E-mail konsultationer i almen praksis – en status

1. E-mail konsultationer i almen praksis – en status Forskningstræningsprojekt ved Helle Munck & Sofie Riber November 2007-August 2008

2. Baggrund • Siden april 2003 har det været muligt for praktiserende læger at tilbyde e-mail konsultationer samt at få honorar herfor. • 44,6% af alle lægepraksis var i 2005 registreret med e-mail konsultation. • Fra januar 2009 stilles krav om at egen læge skal kunne tilbyde e-mail konsultationer. • Honoraret i dag er 49,68 kr.

3. Baggrund

4. Formål • 1. Gennemgang af litteraturen: Hvad ved man om e-mail konsultationer i DK og udlandet i dag. Hvilke fordele og ulemper er belyst ved denne kommunikationsform? • 2. Er det ud fra denne eksisterende viden muligt at opstille en mini-guide til brug i almen praksis, hvoraf det fremgår, hvilke tiltag der kan få flere til at benytte sig af elektronisk kommunikation med egen læge?

5. Materiale og metode • Oversigtsartikel • Litteraturstudie • 10 år tilbage • PubMed/Månedsskrift for praktisk lægegerning • Hovedvægt på danske og skandinaviske studier • Suppleret med studier fra den vestlige verden (England, Canada, New Zealand og USA)

6. Fordele - læger • Bedre og mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse • Tilfredsstillende honorering • Bedre tilgængelighed/service til patienterne • Sikker kommunikationsform til enkel, rutineprægede opgaver • Mulighed for at gøre sig mere umage ved skriftlige svar end ved TK • Effektivt (tidsforbrug 2,5 – 4 min.)

7. Ulemper læger • Frygt for øget arbejdsbyrde • Bekymring for faglighed og kvalitet, hvis personligkontakt mindskes • Usikkerhed omkring påvirkning af læge-patientforholdet • Risiko for misforståelser • Bekymring om pt. deler e-mail med andre, hvor personfølsomme oplysninger ikke er på sin plads • Tekniske vanskeligheder • Manglende erfaring/motivation

8. Fordele patienter • Asynkron kommunikationsform/øget tilgængelighed til lægen • Nemt at få rutinesvar • Forberedelse eller opfølgning til alm. konsultation • Oplever kontaktformen mere fortrolig • Oplever højere kvalitet af skriftlige svar • Dokumentation i journal

9. Ulemper patienter • Manglende kendskab og adgang til EDB (social slagside) • Manglende kendskab til muligheden for E-konsultation • Manglende personlig invitation fra lægen • Manglende motivation og evne til at sætte sig ind i en ny kommunikationsform • Latenstid mellem spørgsmål og svar • Frygt for at miste personlig kontakt til lægen • Afskaffes TK på længere sigt? • Frygt for misforståelser

10. Konklusion 1 • Få undersøgelser. • I DK er der afklarede EDB- og sikkerhedsmæssige faktorer: Sundhedsstyrelsen har fastlagt klare retningslinier for e-mail kommunikation mellem patient og læge (informationssikkerhed) • I DK er der klare retningslinier for egnede henvendelser, omfanget af disse og forventet svartid (”den gode e-mail konsultation”)

11. Konklusion 1 • Største barriere på lægesiden: Bekymring for øget arbejdsbyrde, faglighed, kvalitet og negativ påvirkning af læge-patientforholdet. • Største barriere på patientsiden: Manglende kendskab og adgang til EDB, manglende kendskab til muligheden for e-konsultation. Manglende personlig invitation fra lægen. • Samlet set: Positiv indstilling. Største barriere synes at ligge i en ændring af vaner/arbejdsmetoder.

12. Konklusion 2 • Ikke muligt at finde direkte anvisninger til hvordan man overkommer barriere mod og fremmer brugen af e-mail i almen praksis. • Mini-guide kan derfor ikke opstilles ud fra litteraturen.

13. Perspektivering • Såvel patienter som læger får i disse år deres første erfaringer med e-konsultationer. • Vi har i løbet af projektet gjort os tanker om, hvordan man konkret kunne fremme brugen af e-konsultationer.

14. Idé-katalog • Informationsskærm i venteværelse • Folder med vejledning til patienterne • Orienterende brev til patienterne • Mulighed for starthjælp ved sekretær • Motivation af læger (honorering/service/bedre arbejdstilrettelæggelse), så patienter inviteres/opfordres til at benytte e-mail