Kommunenes budget

1. Kommunenes budget • Indflydelse eller afmagt? Kirsten Elise Hove

2. Program lørdag 7.sep. kl. 14.30-16.00 • Hvad er problemet? Hvilket fokus? Hvad ved I? Hvornår og hvordan kan DH være på banen? • Opbygning af budgettet • Hvordan udarbejdes budget? • Økonomiske rammer og kommunale forskelle • Årets gang - og budgettet • Hvad forhandler politikerne om? • Erfaringer fra regionerne?

3. Indflydelse på hvad? • Hvad er problemet ? • Hvilke områder oplever I er økonomisk trængte? • Hvordan og hvornår har I prøvet at få indflydelse? • Hvilke gode erfaringer har I? • Hvornår har I oplevet at det er for sent? • Økonomi overfor politik, strategi, kvalitet, vicitationsprincipper og serviceniveau m.v.

4. Hvordan kan DH være på banen? • Kuglegravudvalgteproblemområderindenbudgetlægninggår i gang - vælgfokusområder: • Opsamlviden for medlemmer • Undersøgbudgettet - fådokumentationfrem • StilskriftligespørgsmåltilHandicapråd • StilskriftligespørgsmåltilByrådet (spørgetid) • Offentliggør problem ogdokumentation • Kontaktogfåkonkretepolitikereinvolveret

5. Hvilket fokus ? • Hvad er konsekvenserne af førtids- og kontanthjælpsreformen? • Hvordan bruges takstfinansierede tilbud - kommunernes egne og andres kommuners ? Hvilke pricipper er styrende: nærhed eller specialisering ? • Er Servicelovens budget for børn og unge opdelt på det psykosociale og handicapområdet? • Er Servicelovens budget for voksne opdelt for det psykosociale område, fysisk handicappede, psykisk handicappede, samt misbrugere og socialt udstødte? • Er der angivet hvor mange borgere, der budgetteres med for tilbud og ydelser evt. gennemsnitsudgift pr. borger? • Sammenhæng mellem kommunens serviceniveau og budget. Sammenholdt med andre kommuner?

6. Hvad ved I ? • Hvordan er tidsplan, procedure og budget-forslag i jeres kommune? Kunne I finde det? • Er det til at forstå? Hvorfor? Hvorfor ikke? • Hvad er problemet konkret for jer? • Hvornår og hvordan kan DH stille spørgsmål til forvaltning og politiker for at få de oplysninger, vi har brug for?

7. Hvordan læggesforvaltningen budget? • Udgangspunkt i sidste års budgetoverslag • Pris- og lønregulering • Tekniske korrektioner: lovændringer og byrådsbeslutninger • Demografiske ændringer - forslag • Ændringer af serviceniveau - forslag

8. Det kommunale budgets opbygning • Kontoplan - opdelt i formål og art • Alle kommuner har samme kontoplan - Inderrigsministeriets - som kommunerne skal indberette budget og regnskab efter • Hvert stående udvalg har sit kontoområde • Budgettet dækker: regnskab for 2 år før budgetår + budgetår år + 3 overslagsår

9. Budgettet opdeles på • Driftsbudget • Anlægsbudget • Likviditetsbudget • Driftbudgettet opdeles typisk på rammer: • til efterspørgselsstyrede - ikke styrbare udgifter f.eks. overførelsesindkomster • til udbudsstyrede - styrbare udgifter f.eks. idrætsanlæg, skoler, biblioteker og servicelovens tilbud børn, voksne og ældre

10. Budgetteringsmetoder • Forskellige måder at udarbejde et budget på • rammebudgettering - en fast ramme • marginal budgettering - procentvise ændringer • normbudgettering - servicenorm x antal brugere • Krav til kommunes kassebeholdning: • Kommunen sættes under administration af Indenrigsministeriet, hvis der ikke er penge i kassen.

11. Indtægter • Skat • Refusion - statsrefusion af overførelsesindkomster • Bloktilskud - DUT - Forhandlingerne mellem KL og regeringer • Mellemkommunal udligning • Brugerbetaling og driftsindtægter (takster)

12. Bevillinger • Kun Byrådet kan give bevilling • Bevillingsniveau: På hvilket niveau byrådet giver bevillinger - meget overordnet eller detaljeret? • Byrådet kan give bevilling på 3 måder: • Det årlige budget • Tillægsbevilling-i løbet af året, hvis forvaltningen kan se at budgettet ikke kan holde. • Fra fagudvalg til økonomiudvalg videre til byråd. • Efterbevilling - ved årets afslutning, hvis der er brugt mere end budgettet. • Fra fagudvalg til økonomiudvalg videre til byråd.

13. Årets gang med udarbejdelse af budget • Marts: Økonomiudvalg vedtager tidsplan, politiske retningslinier og procedure. • Marts-maj: Forvaltningen udarbejder forslag til budget • Februar- maj: Forvaltningen udarbejder sidste års regnskab • Juni: Fagudvalgene (stående udvalg) behandler budgetforslag • 15. september: Byrådet har budgettet til 1. behandling • Politiske forhandlinger og budgetforlig • 15. oktober: Byrådet vedtager budget ved 2. behandling

14. Hvad forhandlerpartierne om ? • Borgmesteren kommer med et budgetudspil med indtægter og udgifter i balance til forhandling • Fastsættelse af skatteprocent, grundskyld og takster • Nye initiativer, omlægning & ændring - drift • Konkrete områder for besparelser (finansiering) • Nye anlægsopgaver • Politiske aftaler: områder der skal undersøges og mål der skal opnås i det kommende år

15. Børn og unge • Specialundervisning (3.22.17) • Støttepædagoger og støtteforanstaltninger (3.02) • Børn og unge, Forebyggelse (5.21, og 5.23) • Børn og unge, behandling og anbringelse (3.04) • Numrene i parentes er områdernes kontonumre.

16. Voksne • Almene boliger til voksne med særlige behov (5.32.30) • Tilskud til ansættelse af hjælpere (5.32.32) • Socialpædagogisk støtte og optræning (5.32.33) • Botilbud, længerevarende ophold (5.38. 50) • Botilbud, midlertidig ophold (5.38.52) • Kontaktperson og ledsagerordning (5.38.53) • Aktivitets- og samværstilbud (5.38.59)

17. Sundhed - HandicaprådFrivilligt socialt arbejde • Forebyggelsescenter (4.62.88) • Misbrugsområdet (5.38.44-45) • Tilskud til frivilligt socialt arbejde, Puljer og projekter (5.72.99) • Handicaprådet (6.42.42)

18. OverførelsesindkomsterAktivering • Aktivering af forsikrede ledige og kontant-hjælpsmodtagere: Hjælpemidler og mentor samt bekæftigelsestilbud (5.91 og 5.98) • Førtidspension, forrevalidering, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse ( 5.48, 5.57 og 5.58)

19. Regionerne • Erfaringer med indflydelse i regionerne • Vision • Virksomhedsplan • Viden og gennemskuelighed • Bruger- og pårørende indflydelse • Strategier for særlig indsats • Prioritering i budgettet

20. Tak for i dag