1 / 13

Olie- og naturgasdannelse

Olie- og naturgasdannelse. Olie- og naturgasdannelse generelt og i Nordsøen. Forskellen på ressourcer og reserver. Ressourcer (hele boksen). Reserver. Olie- og naturgasdannelse. Krav til dannelsen: Kildebjergart med organisk materiale – typisk gammel havbund (f.eks. skifer )

winter
Download Presentation

Olie- og naturgasdannelse

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Olie- og naturgasdannelse Olie- og naturgasdannelse generelt og i Nordsøen

  2. Forskellen på ressourcer og reserver Ressourcer (hele boksen) Reserver

  3. Olie- og naturgasdannelse Krav til dannelsen: Kildebjergart med organisk materiale – typisk gammel havbund (f.eks. skifer) Tryk på kildebjergarten fra overliggende sediment, så organisk materiale omdannes til olie og gas. Reservoirbjergart tæt ved kildebjergarten, der kan opsamle olien og gassen i hulrum (f.eks. porøs sandsten eller kridt) En fælde, hvor olien samles En tæt dækbjergart, der holder olien nede i jorden.

  4. Eksempler på fælder Strukturfælder • Fælden består altid af et låg af tætte bjergarter (f.eks. lerskifer) + et hulrum, hvor olie og gas kan samles. • Låget kaldes et segl eller en dækbjergart. Stratigrafisk fælde Strukturfælde (saltdiapir)

  5. Olie- og gasdannelse – Miniøvelse 1 Hvorfor er gassen øverst i alle boringerne? Hvorfor er vandet nederst? Hvorfor er der kun olie i to af boringerne? ( den tricky): Hvorfor er kul tit kildebjergart for gas, men ikke olie i Nordsøen?

  6. Olien i Nordsøen – opskriften på et olie- og gaseventyr - 1 Først skal vi bruge: en kildebjergart I Nordsøen: KimmeridgeClay Hvad er det? Marin lerskifer med 3-5 % kulstof Hvor gammelt er lerskiferet? Fra Jura (ca. 150 millioner år gammelt)

  7. Olien i Nordsøen – 2 Dernæst: en reservoirbjergart I Nordsøen: Se på fig. 8.11, s. 224 I den danske sektor – skrivekridt (fra Kridt-tiden) Andre steder – sandsten (fra Jura og Tertiær) Er reservoirbjergarterne langt væk fra kildebjergarterne? Nej – det er fra samme periode eller perioderne kort efter Jura.

  8. Olie i Nordsøen - 3 Og så skal vi bruge nogle fælder med en god dækbjergart. Dækbjergarter i Nordsøen: Typisk lerskifre (fra Tertiær) Fælder i Nordsøen: Typisk saltdiapirer + nogle forkastningsfælder

  9. Olie i Nordsøen - 4 • Mangler vi ikke noget? • Jo! Tryk fra overliggende bjergarter! • I Nordsøen: Centralgraven – dyb forkastningsdal, som blev fyldt med tykke lag sediment -> tryk nok til olie og gasdannelse.

  10. Olie- og gasdannelse: HUSK • At alle fire krav skal være til stede, ellers får vi ikke olie eller gas. • Kildebjergart • Tryk på kildebjergarten • Reservoirbjergart • En fælde Derfor blev de her KimmeridgeClay-lerskifre ikke til olie. Og vores jura-kul på Bornholm blev ikke til olie.

  11. Olien i Nordsøen – et lille sidespring Hvad med hollændernes gas? Kildebjergart: Kul fra Karbon (Kultiden) Reservoirbjergart: Sandsten fra Perm Hvorfor har hollænderne så fået gas i stedet for olie? Fordi kildebjergarten er noget ældre, og dermed under større tryk – olien er omsat til gas.

  12. Fordele og ulemper ved de enkelte fossile brændstoffer Fordele Ulemper • Kul • Billigt • Findes i store mængder • Jævnt fordelt over hele verden • Olie • Kan omdannes til benzin mm. • Naturgas • Ren afbrænding (undtagen CO2) • Kul • Indeholder svovl, der kan skabe syreregn – særligt brunkul • Risiko for CO-dannelse (kulmonooxid-forgiftning) • Stigende tendens til at bruge mere urene brunkul og stenkul • Olie • Meget ujævn global fordeling • Begrænset ressource • Naturgas • Begrænset ressource, • Relativt ujævnt global fordeling

More Related