forslag ved skolebestyrelsen tingbakkeskolen n.
Download
Skip this Video
Download Presentation
Gribskovmodellen

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 10

Gribskovmodellen - PowerPoint PPT Presentation


  • 112 Views
  • Uploaded on

Forslag ved skolebestyrelsen Tingbakkeskolen. Gribskovmodellen. Langsigtet mål. Et skolevæsen, der udnytter dets samlede potentiale og volumen til at levere høj faglighed og motiverende skoletilbud i hele skoleforløbet.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Gribskovmodellen' - winter-walton


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
langsigtet m l
Langsigtet mål
  • Et skolevæsen, der udnytter dets samlede potentiale og volumen til at levere høj faglighed og motiverende skoletilbud i hele skoleforløbet.
  • Et skolevæsen der i kraft af en stærk koordinering har volumen og viljen til at vinde i konkurrencen med de private skoler
  • Et økonomisk og pædagogisk bæredygtigt skolevæsen i Gribskov Kommune.
for ldre nsker
Forældre-ønsker
  • En grundskole i lokalområdet fra 0. til 9. årgang.
  • Høj faglig kvalitet.
  • Stor trivsel og dannelse.
  • En skole der opleves som, og er kendt for at være noget særligt.
opfylde borgerbehov
Opfylde borgerbehov
  • Gribskovmodellen skal sikre en forankring af grundskolerne i kommunen med ”de 30 landsbyer”.
  • Beregningen af økonomisk bæredygtighed tager afsæt i det hidtil gældende måltal for klassekvotienten på 22 elever.
  • Det er således en nødvendig forudsætning for modellens bæredygtighed, at man politisk fastholder måltallet pga de særlige demografiske forhold, der kendetegner GK.
omkostningsanalyse
Omkostningsanalyse
  • På Tingbakkeskolen vil vi reducere antallet af klasser med 3 fra 0-5 årgang.
  • Med etableringen af fælles udskoling (6. til 9. årgang) med Gilleleje skole, vil vi kunne etablere 4 (måske 5) klasser pr. årgang i udskolingen. De 4 klasser vil have en klassekvotient på 25. Den 5. klasse skal vindes fra privatskoleområdet og placeres på Gilleleje skole.
  • FO på Tingbakkeskolen placeres i Bygning B; barakken nedlægges.
  • Rostgaardsvej frasælges fra Gilleleje skole.
organisering 0 til 5 rgang
Organisering 0 til 5 årgang
  • Fra 0. til 5. årgang gøres 4 klasser til 3 klynger
  • For hver dobbelt-årgang, fx 4 og 5 årgang, etableres 3 ”klynger”. Det giver med den nuværende prognose 68 børn/3 = 22,6 børn i hver klynge.
  • Alle lærere underviser fra 0 til 5 årgang.
  • Den enkelte lærer følges med sin årgang fra 0 til 5 årgang, men underviser altid elever i klynger med to årgange.
  • Hver årgang har en årgangslærer i hele forløbet (i modsætning til nu, hvor der er to klasselærere).
organisering 6 til 9 rgang
Organisering 6 til 9 årgang
  • Fra 6. til 9. årgang etableres fælles overbygning med Gilleleje skole.
  • Der etableres:
  • a) Fælles ledelse
  • b) Fælles udskolingskatalog med ”linier” for ..
  • c) Fælles skoledistrikt.
  • Hver klasse vil være på 24 til 25 elever
  • Vores samlede udskoling vil være så spændende, at vi tiltrækker flere elever, så Gilleleje også på sigt forbliver en tresporet skole.
p dagogik
Pædagogik
  • Undervisningen vil primært foregå i aldersblandede klynger. Allerede nu tillader loven, at vi gør brug af denne mulighed i 50 % af tiden.
  • Mange undervisningsforløb og nogle fag vil i perioder stadig finde sted på årgangen.
  • Alle børn fra samme årgang begynder og afslutter skolegangen sammen, men vil undervejs komme til at arbejde meget mere sammen med andre børn end de meget små klasser, vi har i dag.
styrker
Styrker
  • Sammen er vi konkurrencedygtige på økonomi og faglighed og innovativ kraft.
  • Vi sikrer et langt mere differentieret skoleforløb for alle børn gennem den aldersintegrerede differentiering i grundskolen og liniefagsdifferentieringen i udskolingen.
  • Vi forhindrer elevflugt fra området, fordi vi samlet har flere ressourcer og et bedre skoletilbud end privatskoleområdet.
udfordringer ikke svagheder
Udfordringer (ikke svagheder)
  • Enkelte lærere skal videreuddanne sig med et ekstra liniefag for at bemandingen kan gå op i klyngerne.
  • Hele personalet skal efteruddanne sig i undervisningsdifferentiering.
  • Vi skal alle lære nye ord som årgangslærer (i stedet for klasselærer) eller Klynge i stedet for klasse.