1 / 13

Er der konflikt mellem det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen? ’MTV og EBP

Er der konflikt mellem det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen? ’MTV og EBP fra forkromede modeller til daglig drift’ Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet. Mindst 368 hits på ’evidence-based medicine’ på Amazon. Evidence-based medicine/practice.

willem
Download Presentation

Er der konflikt mellem det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen? ’MTV og EBP

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Er der konflikt mellem det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen? ’MTV og EBP fra forkromede modeller til daglig drift’ Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

  2. Mindst 368 hits på ’evidence-based medicine’ på Amazon Evidence-based medicine/practice Evidence based health policy

  3. Svar: • NEJ! • Forudsat at man forstår • evidens • og • politik/politisk styret

  4. Grundsynspunkt: • Beslutninger skal så vidt muligt være evidensbaserede • MEN: der indgår andet og mere i (politiske) beslutninger end evidens • OG: ikke alle beslutningstyper kan være lige evidensbaserede • HERTIL kommer: hvis alle beslutninger var • evidensbaserede, ville vi have ekspertvælde, ikke • styring af repræsentativt valgte politikere

  5. Evidenshierarki og beslutningstyper: I Evidenshierarkiet • 1. Meta-analyser af randomiserede studier • Randomiserede studier • Kontrollerede studier med sammenligningsgruppe(r) • ’Før-efter’ måling, uden sammenligningsgruppe • Deskriptive analyser/kvalitative analyser m.m. • Ekspert-vurdering og case-studier/kasuistik Hovedvægten er på intern validitet (undgå bias), ikke på ekstern validitet (generalisering)

  6. Evidensens præcise karakter? • Drejer sig især effekt og bieffekter • Efficiens (drivhus) vs. effectiveness (køkkenhaven) • Effectiveness er relevant for den ’virkelige verden’ • ’pragmatic trials’ som vigtig design • Evidens (i Cochrane-betydningen) udgør sjældent • det nødvendige og tilstrækkelige beslutningsgrundlag • Ofte en naiv opfattelse af beslutningstagen og • beslutningsgrundlag i den ’hårde evidenslejr’ • MEN hvad er ikke med? • Kontekst • Organisatoriske aspekter • Langt fra alt drejer sig om medicin (’piller’) • Implementering

  7. Evidenshierarki og beslutningstyper: II • beslutningstyper • Behandlings/teknologibeslutninger • Strukturbeslutninger • Organisationsbeslutninger • Regulerings/styringsbeslutninger Politisk styring omfatter mindst disse fire beslutningstyper

  8. Evidenshierarki og beslutningstyper: III • Evidensformer • 1. Toppen af evi-hierarki • 2.-4. Blandet • sjældent meta/RCT • case/kvalitativ • teoretiske argumenter • blandingsformer af • evidens • Beslutningstyper • Behandlings/teknologibeslut. • Strukturbeslutninger • Organisationsbeslutninger • Regulerings/styringsbeslut.

  9. Politik & politiske beslutninger • Politik og politiske beslutninger drejer sig bl.a. om • værdier • tolkning af evidens • implikationerne af evidens er sjældent meget entydige • sammenvejning af (måske modstridende) evidens • enighed (eller i det mindste et flertal) • Værdi-dimensionen er (vel) kernen i politik • mange ansatte vil også gerne være værdi-sættere • MEN den klareste arbejdsdeling mellem faglig ekspertise • og politiske beslutningstagere vedrører utvivlsomt • den værdimæssige & retningssættende dimension: politisk opgave • værdi-optikken fører ofte til forskellige tolkninger af evidens

  10. Almindelig (mis)opfattelse • Læger/sundhedsfaglige grupper baserer • deres handlinger på evidens • 2. Politiske beslutninger er ikke (altid) • evidensbaserede Det er en misforståelse

  11. Læger/sundhedsfaglige grupper baserer deres handlinger på evidens? • Behandlingsretningslinjer er ofte ’forhandlede’ • evidens-baserede ordninger • og følges langt fra altid • Udfasning af ikke-effektive tilbud sker ikke, eller • kun langsomt • Eksempel: rutinemæssige ultralydsscanning under • svangerskabet • OG der er langt fra enighed om nødvendig evidens i alle • tilfælde • Eksempel: mammografisk screening

  12. Politiske beslutninger er ikke (altid) evidensbaserede • Ved behandlingsmæssige beslutninger følges evidens normalt • OG prioriteringsbeslutninger er ikke lig med, • at evidens ikke følges • At der er evidens for ét eller andet tilbud er • lig med, at det bør indføres, blot kandidat til ibrugtagning • Eksempler: 1. beta-interferon behandling af sekundær • progressiv sklerose, 2. NAT-screening af blod • En række beslutninger, fx. omkring struktur, organisation eller • incitamentsordninger • Er ikke evidensbaserede i samme forstand som behandlinger • Ofte alene (halvdårlig) teori, positive cases, tro, håb …. • Og på nogle områder dominere værdier og grund- • opfattelser, fx omkring kommunal medfinansiering • En række beslutninger er næsten rene ’værdibeslutninger’ • Eksempel: IVF-behandling, fx vedr. lesbiske • Kan værdier flyttes med empirisk evidens? • Fx spørgsmålet om ’børnenes tarv’

More Related