skriveundervisning med stilladser til b rnene l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Genrepædagogikken PowerPoint Presentation
Download Presentation
Genrepædagogikken

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 48

Genrepædagogikken - PowerPoint PPT Presentation


  • 127 Views
  • Uploaded on

Skriveundervisning med stilladser til børnene . Genrepædagogikken . Traditionel skrivepædagogik har fokuseret ensidigt på teksternes mikroniveau (stave- og tegnsætningsfejl)

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Genrepædagogikken' - ulf


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide2

Traditionel skrivepædagogik har fokuseret ensidigt på teksternes mikroniveau (stave- og tegnsætningsfejl)

Den procesorienterede skrivning har vist sig at være ”for åben og for lidt konkret, når det gælder om at opstille tydelige, skrivefaglige mål for eleven”.

Australsk genrepædagogik med udgangspunkt i den systemisk funktionelle grammatik (lingvistik)

udvikling i skrivep dagogikken

Kan inddeles i 4 faser:

1814-1980 – Dansk Stil (produktskrivning)

1985-95 – Kreativ skrivning

1990-2005 – procesorienteret skrivning

2005- Portfolio og genreskrivning

Efter Maibom 2009 (kap.3) – ”Skriftens veje”, forlaget Academica

Udvikling i skrivepædagogikken
portfolio og genreskrivning

Portfolio

  • Procesportfolio (arbejdsportfolio)
  • Præsentationsportfolio
  • Genreskrivning – obs. alle faser i skrivepædagogikkens udvikling er stadigvæk på spil
    • Fokus på genren: ”At skrive uden genrebevidsthed er som at skrive i blinde”
    • Elementerne fra procesorienteret skrivepædagogik er stadig meget relevante, dog med særlig fokus på genren
Portfolio og genreskrivning
procesorienteret skrivep dagogik

Socialkonstruktivisme - konstruktivistisk/ interaktionistisklæringssyn

konstruktivisme

Mere end en skriveform – et læringssyn!

Eleven er aktiv konstruktør af kundskab

Fokus på elevens skriveproces

Fokus på elevernes vækstpunkter - Er dialogisk og bygger ovenpå den enkelte elevs forudsætninger

Fokus på den enkelte elevs langsigtede skriveudvikling (portfolio og logbog)

Procesorienteret skrivepædagogik
procesorienteret skrivning

Fokus på læring gennem social interaktion

Fokus på sammenhængen mellem tale, lytte, læse og skrive som sproglige aktiviteter, der befrugter hinanden

Ændring af lærerrollen - Fokus på læreren som vejleder og ikke som fejlfinder

Fokus på proces frem for produkt

Procesorienteret skrivning
procesorienteret skrivning9

Egne erfaringer:

Kræver tydelige skriveopgaveformuleringer

Eleverne skal hele tiden have nogle stilladser

Eks. I responsrunden, hvor læreren skal opstille tydelige kriterier for respons

Det er rigtig svært at give konstruktiv respons uden kriterier for responsen

Jf. også Mette Kirk s.23-24

Procesorienteret skrivning
en middelvej

Genrer er stilladser for eleverne – man kan lære at læse og skrive genrer!

  • SFL – systemisk funktionel lingvistik
    • Sproget (og tekster) opstår og optræder i kontekster, hvor de også får deres særlige betydning -
    • I modsætning til strukturalistisk lingvistik, hvor sproget er løsrevet konteksten og skal studeres på dets egne betingelser – en teksts form og indhold
En middelvej
genreskrivning

Genrer, tekster og sprog optræder i kulturer og situationer – kultur- og situationskonteksten

  • Den kulturelle kontekst – den betydning en tekst har eller tillægges afhænger af de normer og værdier, der er gældende i kulturen
  • Situationskonteksten defineres af:
    • Emne og formål med kommunikationen
    • Den interpersonelle relation ml. afsender og modtager
    • Måden kommunikationen foregår på
    • Ikke-verbale faktorer (stemme…)
Genreskrivning
tekst og genrep dagogik

Med denne genreforståelse gælder det, at:

Sproget er sociokulturelle ressourcer som kan vælges efter hensigt og funktion

Genrer er kulturbestemte sprogmønstre, der kan læres

Lærerne må nytænke tekst- og sprogundervisningen, således at, sprog, genrer og tekster ikke længere behandles som isolerede danskfaglige øer, men må ses som rettede mod et samlet kommunikativt formål

Det ikke er nok at kopiere en række genreskemaer, men nødvendigt at lære dem både at benytte, udnytte, udvikle og skabe genrer i samarbejde med de personer, de kommunikerer med (Jensen m.fl.)

Tekst- og genrepædagogik
genre struktur og sproglige tr k

Genreperspektivet etablerer sammenhæng mellem tekstens makro- og mikroniveau

Særlige stilistiske træk på ord- og sætningsniveau skal hænge sammen med tekstens struktur (komposition) og dens helhed (genre)

Eks. Argumenterende tekster: kausale, additive og kontrastive bindinger (s.80 i Kirk Mailand)

Genre, struktur og sproglige træk
tekst og genrep dagogik15

Hvorfor fokus på genrer?

    • Hvilken læring kan fremmes?
    • Er der kompetencer på spil, der peger ud over skolens rammer?
  • Hvordan fokus på genrer?
    • Metoder?
    • Aktiviteter?
  • Hvilke tekster og genrer? (på hvilket tidspunkt?)
Tekst- og genrepædagogik
tekst og genrep dagogik16

Fokus på genrer, fordi:

Den kulturelle kontekst (senmoderne virkelighed) fordrer en enorm opmærksomhed på teksters udsagn, formål og virkemidler (på genrer)

Arbejdet med genrer kan strukturere og lette mange elevers arbejde med skriftlig produktion og reception af tekster

Tekst- og genrepædagogik
tekst og genrep dagogik17

Genrepædagogik og altså undervisning i genrer i skolen er et dannelsespolitisk projekt (jf. kirkMailand s.32)

Hvordan det? 3 min. snak med sidemanden

Tekst- og genrepædagogik
om genreskrivning

”Whentextsshare the same general purpose in the culture, theywilloftenshare the same obligatory and optional elements and so theybelong to the same genre ortext type. Of course it is mucheasier to produce an appropriatetextwhenyouknowitsstructure.” (D.Butt i Kirk Mailand)

Om genreskrivning
hvad er s genreskrivning

Man tager det bedste fra den procesorienterede skrivning og tilsætter en genre

Man styrer processen i højere grad

Man giver eleverne flere stilladser til deres læring – de ”svagere” elever skal være med!

Hvad er så genreskrivning?
mellem deduktiv og induktiv metode

Genrepædagogikken har konstruktivistisk grundsyn på læring (det induktive) – eleven er aktivt medskabende i læringsprocessen

Genrepædagogikken indeholder elementer af deduktiv undervisning – imitationen, lærerens præsentation af genrerne, deres formål, komposition og sproglige virkemidler

Mellem deduktiv og induktiv metode
en hjemmelavet model science fiction noveller

5.klasse læser 2 eksemplariske modeltekster – altså to tekster der svarer til den gængse genredefinition

    • Et emne fra nutiden tages op og betragtes kritisk
    • Emnet sættes på spidsen (problemet overdrives)
    • Et fiktivt fremtidsunivers etableres
    • Fiktive personer udvikles
    • Personerne indtager nogle relativt homogene/stereotype roller
    • Fortællingen sættes ind i et plot med en komposition, der ligger tæt op ad berettermodellen
  • Genretræk og karakteristika gennemgås og identificeres i modelteksterne (analyse)
  • Førskrivning – evt. ved at lade eleverne gå på jagt i dagens avis efter interessante samfundsrelevante emner – evt. flere faser
  • Fælles tekstkonstruktion på smart-board
  • Selvstændig tekstproduktion: science fiction noveller med udgangspunkt i selvvalgt problemstilling
En (hjemmelavet) model: science-fiction-noveller
genreteori

At kunne benytte sig af genrer samt at kunne genkende og læse genrer kræver genrebevidsthed og genrekendskab

En genre er en ”stil” eller en ”art”

Alle genrer har en funktion – de tjener et særligt formål; som kan være:

Genreteori
fremstillingsformer

At beskrive (deskriptiven) – den beskrivende fremstillingsform

At forklare (Eksplanativen) – den forklarende fremstillingsform

At instruere (instruktiven) – den instruerende fremstillingsform

At argumentere (argumentativen) – den argumenterende fremstillingsform

At fortælle (narrativen) – den fortællende fremstillingsform

Fremstillingsformer
n r eksamen er ovre

Individuel skriveopgave:

Ud fra overskriften ”Når eksamen er ovre…” skal du skrive en kort tekst, der enten er beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende eller fortællende (tid: 13 min.)

Når eksamen er ovre…
n r eksamen er over

Gruppearbejde:

Læs teksterne højt for hinanden i grupperne. Efter hver tekst skal I:

Gætte hvilken fremstillingsform der er brugt

Forsøge at definere genren nærmere

Give respons til skribenten, hvor I vurderer hvordan den valgte fremstillingsform er ramt/ ikke er ramt:

Sprogligt

Strukturelt og

Som helhed

samt hvordan den kunne rammes mere præcist endnu

Når eksamen er over…
tekst p storsk rm

Fælles dekonstruktion af eksempeltekst

    • Genretræk – mikro- og makroniveau
    • Tekstens formål/ funktion
    • Tekstens vækstpunkter
    • Evt. en fælles ”joint construction” med afsæt i teksten
Tekst på storskærm
skrivning afpr vning af teorien

Sanseobservationer (Førskrivning)

  • 1.skrivefase
  • Valg af genre
  • Første gennemskrivning
  • Respons/vejledning (obs. her stopper vi)
  • 2. skrivefase
  • Evaluering
skrivning – afprøvning af teorien
f orskellige rum

Kirkegården

Trøjborg centret

Århus sygehus

Universitetsparken

Nobelparken

Forskellige rum
skriveopgave

(Ude) Sæt dig et sted og koncentrér dig om, hvad du oplever igennem dine sanser

Nedskriv alle sanseindtrykkene – fokusér på at få så meget som muligt ned på papiret

Betragt dette som notater til senere brug

(Hjemme) Find et fokus og vælg genre

Skriv løs!

Find en titel til teksten

Skriveopgave
r espons vejledning

Tag udgangspunkt i en overordnet karakteristik af teksten

    • Hvilken genre er valgt?
    • Identificer genreskemaet og de tilhørende genretræk

(Mosaikker kap. 9 og Kirk Mailand del 2 inddrages)

    • Hvordan fungerer teksten som skrift?
    • Hvordan kan tekstbevidstheden styrkes og ekspliciteres?
  • Forsøg at fremhæve valgmuligheder i vejledningen
    • Hvad kunne man også have skrevet?
    • Hvor er der mulighed for at forbedre teksten? Hvordan?
    • Anvend viden om genreskemaerne og deres komponenter (er det eks. en fiktiv fortælling, så er det evt. relevant at se på principper om ”showing not telling” osv.)
  • Vælg en af jeres tekster til at blive læst højt i plenum
Respons/vejledning
et funktionelt sprogsyn

Sproget er andet end ord, vi handler med sproget, danner vores identitet og har indflydelse på vores og andres liv gennem sproglige handlinger

  • At give eleverne så mange handlemuligheder med sproget som muligt, kunne være dansklærerens primære opgave
    • Sproghandlinger omfatter receptive og produktive aktiviteter
Et funktionelt sprogsyn
et funktionelt sprogsyn37

Sproglige ytringer har grundlæggende en denotativ og en konnotativ betydning

  • Sproglige handlinger er altid indlejret i en kontekst
    • Ytringer vil betyde noget forskelligt afhængig af, hvem der siger hvad til hvem i hvilken konkret situation
Et funktionelt sprogsyn
lyriske tekster

Formålet med at skrive lyriske tekster er at skabe en øjebliksstemning ved at eksperimentere med sproget

Lyriske tekster i undervisningen kan vække elevernes sproglige nysgerrighed og udfordre deres vanemæssige forestillinger

Lyriske tekster
lyriske tekster39

Fordel ved genren (jf. Kirk Mailand)

Den korte form – bliver overskueligt for eleverne

Skaber sproglig opmærksomhed

Giver mulighed for sproglige eksperimenter – en leg i et sproglaboratorium

Lyriske tekster
sprogfunktioner

Den ekspressive funktion – peger ud mod afsenderen (obs. Ekspressionisme, det er forfatterens eller kunstnerens udtryk, der er tekstens intention)

Den referentielle funktion – peger mod sagen (tekstens funktion og forfatterens intention er at referere et sagsforhold)

Den appellative funktion – peger ud mod modtageren (vil appellere, opfordre til noget, eks. Til at købe, stemme på et parti m.fl.)

Sprogfunktioner
sproglige tr k jf kirk mailand s 113

Bevidst arbejde med denotation og konnotation

Semantiske sammenstød

Gentagelser, herunder anafor

Metafor

Død metafor

Sammenligning

Synekdote

Antonymer

Synæstesi (samsansning)

Rimtyper – enderim, krydsrim, bogstavrim m.fl.

Eksperimenterende syntaks

Eksperimenter med orddannelse – eks. Selvopfundne

Bevidst opdeling i strofer og vers

Bevidst linjedeling og grafisk opsætning

Bevidst brug – eller mangel på brug – af tegnsætning

Sproglige træk (jf. Kirk Mailand s. 113)
skriv digte inspireret af poese l rervejledningen

Før var jeg – nu er jeg

Skriv et digt på tre strofer, hver på 4 verslinjer. Første linje i hver strofe skal starte med ”før var jeg…”. Sidste linje i hver strofe skal starte med ”Nu er jeg…”

Skriv digte (inspireret af ”Poese – lærervejledningen)
respons

2 med det samme billede læser for hinanden

Giv respons på hinandens tekster. Kriterier for responsen:

Hvad gør teksten til et digt? – sproglige træk!

Er formkravene overholdt

Fungerer digtet i sin helhed?

Respons
individuel repetitionsskrivning start med et vilk rligt sp rgsm l

Skriv i 10 min. – snak i 5 min.

  • Hvad forstår du ved genreskrivning lige nu?
  • Hvad er formålet med at forene processkrivningen og genreskrivningen?
  • Hvordan ser du din egen rolle som underviser i skrivning i skolen, set i lyset af den teori, du har læst om?
  • Beskriv de 3 vigtigste nye erkendelser, du har fået i forhold til skriveundervisningen i skolen?
Individuel repetitionsskrivning – start med et vilkårligt spørgsmål
skrivep dagogik kort

Vekslen mellem større skriftlige fremstillinger og mindre skriveopgaver – i et skrivelaboratorium:

  • Hurtigskrivning – ikke så meget prestige på spil
    • Eks. skriv et anslag til en novelle om den første kærlighed
    • Beskriv dit værelse på en regnvejrsdag
    • Lav en beskrivelse af det mærkeligste sted, du nogensinde har været
Skrivepædagogik kort
skrivep dagogik kort46

Respons på de korte opgaver med et særligt fagligt fokus – eks. beskrivelsens billedskabende kvaliteter (bring the lady in and let her scream)

  • Teksterne på storskærm (smart-board) – brug korte elevtekster til at tydeliggøre sproglige forhold og samtale om teksten
    • Eleven kan evt. selv føre an; læse op og forklare
  • Omskrivning fra en genre til en anden – eks. fra prosa til poesi
Skrivepædagogik kort
skrivep dagogik kort47

Læreren kan lade eleverne få øje på det, de har lært, og kan ved at sammenligne deres tekster med udgivne tekster, der benytter samme virkemidler, vise kvaliteter og udviklingspotentialer

Generelt bruge elevtekster som modeltekster i klassen (kræver tillid)

Undervise i staveregler og tegnsætningsregler ud fra anonymiserede elevtekster

Skrivepædagogik kort