matrikul r sagsudarbejdelse n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Matrikulær sagsudarbejdelse PowerPoint Presentation
Download Presentation
Matrikulær sagsudarbejdelse

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 57

Matrikulær sagsudarbejdelse - PowerPoint PPT Presentation


  • 81 Views
  • Uploaded on

Særlige arbejder. Matrikulær sagsudarbejdelse. Landinspektørloven - oversigt. indeholder bestemmelser om udøvelse af landinspektørvirksom-hed og omfatter bl.a.:. beskikkelsen (a) eneretten (b) og erhvervsudøvelsen (c). (a) beskikkelsen. betingelserne for tildeling (§ 1) og

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Matrikulær sagsudarbejdelse' - tocho


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
matrikul r sagsudarbejdelse

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Landinspektørloven - oversigt

indeholder bestemmelser om udøvelse af landinspektørvirksom-hed og omfatter bl.a.:

  • beskikkelsen (a)
  • eneretten (b) og
  • erhvervsudøvelsen (c)

(a) beskikkelsen

  • betingelserne for tildeling (§ 1) og
  • muligheden for bortfald (frakendelse) § 3

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse1

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Landinspektørloven - oversigt

(b) eneretten (§ 4)

  • matrikulære arbejder (fastlæggelse af skel og udarbejdelse af matrikulære sager jf. UL § 13, stk.1)
  • må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse (ej i Kbvn. og Frb.)
  • ikke til hinder for at andre udfører matrikulært arbejde, men da under tilsyn

Eneretten er

  • baggrunden for § 6, som giver ministeren mulighed for at pålægge landinspektører at udføre matrikulære arbejder og
  • for §§ 7-13, der vedrører landinspektøransvaret

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse2

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Landinspektørloven - oversigt

(c) erhvervsudøvelsen

  • virksomheden kan udøves i de firmaformer, der er anført i § 4a og b (enkeltmandsfírma eller firmafællesskaber, ak-tie- eller anpartsselskaber)
  • § 5 indeholder (vigtige) bestemmelser om habilitet

Praktiserende landinspektører, der er medlemmer af Den danske Landinspektørforening er endvidere bundet af foreningens ”Ved-tægt for landinspektørvirksomhed”, som indeholder bl.a. kolle-giale bestemmelser, etiske regler, bestemmelser om erhvervs-ansvarsforsikring og normalydelser for forskellige arbejder.

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse3

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretninger (UL §§ 35 - 41)

Er et særligt konfliktløsningsinstitut, som

  • forestås af landinspektører
  • indebærer en bindende fastlæggelse af ejendomsgrænsen (medmindre afgørelsen indbringes for domstolene)
  • hvorfor der også kan tages stilling til hævd (§ 38)

indført for at aflaste domstolene

  • der først kan behandle sager om ”skels beliggenhed”, efter at der er afholdt en skelforretning
  • der er dog forskellige opfattelser om, hvornår der foreligger en skelsag (jf. VSF afsn. 1., skelforretning ikke nødv. hvis striden alene vedr. hævd, ikke grænsernes beliggenhed)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse4

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning

er en udenretlig afgørelse

  • der kan ikke føres vidner
  • forhandlingsprincippet gælder ikke, men
  • landinspektøren må selv bidrage med relevante oplysninger

Væsentligt, at formalia nøje overholdes

  • tilsidesættelse vil let kunne bevirke forretningens ugyldighed

NB Skelforretning kan ikke afholdes i Københavns og Frede- riksberg kommuner

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse5

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretningens forløb

  • rekvisition
  • habilitet
  • indkaldelse
  • åstedsmøde
  • erklæring
  • indbringelse for byretten
  • notering
  • omkostninger

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse6

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - rekvisition

Kun grund til at afholde skelforretning, hvis der er tvist

  • Men véd rekvirenten egentlig, hvad han beder om?
  • Problemet kan være at afklare, om skelforr. er nødvendig
    • bare tvivl?
    • hvad er sagens genstand?
  • Hvis rekvirenten er en ikke-ejer: retlig interesse?
  • Er skelforretning mulig?
    • hvilken type skel (fællesjord, off. vej., labil grænse, særskilt ejen-dom/areal)
    • andre retlige spørgsmål (f.eks. servitutfortolkning, adkomstspørgs-mål) - herom kan landinspektøren kun rådgive
  • Hvilke ejendomme involveres?

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse7

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - habilitet

Forholdet til rekvirenten

  • habilitetskravet har særlig vægt
  • vigtigt, at neutraliteten opretholdes (landinspektøren er ikke ”rekvirentens mand”)

Landinspektøren kan

  • orientere om regler og generelle forhold (sagsgangen, om-kostninger og -fordelingen m.v.)
  • kan spørge med henblik på at afklare
  • kan lytte, men ikke gå ind i sagens substans (ikke kommen-tere eller vurdere)
  • rådgivning medfører inhabilitet (vedr. gennemførelsen), men ikke som bisidder

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse8

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - habilitet

  • det centrale er, at der ikke må herske ”tvivl om landinspek-tørens upartiskhed” (jf. LL § 5)
  • tidligere matrikulære arbejder
    • vedr. ejendommen
    • det pågældende skel (registret i en matrikulær sag)
    • den pågældende rekvirent

medfører ikke ubetinget inhabilitet

  • anticiperende indkaldelse ikke mulig (skelafsætning med-fører stillingtagen)
  • tvivl om habilitet
    • parternes skriftlige accept
    • evt. forelægges KMS

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse9

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning mulig?

nej

  • adkomst uvis:
  • skel mod ejendom ejet af rekvirentens nærtstående familie:
  • brugsretsgrænse, hvor lejeaftale er udløbet, men fortsat bru-ges:
  • skel/skelerklæring yngre end 20 år:
  • uregistreret skel:
  • labilgrænse:
  • skellets beliggenhed afhænger af fortolkning af andet rets-grundlag:
  • ejer udebliver:

ja

nej (må forelægges domstolene)

ja (for at afbryde råden)

ja

nej (hævd udelukket, den aktuelle grænse er skel), men i vandløb: ja (for at afklare skellets beliggenhed)

nej (må forelægges domstolene)

ja

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse10

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - forberedelse

  • landinspektøren
    • har en selvstændig undersøgelsespligt og
    • er derfor ikke bundet af parternes påstande
  • relevant materiale
    • almindelige matrikulære informationer
    • historiske oplysninger
    • tingbogsoplysninger
    • tekniske kort og luftfotos
    • aktkopier
    • andre dokumenter
  • markundersøgelser
    • nødvendige
    • uden partsmedvirken
  • orientere
    • fuldt og
    • lige

Sagen bør være forberedt i et sådant omfang, at afbry-delse/udsættelse undgås (ikke spilde folks tid)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse11

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Orienteringsskrivelse

kræves ikke i det matrikulære regelsæt, men er hensigtsmæssig for

  • at naboen kan få besked om rekvisitionen
  • og om hvad, der skal ske (det efterfølgende forløb)
  • at opfordre parterne til at indsende relevant materiale
  • oplyse, hvem der kan deltage (f.eks. familie og bisidder)
  • at oplyse om forberedende målinger og undersøgelser
  • og ikke mindst om refusions- og retshjælpsmulighed (kan være ansvarspådragende at undlade)
  • samt at gøre parterne opmærksom på, at sagen kan give anledning til betydelige omkostninger

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse12

R

B

N

Skelforretningen vil her også nødvendiggøre, at dette skel fastlægges

R

N

B

R

Gade

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - indkaldelse

Skelforretning forudsætter som udgangspunkt tinglyst/utvivl-som adkomst

  • hvis et areal er inddra-get under trediemands tilgrænsende ejendom

Men kan også gennemføres f.eks. hvis

  • en hel (eller en særskilt del af en) samlet fast ejendom er inddraget under naboejendommen
  • en del af fællesjord er inddraget under til-grænsende ejendom

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse13

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - indkaldelse

  • skal omfatte rekvirenten og berørte ejere (erhververe)
  • med min. 14 dages varsel
  • skal ske skriftligt
  • ved anbefalet brev
  • evt. ved stævningsmand
  • med oplysning om
    • tid og sted
    • hvem, der er indkaldt
    • at parterne kan foreslå andre indkaldt
    • mulighed for at afgive fuldmagt
    • mulighed for at medtage bisidder
    • mulighed for at begære deltagelse af hegnssynsmænd

Tidspunktet bør fastsættes, så det ”passer” parterne og deres bisiddere

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse14

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - åstedsmødet

Ikke ualmindeligt at mange deltager: foruden landinspektøren og dennes medhjælpere, parterne med familie og bisidder (advokat/ landinspektør)

Hovedpunkterne:

  • forretningens lovlighed
  • sagens genstand
  • fremmødte
  • regelgrundlaget
  • hvem der skal betale
  • muligheden for refusion
  • besigtigelse
  • lsp.´s egne undersøgelser
  • oplysninger og påstande
  • vurdering af problemet
  • forligsprøve
  • foreløbigt skel
  • evt. udgiftfordeling

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse15

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Hævdserhvervelse

Begrebet DL 5-5-1

  • forudsætter råden
  • i en periode på min. 20 år
  • i god tro?
  • kontinuerligt
  • retsvirkning
  • tinglysning

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse16

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejendomshævd - krav vedr. rådighedsudøvelsen

  • intensitet
    • naturlig ejerråden eller begrænset råden?
  • permanens
    • periodisk, afbrudt (og da hvorfor?)
  • berettiget
    • dualismeelementet, ret til råden, overdragelse
  • synlighed
    • snighævd, forsætlig uvidenhed
  • substituerende
    • brugers råden, råden mod bruger
  • stedfæstet
    • entydig grænse (?)
  • lovgivningen
    • udelukker ikke ubetinget (passivitet)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse17

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Hævd

Afbrydelse

  • fysisk modråden (problematisk hvis hævd er vundet)
    • hævdsvirkning fortsætter, hvis rådigheden fortsætter
  • retligt
    • indsigelse (udenretlig påtale) ikke nok
    • skelforretning/søgsmål (stævning)
  • retsvirkning af rekvisition indtræder
    • tidligst når naboen får at kendskab til rekvisitionen
    • har rekvisition suspensiv virkning?

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse18

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Hævdsfrigørelse

regelgrundlaget: TL § 26

  • erhverver skal inden 2 år efter købet ”gøre sin ret gældende”
  • udenretlig indsigelse tilstrækkeligt (dog bevisproblemer)
  • undtagelse fra TL § 1

men bestemmelse har begrænset gennemslagskraft

  • thi køber skal være i godt tro
  • og skal være erhverver
    • domstolspraksis bedømmer aftalen
  • Man køber som beset og kan der-for ikke forvente at erhverve jor-der uden for den fysiske grænse
  • hvad har køber erhvervet?
    • byejendomme: vanskeligt (jf. U 1942.32 HD og 1991.27 HD)
    • land- og skovbrugsejendommen: muligvis (jf. LSP 1996.232 og 431, 1998.39 og 40)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse19

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning eller dom?

Spørgsmål vedr.:

  • ejendomsgrænsers beliggenhed
  • hævdserhvervelse (grænsehævd)

skal afgøres ved skelforretning

KMS tilkendegiver i VSF afsn. 1., at lsp . under en skelforret-ning også kan afgøre, om hævd er bortfaldet efter TL § 26, stk.1

Spørgsmål vedr.:

  • overdragelse eller andre retlige forhold, herunder fortolkning
  • ekstinktion af hævd, samt
  • tilfælde, hvor det er nødvendigt at få tinglyst adkomst som følge af hævd

skal afklares ved dom

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse20

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Hvad overdrages?

Hegnet mellem 7 o og 7 p ikke anbragt i den matrikulære græn-se (hækken kan f.eks. være anbragt som eget hegn)

7 o har for nylig fået ny ejer K. Ejendommen besigtiget ved køb

7 o

7 p

  • Sælger afhænder det, han ejer
    • ikke hævd: den matrikulære ejendom
    • hævd: ejendommen, som den er afgrænset i marken
  • køber erhverver det, sælger ejer

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse21

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Åstedsmødet - forligsprøve

  • parterne udtaler sig ikke under vidneansvar - men det vil være tilfældet, såfremt sagen går til domstolene
  • lsp. skal sikre sig, at alle får mulighed for at fremlægge deres synspunkter
  • bør afholdes sig fra at kommentere udsagn og opførsel
  • i praksis vigtigt for et forlig, at ingen taber ansigt (man skal derfor ikke tilbagevise påstande)
  • og til sidst tilkendegive og begrunde sin afgørelse
  • og søge parternes tilslutning hertil

NB! Når lsp. har truffet sin beslutning, kan sagen ikke hæves uden, at alle samtykker (jf. BSF § 3, stk. 2)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse22

ingen stilling-tagen til skellet

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - åstedsmødet

Mulige resultater

  • Ikke-forlig:

foreløbigt skel

  • Forlig
    • om matriklens skel/hævdsgrænse:
    • om anden grænse:

- kan angå mere end skellet, men må ikke være betinget

skellet er endeligt

skelforretningen hæves, registrering på grundlag af en alm. matrikulær sag

  • Hæves f.eks. for at gå til dom-stolene (f.eks. fordi sagen angår fortolkning af en aftale)
  • Udsættes f.eks. for at foretage yderligere undersøgelser.Ny mødetid kan aftales

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse23

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - redegørelsen

Formålet er at redegøre for sagen faktuelt

  • at redegøre for sagens faktum
    • rekvirenten, de indkaldte , de fremmødte
    • baggrunden
    • åstedsmødet
    • forholdene på stedet
    • de nedlagte påstande og afgivne forklaringer
    • lsp.´s egne undersøgelser
  • at præsentere afgørelsen

Redegørelsen er kun nød-vendig i sager, hvor der ikke indgås forlig

også af hensyn til hegnssynets anvendelse af fordelingskriterier

Fremsendes snarest efter skelforretningen jf. BSF § 5, stk. 2, sammen med omkostningsopgørelsen (stk. 3)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse24

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - redegørelsen

Formålet er også at give et grundlag for parternes vurdering af, om afgørelsen skal indbringes for domstolene

  • begrunde afgørelsen
    • omhyggeligt, pædagogisk, præcist og relevant
    • ikke uddybe og forklare efterfølgende

Sagsomkostninger

  • opgøres med angivelse af fristen for henvendelse til hegns-synet
  • i forligssager skal der udfærdiges en udtalelse om skelfor-retningen, hvis forliget ikke omfatter omkostningerne (jf. BSF § 4, stk. 2)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse25

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - sagens omkostninger

omfatter

  • landinspektørens honorar og udlæg
    • incl. den matrikulære registrering, men ikke evt. renter
  • rimelige udgifter for en part til fremskaffelse af oplysninger (ikke advokatbistand)
  • evt. omkostninger til stævningsmand
  • evt. omkostninger til hegnssynsmænd (ved skelforretningen)
    • ikke efter takst, skal derfor aftales
    • ikke vederlag til hegnssynet vedr. fordeling af omkostninger

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse26

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - udgiftsfordeling

  • Udgangspunktet: rekvirenten betaler
  • Hvis enighed: evt. fordeling på åstedsmødet
  • Hvis uenighed/manglende stillingtagen: rekvirenten kan begære fordeling ved hegnssynet - frist 8 uger
  • Intet til hinder for at indkalde landinspektøren
  • Såfremt skelspørgsmålet indbringes for domstolene, skal der også fordeles skelforretningsomkostninger (evt. hegnssyns-sag må hæves)
  • Videre prøvelse: domstolene (også selv om skellets belig-genhed ikke anfægtes)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse27

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - udgiftsfordeling

  • rekvirenten/andre parter kan pålægges hele/dele af udgiften
  • fordeling skal ske under hensyntagen til:
    • parternes interesse (ikke synligt/uskarpt skel?)
    • baggrunden for sagen (behov for, værn)
    • resultatet af sagen (hvem fik ret?)

Fordeling kan derfor ikke alene fordeles efter, hvem der vandt/ tabte (ej heller, hvis fordelingen foretages af domstolene)

Omkostningerne vedr. sagens førelse ved domstolene fordeles derimod på grundlag af de almindelige principper i RPL

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse28

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - udgiftsfordeling

  • af hegnssynet: fastsætter fordelingsforholdet, jf. BSF § 10, stk. 3
  • af domstolene: fastsætter fordelingsforholdet eller et beløb, taberen skal udrede, jf. BSF § 10, stk. 4

NB domstolene fordeler omkostningerne

  • hvis hegnssynets afgørelse ønskes prøvet
  • hvis skelspørgsmålet ønskes prøvet

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse29

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - refusion af udgifter (”fri proces” - VSF afsn. 8.3.)

Skal søges

  • før - NB! pas på habiliteten ved ansøgning til statsamt
  • efter skelforretningen: senest 8 uger efter hegnssynets afgørelse

Hvad refunderes?

  • kun >50% hvis hegnssynet/domstolene har fordelt
  • udbetales kun til landinspektør efter fuldmagt fra parten
  • refusion kun hvis sag er berettiget og hvis afsavn (BSF § 11, stk. 1)
  • refunderes af KMS
  • ”fri proces” ved hegnssyn/domstole udredes også af KMS

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse30

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - omkostningsfordeling

Vejledende reduktionsskemaforomkostningsfordeling ved skelforretninger

Rekvirent 100 %

Reduktionmed

25-50 % hvis usikkerhed om skellets beliggenhed

25-50 % hvis medhold

25-75 % nødvendiggjort af nabo (chikane m.v.)

kursivmarkerer udgangspunktet

Alle omkostninger kan evt. pålægges én part

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse31

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretninger - oversigt (henvisninger til BSF)

Skelforretningen rekvireres hos landinspektøren (§ 1)

Forberedelse og evt. orienteringsskrivelse

Indkaldelse til åstedsmøde - § 2, stk. 1

Åstedsmøde (§ 2, stk. 2)

Forlig, skellet er endeligt (§§ 3 og 4)

Ikke forlig (§ 5)

Det afsatte skel er foreløbigt

Stævning udtages (§ 5, stk. 2)

Parterne er passive - § 5, stk. 2

Dom, skellet er endeligt (§ 6)

Skellet registreres i matriklen (§ 9, stk. 1)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse32

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - registrering (BSF § 9)

Skellet skal altid registreres

  • forligserklæring eller
  • landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag, samt
  • attest fra byretten om, at stævning ikke er udtaget
  • rådighedsdokumentation (hvis mulig)
  • forandret skel: øvrig sagsdokumentation som ved ejendoms-berigtigelse
  • uforandret skel: evt. dokumentation for teknisk ændring

Dokumentation, hvis retssag ikke har været anlagt:

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse33

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning - registrering (BSF § 9)

Dokumention, hvis skellet er fastlagt ved dom:

  • dommen eller udskrift af retsbog (hvis indenretligt forlig)
  • landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag (med påtegning, hvis skellet er ændret jf. BSF § 6, stk. 3)
  • forandret skel:
    • øvrig sagsdokumentation som ved ejendomsberigtigelse eller
    • arealoverførsel (hvis forlig om grænse, der hverken svarer til matrik-lens grænse eller til grænsen i marken)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse34

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning ?

Ejeren af matr.nr. 1 bk anmoder en landinspektør om at afholde skelforretning vedr. skellet mellem matr.nr. 1 bk og 1 qs.

På åstedsmødet oplyser ejeren af matr.nr. 1 bk, at hun havde købt ejendommen - en landbrugsejendom - for ca. 1 år siden, og at den tidligere ejer ikke havde oplyst noget om skelproblemer.

Ejeren af matr.nr. 1 qs oplyser, at han købte ejendommen for 15 år siden og da fik påvist ejendommens vest- og østgrænse som henholdsvis en skelgrøft og et plankeværk, og at han siden har disponeret over dette areal, bl.a. ved opsætning af trådhegn, opførelse af et beboelseshus og en værkstedsbygning.

Landinspektøren har gennem sine undersøgelser fundet frem til, at matr.nr. 1 qs er udstykket fra 1 bk for 18 år siden, men først blev afhændet nogle år senere. Den tidligere ejer af i l bk, er nu død.

Hvilken betydning har disse oplysninger for skellets beliggenhed og for skelfor-retningen?

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse35

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelforretning ?

Situationsplan

Matrikelkortet

privat fællesvej

6.00 m br. pr. fl.vej

matriklens skel

1 qs

1 qr

værksted

1 aæ

1 qs

1 bk

1 aæ

1 qr

skelgrøft

plankeværk

trådhegn

1 bk

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse36

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerlejligheder

en hybrid

Begrebet

  • er ikke nogen samlet fast ejendom, men i tinglysningsmæs-sig henseende en ”bestemt fast ejendom” (jf. U 1990.480 VLK)
  • i særskilt eje, hvortil hører
  • en uadskillelig andel i fællesejendommen i et samejefor-hold (EJL § 2, stk. 2)
  • som dog ikke er til hinder for afståelse af (dele af) fælles-ejendommen
  • hvoraf grunden fortsat består som en samlet fast ejendom (jf. U 1987.971 ØLK)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse37

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opdelingsobjektet

Opdelingen skal omfatte hele den bestemte, faste ejendom eller rettere samtlige påstående bygninger

  • hvilket ikke udelukker, at én bygning bliver én ejerlejlighed
  • ligesom flere samlede, faste ejendomme kan opdeles samlet

og opdelingen kan omfatte

  • en bygning på lejet grund eller
  • på forstranden eller søterritoriet
  • en eksisterende ejerlejlighed
  • en husbåd?
  • men ikke en andelsboligforenings boliger

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse38

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerlejlighedsopdeling

Opdeling af den samlede ejendom kan foretages, hvis den en-kelte bygning kan opdeles

Eller: opdeling kan foretages efter forskellige bestemmelser (U 2001.2269 ØLK)

  • landbrugsejendomme
  • beboelseslejligheder beliggende i ejendomme, som tilhører almene boligforeninger
  • ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger

Opdeling er ikke mulig

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse39

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerlejligheder - opdelingsbetingelserne (EJL § 10, stk. 1)

Ejerlejligheder etableres ved opdeling af bygninger

  • Fri opdeling
    • bygninger opført efter 1. juli 1966
    • fredede bygninger (kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen)
    • bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse (erhvervsbygninger og ferieboliger)
  • Betinget opdeling
    • bygninger med højst 2 beboelseslejligheder opført senest 1. juli 1966
    • bygninger, som delvis skal indrettes til ældreboliger, hvis ældreboli-gerne og resten af bygningen hver for sig udgør en samlet ejerlejlighed
    • kondemnerede bygninger, hvor mindst halvdelen af bruttoetagearealet indrettes til ungdomsboliger som én ejerlejlighed, hvis den resterende del indrettes til andet end beboelse

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse40

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerlejlighedsopdeling - kvalitetskravene (§ 10, stk. 1, pkt. 2)

Dokumenteres af landinspektøren

  • lejlighedsstørrelse (boliger min 26 m2 netto)
  • køkken (min 7 m2 netto)
  • bad (min. 2.5 m2 netto)
  • installationer (varmt og koldt vand, afløb og el)
  • opvarmning (alle beboelsesrum)

Dokumenteres af kommunen

  • isolering
  • tilpasning af varmeanlæg
  • brandsikring
  • beboelsesrum funktionelle

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse41

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerlejlighedsopdeling

Hvilke enheder kan opdeles?

  • kun bygninger (men ikke nødvendigvis alle boliger)
  • særskilt afgrænsede, lukkede husrum
  • også erhvervslokaler (butikker, kontorer, produktionslokaler, lagerrum m.v.)
  • lokaler under én ejerlejlighed kan ligge spredt
  • birum kan udgøre (en del af ) en fællesareal
  • brugsrettigheder vedrørende fællesejendom kan stiftes
    • ved servitut eller
    • i vedtægten

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse42

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerlejlighedsopdeling (§ 3)

Skal omfatte hele ejendommen (alle bygninger), såfremt

  • udstykning ikke er mulig, hvilket kan skyldes fysiske eller retlige forhold
  • men kan også omfatte flere selvstændige ejendomme (jf. U 1979.27 HD)

En bygning kan udgøre én ejerlejlighed

  • men det forudsætter, at udstykning ikke er mulig og
  • hvis kun én beboelseslejlighed
    • enten, at bygningen er opført efter 1.7.1966 eller
    • ikke benyttes til beboelse

NB § 3 muliggør næppe, at flere beboelseslejligheder udgør én ejerlejlighed (jf. EJLC pkt. 30, se Peter Blok, 3. udg. s. 75)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse43

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opdeling eller udstykning?

Ejerlejlighedsopdeling er sekundær i f.t. udstykning (jf. EJL § 3)

  • hvorfor udstykning da er mulig

Ved opdeling skal en lsp. attestere, at udstykning ikke er mulig

BL § 10 a forlanger, at bebyggelse med flere énfamilieboliger efter april 1992 opføres således, at udstykning er mulig

Hvis en nyere bebyg-gelse ikke kan udstykkes fysisk (vandrette skel), kan bebyggelsen opdeles - evt. kun den bebyggel-se, der ikke kan udstyk-kes - hvilket vanskelig-gør fællesorganisering

  • mens opdeling af boligbebyggel-ser (med én beboelseslejlighed) opført før 1966 ikke er mulig
  • f.s.v.a. boligbebyggelse opført ef-ter 1966 men før 1992, kan opde-ling ske, hvis udstykning ikke er mulig

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse44

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Hvad opdeles?

Tidligere

I dag

  • etageboligejendomme
  • erhvervsbyggeri
  • fredede bygninger
  • nybyggede beboelseslejligheder
  • erhvervsbyggeri
  • fredede bygninger
  • parkeringskældere
  • boligbyggeri i tidligere erhvervsbebyggelse
  • andelslejligheder som ejerlejlighedsgruppe
  • fællesrum som nye boliger

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse45

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Vurdering af mulighederne for opdeling

  • Er udstykning mulig (fysisk og retligt)?

Hvis fysisk mulig, skal udstykningen være nægtet (ansøgning nødvendig)

  • Hvis udstykning ikke er mulig: skal alle bygninger opdeles
  • Opdeling kan ske, hvis den enkelte bygning kan opdeles (bygningerne kan være sammenbyggede men skal være funktionelt adskilte)
  • Videreopdeling af lejligheder med højst 2 beboelseslejlighe-der

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse46

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Kan lovgivningen hindre opdeling?

Begrænsninger i anden lovgivning:

  • PL kan ikke regulere ejerformer: nix (ejerformen ikke planmæssig begrundet)
  • Byfornyelsesloven: måske

(ejerformen kan have betydning for by-fornyelsesbeslutningen)

Retsvirkning i begge love:

”Ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid”

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse47

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Fordelingstallet (EJLC pkt. 33)

Angiver den enkelte ejerlejligheds andel i ejerfællesskabet

  • kan angives ved en brøk
  • såfremt fordelingstal ikke er fastsat, er lejlighederne lige-stillede
  • ingen retningslinjer for, hvordan fordelingstallet fastsættes
    • indbyrdes værdi
    • ensartet benyttelse: areal (eller i kategorier), mens
    • erhvervslokaler efter art og brug
  • sker normalt på foranledning af lsp. med ejerens accept

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse48

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ændring af opdeling (EJL § 10, stk. 3)

Der kan ske videreopdeling af bestående ejerlejligheder jf. EJL § 10, stk. 3, hvis

  • bestemmelsen omfatter kun ældre bygninger (nyere byg-ninger ingen begrænsninger)
  • ejerlejligheden max. omfatter 2 beboelseslejligheder før videreopdeling
  • kvalitetskravene er opfyldt

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse49

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ændring af opdeling (EJLC pkt. 39)

Kan ske i respekt af loven

  • grænserne mellem ejerlejligheder
  • etablering af nye ejerlejligheder (på fællesejendom eller i nybyggeri)

Kan omfatte:

Nødvendiggør tinglysning af nye opdelingsdokumenter

  • hvor der navnlig skal tages stilling til fordelingstallene
  • kræver beslutning i ejerforeningen
  • og fra rettighedshavere (panthavere) (jf. TL §§ 21-24)
    • uskadelighedsattest ønskelig, men vanskelig at opnå

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse50

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ændring af opdeling (særrettigheder)

Ofte i vedtægten indeholdt særrettigheder (loft- og kælderrum, benyttelsesrettigheder over grunden m.v.)

Sådanne rettigheder kan kun ændres/ophæves med den beretti-gedes accept (U 2003.187 VLK)

Kan få betydning, ved indgreb i eller dispositioner over fælles-ejendom

Berører ikke rettigheder, der er tillagt ved ejerforningsbeslut-ning

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse51

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opdelingsmulighederne - oversigt

Opført senest 1.7.66 Opført efter 1.7.66

Bygninger med 1 bolig: 1 bolig:beboelsesbe- opdeling ikke mulig selv om opdeling mulig hvisbyggelse udstykning er umulig udstykning er umulig 1)

2 boliger2): 2 eller flere boliger: opdeling mulig, hvis kvalitets- opdeling mulig, hvis kravene er opfyldt og udstyk- udstykning er umulig ning er umulig

flere boliger: opdeling er ikke mulig

Bygninger med 1 eller flere lejlighedererhvervsbe- opdeling mulig, hvisbyggelse udstykning er umulig

2) Opdeling ikke mu- lig, hvis blandet bolig og erhverv

1) Hvis der findes byg- ninger, der ikke kan udstykkes (med lod- rette snit) er det tvivlsomt, om der kan foretages opdeling af særskilt beliggende boligenheder

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse52

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opdelingsdokumenterne

Opdeling effektueres ved tinglysning af en anmeldelse som om-fatter:

  • en ejerlejlighedsfortegnelse, med oplysning om
    • ejendommens beliggenhed
    • ejerlejlighedens nr., bestanddele, areal og fordelingstal
  • kort
  • evt. dokumentation for opfyldelse af kvalitetskrav

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse53

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Arealberegning

Størrelsen af hver ejerlejlighed skal anføres i hele m2

  • ydergrænsen er
    • ydersiden af ydermur
    • ydersiden af tagfladen 1.5 meter over gulv
    • midte af mur mod fællesejendom/anden ejerlejlighed
  • men der kan opstå tvivl ved utraditionelle bebyggelser
    • ved utraditionnelle bebyggelser med skæve mure
    • hvis ydermuren er meget udsmykket med gesimser og fremspring

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse54

4. sal

3. sal

2. sal

1. sal

St.

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Arealberegning

Ydervæg

3. sal TV

3. sal TH

Udsnit

Hovedtrappe

Nyborggade

1

Opmålingsgrænse:

162A

162B

Østerbrogade

Bebygget areal m²

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse55

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerforeningen

Alle ejerlejlighedsejere er tvunget medlem af ejerforeningen, hvis virke er fastlagt i ejerlejlighedsvedtægten

  • enten normalvedtægten (bkg. nr. 251 af 14.06.66)
  • eller individuel (det normale!)

Regulerer

  • ledelsen og medlemsskabet (bestyrelse, generalforsamling, tegningeret m.v.)
  • økonomi (fællesudgifter, sikkerhed, revision, regnskab)
  • brug og rådighed (af fællesejendom, særrum, grunden)
  • saktionsmuligheder
  • m.m.

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse56

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Ejerlejlighedsopdeling mulig?

Den på skitsen viste ejendom ønskes renoveret og opdelt i ejerlejligheder til beboelse.

Inden opdelingen er der:- i forhuset: 2 beboelseslejligheder- i sidehuset: erhverv- i baghuset 1 beboelseslejlighed (1. sal) og erhverv i stueetagen)

I forhuset og i sidehuset ønskes der etableret 1 ejer-lejlighed

I baghuset 3 ejerlejligheder

Er det muligt at opdele ejendommen som ønsket?

Baghus 1930

Side-hus 1930

Forhus 1911

Hjalmerstald

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj