Matrikulær sagsudarbejdelse - PowerPoint PPT Presentation

Presentation Transcript

Særlige arbejder

Matrikulær sagsudarbejdelse

Landinspektørloven - oversigt

indeholder bestemmelser om udøvelse af landinspektørvirksom-hed og omfatter bl.a.:

beskikkelsen (a)
eneretten (b) og
erhvervsudøvelsen (c)

(a) beskikkelsen

betingelserne for tildeling (§ 1) og
muligheden for bortfald (frakendelse) § 3

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Særlige arbejder

(b) eneretten (§ 4)

matrikulære arbejder (fastlæggelse af skel og udarbejdelse af matrikulære sager jf. UL § 13, stk.1)
må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse (ej i Kbvn. og Frb.)
ikke til hinder for at andre udfører matrikulært arbejde, men da under tilsyn

Eneretten er

baggrunden for § 6, som giver ministeren mulighed for at pålægge landinspektører at udføre matrikulære arbejder og
for §§ 7-13, der vedrører landinspektøransvaret

Særlige arbejder

(c) erhvervsudøvelsen

virksomheden kan udøves i de firmaformer, der er anført i § 4a og b (enkeltmandsfírma eller firmafællesskaber, ak-tie- eller anpartsselskaber)
§ 5 indeholder (vigtige) bestemmelser om habilitet

Praktiserende landinspektører, der er medlemmer af Den danske Landinspektørforening er endvidere bundet af foreningens ”Ved-tægt for landinspektørvirksomhed”, som indeholder bl.a. kolle-giale bestemmelser, etiske regler, bestemmelser om erhvervs-ansvarsforsikring og normalydelser for forskellige arbejder.

Særlige arbejder

Skelforretninger (UL §§ 35 - 41)

Er et særligt konfliktløsningsinstitut, som

forestås af landinspektører
indebærer en bindende fastlæggelse af ejendomsgrænsen (medmindre afgørelsen indbringes for domstolene)
hvorfor der også kan tages stilling til hævd (§ 38)

indført for at aflaste domstolene

der først kan behandle sager om ”skels beliggenhed”, efter at der er afholdt en skelforretning
der er dog forskellige opfattelser om, hvornår der foreligger en skelsag (jf. VSF afsn. 1., skelforretning ikke nødv. hvis striden alene vedr. hævd, ikke grænsernes beliggenhed)

Særlige arbejder

Skelforretning

er en udenretlig afgørelse

der kan ikke føres vidner
forhandlingsprincippet gælder ikke, men
landinspektøren må selv bidrage med relevante oplysninger

Væsentligt, at formalia nøje overholdes

tilsidesættelse vil let kunne bevirke forretningens ugyldighed

NB Skelforretning kan ikke afholdes i Københavns og Frede- riksberg kommuner

Særlige arbejder

Skelforretningens forløb

rekvisition
habilitet
indkaldelse
åstedsmøde
erklæring
indbringelse for byretten
notering
omkostninger

Særlige arbejder

Skelforretning - rekvisition

Kun grund til at afholde skelforretning, hvis der er tvist

Men véd rekvirenten egentlig, hvad han beder om?
Problemet kan være at afklare, om skelforr. er nødvendig

bare tvivl?
hvad er sagens genstand?

Hvis rekvirenten er en ikke-ejer: retlig interesse?
Er skelforretning mulig?

hvilken type skel (fællesjord, off. vej., labil grænse, særskilt ejen-dom/areal)
andre retlige spørgsmål (f.eks. servitutfortolkning, adkomstspørgs-mål) - herom kan landinspektøren kun rådgive

Hvilke ejendomme involveres?

Særlige arbejder

Skelforretning - habilitet

Forholdet til rekvirenten

habilitetskravet har særlig vægt
vigtigt, at neutraliteten opretholdes (landinspektøren er ikke ”rekvirentens mand”)

Landinspektøren kan

orientere om regler og generelle forhold (sagsgangen, om-kostninger og -fordelingen m.v.)
kan spørge med henblik på at afklare
kan lytte, men ikke gå ind i sagens substans (ikke kommen-tere eller vurdere)
rådgivning medfører inhabilitet (vedr. gennemførelsen), men ikke som bisidder

Særlige arbejder

Skelforretning - habilitet

det centrale er, at der ikke må herske ”tvivl om landinspek-tørens upartiskhed” (jf. LL § 5)
tidligere matrikulære arbejder

vedr. ejendommen
det pågældende skel (registret i en matrikulær sag)
den pågældende rekvirent

medfører ikke ubetinget inhabilitet

anticiperende indkaldelse ikke mulig (skelafsætning med-fører stillingtagen)
tvivl om habilitet

parternes skriftlige accept
evt. forelægges KMS

Særlige arbejder

Skelforretning mulig?

nej

adkomst uvis:
skel mod ejendom ejet af rekvirentens nærtstående familie:
brugsretsgrænse, hvor lejeaftale er udløbet, men fortsat bru-ges:
skel/skelerklæring yngre end 20 år:
uregistreret skel:
labilgrænse:
skellets beliggenhed afhænger af fortolkning af andet rets-grundlag:
ejer udebliver:

ja

nej (må forelægges domstolene)

ja (for at afbryde råden)

ja

nej (hævd udelukket, den aktuelle grænse er skel), men i vandløb: ja (for at afklare skellets beliggenhed)

nej (må forelægges domstolene)

ja

Særlige arbejder

Skelforretning - forberedelse

landinspektøren

har en selvstændig undersøgelsespligt og
er derfor ikke bundet af parternes påstande

relevant materiale

almindelige matrikulære informationer
historiske oplysninger
tingbogsoplysninger
tekniske kort og luftfotos
aktkopier
andre dokumenter

markundersøgelser

nødvendige
uden partsmedvirken

orientere

fuldt og
lige

Sagen bør være forberedt i et sådant omfang, at afbry-delse/udsættelse undgås (ikke spilde folks tid)

Særlige arbejder

Orienteringsskrivelse

kræves ikke i det matrikulære regelsæt, men er hensigtsmæssig for

at naboen kan få besked om rekvisitionen
og om hvad, der skal ske (det efterfølgende forløb)
at opfordre parterne til at indsende relevant materiale
oplyse, hvem der kan deltage (f.eks. familie og bisidder)
at oplyse om forberedende målinger og undersøgelser
og ikke mindst om refusions- og retshjælpsmulighed (kan være ansvarspådragende at undlade)
samt at gøre parterne opmærksom på, at sagen kan give anledning til betydelige omkostninger

R

B

N

Skelforretningen vil her også nødvendiggøre, at dette skel fastlægges

R

N

B

R

Gade

Særlige arbejder

Skelforretning - indkaldelse

Skelforretning forudsætter som udgangspunkt tinglyst/utvivl-som adkomst

hvis et areal er inddra-get under trediemands tilgrænsende ejendom

Men kan også gennemføres f.eks. hvis

en hel (eller en særskilt del af en) samlet fast ejendom er inddraget under naboejendommen

en del af fællesjord er inddraget under til-grænsende ejendom

Særlige arbejder

Skelforretning - indkaldelse

skal omfatte rekvirenten og berørte ejere (erhververe)
med min. 14 dages varsel
skal ske skriftligt
ved anbefalet brev
evt. ved stævningsmand
med oplysning om

tid og sted
hvem, der er indkaldt
at parterne kan foreslå andre indkaldt
mulighed for at afgive fuldmagt
mulighed for at medtage bisidder
mulighed for at begære deltagelse af hegnssynsmænd

Tidspunktet bør fastsættes, så det ”passer” parterne og deres bisiddere

Særlige arbejder

Skelforretning - åstedsmødet

Ikke ualmindeligt at mange deltager: foruden landinspektøren og dennes medhjælpere, parterne med familie og bisidder (advokat/ landinspektør)

Hovedpunkterne:

forretningens lovlighed
sagens genstand
fremmødte
regelgrundlaget
hvem der skal betale
muligheden for refusion
besigtigelse

lsp.´s egne undersøgelser
oplysninger og påstande
vurdering af problemet
forligsprøve
foreløbigt skel
evt. udgiftfordeling

Særlige arbejder

Hævdserhvervelse

Begrebet DL 5-5-1

forudsætter råden
i en periode på min. 20 år
i god tro?
kontinuerligt
retsvirkning
tinglysning

Særlige arbejder

Ejendomshævd - krav vedr. rådighedsudøvelsen

intensitet

naturlig ejerråden eller begrænset råden?

permanens

periodisk, afbrudt (og da hvorfor?)

berettiget

dualismeelementet, ret til råden, overdragelse

synlighed

snighævd, forsætlig uvidenhed

substituerende

brugers råden, råden mod bruger

stedfæstet

entydig grænse (?)

lovgivningen

udelukker ikke ubetinget (passivitet)

Særlige arbejder

Hævd

Afbrydelse

fysisk modråden (problematisk hvis hævd er vundet)

hævdsvirkning fortsætter, hvis rådigheden fortsætter

retligt

indsigelse (udenretlig påtale) ikke nok
skelforretning/søgsmål (stævning)

retsvirkning af rekvisition indtræder

tidligst når naboen får at kendskab til rekvisitionen
har rekvisition suspensiv virkning?

Særlige arbejder

Hævdsfrigørelse

regelgrundlaget: TL § 26

erhverver skal inden 2 år efter købet ”gøre sin ret gældende”
udenretlig indsigelse tilstrækkeligt (dog bevisproblemer)
undtagelse fra TL § 1

men bestemmelse har begrænset gennemslagskraft

thi køber skal være i godt tro
og skal være erhverver

domstolspraksis bedømmer aftalen

Man køber som beset og kan der-for ikke forvente at erhverve jor-der uden for den fysiske grænse

hvad har køber erhvervet?

byejendomme: vanskeligt (jf. U 1942.32 HD og 1991.27 HD)
land- og skovbrugsejendommen: muligvis (jf. LSP 1996.232 og 431, 1998.39 og 40)

Særlige arbejder

Skelforretning eller dom?

Spørgsmål vedr.:

ejendomsgrænsers beliggenhed
hævdserhvervelse (grænsehævd)

skal afgøres ved skelforretning

KMS tilkendegiver i VSF afsn. 1., at lsp . under en skelforret-ning også kan afgøre, om hævd er bortfaldet efter TL § 26, stk.1

Spørgsmål vedr.:

overdragelse eller andre retlige forhold, herunder fortolkning
ekstinktion af hævd, samt
tilfælde, hvor det er nødvendigt at få tinglyst adkomst som følge af hævd

skal afklares ved dom

Særlige arbejder

Hvad overdrages?

Hegnet mellem 7 o og 7 p ikke anbragt i den matrikulære græn-se (hækken kan f.eks. være anbragt som eget hegn)

7 o har for nylig fået ny ejer K. Ejendommen besigtiget ved køb

7 o

7 p

Sælger afhænder det, han ejer

ikke hævd: den matrikulære ejendom
hævd: ejendommen, som den er afgrænset i marken

køber erhverver det, sælger ejer

Særlige arbejder

Åstedsmødet - forligsprøve

parterne udtaler sig ikke under vidneansvar - men det vil være tilfældet, såfremt sagen går til domstolene
lsp. skal sikre sig, at alle får mulighed for at fremlægge deres synspunkter
bør afholdes sig fra at kommentere udsagn og opførsel
i praksis vigtigt for et forlig, at ingen taber ansigt (man skal derfor ikke tilbagevise påstande)
og til sidst tilkendegive og begrunde sin afgørelse
og søge parternes tilslutning hertil

NB! Når lsp. har truffet sin beslutning, kan sagen ikke hæves uden, at alle samtykker (jf. BSF § 3, stk. 2)

ingen stilling-tagen til skellet

Særlige arbejder

Skelforretning - åstedsmødet

Mulige resultater

Ikke-forlig:

foreløbigt skel

Forlig

om matriklens skel/hævdsgrænse:
om anden grænse:

- kan angå mere end skellet, men må ikke være betinget

skellet er endeligt

skelforretningen hæves, registrering på grundlag af en alm. matrikulær sag

Hæves f.eks. for at gå til dom-stolene (f.eks. fordi sagen angår fortolkning af en aftale)

Udsættes f.eks. for at foretage yderligere undersøgelser.Ny mødetid kan aftales

Særlige arbejder

Skelforretning - redegørelsen

Formålet er at redegøre for sagen faktuelt

at redegøre for sagens faktum

rekvirenten, de indkaldte , de fremmødte
baggrunden
åstedsmødet
forholdene på stedet
de nedlagte påstande og afgivne forklaringer
lsp.´s egne undersøgelser

at præsentere afgørelsen

Redegørelsen er kun nød-vendig i sager, hvor der ikke indgås forlig

også af hensyn til hegnssynets anvendelse af fordelingskriterier

Fremsendes snarest efter skelforretningen jf. BSF § 5, stk. 2, sammen med omkostningsopgørelsen (stk. 3)

Særlige arbejder

Skelforretning - redegørelsen

Formålet er også at give et grundlag for parternes vurdering af, om afgørelsen skal indbringes for domstolene

begrunde afgørelsen

omhyggeligt, pædagogisk, præcist og relevant
ikke uddybe og forklare efterfølgende

Sagsomkostninger

opgøres med angivelse af fristen for henvendelse til hegns-synet
i forligssager skal der udfærdiges en udtalelse om skelfor-retningen, hvis forliget ikke omfatter omkostningerne (jf. BSF § 4, stk. 2)

Særlige arbejder

Skelforretning - sagens omkostninger

omfatter

landinspektørens honorar og udlæg

incl. den matrikulære registrering, men ikke evt. renter

rimelige udgifter for en part til fremskaffelse af oplysninger (ikke advokatbistand)
evt. omkostninger til stævningsmand
evt. omkostninger til hegnssynsmænd (ved skelforretningen)

ikke efter takst, skal derfor aftales
ikke vederlag til hegnssynet vedr. fordeling af omkostninger

Særlige arbejder

Skelforretning - udgiftsfordeling

Udgangspunktet: rekvirenten betaler
Hvis enighed: evt. fordeling på åstedsmødet
Hvis uenighed/manglende stillingtagen: rekvirenten kan begære fordeling ved hegnssynet - frist 8 uger
Intet til hinder for at indkalde landinspektøren
Såfremt skelspørgsmålet indbringes for domstolene, skal der også fordeles skelforretningsomkostninger (evt. hegnssyns-sag må hæves)
Videre prøvelse: domstolene (også selv om skellets belig-genhed ikke anfægtes)

Særlige arbejder

rekvirenten/andre parter kan pålægges hele/dele af udgiften
fordeling skal ske under hensyntagen til:

parternes interesse (ikke synligt/uskarpt skel?)
baggrunden for sagen (behov for, værn)
resultatet af sagen (hvem fik ret?)

Fordeling kan derfor ikke alene fordeles efter, hvem der vandt/ tabte (ej heller, hvis fordelingen foretages af domstolene)

Omkostningerne vedr. sagens førelse ved domstolene fordeles derimod på grundlag af de almindelige principper i RPL

Særlige arbejder

af hegnssynet: fastsætter fordelingsforholdet, jf. BSF § 10, stk. 3
af domstolene: fastsætter fordelingsforholdet eller et beløb, taberen skal udrede, jf. BSF § 10, stk. 4

NB domstolene fordeler omkostningerne

hvis hegnssynets afgørelse ønskes prøvet
hvis skelspørgsmålet ønskes prøvet

Særlige arbejder

Skelforretning - refusion af udgifter (”fri proces” - VSF afsn. 8.3.)

Skal søges

før - NB! pas på habiliteten ved ansøgning til statsamt
efter skelforretningen: senest 8 uger efter hegnssynets afgørelse

Hvad refunderes?

kun >50% hvis hegnssynet/domstolene har fordelt
udbetales kun til landinspektør efter fuldmagt fra parten
refusion kun hvis sag er berettiget og hvis afsavn (BSF § 11, stk. 1)
refunderes af KMS
”fri proces” ved hegnssyn/domstole udredes også af KMS

Særlige arbejder

Skelforretning - omkostningsfordeling

Vejledende reduktionsskemaforomkostningsfordeling ved skelforretninger

Rekvirent 100 %

Reduktionmed

25-50 % hvis usikkerhed om skellets beliggenhed

25-50 % hvis medhold

25-75 % nødvendiggjort af nabo (chikane m.v.)

kursivmarkerer udgangspunktet

Alle omkostninger kan evt. pålægges én part

Særlige arbejder

Skelforretninger - oversigt (henvisninger til BSF)

Skelforretningen rekvireres hos landinspektøren (§ 1)

Forberedelse og evt. orienteringsskrivelse

Indkaldelse til åstedsmøde - § 2, stk. 1

Åstedsmøde (§ 2, stk. 2)

Forlig, skellet er endeligt (§§ 3 og 4)

Ikke forlig (§ 5)

Det afsatte skel er foreløbigt

Stævning udtages (§ 5, stk. 2)

Parterne er passive - § 5, stk. 2

Dom, skellet er endeligt (§ 6)

Skellet registreres i matriklen (§ 9, stk. 1)

Særlige arbejder

Skelforretning - registrering (BSF § 9)

Skellet skal altid registreres

forligserklæring eller
landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag, samt
attest fra byretten om, at stævning ikke er udtaget
rådighedsdokumentation (hvis mulig)
forandret skel: øvrig sagsdokumentation som ved ejendoms-berigtigelse
uforandret skel: evt. dokumentation for teknisk ændring

Dokumentation, hvis retssag ikke har været anlagt:

Særlige arbejder

Skelforretning - registrering (BSF § 9)

Dokumention, hvis skellet er fastlagt ved dom:

dommen eller udskrift af retsbog (hvis indenretligt forlig)
landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag (med påtegning, hvis skellet er ændret jf. BSF § 6, stk. 3)
forandret skel:

øvrig sagsdokumentation som ved ejendomsberigtigelse eller
arealoverførsel (hvis forlig om grænse, der hverken svarer til matrik-lens grænse eller til grænsen i marken)

Særlige arbejder

Skelforretning ?

Ejeren af matr.nr. 1 bk anmoder en landinspektør om at afholde skelforretning vedr. skellet mellem matr.nr. 1 bk og 1 qs.

På åstedsmødet oplyser ejeren af matr.nr. 1 bk, at hun havde købt ejendommen - en landbrugsejendom - for ca. 1 år siden, og at den tidligere ejer ikke havde oplyst noget om skelproblemer.

Ejeren af matr.nr. 1 qs oplyser, at han købte ejendommen for 15 år siden og da fik påvist ejendommens vest- og østgrænse som henholdsvis en skelgrøft og et plankeværk, og at han siden har disponeret over dette areal, bl.a. ved opsætning af trådhegn, opførelse af et beboelseshus og en værkstedsbygning.

Landinspektøren har gennem sine undersøgelser fundet frem til, at matr.nr. 1 qs er udstykket fra 1 bk for 18 år siden, men først blev afhændet nogle år senere. Den tidligere ejer af i l bk, er nu død.

Hvilken betydning har disse oplysninger for skellets beliggenhed og for skelfor-retningen?

Særlige arbejder

Skelforretning ?

Situationsplan

Matrikelkortet

privat fællesvej

6.00 m br. pr. fl.vej

matriklens skel

1 qs

1 qr

værksted

1 aæ

1 qs

1 bk

1 aæ

1 qr

skelgrøft

plankeværk

trådhegn

1 bk

Særlige arbejder

Ejerlejligheder

en hybrid

Begrebet

er ikke nogen samlet fast ejendom, men i tinglysningsmæs-sig henseende en ”bestemt fast ejendom” (jf. U 1990.480 VLK)
i særskilt eje, hvortil hører
en uadskillelig andel i fællesejendommen i et samejefor-hold (EJL § 2, stk. 2)
som dog ikke er til hinder for afståelse af (dele af) fælles-ejendommen
hvoraf grunden fortsat består som en samlet fast ejendom (jf. U 1987.971 ØLK)

Særlige arbejder

Opdelingsobjektet

Opdelingen skal omfatte hele den bestemte, faste ejendom eller rettere samtlige påstående bygninger

hvilket ikke udelukker, at én bygning bliver én ejerlejlighed
ligesom flere samlede, faste ejendomme kan opdeles samlet

og opdelingen kan omfatte

en bygning på lejet grund eller
på forstranden eller søterritoriet
en eksisterende ejerlejlighed
en husbåd?
men ikke en andelsboligforenings boliger

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling

Opdeling af den samlede ejendom kan foretages, hvis den en-kelte bygning kan opdeles

Eller: opdeling kan foretages efter forskellige bestemmelser (U 2001.2269 ØLK)

landbrugsejendomme
beboelseslejligheder beliggende i ejendomme, som tilhører almene boligforeninger
ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger

Opdeling er ikke mulig

Særlige arbejder

Ejerlejligheder - opdelingsbetingelserne (EJL § 10, stk. 1)

Ejerlejligheder etableres ved opdeling af bygninger

Fri opdeling

bygninger opført efter 1. juli 1966
fredede bygninger (kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen)
bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse (erhvervsbygninger og ferieboliger)

Betinget opdeling

bygninger med højst 2 beboelseslejligheder opført senest 1. juli 1966
bygninger, som delvis skal indrettes til ældreboliger, hvis ældreboli-gerne og resten af bygningen hver for sig udgør en samlet ejerlejlighed
kondemnerede bygninger, hvor mindst halvdelen af bruttoetagearealet indrettes til ungdomsboliger som én ejerlejlighed, hvis den resterende del indrettes til andet end beboelse

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling - kvalitetskravene (§ 10, stk. 1, pkt. 2)

Dokumenteres af landinspektøren

lejlighedsstørrelse (boliger min 26 m2 netto)
køkken (min 7 m2 netto)
bad (min. 2.5 m2 netto)
installationer (varmt og koldt vand, afløb og el)
opvarmning (alle beboelsesrum)

Dokumenteres af kommunen

isolering
tilpasning af varmeanlæg
brandsikring
beboelsesrum funktionelle

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling

Hvilke enheder kan opdeles?

kun bygninger (men ikke nødvendigvis alle boliger)
særskilt afgrænsede, lukkede husrum
også erhvervslokaler (butikker, kontorer, produktionslokaler, lagerrum m.v.)
lokaler under én ejerlejlighed kan ligge spredt
birum kan udgøre (en del af ) en fællesareal
brugsrettigheder vedrørende fællesejendom kan stiftes

ved servitut eller
i vedtægten

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling (§ 3)

Skal omfatte hele ejendommen (alle bygninger), såfremt

udstykning ikke er mulig, hvilket kan skyldes fysiske eller retlige forhold
men kan også omfatte flere selvstændige ejendomme (jf. U 1979.27 HD)

En bygning kan udgøre én ejerlejlighed

men det forudsætter, at udstykning ikke er mulig og
hvis kun én beboelseslejlighed

enten, at bygningen er opført efter 1.7.1966 eller
ikke benyttes til beboelse

NB § 3 muliggør næppe, at flere beboelseslejligheder udgør én ejerlejlighed (jf. EJLC pkt. 30, se Peter Blok, 3. udg. s. 75)

Særlige arbejder

Opdeling eller udstykning?

Ejerlejlighedsopdeling er sekundær i f.t. udstykning (jf. EJL § 3)

hvorfor udstykning da er mulig

Ved opdeling skal en lsp. attestere, at udstykning ikke er mulig

BL § 10 a forlanger, at bebyggelse med flere énfamilieboliger efter april 1992 opføres således, at udstykning er mulig

Hvis en nyere bebyg-gelse ikke kan udstykkes fysisk (vandrette skel), kan bebyggelsen opdeles - evt. kun den bebyggel-se, der ikke kan udstyk-kes - hvilket vanskelig-gør fællesorganisering

mens opdeling af boligbebyggel-ser (med én beboelseslejlighed) opført før 1966 ikke er mulig
f.s.v.a. boligbebyggelse opført ef-ter 1966 men før 1992, kan opde-ling ske, hvis udstykning ikke er mulig

Særlige arbejder

Hvad opdeles?

Tidligere

I dag

etageboligejendomme
erhvervsbyggeri
fredede bygninger

nybyggede beboelseslejligheder
erhvervsbyggeri
fredede bygninger
parkeringskældere
boligbyggeri i tidligere erhvervsbebyggelse
andelslejligheder som ejerlejlighedsgruppe
fællesrum som nye boliger

Særlige arbejder

Vurdering af mulighederne for opdeling

Er udstykning mulig (fysisk og retligt)?

Hvis fysisk mulig, skal udstykningen være nægtet (ansøgning nødvendig)

Hvis udstykning ikke er mulig: skal alle bygninger opdeles
Opdeling kan ske, hvis den enkelte bygning kan opdeles (bygningerne kan være sammenbyggede men skal være funktionelt adskilte)
Videreopdeling af lejligheder med højst 2 beboelseslejlighe-der

Særlige arbejder

Kan lovgivningen hindre opdeling?

Begrænsninger i anden lovgivning:

PL kan ikke regulere ejerformer: nix (ejerformen ikke planmæssig begrundet)
Byfornyelsesloven: måske

(ejerformen kan have betydning for by-fornyelsesbeslutningen)

Retsvirkning i begge love:

”Ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid”

Særlige arbejder

Fordelingstallet (EJLC pkt. 33)

Angiver den enkelte ejerlejligheds andel i ejerfællesskabet

kan angives ved en brøk
såfremt fordelingstal ikke er fastsat, er lejlighederne lige-stillede
ingen retningslinjer for, hvordan fordelingstallet fastsættes

indbyrdes værdi
ensartet benyttelse: areal (eller i kategorier), mens
erhvervslokaler efter art og brug

sker normalt på foranledning af lsp. med ejerens accept

Særlige arbejder

Ændring af opdeling (EJL § 10, stk. 3)

Der kan ske videreopdeling af bestående ejerlejligheder jf. EJL § 10, stk. 3, hvis

bestemmelsen omfatter kun ældre bygninger (nyere byg-ninger ingen begrænsninger)
ejerlejligheden max. omfatter 2 beboelseslejligheder før videreopdeling
kvalitetskravene er opfyldt

Særlige arbejder

Ændring af opdeling (EJLC pkt. 39)

Kan ske i respekt af loven

grænserne mellem ejerlejligheder
etablering af nye ejerlejligheder (på fællesejendom eller i nybyggeri)

Kan omfatte:

Nødvendiggør tinglysning af nye opdelingsdokumenter

hvor der navnlig skal tages stilling til fordelingstallene
kræver beslutning i ejerforeningen
og fra rettighedshavere (panthavere) (jf. TL §§ 21-24)

uskadelighedsattest ønskelig, men vanskelig at opnå

Særlige arbejder

Ændring af opdeling (særrettigheder)

Ofte i vedtægten indeholdt særrettigheder (loft- og kælderrum, benyttelsesrettigheder over grunden m.v.)

Sådanne rettigheder kan kun ændres/ophæves med den beretti-gedes accept (U 2003.187 VLK)

Kan få betydning, ved indgreb i eller dispositioner over fælles-ejendom

Berører ikke rettigheder, der er tillagt ved ejerforningsbeslut-ning

Særlige arbejder

Opdelingsmulighederne - oversigt

Opført senest 1.7.66 Opført efter 1.7.66

Bygninger med 1 bolig: 1 bolig:beboelsesbe- opdeling ikke mulig selv om opdeling mulig hvisbyggelse udstykning er umulig udstykning er umulig 1)

2 boliger2): 2 eller flere boliger: opdeling mulig, hvis kvalitets- opdeling mulig, hvis kravene er opfyldt og udstyk- udstykning er umulig ning er umulig

flere boliger: opdeling er ikke mulig

Bygninger med 1 eller flere lejlighedererhvervsbe- opdeling mulig, hvisbyggelse udstykning er umulig

2) Opdeling ikke mulig, hvis blandet bolig og erhverv

1) Hvis der findes bygninger, der ikke kan udstykkes (med lod- rette snit) er det tvivlsomt, om der kan foretages opdeling af særskilt beliggende boligenheder