Agerhøne

1. Agerhøne Kendetegn: Agerhønen er en lille, buttet, gråbrun hønsefugl. Den har mørkebrunt brystskjold. Forveksling: Kan ikke forveksles med andre arter.

2. Agerhøne Fakta om agerhøne Orden: Fasanfugle. Udbredelse: Agerhønen findes i store dele af Midteuropa samt England. Nordgrænsen går midt gennem Sverige og Sydnorge. Yngleforhold: Agerhønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Standfugl. Levevis: De er udpræget markfugle, som gerne vil have afvekslende landbrugsland med mange forskellige afgrøder og ledelinier. Agerhønen er monogam (danner par). Pardannelsen sker i løbet af foråret, hvor vinterens familieflokke splittes op. Parret har et fast territorium, hvor andre agerhøns ikke tolereres i yngleperioden. Hønerne anlægger reden på jorden gerne i lodne grøfter eller direkte i landbrugsafgrøder. Agerhønen lægger omkring 16 olivengrønne æg. Æggene ruges i 24-25 dage og klækkes midt i juni. Kyllingerne forlader reden sammen med hønen kort efter klækningen, og hønen passer nu kyllingerne henover sommeren. Agerhønsereder er ofte udsat for prædation af ræv og gråkrage. Yngleresultatet er ligeledes meget afhængig af vejrliget omkring klækningstidspunktet, hvorfor agerhønen kan lægge om, hvis tab af reden sker tidligt på sæsonen. Kyllingerne og de to gamle fugle holder sammen i familieflok frem til udparring næste forår. De træffes derfor som regel i samlet flok.

3. Agerhøne Fakta om agerhøne Levevis: Vilde agerhøns med flokstørrelse under 7 fugle bør som udgangspunkt ikke beskydes jagtligt, hvis man ønsker en stor og sund vild bestand. Agerhønen er en af de arter, der er ramt hårdest af strukturændring i landbruget samt øget prædationstryk fra primært ræv og gråkrage. Hvis man ønsker at ophjælpe den vilde bestand, bør man tilstræbe at lave tiltag på ejendommen, som findes beskrevet i biotopplanerne, primært barjordsstriber og billebanker. (insektvolde). Agerhøns må udsættes med jagt for øje efter nærmere retningslinier. Udsatte hønsopfører sig anderledes end vilde høns, hvorfor man bør tilstræbe at forbedre forhold for de vilde høns frem for udsætninger. Føde: De voksne fugle er frø- og planteædere. Kyllingerne er afhængige af insekter og anden dyrisk føde de første 2-3 uger. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 30.000 årligt.

5. Vinge - høne Vinge - hane

7. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Træffes agerhønen mest i skov? Lever agerhøns i polygami? Kan agerhønen yngle som 1 årig? Lever agerhøns i monogami?

8. Fasan Kendetegn: Fasankokken (han) er meget farverig med lange halefjer. Findes i flere farvevarianter, men typisk rød, blå, og grønne metalfarver. Mange har en tydelig halsring. Fasanhønen (hun) er normalt lysbrun isprængt sorte pletter. Men der findes farvevarianter herunder næsten ensfarvede, mørke individer (høner af grøn fasan. Kokken har lange sporer. Hønen har små, buttede sporer. Forveksling: Kan ikke forveksles med andre arter.

9. Fasan Fakta om Fasan Orden: Fasanfugle, fasan. Udbredelse: Fasanen kommer oprindelig fra Asien. De er blevet udsat som jagtobjekter i Danmark fra 1840 og frem til nu. Yngleforhold: Fasanen er polygam. Dødeligheden blandt voksne fugle er ca. 60% årligt – størst hos haner bl.a. grundet længere jagttid og mere målrettet jagt, hvorimod høner nogle steder spares i håbet om at få en vild reproduktiv bestand af fugle.. Levevis: Det er en udpræget ”kantfugl”, som gerne vil have mosaiklandskab med mange ledelinier som levende hegn, lodne grøfter, skovkanter moseområder og almindeligt landbrugslandskab med plantninger. Kokken samler høner i harem om foråret. Der er ofte kamp mellem kokkene om de bedste pladser, og slagsmål er ikke uvant. Kokkene kan ofte høres på lang afstand (skogren). Hønerne anlægger reden på jorden – gerne i lodne grøfter, i kanten af beplantninger eller direkte i afgrøderne. Æglægningen begynder allerede i aprilog de ca. 10 olivengrønne æg ruges i 24 dage før æggene klækkes. Kyllingerne forlader reden sammen med hønen kort efter klækningen, og hønen passer nu kyllingerne til de kan klare sig selv. Fasanreder er ofte udsat for prædation, og yngleresultatet er også afhængig af vejret omkring klækningstidspunkt, hvorfor mange fasaner må lægge om.

10. Fasan Fakta om fasan Levevis: Fasanreder er ofte udsat for prædation, og yngleresultatet er også afhængig af vejret omkring klækningstidspunkt, hvorfor mange fasaner må lægge om. Der kan derfor være ret stor forskel på alder og størrelse på kyllingerne om efteråret. Fasaner er en af de få arter, som må udsættes efter nærmere retningslinier (se biotopplaner). Der kan gives tilladelse til indfangning af fasaner til ægproduktion efter nærmere retningslinier. Føde: De voksne fasaner er frø- og planteædere. Kyllingerne er afhængige af insekter og anden dyrisk føde de første 2-3 uger. Vildtudbytte: Der nedlægges 700.000-800.000 årligt.

11. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Foretrækker fasaner blandet biotop? Lever fasaner i polygami? Findes der fasaner i flere forskellige farvevariationer? Lever fasankyllinger af insekter og dyrisk føde de første 2-3 uger af deres levetid?

13. Krage Kendetegn: Krager findes i to arter: gråkrage og sortkrage. Gråkrage har sort hoved og strube/bryst. Grå ryg og bug. Sortkrage er helt sort (træffes mest i Sønderjylland). Forveksling: Sortkrage kan forveksles med råge, som dog har bart hudfelt ved næbrod.

14. Krage Fakta om krage Orden: Spurvefugle, kragefugle. Udbredelse: Udbredt over hele Europa. Yngleforhold: Almindelig dansk ynglefugl. Kragen er monogam (pardannende) og territoriehævdende i ynglesæsonen. Typisk anbringes reden i høje træer i skovkanter, levende hegn og remiser. Føde: Er opportunist (altædende) Tager æg og yngel af andre fugle i yngleperioden, resten af året lever den af korn, rodfrugter, ådsler mv. Standfugl: I vinterperioden samles typisk krager, råger og alliker i store kollektive overnatningspladser. Den danske bestand tilføres individer hen over efteråret og vinteren fra Skandinavien. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 85.000 årligt. Uden for jagttiden kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering. (Se side 8.33).

15. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Findes der sortkrager i Danmark? Er kragen almindelig som ynglefugl i Danmark? Er kragen monogam?

24. Ravn Kendetegn: Sort Kraftigt sort næb. Kileformet hale ses i flugt. Forveksling: Sortkrage og råge, men væsentlig større end disse to.

27. Råge Kendetegn: Rågen er sort. De voksne med metalglans. De unge er mere matsorte. De voksne har et tydeligt, bart hudparti ved næbroden. Forveksling: Rågen kendes fra sortkragen på det bare hudparti ved næbroden.

28. Råge Fakta om Råge Orden: Spurvefugle, kragefugle. Udbredelse: Udbredt over det meste af Mellemeuropa, meget almindelig i Danmark. Yngleforhold: Rågen er en almindelig ynglefugl, som yngler i store og små kolonier. Inden for de senere år er den blevet udpræget ynglefugl i byer med parker mv. Rågen er monogam (pardannende). Føde: Er primært kornæder, men tager også mange regnorme, stankelsbenslarver og andre larver af skadevoldende insekter. mv. Standfugl: Rågen er standfugl. Den slår sig sammen med krager og alliker på kollektive overnatningspladser i vinterperioden. Vildtudbytte: Fredet. Naturstyrelsen kan dog i visse situationer give tilladelse til regulering ved beskydning iht. Bekendtgørelse om vildtskader. Der reguleres ca. 90.000 årligt, hvoraf hovedparten er rågeunger i kolonier. (Se side 8.32).

30. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Er rågen koloniruger? Er råger almindelig som ynglefugl i Danmark? Er Rågen monogam?

31. Allike Kendetegn: Sort, med grå nakke og hals. Hvidgult øje. Yngler i skorstene, ventilationsskakter, kirketårne og hule træer. Træffes ofte i tilknytning til menneskelig bolig. Forveksling: Ikke med andre arter. Er betydelig mindre end de øvrige arter af kragefugle.

33. Husskade Kendetegn: Husskaden har en lang, sort hale. Sort/hvid fjerdragt. Sort hoved og ryg, hvid bug og hvidt på vinger. Lang hale. Forveksling: Kan ikke forveksles med andre.

34. Husskade Fakta om husskade Orden: Spurvefugle, kragefugle. Udbredelse: Husskaden er udbredt over det meste af Europa, meget almindelig i Danmark. Yngleforhold: Husskadener monogam (pardannende). Den bygger en kuglerund rede i træer i villahaver, parker, levende hegn og remiser. Føde: Er opportunist (altædende) tager korn, regnorm, affald osv., samt æg og yngel af andre småfugle og pattedyr. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 31.000 årligt. Uden for jagttiden kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering. (Se side 8.33). Forslag til spørgsmål i vildtbiologi Er husskaden monogam? Bygger husskaden rede på jorden? Yngler husskaden i Danmark?

36. Skovskade Kendetegn: Farvestrålende lyseblå fjer på vingen. Issefjer forlængede så den får top. Hvidt parti ved halerod som ses i flugt. Forveksling: Ikke med andre arter.

38. Ravn Agerhøne Gråkrage Fasan høne Skovskade Allike Sortkrage Råge Husskade Fasan kok