Børns og unges mediebrug og mediekultur - PowerPoint PPT Presentation

tarika
b rns og unges mediebrug og mediekultur n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Børns og unges mediebrug og mediekultur PowerPoint Presentation
Download Presentation
Børns og unges mediebrug og mediekultur

play fullscreen
1 / 13
Download Presentation
Børns og unges mediebrug og mediekultur
101 Views
Download Presentation

Børns og unges mediebrug og mediekultur

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Børns og unges mediebrug og mediekultur Vibeholmskolen, 21.01.12

  2. Børn og unges mediebrug • Digitale og mobile medier er i fokus • Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens • Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug • Kommunikation, information og oplevelse • Lukkede og åbne platforme og sociale sites • Mediering og remediering • Medialisering: Indirekte og direkte

  3. Birgitte Tufte: Børn, medier og marked • Forbrugerkritisk diskurs og markedsdiskurs • Børnesyn/menneskesyn • Pædagogisk praksis og markedet • Borger og forbruger • Kulturel kapital og økonomisk kapital • Regulering og selvregulering • Dannelsesprojektet

  4. 1998 - 2001 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

  5. Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001 • Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. • De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. • Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. • Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. • Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. • Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. • Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

  6. Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001 • Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. • Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. • Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. • Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. • (Familier i forandring)

  7. TEMA: Forældreholdninger i generationsmødet/1998-2001 • Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. • Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. • Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. • Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". • (Familier i forandring)

  8. 2009 - 2012 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everydaylife

  9. Gendering ICT in everydaylife http://www.ucc.dk/udviklingogforskning/udviklings-ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/ http://www.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/Enheden%20for%20udvikling%20og%20forskning/Projektpr%E6sentationer%202009%20Lowres%20-%20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20life.pdf

  10. To perspektiver: • Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) • Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

  11. Foreløbige resultater - ny viden? • Kultur og kulturanalyse: Digitale medier som kultur • Hverdagsliv og mediekultur: Uformel mediebrug, brugergenereret og innovativ • Køn og generationer: Kompleksitet , holdninger og regler

  12. TO FORÆLDREHOLDNINGER - veluddannede familier • Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. • Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

  13. Udfordringer • Hvordan forholder Vibeholmskolen sig til samfundets digitalisering og medialisering? • Hvad kendetegner jeres elevers mediebrug og mediekultur? • Hvordan møder og håndterer I elevernes uformelle mediebrug?