Mundtlighed i undervisningen

1. Det dialogiske flerstemmige klasserum og cooperativelearning strategier i danskundervisningen Mundtlighed i undervisningen

2. (fælles) gennemgang af ”det flerstemmige klasserum” og cooperativelearning Dobbelt-cirkler – vi prøver en CL-struktur Forløb omkring ”Lad os sætte os ned” (inddragelse af CL-strukturer) Det dialogiske flerstemmige klasserum i praksis – debat (Hvis tid! Min analyse af essayet (opsamling på teksten og dens genreforhold) Program

3. Få indsigt i og forståelse for de muligheder der ligger i det dialogiske, flerstemmige klasserum Få kendskab til forskellige former for interaktion mellem læse-, skrive-, og taleaktiviteter i dansk Afprøve enkelte aktiviteter hvor de tre danskfaglige discipliner indgår Mål for dagen

4. Sidst var fokus på undervisning i mundtlighed (retorik, pragmatik og dramatik) Fokus i dag skal være mundtlighed i undervisningen Obs. Det spiraliske i dansk: Mål for dagen

5. Det spiraliske i Dansk

6. Det monologiske klasserum • Tradition • Envejskommunikation fra dem, der ved, til dem, der ikke ved… • Kontrol – at føre ordet giver kontrol • Fastlagt kundskab, der skal formidles, reproduceres og testes Det flerstemmige klasserum

7. Det dialogiske klasserum – grundlæggende træk • Al forståelse er aktiv og social • Vi finder mening sammen • Læring vokser ud af dialogisk udveksling • Alle i rummet er ressourcepersoner • Forskellen og konfrontationen mellem de forskellige stemmer i rummet udgør et læringspotentiale • Flerstemmighed også i form af mange forskellige og autentiske kilder/tekster Det flerstemmige klasserum

8. Dialogisk undervisning i praksis • Autentiske spørgsmål og udnyttelse af elevsvar • ”Hvad mener du med det du siger?” • Obs. Skriveopgaver aktiverer eleverne og gør dem til vigtige medspillere i undervisningsdiskursen (Dysthe 1997) Det flerstemmige klasserum

9. Optag af elevsvar i næste spørgsmål • At inkorporere elevsvar i næste spørgsmål • Umulig at planlægge • Optag skal bruges med sund fornuft • Kræver en kultur i klassen, hvor man forventer at alle bidrager med værdifuld indsigt • Gælder både lærer-elev og elev-elev imellem Det flerstemmige klasserum

10. Høj værdsætning • Hænger nøje sammen med optag • Værdsætning på et højt niveau er, når elevsvar bliver tildelt værdi og inddrages direkte i samtalen – eks. ”godt, det er vigtigt, det du siger; Hvad mener i andre om det?” Det flerstemmige klasserum

11. Rollespil • Interaktion mellem skrivning og samtale • Overordnet princip for al planlægning af klasseaktiviteter – også imellem eleverne • Elevtekster som samtaleåbner • Oplæsning af skrevne tekster i grupper • Skrivning i slutningen af hver time – med efterfølgende optag i mundtlig og struktureret form Det flerstemmige klasserum

12. Hvordan ser i lærernes rolle i dialogisk undervisning? • Hvordan sikrer man danskfagligheden? • Delt kontrol? Kan det lade sig gøre? Hvordan? • ”Det dialogiske klasserum er en nødvendighed, ikke kun for at lære fag og lære at tænke selvstændigt, men som en model for, hvordan mennesker fungerer i et demokratisk samfund.” (Dysthe 1997:243) • Hvad mener I? Refleksionsspørgsmål

13. Socialkonstruktivistisk læringssyn – på linje med det flerstemmige klasserum • Strukturerne i CL er stilladser • De er indholdfrie • De består af trin, der definerer en fremgangsmåde i teamet • Ambitionen i CL er at optimere det faglige udbytte hos eleverne og samtidig styrke de sociale kompetencer Cooperativelearning

14. Motivation skabes igennem samspilsprocesserne i strukturerne – mindre i indholdet • Det motiverer at kunne være på meget, blive hørt og få feedback og anerkendelse • Arbejdet med CL er elevcentreret og lærerstyret på samme tid • Samtidig lærerkontrol og elevansvar • Vekselvirkning mellem det individ- og det fællesskabsorienterede Cooperativelearning

15. Dialogisk og flerstemmig på linje med Dysthesklasserum • Spil-principperne: • Samtidig interaktion (alle deltager i kommunikative læreprocesser på samme tid) • Positiv indbyrdes afhængighed (strukturerne er opbygget sådan, at alle teammedlemmerne er uundværlige. Man har fordel af, at andre klarer sig godt) CL-klasseværelset

16. Individuel ansvarlighed ( der kræves individuel faglig ”optræden” for andre af alle teamets medlemmer) • Lige deltagelse (eleverne bidrager lige meget er lige meget involveret i arbejdsprocesserne) • SPIL-principperne skal være realiseret på én gang CL-klasseværelset

17. Strukturerne garanterer principperne • Indhold lægges ind i strukturen: • Indhold + struktur = aktivitet • De 6 læreprocesdomæner: • Teambuilding, classbuilding(sociale medlæringsprocesser) • Viden og færdigheder, tænkefærdigheder (kognitive læreprocesser) • videndeling og kommunikative færdigheder ( kommunikative læreprocesser) CL-klasseværelset

18. Team-sammensætning – heterogene teams som udgangspunkt Lærerens rolle = igangsætter, konsulent (vejleder) støtter op omkring elevernes læreprocesser, konkluderer nogle gange CL-klasseværelset

19. CL-video CL-klasseværelset

20. Runde – Hvad er fordelene ved CL? Runde – Hvordan hænger CL og mundtlighed/ retorik sammen? Runde – hvilke forhindringer kan du forestille at støde på i arbejdet med CL? Runde - Hvilke paralleller er der mellem ”det flerstemmige klasserum” og CL? Runde - Hvilke danskfaglige indholdsområder kan du forestille dig, at man kan ”sætte ind i” en CL-strategi? Dobbeltcirkler

21. Teksten er et essay! • Ekspertteam 1: undersøger sproglige kendetegn i teksten – hvilke sproglige træk i teksten er kendetegnende for essay-genren og hvordan virker de? • Ekspertteam 2: undersøger tekstens fremstillingsform og komposition – hvordan er teksten bygget op, hvilke fremstillingsform er brugt (berettende, argumenterende, fortællende, beskrivende…) og hvordan virker det? • Ekspertteam 3: Undersøger tekstens indhold/ budskab - Hvilke holdninger giver Anne Knudsen udtryk for? Er teksten appellerende, ekspressiv eller refererende? Hvordan er argumentationen bygget op? Ekspert-puslespil omkring ”Lad os sætte os ned”

22. Eksperterne går tilbage i deres team og præsenterer deres viden for de andre i ”ordet rundt” Teamet arbejder videre: Ekspert-puslespil omkring ”Lad os sætte os ned”

23. Tid: 13 min. hvad tænker jeg om budskab i essayet og de billeder A.K. skaber omkring dansk kultur? Hvordan vil jeg selv karakterisere den ”danske model”? Hvilke andre negative eller positive kulturelle træk kendetegner danskerne? Individuel hurtigskriving

24. Teksterne læses højt i teamet i ”ordet rundt” Synspunkterne fra de enkelte teammedlemmer diskuteres i teamet Teamet forsøger at nå til enighed omkring et fælles indlæg fra teamet i en debat omkring dansk kultur: Udvidet fælles team-erklæring

25. Teamet forbereder et 3-5 minutters mundtligt indlæg til emnet: • Brug en model, hvor I har: • et hovedsynspunkt: ”dansk kultur for mig er…” • Synspunktet underbygges ved hjælp af erindringer og beretninger og argumenter • Disseuddybes ved hjælp af refleksioner • Synspunktet må gerne gentages/ pointeres undervejs • Anne Knudsens essay skal inddrages for enten at underbygge egne argumenter eller udtrykke uenighed med hende Det argumenterende/ reflekterende mundtlige indlæg

26. De mundtlige teamindlæg fremføres af én repræsentant fra teamet • Efterfølgende debat om emnet • En fra holdet er ordstyrer • Fokus på autentiske spørgsmål, høj værdsætning, optag og teorien omkring det flerstemmige generelt Debat om dansk kultur

27. Den flerstemmige litteratursamtale Litteraturpædagogik med cooperativelearning? Hvordan? Grammatik med cooperativelearning? Hvordan? Læsning med cooperativelearning? Hvordan? Perspektiver til danskundervisningen

28. Essayet er en kort prosatekst Det er personligt - udtrykker den skrivendes subjektive forhold til emnet Forfatteren er amatør – forholder sig søgende, spørgende og undrende Emnebehandlingen er ikke systematisk – kan veksle mellem beretning, beskrivelse og ræsonnement Vil fascinere og udfordre læseren Essayet er en opdagelsesfærd – læseren betragtes som jævnbyrdig og fortrolig Kort signalement: essay

29. Forfatterfokuseret – ekspressiv sprogfunktion Personlige pronominer ”jeg” og ”vi” Generalisering af forfatterens følelser, synspunkter og stemninger (pronomen ”man”) Holdningsbærende udtryk – mentale processer som følelser og erindringer Korte ufuldstændige sætninger blandet med hele, sammenhængende sætninger Retoriske spørgsmål Billedsprog Overraskende kollokationer (ordsammensætninger) Kort signalement: essay (de sproglige træk – essayets register eller den retoriske strategi for essayet som genre)

30. Der arbejdes med essays som genre – 2 eksemplariske tekster (gerne på smart-board) • Eleverne får en form for ”opskrift” på essays (signalement tilpasset eleverne) • Evt. mindre skriveforløb, hvor eleverne sporer sig ind på genreskemaet (erindringer, dagbogssider) • ”lad os sætte os ned” (eller andre essays om danskhed) læses og analyseres i fællesskab • Tænkeskrivning • Forberedelse af mundtligt indlæg i debat om danskhed • Paneldebat med ordstyrer osv. – tema: Dansk Kultur Stikord til forløb

31. Lærerfaglig analyse – indledende iagttagelser • Overvejende beskrivende og argumenterende essay – sanselige og billedlige beskrivelser af den danske ”måde” • Forfatteren skrivetænker om temaet ”Danskhed”, nærmere betegnet ”Hvad er dansk kulturs særkende?” og ”Hvilke sociale spilleregler er der i vores samfund?” • Kunne være en nedskrevet tale ”Lad os sætte os ned”

32. Forfatteren optræder i1 pers. Flertal (Vi); skaber troværdighed og generaliserer emnet, så synspunkterne og holdningerne i teksten bliver gjort objektive og nærmest almengyldige. Hun taler for alle danskere ved at gøre sine holdninger til vores alles. Skaber også distance og trækker forfatterens synspunkter, der ellers er klart værdiladede på et almengyldigt plan, væk fra den helt personligeerindring eller erfaring, som mange essays er bygget op omkring ”Man” (s.124, s.a.) optræder ligeledes – understreger det generaliserende ”Lad os sætte os ned”

33. Synsvinklen skifter mellem ”vi” og ”de” eller ”Dem”, som betegner de udenforstående, hvor det danske samfund set igennem de ”kulturfremmedes” øjne, ses som lukket og kun kan åbnes ved at man bliver 100 % assimileret i den danske ”måde” at gøre tingene Pointe og overordnet budskab: Integration i DK = assimilation – vi skal være ens og demokratiske på den samme måde Hertil kommer sproget i essayet: ”Lad os sætte os ned”

34. Sprog: A.K. benytter ironi og humor, som når hun beskriver scenen med danskerne, der skifter udseende, når de sætter sig ned for at blive lige høje (ens). Her sammenlignes det at sætte sig ned med et indvielsesritual. Det bliver komisk. Den meningsbærende og gennemgående metafor er ”De siddende samtalegrupper” der udgør en metafor for den danske sociale model, hvor alle dem, der er anderledes i deres måde at tænke på og opføre sig på, er holdt udenfor. Rundkredsen bliver i sig selv til en metafor for det lukkede samfund Sproget er gennemgået præget af relativ høj stil med en del fremmedord m.m. ”Lad os sætte os ned”

35. Budskabet tydeliggøres ved bl.a. nogle rumlige metaforer: ”at se op til og blive talt ned til” Der er mange retoriske spørgsmål: ”Kan man virkelig være sikker på, at det ikke kunne være nyttigt at høre på kommentarer fra udefrakommende?” Syntaksen er generelt præget af en del ledsætninger og syntetisk sprog – dog med brud: ”Hvad mener du, Lise?” (s.124, ø.) ”Lad os sætte os ned”

36. Sprogligt trækker A.K. på ”framing” – der er en kæde af udtryk, der pointerer den danske models rituelle og fuldstændig fastlåste karakter: ”de dertil indrettede møbler” ”Man kommer ikke netop på lige fod, så dog – på lige bag.” (sjov kollokation) ”Ideelt set er kredsen rund…. Det er det vi kalder hygge” Stolenes rolle i rundkredsen osv. Osv. ”Lad os sætte os ned”

37. Komposition Teksten er både beskrivende og argumenterende - komponeret efter en argumentationsmodel, hvor A.K.´spåstand er, at danskerne har en særlig negativ måde (kultur) at omgås hinanden på. Danskerne er lukkede omkring sig selv, de accepterer ikke andres måder at gøre tingene på og de ønsker heller ikke at høre om dem eller lære af dem. Belægget for denne påstand er de eksempler hun skriver om, hvor danskerne ikke vil diskutere oprejst, de vil ikke acceptere uenighed, de accepterer ikke folk uden en mening, de vil ikke høre på fysioterapeuten (eksperter) ”Lad os sætte os ned”

38. Hjemmelen: Mennesker, der kun vil acceptere én måde at gøre tingene på, holder andre uden for fællesskabet På mikroniveauet er denne model gentaget igennem hele teksten, som når hun bruger metaforen med fysioterapeuten, der fraråder, at man sidder for meget ned og danskeren fuldstændig ignorerer dette og fortsætter som altid, med at sætte sig ned. Budskab: Danskerne burde være mere åbne over for andre kulturer og måder at gøre tingene på (deres værdier) ”Lad os sætte os ned”