1 / 38

Danmarks relative produktivitetsudvikling

Danmarks relative produktivitetsudvikling. Oplæg i Nationaløkonomisk Forening baseret på Dansk Økonomi, efterår 2010 Lars Haagen Pedersen, 9. december 2010. Velstand og produktivitet. Velstand kan defineres som: Værditilvæksten pr. person = pris * timeproduktivitet

tamar
Download Presentation

Danmarks relative produktivitetsudvikling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Danmarks relative produktivitetsudvikling Oplæg i Nationaløkonomisk Forening baseret på Dansk Økonomi, efterår 2010 Lars Haagen Pedersen, 9. december 2010

  2. Velstand og produktivitet • Velstand kan defineres som: Værditilvæksten pr. person = pris * timeproduktivitet * timer pr. beskæftiget * beskæftigelsesandel af befolkningen

  3. BNP pr. arbejdstime købekraftskorrigeret, 2008

  4. Timeproduktiviteten

  5. Realindkomst pr. indbygger frem mod 2020

  6. Danmark: Vækst i timeproduktivitet1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre

  7. Euroland: Vækst i timeproduktivitet1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre

  8. USA: Vækst i timeproduktivitet1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre

  9. Realt BNP pr. time, dansk niveau relativt til USA, Sverige, Storbritannien …

  10. … Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien …

  11. … og Italien og Spanien

  12. Fra timeproduktivitet til totalfaktorproduktivitet

  13. Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten • Vækst i timeproduktiviteten • Væksten i timeproduktiviteten kan skyldes • øget kapitalintensivering (K/L) • ændringer i arbejdskraftens sammensætning, f.eks. uddannelsesniveau, alder/erfaring og køn (q) • “andre forhold”, f.eks. anvendelse af viden og teknologi, også kaldet TFP (A).

  14. Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten over tid

  15. Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten på tværs af lande

  16. Lav dansk udvikling i timeproduktiviteten skyldes lav TFP-vækst Vækst i timeproduktivitet, Danmark • Lavere bidrag fra kapitalintensivering og TFP-vækst forklarer vækstfald ... • ... men tilbagegang i forhold til udlandet skyldes alene lavere TFP-vækst Vækst i timeproduktivitet, Sverige

  17. Mulige bidrag til TFP-vækst

  18. Mulige årsager til vækst i TFP • Opbygning af videnkapital og teknologi (F&U) • Uddannelse • Forøget uddannelsesniveau • Uddannelsesfordeling privat vs. offentlig sektor • Reallokering af produktionsressourcer • Mellem brancher • Mellem virksomheder i samme branche

  19. Pæn dansk vækst i videnkapitalPct. af BVT

  20. Markant sammenhæng mellem TFP- og uddannelsesniveau Virksomheder, som har høj TFP, har også høj andel af uddannet arbejdskraft Virksomheder med en 1 pct. point højere andel af personer med videregående uddannelse har i gennemsnit et TFP-niveau, som er 0,3-0,4 pct. højere Sammenhængen kan både skyldes, aten høj andel af personer med videregående uddannelse giver høj TFP, og at virksomheder med høj TFP har øget tilbøjelighed til at ansætte personer med videregående uddannelse

  21. Sammenhæng mellemhumankapital og TFP

  22. Dansk uddannelsesniveau i privat sektor lavere end i den offentlige sektor Andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor i 2008 50 pct. højere uddannelsesniveau i den offentlige sektor end i private byerhverv, målt som gennemsnitlig længde af uddannelse og ikke tendens til udligning af forskellen …

  23. Dansk uddannelsesniveau i privat sektor i europæisk midterfelt Andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor i 2008 … og andelen af beskæftigede med videregående uddannelse i den private sektor ikke i den europæiske top

  24. Reallokering • Der kan godt være vækst i TFP for hele økonomien, selvom der ikke er vækst inden for eneste branche • TFP-niveauet i branche A: 10 • TFP-niveauet i branche B: 20 • Der opstår vækst for hele økonomien, hvis der flyttes ressourcer fra branche A til branche B

  25. Høj dansk TFP-gevinst vedreallokering mellem brancher

  26. Sammensætningseffekter mellem virksomheder i samme branche

  27. Stor forskel i TFP-niveau mellem virksomheder i samme branche Værditilvækst i videnservice fordelt efter TFP, 2007 • Den halvdel af virksomhederne, som har størst TFP, står for langt den største del af værditilvæksten • De 50 pct. med lavest TFP bidrager stort set ikke til det samlede TFP-niveau. • Heriblandt er der mange små og nystartede virksomheder. • Selvom de kun står for en meget lille andel af værditilvæksten, binder de en betydelig del af branchens ressourcer

  28. Tre – hypotetiske – scenarier,der udløser højere TFP • De 5 pct. mest produktive virksomheder øger TFP-niveauet med yderligere 10 pct. • De efterfølgende 45 pct. mest produktive øger produktiviteten med 10 pct. • De 50 pct. mindst produktive lukkes, og ressourcerne overflyttes til de tilbageværende virksomheder

  29. Tre scenarier, der udløser højere TFP

  30. Virksomhedsdynamikken • Små og mellemstore, lavproduktive, virksomheder kan vokse sig store og højproduktive • Derfor er det muligt, at den negative betydning for TFP af virksomheder med lav produktivitet overvurderes • … men …

  31. Lavproduktive forbliver lavproduktive … eller lukker Placeringen i 2007 af virksomheder med TFP i den lavest halvdel i 2006

  32. Høj virksomhedsdynamik i Danmark Fremstillingsvirksomhed

  33. Politikovervejelser • Uddannelse formentlig vigtig for produktiviteten. Øget støtte imidlertid ikke oplagt, da der allerede støttes meget • Støtte til små, nystartede virksomheder er ikke en oplagt vej til at øge produktiviteten • Støtte til bestemte brancher – “picking the winners” – risikerer at fastholde ressourcer i lavproduktiv anvendelse • Øget konkurrence kan forbedre produktiviteten • Den nemme: Gode rammebetingelser. Fokus på områder, hvor markeder ikke giver tilstrækkelig tilskyndelse (uddannelse, forskning, infrastruktur)

  34. Ekstra slide

  35. Gennemsnitligt årligt antal arbejdstimer Kilde: OECD Economic Outlook

  36. Beskæftigelsen fordelt på arbejdstid Kilde: Danmarks Statistik (AKU) Anm: Kategorien ”uoplyst” er udeladt – derfor summer andelen ikke præcist til 1.

  37. Bytteforholdsudviklingen

  38. Dansk bytteforholdsudvikling

More Related