Vandets kredsløb

1. Vandets kredsløb 71% af Jordens overflade er dækket med vand. Men kun 2,5 % er ferskvand. Under 1% bruges som brugsvand mens resten findes i ismasser i polarområder. Grundvand er grundlaget for vandforsyning i Danmark. Det er både en begrænset og en sårbar resurse. Drikkevand indvindes enten fra grundvand eller fra flodvand. Mange steder i mellem og Sydeuropa skal man rense vandet før det sendes ud til forbrugerne, for drikkevandet er overfaldevand, der indvindes fra de store flodsystemer.

2. Mængden af vand på jorden er konstant og vandet forekommer i forskellige former: • Is • Vanddamp • Saltvand • Ferskvand De fire overordnede faser af vandets evige kredsløb

3. Nårvi bruger vand, er det ikke nyt vand. Det er hentet fra et sted, hvor vi kalder et kredsløb. Disse kredsløb påvirkes af menneskets aktiviteter og en højere forurening af drikkevand og en stigende forbrugaf vandet. http://www.youtube.com/watch?v=16M1NgbkJao&feature=related Rensning af overfladevand: Rensningsprocessen er meget kompliceret. Den omfatter henholdsvis.: • Biologisk rensning • Rensning i aktivt kulfilter • Klortilsætning • tilsætning af smagskorrigerede stoffer Men vandets kvalitet er ringe i forhold til grundvand.

4. Rensning af 1 m3 vand fra flodvand koster i Sydeuropa,hvad der er svarer til den samlede pris som forbrugeren i DK skal betale for drikkevand. Andre steder i verden, hvor man hverken har adgang tilgrundvand eller til flodvand er prisen endnu højere. I Det Forenede Arabiske Emirater koster det flere undrede kroner pr. m3. Det skyldes at vandet må fremskaffes gennem en meget dyr afsaltningsproces af havvand. Danskernes daglige forbrug af vand (direkte) har været: • DK Ca. 125 liter • USA er det 397 liter og • Burkina Faso er 7 liter pr. indbygger. Direkte / Skjult vandforbrug: Ud over det ”direkte” vandforbrug har hver dansker et ”skjult”(kunstvanding) vandforbrug på godt 200 liter pr. døgn.

5. Der anvendes også vand i industriens produktion: • Til kølevand, • Til rensning af flasker • Til emballage m.m. • Det totalegennemsnit af vandforbruget pr. indbyggere i DK i 2002 var på 397 liter om dagen, hvor Ringkøbing området toppede med et forbrug på 965 liter pr. døgn(vanding af sandede landbrugs-jorders behov for vanding). http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR030.pdf http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR030.pdf

6. Grundvandets beliggenhed og strømning: • I den øverste del af jorden findes både luft og vand i hulrummene mellem kornene; det kaldes den umættedezone. • Længere nede i jorden er alle hulrum fyldt med vand, og derfor kaldes det den mættede zone eller grundvandszonen. • Grænsen mellem de to zoner kaldes grundvandsspejlet. Grundvandsspejlet følger normalt landoverfladen. • Lerlag kan dog holde grundvandet nede. Borer man gennem sådan et lag kan vandet dukke frem som et springvand - det kaldes en artesisk boring.

7. Grundvand: Dannes af nedbøren. Den største del af nedbøren som falder over DK stammer fra havvand. Ved fordampning stiger vandet til vejrs. Vandet frigives igen ved fortætning og falder som nedbør. http://www.vandetsvej.dk/Introfilm-Vandværk-9.aspx 1. Et kort kredsløb: Hvis fortætningen sker lige efter fordampningen og nedbøren falder over havet taler man om et kort kredsløb.

8. 2. Et langt kredsløb: når vestenvinden fører vanddampen ind over DK, hvor den fortættes og giver nedbør. Da den dominerende vindretning i DK er vestenvind, falder der mest nedbør i Jylland og mindre nedbør i den østlige del af landet. 3. Det længste kredsløb opstår i de dele af verden, hvor nedbøren falder som sne, og hvor der kun er en kortvarig sæsonbetinget afsmeltning der kan føre vandet tilbage til havet.

9. En del af nedbøren vil fordampe fra jord. • En del fra vandoverflade(evaporation). • En del vil på overfladen strømme til vandløb og ende i søer eller i havet. evaporation

10. Afstrømningenvil være stor hvis nedbøren er stor, og jorden derfor ikke når at opsuge den. • Eller hvis nedbøren falder på en jordoverfalde, der er svært gennemtrængelig for vand (lerjord). • I bjergområder hvor man har fældet skovbevoksningen, vil en stor del af nedbøren og eventuelt smeltevand løbe ned ad bjergskråningerne uden at blive absorberet. • Dette sker fordi jordens vandopsugendeevne formindskes, da den manglende bevoksning nedsætterjordens porøsitet.

11. I byer havner en stor del af nedbøren i kloakker og ledes gennem renseanlæg før det ender i vandløbet, søer eller i havet og her vil der ske en fordampning. • En del af nedbøren når kun ned i de øverste jordlag, hvor den bliver tilgængelig for planterne. • Den del af nedbøren, der ikke fordamper,optages af planterne eller udgør den overfladiskeafstrømning gennem vandløb eller dræn, siver ned i jorden og danner GRUNDVAND. Nedsivningens størrelse varierer i årets løb, • Om sommeren bliver alt vandet optages af planterne. • Men om vinterener plantevæksten meget ringe. Derfor grundvanddannelsen finder sted i det nedbørsrige vinter-måneder.

12. Nettonedbøren: Nettonedbør har en afgørende betydning for grundvanddannelsen: Nettonedbøren: forskellen mellem nedbør og evapotranspiration (transpiration + evaporation). I DK er nettonedbøren positiv, dvs. nedbøren er større end evapotranspiration, men i fem måneder fra april til august er nedbørennegativ(kunstvanding som belaster grundvand).

13. 1.: Lokale variationerspiller ind i nedbøren og fordampningen: Nedbøren er størst i det centrale Sydjylland, Mens fordampningen er størst på Sjælland, Lolland og Falster. Beliggenheden af grundvandsspejlet (dvs. overfladen af grundvand) vil altså varierer med vandforbruget og årstiderne fra område til område. 2.: Jordbundenssammensætninghar også betydning for hvor hurtigt vandet siver ned gennem de forskellige jordlag (sand og ler). I sandede områder er grundvandsdannelsen stor. Men til gengæld skal vandes mere end lerjorde. I modsætning til lerjorde (Østlige del af landet) har sandholdige jorde en dårlig vandrensende evne, så kvaliteten af grundvand kan blive ringe. (forurening af grundvand og nitratforurening).

14. Endelig kan man påvirkegrundvandsstanden ved at pumpe grundvand op for at anvende det som brugsvand. Det regnmængde der falder over et område, kan afh. Af det lokale forhold indgå i vandkredsløbene igen ad forskellige veje. • Fordampning fra jordoverfladen ”evaporation”. • Fordampning fra planterne og dyr ”transpiration” • Overfladisk afstrømning til havet via søer, vandløb, drænrør eller kloakker. • Nedsivning til grundvand. • Afstrømning til havet via grundvand. • kildedannelse. • Oppumpning til brugsvand Disse forhold kan skrives som en formel: Fig. 3.6: Nedbør = fordampning + afstrømning + ændring i grundvandsmængde 1+2 (3+5) (+4-6-7)

15. Jordbundens evne til at holde på vandet til gavn for planterne afhænger af jordens porøsitet. Der er et udtryk for poreindholdet i jordlagene over grundvandsspejlet. Lerjorde:har et større poreindhold end sandholdige og derfor kunne bedre holde på vandets nedsivning til grundvandet. Sandjord:har et porevolumen (hulrumsvolumen, volumenprocent) på 35-55 vol% og lerjorde på 35-70 vol%.