1 / 19

Ressourceregnskabet Uddannelsesbenchmark.dk - 14. april 2010 Steen Enemark Kildesgaard

Ressourceregnskabet Uddannelsesbenchmark.dk - 14. april 2010 Steen Enemark Kildesgaard. Hovedpointer. Lang - og indimellem lidt tung proces Vokset ud af en særlig styringsfilosofi En del af et større styringskoncept Et værktøj der skaber overblik – men mangler detaljen

skylar
Download Presentation

Ressourceregnskabet Uddannelsesbenchmark.dk - 14. april 2010 Steen Enemark Kildesgaard

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Ressourceregnskabet Uddannelsesbenchmark.dk - 14. april 2010 Steen Enemark Kildesgaard

  2. Hovedpointer • Lang - og indimellem lidt tung proces • Vokset ud af en særlig styringsfilosofi • En del af et større styringskoncept • Et værktøj der skaber overblik – men mangler detaljen • Benchmarking? – måske .. • Måske skal der – også – tages fat et andet sted • Risikerer at blive overhalet – eller indoptaget..

  3. Baggrunden for ressourceregnskabet • Udspringer af styringsanalyse 2005 • Generel analyse af uddannelsesområdets styringssystem • Vurdering af selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesregler og tilsyn • Medførte vedtagelse af lovforslag (L 184) i 2006 • Skal sikre • Effektiv anvendelse af ressourcer • Kontrol med kvaliteten af gymnasiernes ydelser • Benchmarking mellem skolerne ”Analysens formål er at tilvejebringe et grundlag for, at der politisk kan træffes beslutning om hvordan det nuværende styringssystem kan moderniseres, herunder hvordan styringen inden for de nye institutionsområder kan tilrettelægges.” Styringsanalysen 2005

  4. Tendenserne bag ressourceregnskabet • Udspringer af NPM-tendenser og kontraktstyring • Principal-agent model • Øget behov for information hos principalen (UVM) • Flere kontrolmekanismer med decentralisering • Krav om overblik over ressourceanvendelsen • Benchmarking øget konkurrence • Målstyring • Fokus på output/outcomes/Impact • Mindre fokus på input/proces ”Undervisningsministeriet skal skærpe overvågningen af resultaterne , og der skal være en højere grad af konsekvens og styrke i ministeriets reaktioner i forhold til god og dårlig kvalitet” Styringsanalysen 2005

  5. Tidsplan – jvf. UVM Ressourceregnskab for 2009 (delvist) Ressourceregnskab for 2011 Enighed om manual Styringsanalysen Ressourceregnskab for 2010 Tilrettet manual Ideudvikling Forberedelse It-udvikling/test Implementering 2007 2008 2009 2010 2011 2006 2012 2013 1. pilottest It-foranalyse 2. pilottest Nye it-systemer (fase n) 3. pilottest It-kravspecifikation Nye it-systemer (fase 1)

  6. Proces – arbejdet med ressourceregnskabet • Arbejdsgruppe nedsat i 2006 - med UVM og tre repræsentanter fra lederforeningerne • Centrale drøftelser: • Det sammenlignelige – forskellige institutioner og forskellige uddannelser • Målgruppen – Folketinget, embedsværket, bestyrelserne • Fokus – input, proces, output eller outcome • Afbureakratisering ” Analysen skal omfatte vurdering af selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesregler og tilsyn ud fra en betragtning om, at disse fire styringsdimensioner tilsammen skal udgøre et hensigtsmæssigt og sammenhængende styringssystem.” Styringsanalysen 2005

  7. 3 ben i ressourceregnskabet • Det enkelte ressourceregnskab • Bestyrelsen • Benchmarking mv. • Sektorregnskaber • Folketinget • UVM • Sektorledelsesmøder • Dybdeanalyser • Læringsperspektiv

  8. Indikatorerne er valgt ud fra at.. • Bestyrelserne skal kunne bruge informationerne som ledelsesinformation • Institutionerne skal have en rimelig mulighed for at kunne påvirke resultaterne – og have ansvar for dem • Institutionerne skal kunne se sig selv i dem og relatere dem til skolens egen prioritering og indsats • UVM skal kunne anvende information- erne direkte i deres styring og afrapporteringen

  9. Indikatorer i ressourceregnskabet

  10. Hvor kommer data fra? 1. Eksamensresultater 6. Optag 7. Gennemførelse og frafald (ej 2009) 15.Uddannelsesomkostninger 16. Finansielle nøgletal 17. Fordeling af omkostninger 19. Personaleomsætning 20. Sygefravær (ej 2009) 5. Lærerkompetencer 9. Opsøgende arbejde 10. Særlige indsatser for øget gennemførelse (verbal beskrivelse) 12. Kompetence-udvikling 14. Udviklingsprojekter

  11. IT-understøttelsen • Den frivillige indrapportering skal ske i Rambøll Results • Skolerne har fået tilsendt link, brugernavn og password i marts 2010 • Der sker en løbende udvikling af værktøjet • Elev- og medarbejdertilfredshedsmålingerne skal ske i særskilt system

  12. Eksempler på indikatorer • Indikator 2: Elevtrivsel • Indikator 18: Medarbejdertrivsel

  13. Elevtrivselsmålinger • Konceptet for spørgerammen er udviklet i samarbejde mellem lederforeningerne og konsulenter fra Aspekt • Fokusgruppeinterview med elever fra 7 pilotskoler • Pilottestet på 964 elever • Afrapporteringskonceptet er udarbejdet i samarbejde med Ennova • Lanceret på konferencer i Århus ogHøje Taastrup d. 17. og 24. marts 2010

  14. Elevtrivselsmålinger Spørgeskemaet består af en obligatorisk del, der omfatter 36 spørgsmål • 11 baggrundsspørgsmål • 3 overordnede tilfredshedsspørgsmål • 9 spørgsmål vedr. elevens egen indsats • 20 spørgsmål vedrørende: • Undervisningen • Underviserne • Planlægning og organisering • Studiemiljø • Fysisk miljø • 3 spørgsmål hvor eleverne kan komme med kommentarer

  15. Elevtrivselsmåling Herudover indeholder konceptet en række valgfri moduler omfattende: • Mobning • Fysisk miljø • Æstetisk miljø • Anvendelse af PC og IT i undervisningen • Elevens fremtidsplaner • Skolevalg • Erhvervsarbejde • Modul for skoler med kostafdeling • Modul for UU og studievejledning – reduceret udgave af UVM’s koncept

  16. Medarbejdertrivselsmålinger • Personalestyrelsen har udviklet et værktøj som UVM forventer skal anvendes - ’Trivselsmeter’ • Undersøger trivsel og psykisk arbejdsmiljø • Indeholder et standardspørgeskema med 41 spørgsmål, og mere end 100 spørgsmål, der kan vælges blandt • Kan også bruges til en del af APV • Skal gennemføres mindst hvert tredje år • Rammer nok ikke helt plet…

  17. Udfordringer undervejs • Ledelsesfokus i UVM • Mange dagsordner • Mange nye høj-profilerede indsatser • It-understøttelsen • Udgangspunktet vidt forskelligt • Handler i høj grad også om praksis • Afbureaukratisering • Frihedsbrevet der døde.. • Mangler modet til at give slip • Forskelligheden • Er en realitet!

  18. Hvad er der i øvrigt i horisonten? • Projekt ’Øget anvendelse af it’ (AIT) • Selvejeanalysen – tværministerielt datavarehus • It-strategi – it-governance Elever Studieadm. systemer LIS Ressourceregnskab Personale Bygninger mv. Løn Tværministerielt datavarehus Regnskab

More Related