slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Flemming Møhlenberg, DHI - Institut for vand, miljø & sundhed PowerPoint Presentation
Download Presentation
Flemming Møhlenberg, DHI - Institut for vand, miljø & sundhed

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 39

Flemming Møhlenberg, DHI - Institut for vand, miljø & sundhed - PowerPoint PPT Presentation


  • 85 Views
  • Uploaded on

Kost-effektive virkemidler i fjordene: Stenrev og ekstensiv muslingedyrkning. Flemming Møhlenberg, DHI - Institut for vand, miljø & sundhed Sara J Møhlenberg ( cand. Fødevareøkonomisk Institut ) og med hjælp fra Peter Bondo Christensen, DMU – Aarhus Universitet. Plantekongres 2008.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Flemming Møhlenberg, DHI - Institut for vand, miljø & sundhed' - siran


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Kost-effektive virkemidler i fjordene:

Stenrev og ekstensiv muslingedyrkning

Flemming Møhlenberg, DHI - Institut for vand, miljø & sundhed

Sara J Møhlenberg (cand. Fødevareøkonomisk Institut)

og med hjælp fra

Peter Bondo Christensen, DMU – Aarhus Universitet

Plantekongres 2008

slide2

FAKTA: Den økologiske tilstand i vore fjorde og kystvande er for ringe og opfylder ikke kravene som er opstillet i Vandrammedirektivet!

  • Der er for mange planktonalger
  • Ålegræs og bunddyr trues af iltsvind
  • osv.

Plantekongres 2008

slide3

FAKTA: Den økologiske tilstand i vore fjorde og kystvande er for ringe og opfylder ikke kravene som er opstillet i Vandrammedirektivet!

  • Der er for mange planktonalger
  • Ålegræs og bunddyr trues af iltsvind
  • osv.

I Danmark har vi ensidigt fokuseret på at reducere på tilførslen af N og dermed negligeret andre og måske lige så effektive midler.

Plantekongres 2008

slide4

FAKTA: Den økologiske tilstand i vore fjorde og kystvande er for ringe og opfylder ikke kravene som er opstillet i Vandrammedirektivet!

  • Der er for mange planktonalger
  • Ålegræs og bunddyr trues af iltsvind
  • osv.

I Danmark har vi ensidigt fokuseret på at reducere på tilførslen af N og dermed negligeret andre og måske lige så effektive midler.

  • Andre muligheder:
  • Gendan de fysiske forhold på bunden
  • Brug naturens egne midler (muslinger)

Plantekongres 2008

slide5

100 års udnyttelse af Limfjorden (oa fjorde)

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide6

100 års udnyttelse af Limfjorden

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide7

100 års udnyttelse af Limfjorden

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide8

100 års udnyttelse af Limfjorden

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide9

100 års udnyttelse af Limfjorden

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide10

100 års udnyttelse af Limfjorden

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide11

100 års udnyttelse af Limfjorden

”Sidste mand betaler!”

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide12

Ensidig fokus af virkemiddler

I Danmark har vi ”udnævnt” N som den eneste årsag til fjordenes dårlige tilstand og ”når vi bare får bragt N-tilførslen ned så får vi en god tilstand i fjordene”.

Vi har en meget intensiv landbrugsproduktion så selvfølgelig er N vigtig, men at lukke øjnede for andre og tidligere påvirkninger næsten udelukker os fra at anvende andre virkemidler.

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide13

Kan vi opfylde målene med vores snævre fokus?

  • Ved kun at fokusere på kvælstoffjernelse risikerer vi:
  • Det tager for lang tid og bliver for dyrt at
  • opfylde målene
  • Vi aldrig når målene
  • - som også omfatter bunddyr, -planter –og deres mangfoldighed (og ikke kun klart vand)

Kvælstof

Plantekongres 2008

slide14

100 års udnyttelse af Limfjorden

Hvis vi har fjernet hummernes ”boliger” i 1950-60-erne for at udbygge havnene får vi ikke hummerne tilbage ved kun at reducere tilførslen af kvælstof.

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide15

100 års udnyttelse af Limfjorden

- og når vi har fjernet det hårde substrat som algerne kan hæfte sig på – så får vi ikke de alger tilbage som er godt for miljøet.

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide16

om ”Virkemidler”

  • Det er blevet populært at regne sig frem til det mest kost-effektive mix af virkemidler
  • til reduktion af N-tilførslen
  • men i stedet burde det være
  • til opfyldelse af målene i
  • Vandrammedirektivet

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Plantekongres 2008

slide17

Iltsvind er det største miljøproblem i vore fjorde

Plantekongres 2008

Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet

slide18

Iltsvind er det største miljøproblem i vore fjorde

400

Skive Fjord

(µM)

200

2

O

0

100

(µM)

+

4

50

NH

(µM)

20

3-

4

10

PO

0

Bottom

)

75

-1

Surface

50

Chl a (µg l

25

May

Jun

Jul

Aug

Sep

1994

Ved iltsvind frigives næringsstoffer fra bunden og –

der bliver ny næring til algerne i overfladen

Plantekongres 2008

slide19

Iltsvind er det største miljøproblem i vore fjorde

Så – hvis vi kan formindske iltsvindet i fjordene

-så forbedres levemuligheder for dyrene

-bundens næringsstoffer kommer ikke

op i vandet og forårsager ikke yderlige

vækst af planktonalger

Plantekongres 2008

slide20

Iltsvind er det største miljøproblem i vore fjorde

  • Løsningsmuligheder:
  • Vi kan prøve at ”spare” os ud af problemerne ≈ reducere kraftigt på N-kilderne i oplandet
  • Vi kan ”producere” os ud af problemerne ≈ ”tilføre” ilt til bunden
  • Vi kan kombinere 1 & 2 ≈ ændre på (reetablere) fjordens fysiske forhold så der igen kan ske en naturlig iltproduktion på bunden

I indre danske farvande er fjernet mere end 30 km2 stevrev (kun 2 km2 er tilbage)!!

Plantekongres 2008

slide21

Stenrev med makroalger kan forbedre iltforholdene ved bunden

Stevrev o.a. hårdt substrat er havets “oaser” og hvis der er tilstrækkeligt med lys udvikles tætte bestande af makroalger, som er netto-producenter af ilt

Ilt-produktionen på 1 m2 rev kan balancere iltforbruget på 40 m2 bund uden makroalger!

Foreløbige beregninger antyder at 2-4 km2 rev i den centrale Limfjord er lige så effektivt som en N-reduktion på 3.000 ton i at formindske iltsvind.

Plantekongres 2008

slide22

Et ”konkret (for)projekt” – Reetablering af stenrev i Limfjorden

Øvrige positive effekter ved stenrev

  • højere diversitet (10 * flere
  • arter)
  • refugier for den bevægelige
  • fauna
  • rekolonisations -”banker”
  • øger ruheden på bunden med
  • positive effekter på vertikal
  • blanding – og iltforsyning til
  • bunden.

Plantekongres 2008

slide23

Et ”konkret (for)projekt” – Reetablering af stenrev i Limfjorden

Forprojekt gennemføres ved en kombination af syntese af eksisterende viden samt matematisk modellering af reveffekter på iltforhold

Projektet er finansieret af By- & Landskabsstyrelsen

Plantekongres 2008

slide24

Et ”konkret (for)projekt” – Reetablering af stenrev i Limfjorden

Modellering af reveffekter på iltforhold

1. Forøge bundens ruhed lokalt og undersøge for ændringer i lagdeling og

iltforhold i forhold til referencekørsler

2. Forøge iltproduktionen lokalt med realistiske rater.

Plantekongres 2008

slide26

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Blåmuslinger lever som voksne fasthæftede på overflader (fx sten, moler), men kan også leve i “klumper” på blød bund.

Blåmuslinger er særkøn-nede og befrugtningen sker i vandet typisk i maj når temperaturen kommer over 10 oC. Efter 6 uger i vandet slår larverne sig ned og forvandler sig til en “små” voksne.

Plantekongres 2008

slide27

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Bundlevende blåmuslingernes vækst og miljøeffekt hæmmes hvis omrøringen i vandet er lav

Blåmuslinger som lever på bunden

behøver omrøring i vandet for at få fat i føden.

I danske fjorde er det især vinden som “rører rundt” (tidevand af ringe betydning)

Muslingernes filtrationskapacitet er meget stor men deres effekt på plankton (og deres vækst) kræver omrøring

 Muslingebestande på bunden kan sammenlignes med en støvsuger, hvor vinden virker som en tænd- og slukknap.

Plantekongres 2008

slide28

Isefjord

1.0

0.5

0.0

1.5

Blåmuslinger (kg m-2)

Limfjord

1.0

0.5

0

1920

1940

1960

1980

1900

2000

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Blåmuslinger er naturens eget ”middel” til at ”bekæmpe” alger

For 100 år siden var muslingebestanden lav i fjordene – men med øget udledning af næringsstoffer fra spildevand og dræning blev bestandene 20-doblet over 30 år. I dag begrænses bestandene af omrøring i vandet

Plantekongres 2008

slide29

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Tovlevende blåmuslingernes vækst og miljøeffekt er betydeligt større end de bundlevendes fordi de er omgivet af føden.

Blåmuslinger som ophængt i vandet er helt omgiver af føden og er “kun” afhængig af strømmen til at bringe føden til deres indtrømningsåbning.

Derfor er “støvsugeren” aktiv en stor del af tiden og muslingerne både vokser og fjerner alger langt mere effektivt end hvis de “sad” på bunden!

Plantekongres 2008

slide30

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Muslingerne dyrkes mest rentabelt på langliner efter det ”svenske system”

Placering og dimensioner af dyrkningsanlæg skal tilpasses det enkelte område for at blive kost-effektivt.

Plantekongres 2008

slide31

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Strøm

5cm/s

Growth rate (% per day)

0.245

Strøm

7.5cm/s

Growth rate (% per day)

0.313

Strøm

15cm/s

Growth rate (% per day)

0.491

Plantekongres 2008

slide32

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

N udgør 1% af vægten

For hvert ton muslinger som høstes fjernes 10 kg N fra fjorden

Plantekongres 2008

slide33

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Der er betydelige omkostninger ved at fjerne N vha. muslinger

-men i flere tilfælde er det lige så kost-effektivt som de ”bedste” oplandsvirkemidler

Plantekongres 2008

slide34

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Ved dyrkning i Odense Fjord varierer prisen mellem 50 og 500 kr for hvert kg N som fjernes

-afhængigt af muslingernes salgspris!

Plantekongres 2008

slide35

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Og kapaciteten er også lav i Odense Fjord

- fordi fjorden er lavvandet

Plantekongres 2008

slide36

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

  • Fjorde og kystvande med
  • Stor dybde
  • Stærk strøm
  • egner sig bedst til N-fjernelse med ”muslingervirkemidlet”
  • - i Bælthavet må man regne med et økonomisk overskud

Plantekongres 2008

slide37

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

  • Fordele ved muslingedyrkning (i de rette fjorde):
  • Virker omgående (vandet klares indenfor 1 år)
  • N-fjernelsen kan opgøres præcist (- ved at veje høsten)
  • Muslingeindustrien mangler råvarer

Plantekongres 2008

slide38

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

  • Forprojekt finansieret af DFFE:
  • ”Miljøneutral udvidelse af havbrugsproduktion -
  • Undersøgelse af rentable muligheder for dyrkning og høst af muslinger som kompensation for tab af næringsstoffer fra havbrug”
  • Grundlag for en økonomisk analyse af de realistiske omkostninger ved at ”fjerne” kvælstof fra havbrugsområder vha. dyrkning af muslinger.
  • 2. Økonomiske analyser af omkostninger ved ekstensiv dyrkning af muslinger i 3 områder som dels repræsenterer danske havbrugsområder med potentiale for produktionsudvidelser og som adskiller sig mht. biologiske, hydrografiske og strømningsmæssige forhold.

Plantekongres 2008

slide39

Anvendelse af muslinger til at fjerne planktonalger og genindvinde N

Konklusion:

Myndighederne er ved at erkende at andre virkemidler end oplandstiltag kan komme på tale og måske er nødvendige for at opfylde målene i Vandrammedirektivet.

Plantekongres 2008