undervisningsm l n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Undervisningsmål PowerPoint Presentation
Download Presentation
Undervisningsmål

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 24

Undervisningsmål - PowerPoint PPT Presentation


  • 105 Views
  • Uploaded on

Undervisningsmål. Overordnet tema: at give en forståelse for hvordan temperaturen tages på en virksomheds likviditet, finansiering, soliditet og risiko Forstå likviditetsgrader (og deres begrænsninger?) Forstå sammenhæng mellem vækst og likviditet

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Undervisningsmål' - sileas


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
undervisningsm l
Undervisningsmål
  • Overordnet tema: at give en forståelse for hvordan
  • temperaturen tages på en virksomheds likviditet, finansiering,
  • soliditet og risiko
  • Forstå likviditetsgrader (og deres begrænsninger?)
  • Forstå sammenhæng mellem vækst og likviditet
  • Forstå hvad analytiker skal bruge pengestrømsanalysen til
  • Forstå forskellige måder at beregne likviditetsnøgletal
  • Forstå måder at analysere absolut risiko (solvens-risiko)
  • Forstå måder at analysere relativ risiko (going concern risiko)
  • herunder dekomponeringen
likviditetsbegrebet
Likviditetsbegrebet

Analyse af likviditet handler om at bedømme virksomhedens

evne til at betale sine forpligtelser efterhånden som de forfalder

Traditionelle metoder: Likviditetsgrader

Likviditetsgrad I = Mest likvide aktiver (kasse, bank, deb., vp.)

Kortfristet gæld

Likviditetsgrad II = Omsætningsaktiver (dvs. inkl. varebeholdn.)

Kortfristet gæld

Tommelfingerregler: Likv.grad I: helst > 1

Likv.grad II: helst > 2

likviditetsgrader
Likviditetsgrader

Tankegang: tæller= beløb som nu el. i nær fremtid bliver til likv.

nævner= bel. som i nær fremtid formindsker likv.

Budskab: positivt hvis tæller er stor og nævner lille

Men Schack: det gælder kun hvis virksomheden er under

afvikling

Ved going concern: debitorerne betales godt nok, men nye

kommer til - hvis nye deb. > gl. deb. => vi får mindre i kassen

end det, der er solgt (indbetalinger < oms.) - mao. det afgørende

er ikke hvor store deb. er, men hvordan kreditpolitikken og

debitorstyringen er ~ debitorernes omsætningshastighed

likviditetsgrader1
Likviditetsgrader

Schack eks. S. 73 f.f. - Sit. I ændres til dækningsgrad = 30%

ÅR 1ÅR 2 (Akt.stign. = 50%)

Oms. 1.000 Oms. 1.500 deb.= 375

- TVO 700 - TVO 1.050VL = 525

DB 300 DB 450 Kred.=263

- Kont.kap.omk 300 - Kont. Kap. 330

Indtj.bidrag 0 Indtj.bidrag 120

Deb. 1.000/4 = 250 - Stign. Deb. (125)

VL 700/2 = 350 - Stign. VL (175)

Kred. 700/4 = 175 + Stign. Kred. 88

Ændr. Likv. - 92

likviditetsgrader2
Likviditetsgrader
  • Schack eks. S. 73 f.f. - Sit. I ændres til dækningsgrad = 30%
  • Det ændrede eks. viser negativ likviditetsbidrag fra driften
  • selvom virksomheden er profitabel - dette ville være forstærket
  • hvis virks. opbygger lagre til væksten
  • I Schacks eks. er der positiv likviditet på trods af væksten. Det
  • skyldes den store dækningsgrad hos Schack
  • Konklusion:
  • Der er to kræfter som påvirker likviditet ved vækst:
  • Profitabiliteten
  • Bindinger i arbejdskapitalen
brug af pengestr msanalyser
Brug af pengestrømsanalyser

1. Se på de forskellige cash-flow poster for at aflæse mønstre

i drifts-, investerings- og finansieringsposterne

2. Undersøg trenden i de forskellige cash-flow-poster over tid

og deres sammenhæng med tilknyttede poster i res.opg. og

balance

3. Se på sammenhæng mellem de forskellige cash-flow-poster

over tid

brug af pengestr msanalyser1
Brug af pengestrømsanalyser
  • 1. Se på de forskellige cash-flow poster for at aflæse mønstre
  • i drifts-, investerings- og finansieringsposterne
  • Falder investeringerne?
  • Er driftens likviditetsbidrag stabilt?
  • Nogle virksomheder anv. prod.teknologi, som kræver inv.
  • med større mellemrum, medens andre har løbende små-
  • investeringer
  • Nogle virksomheder laver nyemmissioner til at finansiere
  • anlægsaktiver - andre bruger selvfinansiering fra driften
  • og/eller gæld
brug af pengestr msanalyser2
Brug af pengestrømsanalyser

2. Undersøg trenden i de forskellige cash-flow-poster over tid

og deres sammenhæng med tilknyttede poster i res.opg. og

balance

F.eks.: Falder driftens likviditetsbidrag? Skyldes det aktivitets-

stign. eller investeringer i varelagre til fremtiden? Er der evt.

tegn på manglende debitorstyring m.v.

Hvordan ser det ud over en længere periode?

brug af pengestr msanalyser3
Brug af pengestrømsanalyser

3. Se på sammenhæng mellem de forskellige cash-flow-poster

over tid

F.eks.: Udlodder virksomheden i stedet for at investere?

Kan virksomheden reproducere sig selv - har den pos. frit

cash-flow?

eksempler p analytikers brug af pengestr msanalyser
Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser

1) Hvor stabil er nettopengestrøm fra driften som finansierings-

kilde - slår små ændringer i aktiviteten hårdt igennem på

likviditeten

Ustabil pengestrøm fra driften betyder, at virks. oftere må hente

penge fra andre. Kan virksomheden blive ved med det? =>

se på balancen: hvad er niveauet af fremmedkapital? Se på

rentabiliteten: har virksomheden noget at byde fr.kap. på?

Stabil pengestrøm fra driften: giver større uafhængighed, men

læg mærke til, at der i driftens likv.bidrag ikke er fratrukket

beløb for investeringer - jfr. næste punkt 2)

eksempler p analytikers brug af pengestr msanalyser1
Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser

2) Er virks. i stand til at finansiere sine anlægsinvesteringer

vha. nettopengestrømme fra driften?

I nettopengestr. fra driften er der ikke fratrukket et beløb for

forbrug af virks. produktionsapparat => likvide midler som er

nødvendige for at erstatte forbrugt prod.kapacitet er ikke

fratrukket. => sammenhold nettobet. fra driften med invest.

under invest.formålet opdelt i re-investeringer og nyinvest.

(som udtryk for reinvest. kan afskrivn. evt. bruges)

På langt sigt skal virks. være i stand til selv at finansiere forbrug

af prod.kapacitet. Ellers ville gælden alt andet lige vokse fortsat

eksempler p analytikers brug af pengestr msanalyser2
Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser

3) I hvilken udstrækning er virksomheden afhængig af ekstern

kapital og dermed udviklingen på de finansielle markeder?

Klarer de den selv? Er de nettolånere eller nettoudlånere?

eksempler p analytikers brug af pengestr msanalyser3
Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser

4) Er udbyttepolitikken nært forbundet med virks. generering

af nettopengestrøm fra driften?

Kan vi som investorer forvente et stabilt udbytte eller svinger

det? Hvis det er stabilt, er der da så midler tilbage til at kunne

foretage rentable investeringer?

eksempler p analytikers brug af pengestr msanalyser4
Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser

5) Hvilke finansieringsformer bruger virksomheden?

Er der tale om normale finansieringskilder eller ej? Hvis ikke -

hvorfor ikke?

eksempler p analytikers brug af pengestr msanalyser5
Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser

6) Har virksomheden en afbalanceret finansiering mellem

egenfinansiering og fremmedfinansiering?

Er virksomheden på vej mod højere gearing - dvs. højere

finansiel risiko? Hvorledes er egenfinansieringen fremkommet

(indskudskapital, selvfinansiering med indtjente midler)?

eksempler p analytikers brug af pengestr msanalyser6
Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser

Vigtigt: der kan ikke gives generelle retningslinier for, hvordan

et tilfredsstillende cash-flow fra drift, inv. og finansiering ser ud

på kort sigt. Det afhænger af omstændighederne:

En stigning i debitorerne kan være positivt fordi det skyldes

vækst i virksomheden. Det kan også være negativt, fordi det

er udtryk for dårlig debitorstyring = Analytikers opgave at

afdække disse forhold

På langt sigt (3-5 år) siger man, at driftens likv.bidrag skal være

positivt og stigende. Derfor er pengestr.analyser, som summe-

rer op over flere år af værdi for en analytiker.

analyse af soliditet og risiko
Analyse af soliditet og risiko
  • Soliditet, solvens og risiko er nærtbeslægtede begreber -
  • det kredser om ”det at noget kan gå galt”
  • - Der er forskellige parter, det kan gå galt for: kred. og ejere
  • - Der er varierende grader af ”det at gå galt”:
  • Det kan gå dårligere end forventet (relativ risiko)
  • Det kan gå helt galt - virksomheden må lukke (absolut risiko)
analyse af soliditet og risiko1
Analyse af soliditet og risiko

Absolut risiko: den langsigtede risiko for betalingsstandsning

og deraf følgende tab - er også kaldet solvensrisikoen

Som tankemodel kan det formuleres som:

Sandsynligheden for at X Sandsynl.heden for at

virks. træder i bet.standsning kred. el. investor lider

tab ved bet.standsn.

(= ophørsrisikoen)

Kan bruge statiske nøgletal eller mere dynamiske metoder

analyse af soliditet og risiko2
Analyse af soliditet og risiko

Absolut risiko

Statiske nøgletal er f.eks. fin.analytikerforeningens EK-andel:

EK ultimo eksl. min. interesser

Passiver Ultimo

= ”stødpude-tankegang” - hvor stor en andel af aktiverne kan

gå tabt, før det påvirker fremmedkapitalen

analyse af soliditet og risiko3
Analyse af soliditet og risiko

Absolut risiko

Mere dynamiske måder at bedømme sandsynligheden for

bet.standsning = lave prognose af de fremtidige pengestr.

i virksomheden

Men: skal ses i sammenhæng med andre ting (hele orkesteret

spiller sammen): Hvis prognosen viser stort fin.behov er der

gode chancer for at få det fin., hvis rentabiliteten er god - dog

set i sammenhæng med virksomhedens gældsandel osv.

Konklusion: soliditet og absolut risiko må analyseres ved brug

af analysetekn. fra rentablitet, likviditet og kvalitative faktorer

analyse af soliditet og risiko4
Analyse af soliditet og risiko

Relativ risiko = primært interessant for aktionærerne

= Spredningen på virksomhedens afkast til aktionærerne

Var(Resultat) = f {Driftsmæssig risiko, Fin.risiko, Var (oms.)}

Det, det handler om er:

1) Sandsynligheden for at der sker negative ændr. i udefra-

kommende faktorer og

2) I hvor høj grad de slår igennem på virksomheden

Ad 1) afhænger af virks. omgivelser, konkurrence, eftersp.,

prisvariabilitet

Ad 2) afhænger af driftsmæssig gearing og fin. gearing

analyse af soliditet og risiko5
Analyse af soliditet og risiko

Driftsmæssig gearing:

Virksomheder med store faste omk.har større driftsmæssig

gearing end virks. med store var. omk. idet de faste omk. ikke

følger med ned ved aktivitetsnedgang (se Schack s. 95 - 99)

Problem (igen): hvad gør vi, hvis vi ikke har fordeling mellem

faste og variable omkostninger?

Pragmatisk tilgang: start med bundtallet i res.opg. - se det over

en længere periode: svinger det meget? Hvis nej - evt.drop det

Hvis ja: arbejd dig opad igennem res.opg.: er det ekstraord.

poster, som får det til at svinge - eller er det omsætningen?

=> evt. kan kun nås en mere overordnet konklusion om hvorvidt

virks. har høj driftsmæssig risiko eller ej

analyse af soliditet og risiko6
Analyse af soliditet og risiko

Finansiel gearing:

Kan yderligere forstærke i hvor høj grad udefrakommende

faktorer slår igennem på virksomheden

Problemstilling: Hvis G/EK er høj er virks. også belastet med

høje renteomk. uanset hvor godt eller skidt det går for virks.

(på samme måde som ved faste driftsomkostninger)

Dekomponeringen af ROE over tid kan være med til at belyse

sammenhængen:

ROE = [ROA + (ROA - r) x G/EK] x (1-S)

supplerende m der at tage temperaturen p virks likviditet soliditet og risiko
Supplerende måder at tage temperaturen på virks. likviditet, soliditet og risiko

Der findes i lærebøger om regnskabsanalyse mange andre

måder/nøgletal til analyse af likviditet, soliditet og risiko

Nøgletallene fra artiklen af Mills & Yamamura er et forslag

(se separate plancher herom)