velkommen til f llesm de bachelor 2013 14 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Velkommen til fællesmøde Bachelor 2013-14 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Velkommen til fællesmøde Bachelor 2013-14

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 15

Velkommen til fællesmøde Bachelor 2013-14 - PowerPoint PPT Presentation


  • 69 Views
  • Uploaded on

Velkommen til fællesmøde Bachelor 2013-14. 09.30-09.35 Velkommen til årets bachelorproces, herunder adressering af indledende spørgsmål (Jesper Boding)· 09.35-09.55: Oplæg om studieordnings- og bekendtgørelsesfortolkning af jf. bachelorfolderen (Jesper Boding

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Velkommen til fællesmøde Bachelor 2013-14' - sian


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
velkommen til f llesm de bachelor 2013 14

Velkommen til fællesmødeBachelor 2013-14

09.30-09.35 Velkommen til årets bachelorproces, herunder adressering af indledende spørgsmål (Jesper Boding)·

09.35-09.55: Oplæg om studieordnings- og bekendtgørelsesfortolkning af jf. bachelorfolderen (Jesper Boding

09.55-10.15: Oplæg om kildekritisk stillingstagen i professionsbacheloropgaver (Morten Phillips)

Pause: 10.15-10.30

10.30-11.00: Redegørelse og dialog om metodebegrebet (herunder transparenskriteriet), validitet ctr. reliabilitet samt kort om vurderingskriterier for valg af metode. (Jesper Boding)

11.00-11.20 eller 11.20-11.50: Oplæg om Scribo (Rikke M. Thomsen)

Frokost 11.50-12.30

12.30-14.30: Workshop om Scribo i auditoriet for alle interesserede (Rikke M. Thomsen). Lokalerne 216+220 (foredragssalen)

om at arbejde i par
Om at arbejde i par
  • Professionsbachelorprojektet har et omfang på 25-35 sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Hvis der skrives i gruppe er omfanget 38-53 sider, hvortil der højst må lægges 15 sider som bilag.
  • (projektets kompleksitet kan antages at skulle øges hvis der arbejdes i gruppe – analysen udvides)
og i vrigt
Og i øvrigt:
  • ” Emnet skal være angivet på Intrasol senest d. 26/8-13 kl. 12.00. Vejledernes frist for godkendelse af emnet er d. 6/9-13.”
  • Intrasol.phmetropol.dk/Bachelor/
  • Opgaven afleveres i 3 eksemplarer (samt et ekstra eksemplar af forsiden) på studiekontoret inden mandag d. 13/1-14 klokken 12.00.
studieordning og bekendtg relse1
Studieordning og bekendtgørelse
  • Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
  • Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder.
  • Professionsbachelorprojektet er som udgangspunkt en individuel opgave, men det er også muligt at udarbejde opgaven i grupper på maks. 2 studerende. Hvis opgaven udarbejdes i gruppe forudsættes det, at der skrives med afsæt i samme fag for begge studerende, hvorved der fortsat knyttes ènlinjefagsvejleder samt én vejleder fra de pædagogiske fag. Hvis opgaven udarbejdes i gruppe, er der samme vejledningstildeling som ved individuelt forløb.
forskningsviden versus praksis 1 2
Forskningsviden versus praksis 1/2
  • ”Forskningsviden er en naturlig del af professionsbacheloropgaven. Desuden opfordres de studerende yderligere til at gå i dialog og/eller samarbejde medeksterne aktører som kan have interesse i professionsbacheloropgavens frembragte viden. Den studerende vil hermed kunne opnå at opgaven bliver handlingsrettet og bidrager til den kontinuerlige udvikling af praksis.” (www. 1)
slide7

Forskningsviden versus praksis 2/2

  • At der etableres et ”samarbejde med eksterne aktører”, fx lærere, forældre eller andre grupper, der kunne tænkes at profitere af at indgå i samarbejde med en bachelorstuderende, hvor opgavens vidensprodukt er relevant for den eksterne aktør. Derved kan opgaven gå ud over de geografiske og organisatoriske rammer, der allerede eksisterer på seminariet ved at være forankret i en given ekstern praksis (fx et klasseværelse på en skole). Et ”ud i verden” perspektiv.
  • At opgaven ”bliver handlingsrettet” betyder, at analysegenstanden via konklusionerne kan få konkrete indvirkninger på den gældende praksis, så opgaven får mere betydning end blot at samle støv på en boghylde. Derved skabes der sammenhæng mellem opgaven og kroppen i verden; en teori-praksiskobling.
  • Hvis de to ovennævnte perspektiver er på plads, kan der skabes ”udvikling af praksis” på professionsplan, hvor opgaverne bidrager til professionsudvikling ved at sætte ord på praksis og derigennem præge diskursen om lærervirksomhed. Folkeskolen og lærerprofessionen bliver italesat af en mængde forskellige aktører i samfundet med hver deres interesser, så det er relevant og frugtbart selv at være medskaber af professionsdiskursen.
  • Hvor begrebet ”diskurs” her forstås som den sproglige horisont af betydninger, der tids‐ og stedsafhængigt danner bestemte koblinger af forholdet mellem ordene og tingene.
om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven 1 2
Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven1/2
  • ”at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,” (Ibid.)
  • I forlængelse af ovenstående citat om distance til praksis, lægges der her op til at anlægge forskellige perspektiver på det problemfelt, man arbejder med. Ved at betragte og diskutere et problemfelt med forskellige optikker (fx lærer, elev, ledelse, forældre osv.), lægges der op til et ”oppe fra” perspektiv i forhold til praksis.
om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven 2 2
Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven 2/2
  • ”at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger, det afstedkommer,” (Ibid.)
  • Disse perspektiver lægger op til diskussion af professionsrelevante temaer, dvs. ”på den ene side… og på den anden side” på en diskuterende facon, som forholder sig ydmygt i forhold til virkelighedens kompleksitet. Det er ikke en kvalitet i sig selv at fremlægge absolutte og enstrengede løsninger på komplekse problemstillinger, som dem du møder i folkeskolen. Men du kan med rette diskutere dilemmaer og konflikter på en kvalificeret måde. Forud for en kvalificeret diskussion må man opstille en problemformulering, producere empiri, finde relevante teoretiske fortolkninger af denne empiri, og derved kan man diskutere på en fagligt interessant måde.
10 30 11 00
10.30-11.00:
  • Redegørelse og dialog om metodebegrebet (herunder transparenskriteriet), validitet ctr. reliabilitet samt kort om vurderingskriterier for valg af metode. (Jesper Boding)
metodebegrebet
Metodebegrebet
  • 3 udgaver (undgå ”men metode er også…”):
  • Undervisningsmetode (fx CL, projektarbejde, læringsstile osv.)
  • Videnskabelig metode (metode/fremgangsmåder til indsamling af empiri)
  • Opgavens metode (plan for opgaven, læsevejledning der beskriver opgavens opbygning, den røde tråd, opgavens logik)
transparenskriteriet
Transparenskriteriet
  • Hvorfor eksplicitere ens metodeovervejelser?
validitet ctr reliabilitet
Validitet ctr. reliabilitet
  • Validitet: Er der sammenhæng mellem det du ønsker at undersøge og det, du rent faktisk undersøger?
  • Reliabilitet: Er undersøgelsens empiri produceret ud fra godkendte procedurer? Er din empiri af passende kvalitet?
  • PISA – høj reliabilitet – lav validitet
vurderingskriterier for valg af metode
Vurderingskriterier for valg af metode
  • Hvilken videnstype er nødvendig ift. din problemformulering?

Fx:

  • Handlinger?
  • Tanker (oplevelser)?
  • Sociale konstruktioner?
  • Fænomenets udbredelse?
  • Fænomenets nuancer?

Kan det være klogt at kombinere forskellige videnstyper?