1 / 32

Haver til Maver

Haver til Maver. Evaluering og forskningsbasering Lektor, Ph.d. Karen Wistoft pædagogik og udannelse, AU. Formål. At evaluere det eksisterende ’Haver til Maver’ med henblik på at: A) Optimere og videreudvikle ’Haver til Maver’ B) Implementere ’Haver til Maver’ på én til flere nye gårde

sela
Download Presentation

Haver til Maver

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Haver til Maver Evaluering og forskningsbasering Lektor, Ph.d. Karen Wistoft pædagogik og udannelse, AU

  2. Formål At evaluere det eksisterende ’Haver til Maver’ med henblik på at: A) Optimere og videreudvikle ’Haver til Maver’ B) Implementere ’Haver til Maver’ på én til flere nye gårde C) Skabe grundlag for at udbrede ’Haver til Maver’ i større målestok!

  3. Projektorganisering • Styregruppe: • Jacob Dietz (formand) • Søren Ejlersen • Thomas Nielsen (projektleder) • Morten Kromann (UCL) • Karen Wistoft • Forskere: • Camilla Roed Otte (videnskabelig assistent) • Mikkel Stovgaard (videnskabelig assistent) • Søren Breiting (lektor) • Karen Wistoft (lektor) • Løst koblede: prof. Ning de Coninck-Smith, prodekan Søren Kruse

  4. Haver til Maver konceptet • Forløb april – oktober: klasserne er med deres lærere på Krogerup i alt 8 gange • Elevers får deres egne haver, hvor de dyrker økologiske grøntsager vejledt af gårdens gartner og deres lærere • Eleverne tilbereder grøntsagerne m. kok og lærere i gårdens udekøkken • Eleverne udforsker naturen m. naturvejleder/pædagog og deres lærere • Karakteristika: • Stedet: ”en rigtig gård” – ”et kendt sted” • Autentiske undervisere • Med naturvejlederen i skoven/naturen • Havebrug med gartneren • Med landmanden i marken • Madlavning med kokken • Med jægeren på ’jagt’

  5. Naturen

  6. Med landmanden

  7. Koblingen

  8. Deltagelsesfordeling 2010

  9. Evalueringsdesign

  10. Forskningsspørgsmål • Hvad er de pædagogiske effekter af i det nuværende ’Haver til Maver’? • Hvad viser andre projekterfaringer med denne form for undervisning? • Hvad fortæller skolehavernes historie i DK? • Hvilken evidens er der på den internationale arena? • ’Green Education’ / ’SchoolGardening’? • Hvilke mulige veje kan foreslås frem mod endnu bedre koncept? • Hvordan tages implementeringsimplikationer ad notam? • Sted, ideologi, engagement, ’drive’ • Nye ejerskabsforhold • Lærerkompetencer og integration i undervísningen/fagene • Elevernes alder/klassetrin • Tilbuddets form: generelt (til alle på en årgang) eller til indikerede målgrupper

  11. De pædagogiske effekter?

  12. Tidsplan (I) • September-oktober: • Kontakt til datatilsynet • Skolekontakter vedr. interviews og obs. • Workshop I (Krogerup) – indkredsning af evalueringsspørgsmål • Dataindsamling: Feltobservationer/interviews • November-december • Flere interviews • Bearbejdning af datamateriale • Fremlæggelse 1: diskussion i forskningsmiljøet • Workshop II (DPU) – styregruppen, forskere – gensidige forventninger • Januar-februar: • Spørgeskemaundersøgelse m. forældre og forældreinterview • Litteraturstudier + skolehavers historie i DK • Start på rapportskrivning

  13. Tidsplan (II) • Marts-april: • Kvalitative og kvantitative analyser • Rapportarbejde inkl. møde med grafiker • Fremlæggelse 2: kvalificering i forskningsmiljøet • Nye feltobservationer v. opstart af haver • Maj- juni: • Åbning af ny have, Odense • Workshop III: rapportudkast  feed back • Rapporten færdiggøres • August: Rapporten publiceres digitalt (som pdf) og i papirformat • September  december • Videnskabelige artikler • Formidlingsseminar Krogerup • Formidling på international konference: EUHPA Copenhagen 2011

  14. Data • 16 feltobservationer á 4 timer • 4 individuelle interviews m. ’Haver til Mavers’ stiftere, ’ambassadøren’ og en skolekonsulent • 1 fokusgruppeinterview m. ’Haver til Mavers’ undervisere • 4 fokusgruppeinterviews m. lærere fra 4 forskellige skoler • 4 fokusgruppeinterviews m. elever fra de samme 4 skoler • Spørgeskemaundersøgelse m. forældre fra 5 skoler N=200 (svarprocent 70) • 1 fokusgruppeinterview m. forældre

  15. Workshop I: værdier og evalueringsønske? • Interviews med Ejlersen & Co.: • Hvad er det, I værner om (værdier)? • Hvad er egentligt vigtigst for jer? • Hvad er det, I gerne vil have undersøgt? • Hvorfor?... • Hvilke spørgsmål, vil I som minimum have besvaret gennem evalueringsrapporten? • Er der forudsigelige interessesammenstød i forbindelse med udforskningen/dokumentationen?

  16. Idé og formål ”Vores mål er, bliver og har altid været at give børnene en dannelsesrejse i relation til natur, dyrkning af gode råvarer og tilberedning af dem, som giver smagsoplevelser og livskvalitet” ”Jordens sundhed gennem livskvalitet og gennem smagsoplevelser, det giver dem et mere lykkeligt liv, hvor de er i større kontakt med sig selv og mærker deres mave i hverdagen og ser lyset i himlen og vælger noget af lyst i stedet for af sukkertrang eller et nødvendigt onde” (S. Ejlersen)

  17. Ideologi ”Vi lærer jo børn at dyrke fødevarer og tilberede dem simpelt over ild. Vi giver liv til nogle URinstinkter, og jeg tror, der ligger rigtig megen god energi i det. Også at vi træder ind i et vakuum, hvor moderne forældre måske ikke selv magter at stille det her system op. Jeg tror faktisk, at der er en stærk drift mod ilden, mod jorden, mod frøet, og de her kerneelementer i naturen, som er med til at give os power” (Henrik, landmand)

  18. Resultater: børnenes holdninger • Ingen af de interviewede eller observerede børn har en negativ holdning eller noget at klage over if. Haver til Maver/Krogerup • Alle synes, det er sjovt og glæder sig til de skal ud på gården • ”Jeg synes i hvert fald Haver til Maver er rigtig godt, og jeg synes faktisk, at alle børn i Danmark skulle have lov til at have en have” (dreng, 3. klasse) • ”…Det er godt at gøre det udenfor så er det lisom ikke så indelukket hele tiden – lisom i skolen. Det er rart så’en dag.. så kommer man ud hele tiden og bare skal være ude” (dreng, 2. klasse)

  19. Flere udvalgte børnecitater • ”Man lærer at smage på tingene, hvis man er rigtig kræsen… Man vil jo hellere spise det, når man laver det selv” (enighed i 3. klasse!) • ”Den aller sidste dag, der var det altså bare ærgerligt, at man skulle sige farvel til haverne, som man har passet i rigtig lang tid” (pige, 2. klasse) • ”Jeg synes det var rigtig spændende, at han [Peter] stod og forklarede, hvad dyrene hed, og hvis man så selv skulle arbejde måske på Krogerup en gang…” (dreng, 2. klasse)

  20. Udbredelse? (ifølge børnene) ”Jeg synes bare, at alle børn skal komme derop, for du lærer en masse om grøntsager og alt muligt, og så er det også rigtig sjovt at lave mad og alt det der. Og hver gang jeg er derhjemme og står og hjælper min mor og far med at lave mad så tænker jeg bare, hvornår kommer vi derop, for min far han står bare og bliver ved med at sige ”pas nu på med de knive”, og det er irriterende” (pige, 4.klasse)

  21. Gennemgående tema: frihed • Børnene føler sig mere frie end andre steder (i skolen, derhjemme…) • De får lov til meget mere selvstændigt • ”Jeg har det bare sådan, at man tænker ’yes’! hver dag man skal i Haver til Maver, for så har man ikke det der indelukket i klassen, man har friheden” • (pige, 4. klasse)

  22. Lærerne om friheden • ”Man kan egentligt godt sige, at Krogerup er lidt af en tidslomme med den frihed, som ikke er så meget i børns liv, fordi de er så overvågede. Vi overvåger dem selvfølgelig også lidt, men de får alligevel lov til at rende rundt for sig selv” • (lærer, 3.klasse)

  23. Socialt • Børnene har ikke færre konflikter på Krogerup, men de har tid til at løse dem • ”Jeg synes, det er så godt, for hvis vi er her herhjemme [på skolen] og man bliver uvenner i frikvarteret, så har vi ikke tid til at løse det, hvis klokken ringer, og så skal vi bruge vores [undervisnings-]tid på at klare det.. Altså hvis nu én græder, og der er én, der løber ud eller noget, så kommer der en lærer, og så sidder alle vi andre børn bare inde i klassen og ved ikke, hvad vi skal lave og sådan. Men henne på Krogerup, der har man mere tid til at løse konflikter og så bliver man faktisk hurtigere venner igen” (dreng, 4. klasse)

  24. Børnene om undervisningen • Underviserne bliver sammen med det konkrete indhold, selv til indhold i undervisningen • ”Det skal være én der kan finde ud af det. Hvis det bare er en eller anden mand, hvis kone er god til at lave mad, så bliver det ikke det samme” • Pige, 4.klasse

  25. De autentiske undervisere • ”Man skal virkelig kunne sit kram. Ligesom Henrik der er landmand, det er ikke bare noget han formidler. Jeg synes, det er vigtig, det der med at være autentisk, hvor vi som lærere har mange forskellige slags hatte på med mange forskellige fag. Nu kommer eleverne ud og får den her oplevelse, og den skal ligesom være virkelighedstro ellers falder det lidt fra hinanden” • Lærer, 3. klasse

  26. Undervisningsorganisering • ”Det bedste ved at komme derop er også det sværeste. Når vi har planlagt hjemmefra, at vi skal have et emne eller en samarbejdsøvelse eller vi nu skal i vandhullet eller noget… Og så kan det faktisk ikke lade sig gøre… Det er rigtigt svært for en skolelærer, fordi jeg jo havde planlagt det hjemmefra. Men det bliver lige så god en oplevelse og en lige så god undervisningssituation for børnene. Altså at koen kælver… så kan man jo ikke stå der og sige, at i dag skal vi lære om purløgene!” • Lærer 2. klasse

  27. Madlavningen • ”Der tænker jeg også, at det [madlavning] er børnene enormt gode til… de spiser det alt sammen og siger (til hinanden), at ’jeres mad smager også godt’. Der er ikke nogen, der går rundt og håner hinandens mad. De er faktisk høflige over for hinanden… og de spiser det alle sammen, og det er en vigtig ting” • Lærer, 2. Klasse

  28. Forældreundersøgelsen viser I familier med meget positiv holdning til Haver til Maver har børnene ofte grøntsager med hjem I familier med nogen lunde positiv holdning har børnene sjældnere grøntsager med hjem I specialklasserne tager børnene sjældent eller aldrig grøntsager med hjem

  29. Forældrene Krogerups image og miljø = trækplaster ”En rigtig gård” Krogerups hovedpersoner har ’star quality’! Nærhed – cykelafstand Faciliteter uden for haverne (halmballer, natur, jagt, landbrug) Plads til alle! Rigtig godt for drenge og kræsne børn Sundhed: smage og lave mad – grøntsager De færreste forældre har set en opskrift og der bliver ikke lavet de retter hjemme, som børnene har lært at lave. Alle forældre ønsker mere tid på Krogerup!

  30. Forældreønsker Fra fjerde klasse: opgaver m faglig relevans – evt. et opgavehæfte Flere faglige udfordringer og mere tværfaglighed Feedback fra skolen Kendskab til mål og idéen med Haver til Maver Aldrig set en opskrift! Opskrifter på skolens intranet Økologi – tydeligere frem/indhold i undervisningen Haver til Maver folkene mere synlige Fællesdag for forældre på Krogerup

  31. Workshop III: Udvikling og strategisk perspektiv • Tryghed – utrolighed! • Vidtfavnende koncept - for alle børn • Relationerne og de autentiske undervisere  ’indhold’ i undervisningen • Organiseringen af undervisningen  fremtidens skole? • Udbredelsen virker! (Odense som på Krogerup) • Behov for videreudvikling af Haver til Maver – hvordan bringer vi forskningen yderligere i spil?

  32. Evalueringens nøglepersoner (12. maj 2011)

More Related