Noter til Idehistorie - PowerPoint PPT Presentation

noter til idehistorie n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Noter til Idehistorie PowerPoint Presentation
Download Presentation
Noter til Idehistorie

play fullscreen
1 / 21
Noter til Idehistorie
128 Views
Download Presentation
seda
Download Presentation

Noter til Idehistorie

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Noter til Idehistorie

  2. Naturretsfilosofien • Idehistorisk strømning i 1600 tallet • Naturvidenskaben afdækker naturlove som styrer naturen -> • Kan tilsvarende almen gyldige love / regler opstilles for samfundet? • Love som tager udgangspunkt i menneskets natur – og er uafhængig af religiøse anskuelser • F.eks om statsmagtens legitimering?

  3. Naturretsfilosofien • Teorien om den guddommelige kongemagt (Kongemagt af Guds Nåde) • Teorien om samfundspagten – • Dvs. at regeringsmagten hviler på en pagt mellem hersker og undersåtter, og ikke vedrører Gud • Naturfilosofferne var dog uenige om følgende spørgsmål :

  4. Naturretsfilosofien • Naturtilstanden • Er den præget af ufred og krig eller frihed? • Samfundspagtens indhold : • Evig eller opsigelig (oprørsretten) • Suveræniteten • Lå denne hos fyrsten eller hos folket ?

  5. Hobbes 1588-1679 • Hovedværk: Leviathan 1651 • Magten er overdraget herskeren ved en pagt • En stærk central styring er nødvendigt for at undgå kaos og alle krig mod alle • Herskeren skal sikre fred og sikkerhed • Herskeren er ikke forpligtet af sine undersåtter • Enevælden begrundes i menneskets natur ( egenrådigt, egoistisk, magtbegærlig m.v.)

  6. Rationalismen – 1600 tallet • Descartes (1596-1650) – grundlægger af den moderne erkendelsesfilosofi • Spørgsmål: hvad kan vi med sikkerhed vide? • Metode: Afskriver alt tidligere viden / erkendelse -> • ’Cogito ergo sum’ – ”Jeg tænker , altså er jeg!” • Ok jeg er en tænkende person – hvad mere ved vi? • Den materielle verden kan måles og vejes og matematikkens begreber er evige (2+2=4) • De kvantitative egenskaber ved verden kan erkendes med fornuften • De kvalitative egenskaber (smag, lugt, farve) erkendes med sanserne

  7. Locke 1632-1704 • Menneskets naturlige rettigheder er: • Liv, frihed og ejendom • Disse rettigheder kan ikke sikres i naturtilstanden -> • Derfor indgår mennesket en samfundspagt -> • hvor herskeren opgave er at lovgive, straffe og sikre borgernes liv og ejendomsret • Suveræniteten forbliver hos folket -> • at samfundspagten er opsigelig Hovedværker:

  8. Rationalismen (2)1600 • Spinoza (1632-1677) - Biblen er ikke Guds ord • Gud er naturen og naturen er gud • Gud manifesterer sig i naturlovene • Mennesket er underlagt naturlovene – vores egenskaber er en del af vores natur • Med tanken kan vi styre vores krop – men kun i overensstemmelse med vores natur • Kun i frihed kan menneskets natur udvikle og udfolde sig • Rationalisterne mener (som Platon) at vi har medfødte ideer – f.eks ideen om Gud

  9. Oplysningstiden 1700 tallet • En periodes ideer og tanker kan vurderes på hvilken betydning de får for eftertiden • Med oplysningstiden lægges grundlaget for de tanker og ideer som præger den moderne verden i dag • Tidens filosoffer giver selv perioden betegnelsen Oplysningstiden , eller Aufklarung, Illuminati , enlightment • Emmanuel Kant (1724-1804) : ”Was ist aufklarung?” • "Oplysning er mennesket udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at betjene sig af sin forstand uden en anden ledelse" (1784)

  10. Oplysningstiden (2) • Et opgør med autoriteterne: • Kirken, Gud , dogmatikken og traditionen • En urokkelig tro på menneskets fornuft (= Platon) • Som naturen er underlagt naturlove, kan mennesket og samfundet, moral og etik på grundlag af menneskets medfødte fornuft • Gennem oplysning af befolkningen kan der skabes et bedre og lykkeligt samfund • Pædagogik som videnskab ( Rousseau) • Den Franske Encyklopædi (1751-1772) samler i 28 bind alt kendt viden

  11. Oplysningstiden (3) • Kulturoptimisme • Gennem oplysning, fornuft og viden kan mennesket skabe en bedre verden ( vejen mod paradiset – modsat faldet fra..) • Deismen • Gud skabte verden – men blander sig herefter ikke i livets gang . Gud udtrykker sig kun i naturlovene • Menneskerettighederne: • retten til liv, frihed og ejendom. Ytringsfrihed og trykkefrihed, religionsfrihed m.v.

  12. Oplysningstiden (4) • Montesquieu (1689-1755) • Om magtens tredeling: (”Om Lovenes Ånd” fra 1748 ) • Lovgivende • Udøvende • Dømmende • Det repræsentative demokrati (modsat direkte demokrati) • Montesquieu ideer afspejles direkte i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring ( 1976) og under Den Franske Revolution (1789)

  13. Oplysningstiden (6) • Voltaire ( 1694-1778) • Fortaler for ytringsfrihed og tolerance • ”Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det” • Taler imod al dogmatik, overtro og magtmisbrug

  14. Oplysningstiden (5) • Rousseau (1712-1778) • Har videnskaben gavnet menneskeheden? • Rousseau svarer: Nej ! • ”Mennesket er født frit , men overalt er det slavebundet” • Fra Naturtilstandens frihed -> Ejendomsrettens ulighed • Civilisationskritikken : • Naturen som det gode og rene (fornuften), men civilisationen fordærver mennesket og fjerner det fra dets natur • Barnet er det nærmeste vi kommer vores rene gode natur - uskyldstilstanden

  15. Hegel og verdensånden • Hegel (1770-1831) formulerer en historiefilosofi som ser den moderne verden som resultat af to forhold: • Med oplysningstiden bliver subjektiviteten fristat – ikke underlagt ydre politiske, moralske eller metafysiske autoriteter • Frihedsbevisthedens bliver almengjort – som det viser sig i reformationen og Den Franske Revolution • Hegel ser menneskehedens historie som et resultat af en nødvendighed – en fornuftens list – som har ført mennesket frem til den Moderne Verden. • Historien har en mening (et mål) , nemlig udfoldelse af fornuften ( Geist - verdensånden) – eller den kulturelle selvforståelse • Historien når sin afslutning, netop med frihedsbevisthedens almene gennembrud.

  16. Historisk materialisme • Karl Marx ( 1818-1883) formulerer en socialistisk historiefilosofi – som betegnes ’Den Historiske Materialisme’ • Her ses de materielle forhold som mennesket lever under (produktionsforhold) som bestemmende for den historiske udvikling. • Til alle tider har der eksisteret ulighed (undertrykkere og undertrykte) som følge af de herskende produktionsforhold • Klassekampen – mellem undertrykkere og undertrykte – ser Marx som historiens egentlige drivkraft.

  17. Historisk materialisme (2) • Marx ser menneskets historie som en nødvendig udvikling, som forløber gennem følgende faser / forskellige produktionsmåder: • Den asiatiske (Teokratierne med Herskerguden og undersåtter) • Antikken (slaveejerne  slaver) • Feudalismen (godsejer  fæstebonde) • Kapitalismen (Bourgeoisiet  proletariatet) og historiens mål bliver • Kommunismen (det klasseløse samfund) • Klassekampen (modsætningerne) er historiens drivkraften – • Historiens mål er kommunismen

  18. Karl Marx’ samfundsmodel: • Samfundets organisationsform: • familie, slægt, stamme, hersker, fyrste, stat Samfundets OVERBYGNING: • Samfundets normer / værdier: • religiøse, juridiske , ideologiske, kulturelle, bevisthedsformer • Produktionsforholdene: • ejendomsret til produktionsmidler • sociale relationer / klassedeling SamfundetsBASIS /produktionsmåde: • Produktivkræfterne: • redskaber , produktionsmidler , teknologi • arbejdskraft ( mængde / kvalifikationer)

  19. Karl Marx (fra forordet til “Til kritikken af den politiske økonomi” , 1859 • “I den samfundsmæssige produktion af deres liv træder menneskene ind i bestemte , nødvendige , af deres vilje uafhængige forhold, produktionsforhold, som svarer til et bestemt udviklingstrin af deres materielle produktivkræfter. • Disse produktionsforholds helhed danner samfundets økonomiske struktur, den reale basis, på hvilket der rejser sig en juridisk og politisk overbygning, og til hvilket der svarer bestemte bevidsthedsformer. • Den måde hvorpå det materielle liv produceres , betinger den sociale , politiske og åndelige livsproces overhovedet. Det er ikke menneskenes bevidsthed, der bestemmer deres væren , men omvendt deres samfundsmæssige væren , der bestemmer deres bevidsthed. • På et vist trin i deres udvikling kommer samfundets materielle produktivkræfter i modstrid med de forhåndenværende produktionsforhold, eller, hvad der med et juridisk udtryk er det samme, med de ejendomsforhold, inden for hvilke de hidtil har bevæget sig. • Fra at være udviklingsformer for produktivkræfterne slår disse forhold om til at blive lænker for dem. Der indtræder da en epoke med social revolution. Med forandringen af det økonomiske grundlag indtræder der en langsommere eller hurtigere omvæltning af hele den uhyre overbygning” • )

  20. Karl Popper • Karl Popper ( 1902-99) – liberal , antimarxist og betegner sig som kritisk rationalist • Tre grundideer: • Historicismen* /historiefilosofien er uvidenskabelig • Historicistisk tænkning vil støtte udviklingen af totalitære styreformer • Historien har ingen mening ! • Poppers overordnede modargument:menneskets historie er påvirket af væksten i menneskelig viden, og denne kan ikke forudsiges, og derfor heller ikke fremtiden. * Den tanke at historien er styret (determineret) af uforanderlige objektive love og at den historiske udvikling styrer mod et bestemt mål, som derfor kan forudsiges.

  21. Karl Popper (2) Fra ’ Det åbne samfund og dets fjender (1945) • En kritik af Platon og Hegels samfunds- og historiefilosofi en totalitær samfundsopfattelse  det lukkede samfund • En rational handling må have et bestemt formål • Utopisk ingeniørarbejde : • Fastlægger det yderste politiske formål: den Ideale stat • Kræver et centraliseret styre -> diktatur • Bekæmpelse af kritik -> diktatoren er uvidende om hvorvidt politiken tjener det ønskede formål(Lenin: ’Man kan ikke lave en omelet uden at knuse æg’) • Stykvise ingeniørarbejde: er rettet mod de konkrete sociale onder midlerne til bekæmpelse heraf er simple og resultaterne umiddelbare