Film Narratives Analysis and Expertise

1. Filmfortællinger Analyse og faglighed Fortællinger og genrer, marts 2012

2. Live action and stop motion-animation • Somebody that I used to know

3. Filmanalyse • Genstandssensitiv skabelon • Se på udtrykkets særlige mediespecifitet • Perceptionsprocessen  interaktiv proces • Plot (sujet) og story (fabula) • Stil og æstetik

4. Fortællen som tilskuerhandling • Film består af en mængde sansedata, cues, som tilskueren bearbejder gennem forskellige mentale skemaer: • Prototypeskemaer: identificerer karakterer (skurke/helte), handlinger, steder, m.m. • Templateskemaer: organiserer data på et mere overordnet plan, fx kronologien i Pulp Fiction, metonymi • Procedurale skemaer: scripts til fx at gå på restaurant, køre bil, m.m.

5. Bordwell & Thompson Story (fabula):fortællingens kronologiske råmateriale Plot (sujet): organisering af begivenhederne forbrydelse planlægges Forbrydelse begås Forbrydelse opdages Forbrydelse undersøges Forbrydelse opklares • Story plot

6. Plot-strategier • Suspense-surprice • Forhaling • Varsler • ”Red herrings” – falske spor som forhaler og mystificerer • Vidensfald • Stilen kan slutte op om historien eller det modsatte, - alt efter genre

7. Stil - æstetik • Traditionel dominerer plottet stilen • Stilen er funktionel og usynlig • Dominansæstetik • Fx computerspilstræk i film • Udbredelse og institutionalisering præger hele mediebilledet • Excess • Meget synlig stil uden umiddelbar funktion

8. Excess • Hvilke stilistiske elementer har ingen betydning for seerens oplevelse af filmen? • Dancer • Melancolia

9. Point of view (POV) • Perceptueltpov • Konceptueltpov • Værdiorienteretpov

10. Dramaturgiens modeller • Aktantmodellen • plotpoint-modellen • berettermodellen

11. Samme film, tre modeller • Plotpoint: • Definer 1. akt. Hvilke dramaturgiske bolde kastes op i luften? • Definer 2. akt. Hvordan svæver de? • Definer 3. akt. Hvordan gribes boldene? • Berettermodel • Definer start, midte og slutning • Hvorledes orkestreres forholdet mellem forløb og spænding(udtryksside) • Hvor ligger point of noreturn? • Hvori ligger katarsis? • Aktantmodel • Hvad er hovedkarakterens projekt? • Modstandere, hjælpere? • Hvordan kan filmens præmis tydeliggøres vha. aktantmodellen?

12. Multiplotfilm • Hvordan analysere film med en ikke-hierakisk struktur hvor karaktererne er ligestillede? • Short Cuts (22 hovedpersoner)

13. Den gode fortælling • Hvordan fortæller man mest effektivt den gode historie? • Samme tema: Den enkeltes behov for anerkendelse • Filmens evne til at forføre sit publikum

14. Hvad er en god historie på film? • Hvilke ingredienser indeholder en god historie? Konflikt - begivenheder som afvigelser fra det ufortællelige • Hvordan er en god historie skruet sammen? Fortællestruktur – forholdet mellem spænding og tid • Hvordan gøres historien filmisk? Filmiske virkemidler – billeder og lyd

15. Nøgleelementer • Fortællingens præmis • Fortællingens konfliktmateriale • Fortællingens troværdighed • Muligheden for identifikation • Fortælleren som strukturerende princip • Implicit fortæller • Eksplicit fortæller

16. Filmens planer • Handlingsplan (hvad) • Fortælleplan (hvordan) • Virkelighedsplan

17. Motivationsbegrebet • Motiverer valget af filmens elementer (hvorfor?) • Kompositionel m. • Transtekstuel m. • Realistisk m. • Kunstnerisk m. • Tematisk m.

18. Fiktionsfilmens elementer anvendt på andre genrer • Solo • Hvilke elementer kalder på analyse? • Hvilken slags dokumentar? • Relevans og læringspotentiale? • Produktionsidéer?

19. Filmens virkemidler • Lyd • Klipning og montage • Mise-en-scene • Fotografering og kamera

20. Udtryksblomsten Film fortæller historier i syv dimensioner: Tid Lys Karakter Post- produktion Rum Bevægelse Lyd De levende billeders dramaturgi, Peter Harms Larsen

21. Lyd: udtryk i mange lag • Støj/Effektlyd • Musik • dialog

22. Lyd og musik • Opfattes mindre konkret end billedet • Taler til underbevidstheden • Befordrer en stor del af følelserne i en film og er derfor en emotionel faktor 0.23

23. Lyd og musik • Kan etablere og underbygge • Stemninger • Følelser • Miljøer • Kan identificere • Genstande • Bevægelser • Personer

24. Lyd og musik • Synkron lyd (diegetisk) Lyd, som tilskueren direkte kan forbinde med filmens billedunivers • Asynkron lyd (non-diegetisk) Lyd, der kommer fra en lydkilde, der ligger udenfor handlingsplanet.

25. Tale • Synkron tale Dialog eller monolog af personer, der er til stede i billedet (læbesynkront) • Asynkron tale Voice-over (fortællerstemme)

26. Musik og lyd • Mickey Mousing Musik og lyd imiterer bevægelser på billedsiden • Kontrapunktisk lyd Lyd- og billedside peger i hver sin retning • Lyd som ledemotiv Bestemt lyd, musiktema el. kendingsmelodi for bestemt karakter, sted el. tema

27. BilledkompositionFilmens stil • Vandrette linjer – skaber ro og balance • Lodrette linjer – understreger det monumentale og magtfulde • Diagonale linjer – understreger action, bevægelse og aggressivitet • Kælkede (skæve) linjer – skaber uro og fare • Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

28. Farver kan også have symbolsk betydningFilmens stil • Hvid– renhed, uskyld, kyskhed, men også fornuft • Gul– lys, varme, munterhed, men også falskhed • Grøn– håb, ungdom, men også umodenhed, kølighed • Sort– død, sorg, melankoli, men også styrke og autoritet • Blå– det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede, men også deprimerende og melankolske • Rød– kærlighed, lidenskab, men også blod og fare

29. Genrebestemmelse Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk Kendetegn • Fortælling (dramaturgi) • Tematik • Setting • Ikonografi • Stil • Intertekstuelle referencer på tværs af genrer

30. Klippeteknikker • Kontinuitetsklipning: • ”Naturlige” usynlige overgange • Klip i bevægelsesretning • Klip i blikretning (POV)

31. Klippeteknikker • Krydsklipning: • At klippe frem og tilbage mellem to handlingstråde, der på et tidspunkt skal mødes. • I dialogscener - shot- reaction-shot eller POV-shot

32. Klippeteknikker Montage: • Fransk for ”sætte sammen/montere” - synonymt med klipning generelt • Russisk montageteori (dialektisk montage): Eisensteins idé om, at to sammenklippede indstillinger skal relatere til hinanden på en måde, så A og B i kombination skaber en ny mening C, som ikke findes som en indstilling i filmen.

33. Filmens læringspotentiale • Formidle autentiske oplevelser • Tæt på ”som at være der selv” • Giver mulighed for udvikling af empati • Fortællingen giver stof til identitetsdannelsen • Giver fælles oplevelser og referencerammer • Kilde: Martin Brandt

34. Fokus på filmfaglighed Æstetik Filmoplevelse Filmproduktion Dramaturgi Kontekst Filmanalyse

35. Refleksion • Hvordan udfordrer den aktuelle mediekultur (medialiseringen) skolens mediepædagogiske strategier? • Hvordan kan vi tænke innovativt omkring udviklingen af ny mediepædagogisk platform der favner nyere billedformater? • Hvordan indtænke den komplekse, multimodale, interaktive og konvergerende mediekultur og samtidig fastholde traditionel filmfaglig kvalitet i undervisningen?