1 / 27

Agenda social arv

Martin D. Munk, professor og fil.dr . i sociologi Centre for Mobility Research, Institut for Statskundskab Aalborg Universitet København, http://www.cmr.aau.dk Social arv og uddannelse 19. november 2011, KUA Frit Forum l arv. Agenda social arv. Hvilke byggesten er de vigtigste?

seanna
Download Presentation

Agenda social arv

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Martin D. Munk, professor og fil.dr. i sociologiCentre for Mobility Research, Institut for Statskundskab Aalborg Universitet København, http://www.cmr.aau.dkSocial arv og uddannelse 19. november 2011, KUA Frit Foruml arv

  2. Agenda social arv • Hvilke byggesten er de vigtigste? • Investeringer i en tidlig alder • Myter og fakta om social arv og uddannelse • Unges forældrebaggrund: Betyder mindre for om man bliver akademiker eksempelvis sammenlignet med USA (50 % versus 67% af den samlede variation). McIntosh og Munk 2007. Generelt fald i afhængigheden af forældrebaggrund ifm valg og gennemførelse af uddannelse, her ungdomsuddannelse og videregående uddannelser • Hvad har betydning for succes i uddannelsessystemet? • Betyder økonomiske ressourcer noget for gennemførelsen af uddannelse? Hvem får mest ud af en universitetsuddannelse? • Hvilke strategier er vigtige?

  3. Overordnede pointer • Investering fra tidlig alder:Heckman og Jacobs 2009: Policies to Create and Destroy Human Capital in Europe m.fl. slår fast, at det samfundsøkonomiske udbytte af investeringer i børns og unges uddannelse (i bred forstand) er større end senere hen i livet. • Det betyder, at familie- og uddannelsespolitikken er langt de vigtigste politikområder for velfærdsstaterne. • Vi ved, at Danmark og andre nordiske lande har større succes med at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet, og det hænger formentlig sammen med relativ lav grad af social og økonomisk ulighed, høj grad af fælles sociale normer og grunddispositioner. Den varierer dog over tid.  • Vi ved at social baggrund har betydning for påbegyndelse af en universitetsuddannelse. Såvel kulturel ressourcer, sociale kompetencer som økonomi betyder noget for om påbegyndelse og afslutning af en videre uddannelse

  4. McIntosh og Munk 2011: fødselsårgange 1962 og 1982, mindre afhængighed af forældrebaggrund • Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når de der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse sammenlignes (sammenholdt med fædre med mindst en gymnasieuddannelse og ingen uddannelse). • Akademisk gymnasium: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 6½ til godt 2!! • Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 8 til godt 6,4. • Unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og faktorer ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere betydningsfuld (formentlig generel social norm)

  5. Hvilke forhold spiller ind? • Familiebaggrund: • Forældres uddannelse, stilling og deres indkomst er afgørende parametre • Men kognitiv, kulturel, etnisk, social, ikke-kognitiv kapital spiller også ind… • ….og strategiske handlinger (sidst)

  6. Påbegyndt universitetsuddannelse Tabel 1. Andelen af døtre og sønner som i alderen 23 år havde påbegyndt en universitetsuddannelse opgjort i forhold til moderens uddannelse.

  7. ”Negativraten” for børn af ufaglærte

  8. ”Succesraten” for børn af ufaglærte

  9. Andel af 25-29-årige fra ufaglærte hjem uden uddannelse

  10. Andel af 25-29-årige fra ufaglærte hjem uden uddannelse

  11. Munk 2011:Hvad driver unges valg og muligheder: • Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse? • I hvilken grad betyder kulturel kapital, kognitive and ikke-kognitive dispositioner, og skole-relaterede variable noget, samtidigt med at der kontrolleres for familiebaggrund? • ….Sprog, Smag, Attitude, Kropsholdning, Distinktive handlemåder (livsstil, uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse, ledelsesform, organisering)

  12. Byggesten • Den internationale forskning: kognitive og ikke-kognitive dispositioner har afgørende betydning for succes i skolen, uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarkedet (TÆNK PÅ DET STORE FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE) • Ikke-kognitive dispositioner: selvværd, glæde, evnen til at se realistisk på tingene, tro på egen formåen, selvtillid, mål-rationalitet, kunne se fremadrettet, emotionel balance, sensitiv og empatisk i sociale sammenhæng, ambitioner med eget liv, sociale kompetencer, grundighed, evne til organisering af hverdag, ambitiøs, overblik, loyal, stædig, praktisk, samarbejdende, imødekommende, punktlig, ordensmenneske, beskeden, inspirerende, grænsesættende,

  13. Betydningenaf forældres uddannelse for børnenes uddannelse

  14. Highest attained or ongoing education in 2008 by mothers highest attained education in 2000

  15. Andre karakteristika som betyder noget • Selvværd: • De fleste af mine lærere lytter virkelig til hvad jeg har at sige • Hvis jeg beslutter ikke at få dårlige karakterer, så kan jeg virkelig undgå det • Jeg er håbløs til dansk • Jeg altid gjort det godt i matematik • Elever begynder ikke at arbejde lang tid efter dansktimen begynder • Familiebaggrund er vigtig, men fra en nyligt publiceret artikel af Dennis Condron fra USA (American SociologicalReview) ved vi at selve skolegangen kan have stor betydning. Det ser ud til, at gabet mellem forskellige etniske baggrunde bliver påvirket af skolegangen

  16. Ikke-kognitive dispositioner

  17. Non-cognitive dispositions and school variables in 2000 by highest attained or ongoing youth education in 2008

  18. Kulturel kapitalformer som betyder noget • Forældre diskuterer politik eller sociale spørgsmål med barnet (politiske dispositioner) • Jeg kan ikke sidde stille og læse i mere end i få minutter • Finkultur, antal besøg på museum, men ikke alle former! • Læsekompetencer

  19. Reading score in 2000 by highest attained or ongoing education in 2008

  20. Den relative betydning

  21. Uddannelseskapital i udlandet! • Vi viser i et studie (Munk, Poutvaara, Foged & Mulvad 2011, 2012), at familier med højt rangerede sociale positioner i samfundet og med megen uddannelse, såvel blandt mødre og fædre, har børn som investerer i uddannelse på udenlandske universiteter. Dette kan bruges som en ekstra social markør såvel i forhold jobs i udlandet som i Danmark. • Især det mændene som søger faglige udfordringer, medens kvinderne i højere grad følger med! (studiet dækker år i mellem 1987-2002)

  22. Motivationertil at studere i udlandet • Udenlandskuniversitetakademiskbedre • Elite: 46% afmændene og 25% afkvinderne • Ikke-elite: 19% afmændene and 13% afkvinderne • Job muligheder i udlandet: • Elite: 34% afmændeneog 23% afkvinderne • Ikke-elite: 27% afmændene og 24% afkvinderne • Prestige • Elite: 40% afmændeneog19% afkvinderne • Ikke-elite: 16% afmændene og 11% afkvinderne • Levesammenmedpartner • Elite: 12% afmændene og 37% afkvinderne • Ikke-elite: 10% afmændene og 35% afkvinderne

  23. Det store paradoks. Social arv og omfordeling • Den sociale arv slår igennem i måden vi håndterer risici i forbindelse med valg af uddannelse, og derfor har SU/finansiering af uddannelse have betydning for navnlig unge fra hjem med få ressourcer (der er en (marginal) effekt, jf. Skyt Nielsen 2010). Unge fra lavindkomst grupper skal op på ca. dobbelt SU-niveau for at nå op på indskrivningsraten (0,407) unge har fra højindkomst grupper UDEN SU (0,395). • Hvis SU øges fra ingen SU til dobbelt SU vil indskrivningsraten for sidstnævnte stige med 37 %. For unge fra lavindkomst gruppen er væksten på 59 %. • SU er ikke i særlig høj grad er en af de offentlige ydelser som omfordeler mest. I og med at universitetsstuderende i højere grad kommer fra mellemlagene er det tilsyneladende også de højeste indkomstgrupper som modtager mest i SU.

  24. Brugerbetaling/Låneproblemstillingen • I et studie af Oosterbeeka og van den Broek (2009) konstateres at mange studerende på højere læreanstalter kombinerer deres studie med erhvervsarbejde i stedet for at låne penge: De finder at standard økonomiske faktorer i nogen grad forklarer lånebeslutninger. • Studerende med lettere adgang til finansielle ressourcer låner sjældnere. • Studerende med god lønudsigter eller som er mere risikoorienterede er mere villige til at låne. En vigtig faktor er også gældsaversion. De finder også, at en reduktion i antallet arbejdstimer kun i begrænset positivt omfang vil påvirke tiden anvendt på studiet.

  25. Brugerbetaling: hvilken klemme kan det give? • En række amerikanske studier, bl.a. W. Bowen et al. 2009: Crossing the Finish Line, viser at det er blevet dyrere at gå på offentlige universiteter i USA. Samtidigt viser studiet, at det er især er lavindkomst familier der hyppigst låner (60%), hvor blot 23 % af høj indkomst grupperne låner til deres børn. De låner til gengæld større summer. Dette er med til at skabe større ulighed i søgningen til universiteterne • Et problem som måske i nogen grad er overset er økonomiens betydning for at afslutte et studie. En del grupper kan muligvis godt overskue at låne til at blive indskrevet på et universitetsstudie, men det er vanskeligere at finde midler til hele studiet, et fænomen som lavindkomst familier i høj grad kæmper med. • Andre studier peger på at lande med lav grad af social ulighed fører til mere lige adgang til uddannelsessystemets højere læreanstalter og til større intergenerationel mobilitet

  26. Men hvem får mest ud af en universitetsuddannelse? • I et studie af Brand og Xie 2010 vises at studerende som har mindst chance for at få en universitetsuddannelse faktisk er dem der får mest ud af uddannelsen, lønmæssigt set (negativ selektion hypotesen). Det er modsat den normale positive selektionshypotese, der siger at de der har lettest ved at gennemføre en uddannelse også er de der får mest ud af uddannelsen. Dette resultat gælder både for mænd og kvinder, over livsløbet og for forskellige fødselsårgange. • Det er med til at pege på hvor vigtigt det er ikke at skabe barrierer for dem med færrest ressourcer!

  27. Strategiske handlinger:Sociale reproduktionsstrategier • Fertilitetsstrategi • Arvestrategier (patrimony) • Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier • Profylaktiske strategier (sundhed + biologi) • Økonomiske strategier (kort- og langsigtede) • Sociale investeringsstrategier (sociale relationer) • Ægteskabsstrategier • Sociodicy strategier (legtimering af domination) • Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier • Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)

More Related