Skemaer til sprogvurdering

1. Skemaer til sprogvurdering Kursus om sprogvurderinger Oplæg ved Rikke Vang Christensen

2. Oplæggets indhold • Baggrund og udgangspunkt • Vurderingsskemaernes indhold • gennemgang af de enkelte områder • Sprogstimulering i hverdagen

3. Sprogvurderinger • Et sikkerhedsnet under børnene, så de kan lykkes • i et dansk børneliv • i den senere skolegang • Tidligt forebyggende arbejde  tidlig hjælpeindsats hvor det er nødvendigt • modvirke negativt selvbillede hos barnet • En mulighed for kvalificering af den pædagogiske praksis, et kompetenceløft • i forhold til stimulering af børn med flere sprog • i forhold til de pædagogiske læreplaner

4. Kvalificering af praksis • Pædagoger er ofte opmærksomme på sprog • Der er ikke tradition for systematiske vurderinger • tilfældighed og manglende præcision • Med systematik opbygges viden om, hvad man kan forvente - og hvornår der er grund til bekymring

5. Børn der tilegner sig flere sprog • At være flersproget er ikke det samme som at være eller have et problem • men det kræver en særlig indsats af barnet, forældrene og dagtilbuddet • opbygning af godt ordforråd og begreber (nødvendigheder for at klare den senere skolegang) kræver indsats og tid • Løntoft: ’de tosprogede børn, som ikke får en kvalificeret sprogstøtte i det nødvendige omfang ”dør” i vores uddannelsessystem’

6. Sprogvurderingsskemaerne • Inspiration fra forskellige kilder • TRAS-materialet (Tidlig registrering af sprogudvikling) • Materialer til vurdering af sproget hos to-sprogede småbørn (fx Løntoft & Raal: De’ er HAM’SES) • Sprogvurderingsmateriale udarbejdet af Københavns Kommune

7. Sprogvurderinger i Brøndby • Resultat: En ’Brøndby-TRAS’ med udbygninger • Observation på områder, der er relevante for børns (sproglige) udvikling • Inddragelse og synliggørelse af barnets hjemmesprog og forældrenes syn på sprog og sprogtilegnelse • Fokus på centrale elementer - i forhold til forebyggelse af vanskeligheder - inden for de enkelte delområder

8. Sprogvurderingsskemaerne -fortsat • Ikke testning men iagttagelser i dagligdagen - i aktiviteter, der er hyppige og typiske for det, der foregår i dagtilbudet • den voksne tilrettelægger evt. situationen og iagttager men griber ikke ind - ikke 1:1 situation • mulighed for at undersøge hvor megen og hvilken slags hjælp barnet behøver for at kunne (alene med en voksen, modellering)

9. Sprogvurderingsskemaerne -fortsat • Progression i skemaerne • udgangspunkt i, hvad man forventer, at et barn med upåfaldende udvikling kan på et givet alderstrin • nogle spørgsmål går igen på flere skemaer, så det bliver muligt umiddelbart at aflæse fremgang (ændringer) • Hvor er barnet i sin udvikling - og hvor kan man med fordel sætte ind for at barnets færdigheder udvikles

10. Skemaernes opbygning • Faktuelle oplysninger • Forældredel • Pædagogdel (Institutionens oplevelse af barnets sprog og kommunikation) • kommunikation • sprog • andre udviklingsområder

11. Forældredel • Vægtning af de(t) sprog, som barnet har med sig hjemmefra og af barnets kommunikative formåen • Synliggørelse af børnenes hjemmesprog • taler barnet med pakistanske rødder urdu eller panjabi? • Det her hedder et skib på dansk, men jeg ved ikke, hvad det hedder på tyrkisk - ved du det?

12. Forældredel - fortsat • Mulighed for samtale med forældre om sprog • forældrenes oplevelse skal gengives i vurderingen • forældrenes billede som udgangspunkt for dialog - og for snak om forventninger til børn fra ’systemets’ side: Hvad skal et barn kunne for at lykkes i dagtilbud og skole? • deltagelse i dagligdagens aktiviteter er super stimulering - specielt, hvis der sættes sprog på aktiviteterne

13. Forældredel - fortsat • forældre skal tale det /de sprog med deres børn, som de selv føler sig bedst hjemme i! Det vigtigste er at sprog bruges, at der sættes sprog på verden

14. Institutionens oplevelse af barnets sprog og kommunikation • Her kommer pædagogens syn til udtryk • kan holdes op mod forældredelen: Hvilke ligheder og forskelle findes der - og hvorfor?

15. Kommunikation ~ fællesskab med et formål • foregår i samspillet mellem mennesker ud fra ønsket om at meddele noget til en anden • Kommunikation er ikke kun sproglig (fx også pegen og mimik) • er helt essentiel for os mennesker, og hvis barnet er aktivt med alle for hånden værende midler er det godt

16. Sprogforståelse • At se, røre, høre og gøre er centralt i forhold at gøre ord til meningsfulde, brugbare begreber • Sprogforståelse vs. forståelse af situationen / kontekstaflæsning • måske er barnet god til at aflæse andre mennesker og imitere • hvad sker der, hvis man beder barnet om at sætte kopperne under bordet (uden at give hjælp ved at pege e.a.)?

17. Ordudvikling • Ordforråd • Bøjning af ord • regelmæssig bøjning af navneord (en pige: pigen: to piger) • regelmæssig bøjning af udsagnsord (jeg cykler : jeg cyklede : jeg har cyklet) • Spørgsmålene drejer sig om, hvad barnet selv producerer - ikke hvad det forstår

18. Udtale • Spørgsmål om sprogets lydside • Forståelighed • der kan være mange grunde til, at det er let eller svært at forstå barnet • Hvis der er vanskeligheder med lydproduktion • Hvordan er barnets hørelse og mundmotorik? • Kontakt eventuelt talepædagogen

19. Sætningsproduktion • Her kan vi ofte høre vanskeligheder • Udvikling: • enkeltord (bil, op, min)  to-ordssætninger (bamse seng, mor sko)  længere og mere komplette sætninger (mig spise mad  jeg vil spise mad) - og brug af ’småord’ (artiklerne en/et, forholdsord i, på etc.) og bøjninger (-s (mors) eller -en (sengen))

20. Sproglig bevidsthed • At kunne reflektere over sproget • (ord der rimer, ord med samme betydningselementer (gyngehest, ridehest, sengehest), lange og korte ord (krokodille vs. tog), ord der begynder med ss (slangelyden)) • Forskningen viser, at sproglig bevidsthed har stor betydning for senere læsning og stavning

21. Samspil ~ Sociale relationer • Tæt sammenhæng med kommunikation og en forudsætning for sprogudvikling • Sprog skal forankres i kontakt og social interaktion - det kommer ikke af sig selv • Børn lærer sprog af mennesker, som de holder af og som de ønsker at være i kontakt med

22. Opmærksomhed • Dækker over (mindst) to ting • Udvælgelse af fokus: at kunne styre sin opmærksomhed derhen hvor den ’bør’ være • Fastholdelse: at blive ved med at bevare fokus (man kan være vågen og opmærksom men have sin opmærksomhed et sted, hvor den ikke forventes at være - fx på fuglen uden for i stedet for på den historie, der bliver læst op) • Vigtigt med gentagelse, forberedelse og afskærmning

23. Selvhjulpethed • En del af det at kunne klare sig som barn i en dansk hverdag • Udgangspunkt for samtale med forældrene • hvad forventer vi at barnet

24. Kognitiv udvikling • Et forsøg på at konstruere nogle mere sproguafhængige spørgsmål • kan give et billede af, om barnet ’er med’ i generel forstand • Sorteringsopgaver (store og små genstande (fx store skeer og teskeer) ved 3 år og farver ved 4 år kan godt konstrueres og løses uden brug afsprog

25. Krop og sprog • Sammenhængen mellem krop og sprog er vigtig for barnets identitet • Bemærk, at flere af spørgsmålene ikke er sproguafhængige (fx benævner barnet legemsdele?)

26. Grov- og finmotorisk udvikling • Også disse spørgsmål går på elementer, der er vigtige for at kunne klare sig godt i et dansk børneliv

27. Svarmuligheder i skemaerne • Nogle steder findes der 4-deling af svar, mens der andre steder, skal svares ja eller nej • Når der er svaret ’nej’ på spørgsmål må man finde ud af, hvordan den givne funktion kan stimuleres • et emne for Dag 2 på dette kursus

28. Sprogstimulering i hverdagen • Barnet gør sig erfaringer med sine sprog i meningsfulde situationer • Samtale frem for kommandoer og spørgsmål, som den voksne selv kender svaret på • Den voksne sætter ord på verden og det der foregår • Den voksne gentager og udbygger barnets udsagn • ingen krav om at barnet gentager ((barnet skal have mulighed for at høre og bearbejde))