folkeskolen nu og i fremtiden peter allerup aarhus universitet nimmo@dpu dk tel 4521653793 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 46

Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793 - PowerPoint PPT Presentation


  • 89 Views
  • Uploaded on

Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793. Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793' - rumer


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
folkeskolen nu og i fremtiden peter allerup aarhus universitet nimmo@dpu dk tel 4521653793

Folkeskolen nu og i fremtiden.Peter Allerup Aarhus Universitetnimmo@dpu.dktel +4521653793

Torsdag den 24. januar 2013

ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet

slide2

Foredragsholderen Peter Allerup:Professor ved Aarhus Universitet i matematisk statistik med anvendelse på pædagogik/psykologi, psykometriBeskæftiget sig med international forskning inden for undervisning, psykologi/pædagogik og psykiatri, bla. ansvarlig for danske del af TIMSS (matematik og naturfag)Har været med til at opbygge det grønlandske trintestsystem og specifikke læseprøver. Tilknyttet Inerisaavik siden midten af 90’erneEr medlem af Grønlands Universitets bestyrelse

slide3

I 2013 fylder reformen om folkeskolen (Atuarfitisialak) 10 år – og de første elever, som har gennemført hele sin skolegang efter principperne bag reformen, forlader skolen. Gjorde vi det rigtige/rigtigt? :

  • Skulle lærerne fx have haft flere undervisningstimer?
  • Færre elever i klasserne?
  • Flere resurser til at håndtere sproglige udfordringer?
  • Undervisning varetages af linjefagslærere? Af timelærere?
  • Kender vi effekten af reformen, målt ved de årlige trintest? eller skal der introduceres mere testkultur?
  • Skal vi følge eleverne med tests så der kan udvises ’rettidig omhu’ mht. vejledning ved valg af ungdomsuddannelse?
  • ( Grøn farve = Inatsisartutlovnr 15/ 3.dec 2012, § 36)
slide4

Skal Grønland ved siden af de kulturer, som findes i forvejen, også skal have en speciel grønlandsk evalueringskultur?

  • Skal Grønland, i stil med mange andre lande, også have en evalueringskultur af international kaliber som fx PISA, TIMSS og PIRLS?
  • Kan man på forhånd sige noget om, hvem der vil ende i restgruppen?
  • Hvordan finder man ud af hvad der har effekt på eleverne faglige præstationer?
  • Kan skolen håndtere den negative sociale arv, og hjælpe politikere med at skabe vilkår for gode læringsmiljøer?
  • Sidder de ”knapper” som virker, inden for politikeres rækkevidde?
seneste skolereform fra 2002 startede august 2003
Seneste skolereform fra 2002 startede august 2003
  • klare læringsmål
  • evaluering og dokumentation med eleven i centrum
  • ud fra et kulturelt, socialt meningsfyldt og bæredygtigt grundlag
  • faglige kurser og forskningsbaseret udviklingsarbejde
  • efter ‐ og videreuddannelsen af lærere og ledere
  • evaluering og dokumentation af folkeskolens aktiviteter
nogle aktiviteter i forbindelse med reformen
(nogle)Aktiviteter i forbindelse med reformen
  • Indførelse af Grønlandske Trintest
  • Afprøvning af effektiv pædagogik
  • Specifik fagevaluering (matematik og grønlandsk)
  • Relationer og evalueringer med afsæt i internationale evalueringsprogrammer (PISA /IEA: TIMSS og PIRLS)
  • Evalueringer af lærere

- foretaget af Inerisaavik, spec. Evalueringsafdelingen

lidt om gr nlandsketrintest
Lidt om GrønlandskeTrintest
  • Læringsmål, det didaktiske grundlag for konstruktion af opgaver, studeres. Hvilke læringsmål skal med?
  • I hvilke fag? (i øjeblikket Mat,Grl,Dan 3. kl og 7. kl + Eng 7. kl)
  • Afholdelse af ’Pilot’ (lille antal) og ’Field Trial’ (ca 100 elever)
  • Statistisk analyse af svar mhtpsykometriske egenskaber (kan man ’nøjes’ med at regne pct rigtige ud?)
  • Opgaver tages ud (undertiden op til 50%)
  • opgaver, der har passeret analyserne, er homogene, sættes ind i opgavehefter – roteret design eller evt ét hefte?
rammer omkring afholdelsen af trintests
Rammer omkring afholdelsen af Trintests
  • Alle elever på 3. og 7. klasse testes
  • Opgaverne præsenteres for eleverne på papir
  • Der er afsat 1 lektion til besvarelsen
  • Der må ikke anvendes hjælpemidler, læreren må ikke hjælpe
detaljer vedr rende forberedelsen af trintests
Detaljer vedrørende forberedelsen af trintests
  • Der er forskel på curricumlum (læringsmål orienterede) opgaver og literacy (kompetence orienterede) opgaver
  • DK folkeskoleafgangsprøver, IEA: TIMSS PIRLS, IT adaptive nationale DK tests er alle curriculum orienterede
  • PISA er literacyorienteret
illustration af curriculum
Illustration af curriculum

1.”Hvor lang er siden X? Begrund dit svar! 2. ”Er der plads til to rektangler i forlængelse af hinanden (på den smalle led) inden for en 100 meter grænse?”

illustration af literacy
Illustration af literacy

Er der plads til to rektangler i forlængelse af hinanden (på den smalle led) inden for en 100 meter grænse?”

nogle overvejelser vedr rende trintests
Nogle overvejelser vedrørende trintests
  • Flere fag end Matematik, Grønlandsk, Dansk 3. kl og 7. kl og engelsk 7. kl – og på andre klassetrin? Fx 10. kl ?
  • Statistisk analyse af svar mhtpsykometriske egenskaber (kan man ’nøjes’ med at regne pct rigtige ud?) opgaver, der har passeret analyserne, er homogene
hvad rapporteres fra trintests
Hvad rapporteres fra trintests?
  • Trintestrapporter indeholder
    • Landsresultat
    • Kommuneresultat
    • Skoleresultat
    • Resultater opdelt på køn, by/bygd og sproglig baggrund, de dygtigste og de svageste elever
    • Årets ’tema’, fx

Diskussion af problemet ’er det OK at svare 43% af opgaverne korrekt?

Har eleverne forstået de fire regnereglerne?

Hvordan ser den individuelle udvikling ud? (3. klasse => 7. klasse, 7. klasse => 10. klasse)

Hvordan ser ’profilerne’ af eleverne ud?

slide15

’den negative sociale arv’ – på TIMSS 2011 plan DK

Den negative sociale arv er stærk i Danmark, sammenlignet med niveauet i andre lande: Målt ved den sædvanlige forklaringsgrader den ca. 12% i matematik og ca. 13% i natur/teknik

Hvor er Korea?

Danmark er blandt de 10 lande, som ligger højest (Sverige med 17% ligger over, Finland og Norge med ca. 7% ligger under).

TIMSS score matematik

Socioøk indeks

den negative sociale arv svagere i gr nland er der andre baggrundsforhold som styrer pr stationerne
’den negative sociale arv’ – svagere i Grønland?Er der andre baggrundsforhold som ’styrer’ præstationerne?

Faste rammer –

IKKE meget faste

Faste rammer –

Meget faste

slide18

At måle færdigheder

TIMSS- og PISA resultater og måles på en særlig Rasch skala: gennemsnit 500

spredning 100 => 95% af tallene ligger fra ca. 300 til 700.

(500 Timss point svarer til ca. 48% rigtige i matematik ,51% rigtige i natur/teknik)

TRINTEST resultater måles gennem løsningssikkerhed= procent rigtige (antal rigtige / antal passerede) og løsningshastighed= procent nået.

Afgangsprøve resultater måles gennem karakterer

slide19

International placering af Danmark mht natur/teknik

Giver rangordnind anledning til konkurrence?

Signifikant bedre

Ens med Danmark

gr nland har sammenlignet sig med danmarks
Grønland har sammenlignet sig med Danmarks

Via TIMSS prøver, yngstetrin matematik : Danske elever er lidt bedre end grønlandske elever. Grønlandske elever på linje med norske elever

Via Grønlandske Trintest (matematik og engelsk) : Danske elever er lidt bedre end grønlandske elever i matematik og betydeligt bedre i engelsk

slide21

Evaluering udført ved hjælp af beskrivelser af præstationen ---fx i matematik

I Danmark ligger 10 % elever over grænsen for ’avanceret præstation’

I matematik, internationalt gælder dette 5% af eleverne

I Danmark ligger 3% af eleverne under grænsen for ’dårlig præstation’

internationalt gælder dette 10%.

slide22

Sammenligninger med de andre nordiske lande mht.

elever på avanceret niveau (>625)

elever på ’dårligt’ niveau (<400)

i trintest beregnes hyppigheden af svage 20 rigtigt og st rke elever 80 rigtigt procent
I trintest beregnes hyppigheden af ’svage’(<20% rigtigt)og ’stærke’ elever (>80% rigtigt)Procent
slide24

Danske elevers styrker og svagheder (+)  over gennemsnit.

(-)  under gennemsnit

slide25

Samlet undervisningstid og manglende indflydelse på elevpræstationer

Danmark

BOX plot kasse =50% af obs

Natur/teknik præstation

Matematik præstation

135

240

45

240

Antal timer samlet undervisningstid

slide26

Internationale relationer mht. samlet undervisningstid

Danmark

TIMSS score natur/teknik

TIMSS score matematik

62

123

400

400

Samlet undervisningstid

slide27

Klassestørrelse og TIMSS præstation

Der anes en svag stigning i graferne som udtryk for, at store klasser har bedre præsterende elever end små klasser.

Når der tages højde for, at elever fra store klasser i gennemsnit har højere socioøkonomisk niveau, falder tendensen væk. Den negative sociale arv er igen årsag til en klassisk mistolkning i retning af at pege på fordele ved store klasser.

matematik

Natur/teknik

TIMSS score

30

30

klassestørrelse

slide28

Køn og sproglig baggrund

TIMSS : Der er en lille, statistisk signifikant kønsforskel ved matematik: drenge=540  piger =534 , ingen signifikante kønsforskelle i natur/teknik: drenge=527  piger =529

TIMSS: stor forskel på niveauernemht sproglig baggrund

  • TRINTEST: Forskelle på niveauernemht sproglig baggrund dansk, grønlandsk blandet,
  • TRINTEST: små forskelle mht køn
slide29

Kan lide faget, selvtillid og engagement

engagement

selvtillid

Kan lide faget

slide30

Kan lide faget, selvtillid og engagement

Kan lide faget:Eleverne er meget lidt positive i deres holdning til fagene matematik og naturfag/teknik: Kun 37% af eleverne tilkendegiver, at de ’kan lide matematik’ (10 lande ligger lavere) En andel elever på 21% tilkendegiver, at de ’ikke kan lide matematik’. Tallene for natur/teknik er 44% (8 lande ligger lavere) og 19%

Danske elever ligger dermed ekstremt internationalt.

Det er uden afsmittende virkning på elevernes præstationsniveau om de kan lide faget eller ej!

selvtillid mht. leve op til kravene i faget matematik ligger lavt med kun 30%, der mener at de ’kan klare’ faget (14 lande ligger lavere), mens 19% tilkendegiver, at de ’ikke kan klare faget’ Tilsvarende tal fra natur/teknik er 36%, der ’kan klare faget’ (10 lande ligger lavere end Danmark) og 20%, der mener, at de ’ikke kan klare faget’

Engagement Kun 21% af eleverne forstår formålet med faget matematik, mener, at deres lærer forstår at formidle interessante opgaver, er nem at forstå og kan kalde på elevernes interesse i faget.

I natur/teknik: 27% (3 lande ligger lavere, igen Finland)

slide31

Forældres interesse  elevernes holdning og TIMSS præstation

Forældre følger med i skolens arbejde og tjekker om eleverne laver deres lektier: 23% af eleverne svarer ’hver dag eller næsten hver dag’ til 4 kernespørgsmål - op til 60% af eleverne har forældres interesse med aktiv medvirken mindst 1-2 gange om ugen i de to fag.

Ca 5% af eleverne svarer, at forældrene højst 1-2 gange om måneden følger med i skolens arbejde/ tjekker lektier

  • Der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes interesse for elevens skolearbejde og elevens egne oplevelser mht. at kunne lide faget, forstå formålet med faget og engagere eleven
slide32

Forældres interesse  elevernes holdning og TIMSS præstation

elever der kommer fra interesserede hjem, hvor eleverne selv er interesserede(høj selvtillid, kan lide faget, er engageret)

elever, der kommer fra hjem med ringe interesse for skolearbejdet hvor eleven selv har ’ringe’ oplevelser

P<0.05

Denne ’interesserede gruppe’ scorer umiddelbart lidt højere end den ’ikke-interesserede gruppe’. Det var at vente.

Korrigerer man for elevernes socioøkonomiske baggrund forsvinder forskellen (p>0.05)

Man kan derfor konkludere, at hjemlig interesse og elevens egen indstilling (mht

kunne lide faget, forstå formålet med faget, engagere sig mv) ikke har afsmittende virkning på elevens præstationsniveau!

slide33

Elevernes brug og omfang af lektielæsning

Kompleks sammenhængmellem lærerens hyppighed ved brug/omfang af lektielæsning og forældres vilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning. (spm c)

I faget matematik (og kun der) ser der ud til at være en signifikant sammenhæng mellem

  • - lærerenshyppighed ved brug/omfang af lektielæsning
  • - forældres vilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning.

og elevernes præstation i faget. Sammenhængen er ikke specifik – skal analyseres nærmere

slide34

Elever, der undervises af linjefagslærere

Skolelærere skal kun undervise i linjefag

OFFENTLIGGJORT 03.12.12 KL. 06:25

Det skal være slut med lærere, der underviser i matematik, selvom de har dansk som linjefag, mener regeringen.

Elever, der undervises af lærere med linjefag præsterer signifikant bedre (ca. 10 skalapoint) end elever, der undervises af lærere uden linjefag i det underviste fag; (gælder i både matematik og natur/teknik).

Når man kontrollerer for elevernes socioøkonomiske baggrund udviskes forskellen og betydningen af linjefag falder væk.

Lærere med linjefag i det underviste fag opholder sig på skoler med højere gennemsnitlig socioøkonomisk elev-baggrund (0.07 i matematik, 0.15 i science) end lærere uden linjefag i det underviste fag.

Fordi -- store skoler, som tillader en høj fleksibilitet i allokeringen lærere bag

time/fagfordelingen ligger i byerne, hvor det gennemsnitlige socioøkonomiske niveau er relativt højt.

slide35

Forstyrrende elever

62% af lærerne tilkendegiver at de ’i nogen grad’ må leve med, at ’forstyrrende elever’, som begrænser undervisningen.

23% af lærerne mener at være ’meget’ begrænset på grund af forstyrrende elever .

I matematik og natur/teknik udmøntes forskelle i præstationsniveauerne mellem ydergrupperne ’slet ikke støj’ og ’meget støj’ på 25-30 skalapoint.

Man kan altså kort sige, at den støjende og afbrydende adfærd fra eleverne på den ’rå’ skala altså koster 25-30 point. Forskellen er statistisk signifikant for matematiks vedkommende og tæt på signifikans ved natur/teknik.

slide36

Danske matematiklæreres undervisningsprofil

  • arbejde med problemer individuelt, men lærerstyret,
  • arbejde med problemer i grupper, men lærerstyret,
  • arbejde med problemer i grupperuden specifik lærerstyring,
  • gengive regler og algoritmer og
  • komme med uddybende forklaring på svar,
  • Den danske undervisningsprofil er ekstrem i international sammenhæng,
  • - Kun 11 lande skiller sig mere markant ud fra gennemsnittet

- især aktiviteterne (3) og (4) fylder relativt mindre hos danske lærere sammenlignet med lærere fra andre

lande.

- En analyse af de 5 nævnte faktorers indflydelse på elevpræstationen (i matematik) viser

at kun (3) og (4) har signifikant betydning.

slide37

Læreres samarbejde, parathed til undervisningen

Danske lærere samarbejder generelt set ikke meget med andre lærere inden for de to fag

Danske lærere føler sig godt fagligt’ godt klædt på’til at undervise i matematik, især a) og b) 93% og 80% ’meget sikker’. Det samme er ikke tilfældet i natur/teknik.

slide38

Læreres efteruddannelse

Virker efterudd? JA i natur/teknik – ’p<0.05’

slide39

Sammenligning af elever

  • fra private og offentlige skoler (rå gennemsnit af TIMSS scores)

Efter korrektion i forhold til socioøkonomi

er niveauforskellene i præstationer ikke signifikant forskellige:

Konklusion: Elever fra private skoler præsterer på samme niveau som offentlige

slide40

Hvad ’virker’ ? – dvs. påvirker præstationerne!

lektier

køn

Linjefags lærer

Lærer efterudd

slide41
Betyder ’kammeratskabseffekten’ noget?Kik på elever der mellem 7. klasse og 10. klasse flytter fra Bygd til by
slide42

Hvad er (så) forklaringen på den positive udvikling fra 2007 til 2011?

TIMSS 2007

TIMSS 2011

+ 14 point i Matematik

+11 point i Natur/teknik

slide44

Ned på det didaktiske niveau! Formativ evaluering.

Spm: hvor mange æsker er blevet solgt i løbet af dagen?

Svar1: xxxx

- yy

______

zzzzz

Et fratræknings stykke

Svar 2

”jeg tæller de røde streger” – og finder at der er solgt zzzz

slide46

En tegne- eller regneopgave?

Tegne:

Regne: 4 – 7 - 11 - ?

3 33 => 13