tyskland 1945 1990 l.
Download
Skip this Video
Download Presentation
Tyskland 1945-1990

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 19

Tyskland 1945-1990 - PowerPoint PPT Presentation


  • 108 Views
  • Uploaded on

Tyskland 1945-1990. En Nation i splittelse. Tysklands Deling. Atlantpagten 1949. Dannelsen af de to blokke. Berlinblokaden. Lucius D. Clay(1897-1978). Sovjets opfattelse af blokaden. Tyskland 1950 - 1963. Pleven planen m.m. Suez Krisen. Berlinkrisen. Cuba krisen.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Tyskland 1945-1990' - ronnie


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
tyskland 1945 1990

Tyskland 1945-1990

En Nation i splittelse

tysklands deling
Tysklands Deling

Atlantpagten 1949

Dannelsen af de to blokke

Berlinblokaden

Lucius D. Clay(1897-1978)

Sovjets opfattelse af blokaden

tyskland 1950 1963
Tyskland 1950 - 1963

Pleven planen m.m

Suez Krisen

Berlinkrisen

Cuba krisen

Økonom. Situation m.m i DDR/BRD

suez krisen
Suez krisen
  • I 1956 overtog Egypten Suezkanalen. Dette førte til stor uro i Storbritannien og Frankrig, som var afhængige af kanalen til transport af olie. De gik derfor ind med deres militær for at vinde kanalen tilbage, dette lykkedes i midlertidigt ikke, idet USA modsatte sig den militære handling. Storbritannien og Frankrig var nu endeligt ikke længere stormagter!
tyskland fra ca 1968 til 72
Tyskland fra ca. 1968 til 72

Udviklingen i forholdet

mellem de  to tysklande

Willy Brandt

udviklingen af forholdet mellem de to tysklande
Udviklingen af forholdet mellem de to tysklande
  • Med de såkaldte «beredskabslove» i 1968 fik CDU/SPD regeringen et redskab, der kunne bruges - også mod den indre opposition («indre fjender») - i krisesituationer, og som kunne sætte de parlamentariske kontrolorganer ud af funktion. Dette var et første skridt i retning af at undergrave grundlovens oprindelige intentioner. Udenrigspolitisk begyndte udenrigsminister Brandt (SPD) at tilpasse den vesttyske politik til den internationale udenrigspolitiske situation og at forberede en anerkendelse af Forbundsrepublikken ud fra de politiske realiteter i Europa.
  • Valget af Gustav Heinemann (SPD) til ny forbundspræsident i marts 1969 indvarslede en ny politisk alliance mellem SPD og FDP - det liberale parti. I oktober 1969 dannede SPD og FDP en koalitionsregering med Willy Brandt som forbundskansler og Walter Scheel (FDP) som udenrigsminister.
  • Den nye regering syntes at repræsentere et «andet Tyskland». Et Tyskland der ikke var præget af en nazistisk fortid, og som søgte forståelse med de østlige naboer, der havde lidt mest under den tyske fascisme. Brandtregeringens annoncerede reformpolitik blev imidlertid lige så lidt gennemført som en ny udenrigspolitisk stil. Godt nok blev «østaftalerne» indgået i 1972, men grundlæggende var der blot tale om en forlængst nødvendig anerkendelse af allerede eksisterende forhold.
tyskland murens fald afslutningen p den kolde krig
Tyskland - murens fald  afslutningen på den kolde krig

Hvordan forløber Tysklands

genforening?

Konsekvenser for

øst-ladende

Murens fald:

willy brandt
Willy Brandt
  • De første år efter krigen arbejdede han som udenrigskorrespondent, indtil han i 1948-50 blev formand for SPD i Berlin, hvor han bl.a. sammen med Ernst Reuter var med til at organisere luftbroen til Berlin under Berlinblokaden 1948-49.
  • I 1950 blev han Berlins repræsentant i den tyske Bundestag, indtil han i 1957-66 var borgmester i Berlin og medlem af Bundesrat. I hele perioden 1964-87 var han formand for SPD, og stillede første gang op som dets kanslerkandidat i 1965. Han blev vicekansler og udenrigsminister, indtil han i 68 blev valgt som kansler.
  • Et af hans vigtigste skridt var indledning af udsoningen overfor Sovjet og resten af Østeuropa. I 1970 indgik Vesttyskland en aftale i Moskva, hvormed den eksisterende tyske grænse mod Polen - Oder-Neisse grænsen - blev anerkendt, og hvor Tyskland samtidig anerkendte de øvrige grænser i Østeuropa. I 71 fik han Nobels fredspris for sin indsats for forsoningen mellem Øst- og Vesttyskland. Han blev genvalgt til kanslerposten i 73, men måtte året efter træde tilbage, da det blev afsløret, at hans personlige sekretær, Günther Guillaume var spion for Østtyskland
cuba krisen 1962
Cuba-Krisen 1962
  • Cubakrisen i oktober 1962 repræsenterer den alvorligste konfrontation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Den 16. oktober modtog præsident Kennedy luftfotografier, der viste, at der var installation af atomvåbenbestykkede mellemdistanceraketter i gang i Cuba.
  • Fra og med det øjeblik raketterne var skudklare, kunne de dække væsentlige dele af USA, og den strategiske balance ville blive væsentligt forrykket i russisk favør.
  • En række militære ledere var mest stemt for enten et tilintetgørende luftangreb eller væbnet invasion, mens Kennedy, støttet af sin bror Robert Kennedy og specielt af forsvarsminister McNamara, foretrak at anvende marinen for at hindre transporten af flere atomvåben til Cuba.
  • Mandag den 22. oktober fremlagde præsidenten beslutningen om blokade i en offentlig fjernsynstale til hele det nordamerikanske folk og sendte et personligt brev til Krustsjov.
  • Marinen såvel som atomvåben var i fuldt beredskab, men endnu onsdag fortsatte to russiske skibe uanfægtet sejladsen mod Cuba. Et sammenstød ville blive uundgåeligt ud på formiddagen.
  • Skibene vendte om (til amerikanernes lettelse)
  • Fredag aften kom så et brev fra Krustsjov, hvor han lovede at fjerne raketterne fra Cuba, mod at USA på sin side lovede ikke at angribe øen, samt trække sine raketter tilbage fra Tyrkiet. Raketter som det for øvrigt allerede var besluttet at demontere. Dermed var den alvorligste krise i hele efterkrigstiden overstået.
berlinmuren
Berlinmuren

Flygtningeproblemet

Murens betydning for

forholdet øst/vest

murens betydning for forholdet st vest
I 1960 tiltrådte JFK som USA’s præsident, men heller ikke han kunne sammen med Khrustjov finde en løsning på Berlin-problemet, som blev større, idet flygtninge-strømmen blev større. Dette førte til, at Sovjet lukkede grænsen mellem Øst og Vest. Berlinmuren blev opført i 1961.Murens betydning for forholdet øst/vest
den konomiske udvikling m m i de to tysklande
Den økonomiske udvikling m.m i de to Tysklande.
  • I vesttyskland(dermed også vestberlin) går tingene fremad. Økonomien hjælpes i gang af støtten fra de andre vestlande og den vestligt rettede politik, som willy brandt indfører. Industrien begynder at blomstre op igen.
  • I DDR derimod går det skidt. Landet er meget fattigt, levestandarden er meget lavere end i det vestlige Tyskland. Dette er en følge af at østblokken og den kommunistiske idé ikke tager vare på individet, men på selve helheden.
  • Den manglende støtte i forhold til vesttyskland er altså direkte skyld i den ringe levestandard.
berlin krisen i 1958
Berlin Krisen i 1958
  • Berlin blev en føler, der målte spændingen imellem øst og vest. Sovjet ville gerne indlemme Berlin i DDR, og derfor fremsatte de et ultimatum om dette, og truede USA med at lukke deres adgangsveje til Berlin, hvis de ikke adlød. Dette lykkedes dog ikke.
genforening eller oprustning pleven planen
Genforening eller oprustning, Pleven planen
  • Pleven planen: Den franske konseilspræsident Pleven, foreslår i en tale til den franske nationalforsamling d 24.oktober 1950, dannelsen af en Europahær med vesttysk deltagelse. Han mente at selv om Tyskland ikke var direkte med i atlantpagten, nød de alligevel godt af den beskyttelse denne gav. Så ifølge Pleven var det kun rimeligt at Tyskland ville yde sit bidrag til at forsvare Vesteuropa.
  • Det blev foreslået af den franske regering at de europæisk lande ville føre deres samlede kul- og stålproduktion sammen. Man håbede på denne måde undgå at de udvundne råstoffer ville brugt til at producere våben (til agressionsformål).
sovjets opfattelse af blokaden
Sovjets opfattelse af blokaden
  • Sovjet opfatter Blokaden som en nødvendighed, da:
  • USA, Storbritannien og Frankrig har krænket de aftaler, der blev indgået mellem de allierede tropper og Sovjet efter krigens afslutning.
  • Sovjet mener, at der begået brud både på Jalta og Potsdam aftalerne
berlinblokaden 1948 1949
Berlinblokaden 1948-1949
  • I 1948-49 startede sovjet berlinblokaden, som gik ud på at spærre el-forsyningen samt de veje igennem sovjetisk zone ind til de tre vestzoner. Dette var et modtræk til vestmagternes indførelse af D-marken. Under den kolde krig var dette et eneste problem, der kunne føre til direkte militær konfrontation mellem sovjet og vestunionen. Vestmagetrne løste denne blokade ved at benytte luftvejene til at forsyne Vestberlin. Der kunne altså opstå krig, hvis sovjet forsøgte at blokere loftvejene eller hvis sovjet militært overtog Vestberlin, eller hvis USA selv forsøgte at bryde den sovjetiske blokade.
dannelse af de to blokke
Dannelse af de to Blokke
  • Kommunistisk magtovertagelse i tjekkosslovakiet øger krisestemning i USA og de øvrige vestlande.
  • Pga. oprettelsen af bizonen (England og USA) og inddragelse af Marshallplanen i de vestlige besættelseszoner, var Tysklands deling tæt på at være en realitet.
  • I 1948 undlod sovjet at være tilstede ved et møde, hvor vestmagternes tog yderligere skridt mod oprettelse af en vesttysk stat, ved bl.a. indføre D-marken.
  • Senere i 1948 dannes vestuninonerne( England, Frankrig, og Benelux-landene) for at sikre et stabilt forsvar, hvis sovjet skulle angribe Vesteuropa. Dette var en umulig opgave for disse lande alene, så derfor blev USA indlemmet i et atlantisk alliancesystem.
lucius d clay 1897 1978
Amerikansk General f. 1897- d 1978.

Foreslog at teste den sovjetiske blokade for at se hvor alvorligt sovjet mente det med denne blokade. Dette blev dog aldrig til noget. Igennem forhandlinger med sovjet blev vestmagterne overbevist om, at blokaden kun var et taktisk defensivt træk, for at få vestmagterne til at indgå nye forhandlinger, som til sidst skulle fohindre en oprettelse af en vesttysk stat.

Lucius D. Clay(1897-1978)
atlantpagten 1949
Atlantpagten 1949
  • NATO: The North Atlantic Treaty Organization, Den Nordatlantiske Traktatorganisation; forsvarsalliance på grundlag af Atlantpagten, der blev indgået i Washington D. C. 4. april 1949 på amerikansk initiativ mellem Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg, Nederland, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.
  • Efter 2. Verdenskrig stod Danmark i praksis lige så alene som før krigen, men i slutningen af 1940'erne fik USA og nogle europæiske lande ideen om et forsvarssamarbejde; Atlantpagten. Norge gik i februar 1949 til forhandlinger om deltagelse i Atlantpagten, og kort derefter fik statsminister Hans Hedtoft lov til at forhandle på Danmarks vegne. Sovjet protesterede flere gange over den kommende alliance, der ikke inkluderede dem.
  • Den 4. april 1949 undertegnede Danmark, som et af 12 lande, Atlantpagten i Washington, og d. 24. august 1949 trådte forsvarssamarbejdet i kraft.
  • Samarbejdet i NATO (North Atlantic Treaty Organisation) betød, at Danmark måtte påtage sig øgede forsvarsudgifter og for fremtiden skulle tage stilling til konflikter i andre lande.
  • Selve Baggrunden for NATOs oprettelse var den voksende spænding mellem øst og vest.