almen statskundskab politik og demokrati i dahl og warren
Download
Skip this Video
Download Presentation
Almen statskundskab – Politik og demokrati I: Dahl og Warren

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 37

Almen statskundskab – Politik og demokrati I: Dahl og Warren - PowerPoint PPT Presentation


  • 97 Views
  • Uploaded on

Almen statskundskab – Politik og demokrati I: Dahl og Warren. Holdundervisning 2 – uge 8 2013 Peter Nedergaard Almen Statskundskab Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Dagsorden. Dahl og fremtiden for demokratierne Dahl og udvidelsen af demokratiets omfang

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Almen statskundskab – Politik og demokrati I: Dahl og Warren' - powa


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
almen statskundskab politik og demokrati i dahl og warren

Almen statskundskab – Politik og demokrati I: Dahl og Warren

Holdundervisning 2 – uge 8 2013 Peter Nedergaard

Almen Statskundskab

Institut for Statskundskab,

Københavns Universitet

dagsorden

Dagsorden

Dahl og fremtiden for demokratierne

Dahl og udvidelsen af demokratiets omfang

Warren: Hvad politik IKKE er – videnskabeligt og praktisk

Warrens model for demokratisk politik

dahls p stande ang ende demokratiets overlegenhed
Dahls påstande angående demokratiets overlegenhed
  • Den demokratiske proces er overlegen på tre punkter:
  • Med hensyn til at fremme frihed i en grad som ingen alternative styrerformer ville kunne.
  • Med hensyn til at fremme menneskelig udvikling, herunder evnen til selvbestemmelse.
  • Med hensyn til sikre allerede opnåede samfundsmæssige goder.
dahl demokratiets transformationer
Dahl: Demokratiets transformationer
  • Demokratiets tre transformationer
  • Første transformation: Overgang fra autokrati til demokrati i græske bystater.
  • Anden transformation: Etablering af demokrati på nationalstats-niveau.
  • Tredje transformation: Kan opstå som på grund af følgende ændringer:
  • Udvidelse af demokratiets scope i allerede demokratiske samfund
  • Udvidelsen af demokrati fra nationalt til supranationalt niveau
  • Vækst i antallet af demokratier i verden pga. ændrede betingelser
fremtidsudsigterne for demokratierne i verden
Fremtidsudsigterne for demokratierneiverden:

A country is very likely to develop and sustain democracy:

  • If the means of violent coercion is dispersed
  • If it possesses a MDP society (Modern dynamic pluralist society)
  • If it is culturally homogeneous
  • If it possesses a political culture and beliefs that support democracy
  • If it is not subject to intervention by a foreign power hostile to democracy (Dahl 1989: 264)
  • SPØRGSMÅL: Hvilke udfordringer giver Dahls prognose?
globalisering og demokrati
Globalisering og demokrati
  • Politikkens grænser tenderer til at overskride nationalstatens grænser
    • Mao: Ikke kongruens mellem national stat og politikkens scope.
  • Transnationale processer vil fortsat underminere nationalstatens autonomi
  • Demos’ kapacitet til at kontrollere beslutningsprocesser minimeres.
  • Eksempelvis Helds position (det kan lade sig gøre) vs. Dahl (demokrati i form af borgernes styre er meget vanskeligt i en globaliseret verden).
dahl moderne guardians og de intellektuelle
Dahl: Moderne Guardians og de intellektuelle
  • Mulighederne for mere polyarki udfordres af voksende uligheder i ressourcer, strategiske positioner og forhandlingsstyrke. Der især er en konsekvens af eksperters specialviden.
  • ’De intellektuelle’ benytter sig mere af overtalelse end kommandoer, manipulation og tvang.
  • Deres indflydelse på samfundet er derfor mere skjult, indirekte og forsinket end politikernes (og massemediernes og de store interesseorganisationers) indflydelse.
dahl udvidelsen af demokratiet til virksomhederne
Dahl: Udvidelsen af demokratiet til virksomhederne?
  • Normalt er virksomheder ledet ud fra elitære principper gennem former for ’guardianship’.
  • Begrundelsen er, at almindelige borgere ikke er kvalificerede til at styre virksomhederne.
  • Skulle virksomheder styres demokratisk, skulle ejerne stemme ud fra princippet om ’votingequality’ som i et demokratisk samfund i øvrigt (at stemme ”efter hoveder, ikke efter høveder”).
  • Hvis ikke almindelige mennesker har den fornødne tid eller/og den fornødne indsigt til at styre virksomheder, kan magten til at styre delegeres til repræsentanter i lighed med politiske institutioner.
  • Hvorfor er Dahls argument for økonomisk demokrati eventuelt problematisk?
dahl konklusioner kap 23
Dahl: Konklusioner – Kap. 23
  • De små enheders tid er borte.
  • Borgere har brug for ressourcer .
  • Dahl kan ikke se, hvordan alle skal kunne deltage på lige fod.
  • Der vil fortsat være store uligheder mellem borgere.
  • Der er lettere at formindske uligheder end at skabe fuldkommen lighed.
  • Et moderne demokrati vil søge at formindske uligheder.
nogle af warrens hovedsp rgsm l
Nogle af Warrens hovedspørgsmål:

Hvordan afgrænses ”det politiske”?

Hvilken rolle spiller det normative i politik?

Hvorfor mener Warren ikke, at politologers undersøgelse af politik som studiet af den autoritative fordeling af værdier for et samfund er tilstrækkelig?

Hvordan er relationerne mellem politik, magt og konflikt?

Hvordan adskiller studiet af politik sig fra studiet af social organisering og kollektiv handling?

warren problemerne i de gamle teorier
Warren: Problemerne i de ”gamle” teorier
  • Teoretisk : Kritik af behaviorismen/ positivismen/ spilteorien i statskundskaben:
  • Påstand: Politik er ikke kun et spørgsmål om metode:
  • politik er ikke bare observerbar adfærd;
  • politik er ikke blot et spil.
  • Udforskning af politik fordrer også en (kvalitativ ) evne til at finde problemet, afgrænse diskursen og identificere konflikten.
  • .
kritik af visse institutionalismer
Kritik af (visse) institutionalismer

Politik kan ikke begrænses til studiet af (formel) institutionel autoritet.

Et problem i de fleste politikdefinitioner er, at de kun indbefatter, hvad der er bindende og kan sanktioneres i deres definitioner.

praktisk kritik af teknokratiseringen af politikken
Praktisk: Kritik af teknokratiseringen af politikken:

Påstand: Politik handler ikke kun om fordelingspolitik.

Ikke kun præferencer og interesser. Identiteter og værdier betyder også noget.

Politik handler også om, hvordan selve den ’kage’, som man ’skærer op’ er blevet til.

kritik af magtfokuseringen
Kritik af magtfokuseringen
  • Påstand: Studiet af politik er ikke sammenfaldende med studiet af magt.
  • politisk magt er smallere end social magt og
  • politik er ikke bare en konkurrence eller strid imellem magteliter (elitisme).

Ad (1) Politik handler kun om den slags magt, der er omstridt og ikke tages for givet eller bruges til at undertrykke politik.

Magtrelationer giver anledning til politik, fordi folk vil have del i den eller stoppe dens overgreb og uretfærdigheder.

Demokrati er en vej hertil.

kritik af magtfokuseringen elitismen
Kritik af magtfokuseringen (elitismen)

Ad (2) Hvis vi kun ser politik som en strategisk kamp imellem de få, der stræber efter magt, glemmer vi politikkens normative potentialer.

Demokrati justerer magtrelationer institutionelt ved at fordele stemmer og andre rettigheder.

Derved forhindres det, at konfliktløsninger bare pålægges de mange af de få ’stærke’ aktører.

politik og konflikt
Politik og konflikt

Konflikt er nødvendig for politik, men konflikterne omfatter også et bredere domæne af samfundsmæssige relationer end politik.

Men politik indebærer altid tvang.

Politik handler ofte om at kunne tvinge en ny eller rutinemæssigt skjult konflikt op på dagsordenen.

demokrati og konflikt
Demokrati og konflikt
  • Legitim tvang er afgørende for demokrati:
  • Demokratiske institutioner
  • - må derfor især indrettes på at gribe ind i konflikter, hvor magten truer med at blive bragt til anvendelse på en tilfældig og illegitim facon.
politologi er ikke sociologi
Politologi er ikke sociologi

Politik er ikke sammenfaldende med social organisering og kollektiv handling.

Det er blevet almindeligt at sige, at ’politik handler om den måde, hvorpå vi forstår og ordner vores sociale anliggender’.

Men selvom al social organisering og kollektiv handling kan politiseres, betyder dette langt fra, at al social organisering og kollektiv handling er politisk.

politik har indbygget relativisme
Politik har indbygget relativisme

Politikken kan ikke begrænses til teleologiske forklaringer.

Ethvert politikbegreb har sit eget iagttagelsespunkt, der er udvalgt ift. dets egen normative logik og ståsted.

Mål og midler er genstand for konstante stridigheder og udfordringer og beslutninger skaber hele tiden uintenderede konsekvenser og rummer altid ikke-erkendte betingelser.

warrens definition af politik og den politiske videnskabs genstandsfelt
Warrens definition af politik og den politiske videnskabs genstandsfelt
  • Politik udgør således:
    • den del af de samfundsmæssige relationer, der karakteriseres af konflikter over samfundsmæssige goder,
    • hvor der udøves pres for at forene sig i kollektiv handling, og
    • hvor mindst én af parterne i konflikten søger at gennemtvinge en kollektivt bindende beslutning, der kan sanktioneres ved hjælp af magtanvendelse.
politikkens irrevisabilitet
Politikkens irrevisabilitet

Er et emne først politiseret, er der sjældent mulighed for at bakke ud og altid risiko for, at den affødte kollektive beslutning er i modstrid med ens egne ønsker.

Ikke engang det mest perfekte demokrati med de mest effektive og ansvarlige institutioner vil kunne fjerne magtens trussel og risici.

Derfor: altid overveje en politisering!

forklaring p warrens model 1
Forklaring på Warrens model (1)
  • Boks 3: Omstridte magtrelationer er politikkens domæne
  • Hvis man befinder sig i dette område, må man sondre imellem magtudøvelse ift. tre forskellige livsbetingelser:
  • Identitet og adgang til kulturel anerkendelse.
  • Fysisk sikkerhed og adgang til tvangssanktionerede organiseringen;
  • Økonomisk og materiel fordeling.
  • Boks 4: Magtrelationer er ikke politisk omstridte.
forklaring p warrens model 2
Forklaring på Warrens model (2)

Boks 1 og 2:

Det politiske domæne trækker på magtkonflikter.

Der er også situationer, hvor politik og dermed magt ikke er til stede, selv om der er konflikter.

Politisk magt er altid magt over noget og handler derfor altid om relationer af overordning og underordning.

Hvis dette ikke er tilfældet, er der ikke tale om politik.

boks 1 og 2 udenfor politikken frivillige relationer eller tvang
Boks 1 og 2 udenfor politikken: Frivillige relationer eller tvang

Frivillige relationer defineres af fraværet af en vilje, der vil undertrykke og skal undertrykkes.

Sådanne frivillige relationer finder man udenfor det politiske i civilsamfundet.

De er måske ikke helt frivillige, fordi de gør brug af den ’tvang’, der ligger i det gode argument, samtalen, løfter, kærlighed, solidaritet, etc.

Men individerne i sådanne relationer kan altid trække sig ud af dem uden at frygte, at magt vil komme til anvendelse.

undertrykt politik i warrens model
Undertrykt politik i Warrens model:

Den demokratiske interesse leder opmærksomheden hen imod undertrykt politik og dermed alle de stemmer, der er gjort tavse.

Interesser, der er blevet undertrykt og identiteter, der holdes i skjul gennem illegitim og tilfældig magtanvendelse.

Disse kan politiseres.

warren undertrykt politik
Warren: Undertrykt politik

Både magtspredning og ’lighedsmæssiggørelse’ reducerer domænet for undertrykt politik.

Demokrati er således den mest politiske måde, hvorpå man kan give svar på politik.

demokratiets afg rende foruds tninger
Demokratiets afgørende forudsætninger

Stor magtspredning blandt grupper i samfundet.

En legitim statslig tvangsmagt til at beskytte og betjene borgerne.

Et frit marked og et stærkt civilsamfund.

En kritisk offentlighed, hvor enighed opnås gennem anvendelse af det frie ord.

ad