grounded

1. - en særlig metode i forhold til udviklingen af professionsviden på en kreativ måde? ”At studere det ustuderede” Litteratur: Hartman, Jan (2005): Funderet teori. – udvikling af teori på empirisk grund Alinea (opr. 2001) Guvå, Gunilla & Hylander, Ingrid (2005): Grounded Theory. - Et teorigenererende forskningsperspektiv. Hans Reitzels Forlag (opr. 2003) Radnor, Hilary (2005): At forske i pædagogisk praksis. – fortolkende forskning. Klim (opr. 2002) Rasmussen, Jens et.al. (2007): Viden om uddannelse. - Udannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag grounded THEORY

2. HVAD ”Funderet teori er en støttepædagogisk metode til at holde tvivlen i live så langt, at de antagelser og teorikonstruktioner, man formulerede, er relativt robust” (Mads Hermansen). Vi har indledningsvis brug for at placere 3 begreber: - det induktive - det deduktive + - det abduktive (Peirce) ”dette skridt, at antage en hypotese, som bliver foreslået af fakta, er, hvad jeg kalder abduktion” grounded eksempel fra datamateriale: ”For nogle bliver folkeskolen en nødløsning, som en backup-plan” ”Jeg har gjort min læreruddannelse til en sekundær medspiller med job i folkeskolen gennem uddannelsen. Hvis du spørger mig, hvor jeg er blevet uddannet til lærer, så vil jeg svare skolen – og så har jeg taget nogle eksamener her på stedet” THEORY

3. HVAD diskussionen om den ’førbevidste’ normativitet / en ”induktiv-deduktiv blanding” ”gyldighed” Den deduktive videnskode: Grundlæggende for en deduktiv tilgang er konstruktionen og benyttelsen af falsificeringsstrategier ala jagten på ’de sorte svaner’ eller ’de flyvende fugle’. grounded THEORY ”strammeren” Anselm Strauss det abduktive Den induktive videnskode: At forstå sociale praksisser er en mangefacetteret affære, hvorfor en induktiv tilgang i sit grundlag kan sættes i relation til den konstruktivistiske læresætning at ’al viden om verden er konstrueret af mennesker’ ”den kreative” Barney Glaser ”mening”

4. HVAD FT handler altså om på empirisk, induktivt grundlag at udvikle teori ud fra det, der fremkommer af datasættet: ”Spørgsmålet om hvorvidt en skole og en lærerstab er ’typisk’ er ikke afgørende; det vigtige er, hvorvidt lærernes oplevelser er repræsentative for en lang række fænomener…som teorien henviser til” (Hilary Radnor) grounded THEORY

5. HVAD • Et udvidet DATA-begreb er nødvendigt (”alt er data” - Glaser) • Man formulerer et problem (eksempelvis): • ”Hvad betyder det skolens, lærerens og elevens tilgang til viden, • undervisning og læring når web 2,0 læremidler er i spil?” • I FT er et centralt handlingsaspekt gentagelsen: • Man indsamler først data fra ’ét udvalg af data’ – disse analyseres • induktivt, derefter foretages en ny udvælgelse af data, det vil sige • man beslutter sig for fra hvem/hvad/hvilke, der skal ske en ny • dataindsamling, hvor udvælgelsen er deduktivt baseret på den • gennemførste analyse. Man samler derpå flere data fra dette nye • udvalgte område – og så fremdeles – indtil teori(er) er udviklet • og en eller flere kernekategorier opstår (af data) • Dette benævnes ’konstant sammenligning’ • Tanken er at udvikle ny teori – ikke at teste en hypotese! • kernekategori domænekategori (rbc)? grounded THEORY

7. HVORFOR Rasmussen (2007) arbejder med 3 vidensformer i forhold til pædagogik, der lejrer sig i to systemer videnskab/uddannelse: (her) analogt med 3: videnskabelig pædagogisk viden 2: pædagogisk professionsviden 1: pædagogisk praksisviden ”Resultaterne (af empirisk arbejde/rbc)…skal…betragtes som velunderbyggede, teoretiske antagelser, ikke som en bevist sandhed” (Gyvå/Hylander (2005), p.17) grounded THEORY universitetet læreruddannelsen skolen

8. udvikling af relektionskategorier til brug (og gavn) for praktikere

10. Hartman foreslår at man anskuer et fænomen, der ’giver mening for mennesker’ som en kategori HVORDAN FORSKNINGSPROCESSEN (Glaser); DEN ÅBNE FASE: man forsøger at finde (’foreløbige’) kategorier (Glaser) Jo flere kategorier jo bedre i indledningen er tænkningen (NB: vi ved endnu ikke meget om domænekategorien!) DEN SELEKTIVE FASE: Her inkluderes og ekskluderes kategorier (de bevarede kategorier skal stå i relation til domænekategorien, så denne skal afklares/findes) DEN TEORETISKE (TEORIGENERERENDE) FASE: Hvordan forholder kategorierne sig til hinanden? Hypoteseformulering (og yderligere dataindsamling – nu i ny optik) Sammenskrivning (post-mætning) grounded THEORY

11. HVORDAN DET INDUKTIVE  INGEN REGLER! Teorien må kunne fungere (heraf videnskategorien fra Rasmussen) Allerede funderet teori kan ikke anvendes på nye domæner Datamaterialet anvendes til at udvikle teori – ikke til at teste teori Dataindsamling bør foregå med pen/papir under f.eks. et interview således at det kun er det umiddelbare (altså det som i nuet opfattes som væsentligt) der medtages (Glaser) grounded THEORY