hukommelse og indl ring l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
PowerPoint Presentation
Download Presentation

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 44

- PowerPoint PPT Presentation


  • 234 Views
  • Uploaded on

Hukommelse og indlæring. Hukommelsessystemer Teorier om indlæring Fingerlabyrint. Agenda. Kort overblik over teorier om indlæring (Anne-Marie) Hukommelse og læring (Sara) Skill learning og priming (Anne-Marie) Empiri - præsentation af data (Vibeke og Henrik) Fejlkilder (Lone)

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about '' - oshin


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
hukommelse og indl ring

Hukommelse og indlæring

Hukommelsessystemer

Teorier om indlæring

Fingerlabyrint

agenda
Agenda
  • Kort overblik over teorier om indlæring (Anne-Marie)
  • Hukommelse og læring (Sara)
  • Skill learning og priming (Anne-Marie)
  • Empiri - præsentation af data (Vibeke og Henrik)
  • Fejlkilder (Lone)
  • Andre empiriske forsøg og teori sammenholdt med data (Lone)
  • Spørgsmål/diskussion
1 indl ring et kort overblik

1. Indlæring - et kort overblik

Inden for psykologi anskues indlæring typisk fra to (ikke

altid modstridende) vinkler:

Behaviourisme - klassisk og instrumental betingelse (hhv. Pavlov og Thorndike)

Kognition (Tolman og andre)

behaviourisme
Behaviourisme
  • Den behaviouristrisk tilgang er dominerende fra 1800-tallet og frem til 1960’erne.
  • Behaviouristerne mener, at der er love for indlæring, og at disse love gælder for alle organismer.
  • En organisme anses som et blankt lærred, hvorpå indlæring og erfaringer tilskrives kronologisk
  • Indlæring og erfaringer dannes på baggrund af belønning og straf (klassisk betingelse) samt trial and error (instrumental betingelse)
  • Teorier bygges på observationer af adfærd i non-humane forsøg i laborationer
  • Hovedteorierne er baseret på Stimulus-Respons, hvor der således ikke tages hensyn til organismens mentale tilstand/indsigt
kognition
Kognition
  • I 1960erne og frem opstår en kognitiv modstand mod behaviourismen, da man finder, at ikke al læring kan forklares ved den simple Stimulus-Respons model (S-R)
  • Kognitionen fremstiller S-O-R modellen, hvor O repræsenterer organismens kognitive repræsentation af verden.
  • Indlæring anses således ikke kun som en forbindelse mellem Stimulus-Respons. Indlæring medfører viden, og baseret på denne viden udvikler organismer en forventning om (en kognitiv repræsentation af), hvad der fører til hvad.
2 hukommelse og l ring

2. Hukommelse og læring

Kognitiv læring, kan forstås som læring gennem indsigt med tilegnelse og omstrukturering af viden.

langtidshukommelsen
Langtidshukommelsen
  • Ifølge Schacter og Tulving kan langtidshukommelsen deles op i 5 hukommelsessystemer.
  • Den ene er arbejdshukommelsen som er tæt knyttet til korttidshukommelse.
  • 4 systemer knyttet til langtidshukommelsen:
    • Semantisk hukommelse
    • Episodisk hukommelse
    • Perceptuel representations system
    • Procedural hukommelse
eksplicit implicit hukommelse
Eksplicit & implicit hukommelse
  • Eksplicit hukommelse:
    • når en aktivitet kræver bevidst erindring om tidligere aktiviteter
    • ofte forbundet med forøget hjerneaktivitet
  • Implicit hukommelse:
    • når en aktivitet fremmes ved fravær af tidligere erindringer
    • er ofte forbundet med reduceret hjerneaktivitet
deklarativ hukommelse
Deklarativ hukommelse
  • Den semantiske og den episodiske hukommelse bliver ofte betragtet som to former for deklarativ hukommelse, som en form for paratviden.
  • Semantisk hukommelse:
    • almen viden om hvordan verden er indrettet og hænger sammen
    • f.eks. viden om at ”Paris er hovedstaden i Frankrig”
  • Episodisk hukommelse:
    • erindringer om egne oplevelser
    • knytter sig ofte til tid og sted
perceptuel representation system
Perceptuel representation system

Perceptuel repræsentation system kan forstås som vores indre forestillinger.

  • Billeder vi danner for vores indre blik
  • Bearbejder ikke mening, men form og struktur
  • Komprimerer de visuelle,de auditive og de perceptuelle indtryk
    • De mentale forestillingsbilleder:
      • billedlignende repræsentationer af genstandes udseende og spatiale forhold
    • De abstrakte symbolske elementer:
      • kaldes også begreber eller kategorier
procedural hukommelse
Procedural hukommelse
  • Knytter sig til hukommelse vedrørende færdigheder som f.eks. at cykle eller svømme.
    • Det er en implicit hukommelse som benyttes ubevidst
    • Kan være svær at italesætte
    • Indlæring i den procedurale hukommelse er det ofte meget langvarigt
  • Procedural og episodisk hukommelse arbejder uafhængigt at hinanden.
    • Kan godt huske tidligere træning, men kan ikke tillære sig yderligere færdigheder inden for samme opgave
    • Kan ikke huske at man tidligere har udført opgaven, men bliver alligevel bedre og bedre over tid
skill learning og priming
Skill learning og priming
  • Under den procedurale hukommelse rangerer 2 typer af hukommelsessystemer: Skill learning og priming
  • Disse to hukommelsessystemer formodes at være forskellige fra det episodiske og det semantiske hukommelsessystem
  • Amnesi-patienter har typisk svækket episodisk og sematisk hukommelse, men har typisk intakt færdighed mht. læring og priming
  • Hvis ovenstående kan bevises, kan man udlede, at skill learning og priming ER forskellige fra det episodiske og det semantiske hukommelsessystem
skill learning indl ring af f rdigheder
Skill learning (Indlæring af færdigheder )
  • Skill learning er den gradvise læring af nye færdigheder
  • Den gradvise læring er bygget på opnåelse og forbedring af læring gennem øvelse
  • Skill learning opdeles sædvanligvis i 2:

1) Sensori-motoriske færdigheder

2) Perceptuelle færdigheder

skill learning sensori motoriske f rdigheder
Skill learning Sensori-motoriske færdigheder
  • Sensori-motoriske færdigheder relaterer til vores evne til at organisere sensoriske informationer og derefter producere en passende respons (bevægelse)
  • For at undersøge hvorvidt amnesi-patienter har svækkede færdigheder mht. indlæring af sensori-motoriske færdigheder, anvendes bl.a. mirror tracing
  • Sensori-motoriske færdigheder formodes bl.a. at være relateret til den basale ganglia, da patienter med Parkinson, Huntington og Tourettes syndrom har skader i dette område OG har svært ved at gennemføre mirror-tracing.
  • Forsøg med amnesi-patienter har dog vist, at amnesi-patienter kan gennemføre mirror-tracing tilnærmelsesvist lige så godt som kontrol-personer
  • Konklusion: læring af de sensori-motoriske færdigheder er ikke forbundet med det episodiske og semantiske hukommelsessystem
skill learning perceptuelle f rdigheder
Skill learning Perceptuelle færdigheder
  • Perceptuelle færdigheder relaterer til vores evne til at opfatte
  • For at undersøge, hvorvidt amnesi-patienters færdigheder ift. at lære perceptuelle færdigheder, testes bl.a. deres evne til at læse spejlvendte sætninger
  • Ved denne metode kan man både skelne mellem generel forbedring af læse-hastighed fra først til sidst i testen samt observere en mere specifik forbedring når patienten læser den samme gruppe ord/sætninger gang på gang
  • Amnesi-patienter forbedrer sine færdigheder både generelt og specifikt - dog er effekten ikke lige så stor ved den specifikke forbedring som hos kontrol-personer.
  • Konklusion: læring af de perceptuelle færdigheder er ikke forbundet med det episodiske og semantiske hukommelsessystem
priming i
Priming I
  • Priming er aktiveringen af en del af en specifik repræsentation i hukommelsen lige før en handling
  • Når priming måles, præsenteres en person eksempelvis først for en liste med ord. Derefter få personen en anden liste med halve ord, hvoraf nogle er dele af de ord, der var på den første liste. Ordene på den første liste ”primer” nu personens valg af ord ved fuldførelsen.
  • Den forskel, der er i hastighed/nøjagtighed mellem at fuldende ord, der var at finde på den første liste og helt nye ord kaldes priming effekten.
  • De hjernestrukturer, der har været aktiveret i forbindelse med en kognitiv proces, forbliver primet i nogen tid efter aktiveringen, og kan derfor lettere aktiveres igen.
  • Priming er altså et udtryk for implicit hukommelse, da personen ikke bevidst genkender de primede ord
priming ii
Priming II
  • En af primingens egenskaber er, at den specifikke repræsentation bedst huskes igen i den form, den blev præsenteret (auditiv - auditiv, visuel-visuel)
  • I priming tests viser amnesi-patienter sig at være på samme niveau som kontrol-pesoner
  • Tests der involverer både priming og genkaldt hukommelse (episodisk) har dog vist, at Korsakoff patienter klarer sig dårligere end kontrol-personer
  • Konklusion: priming og genkaldt hukommelse involverer forskellige områder i hjernen. Priming er ikke forbundet med det episodiske og semantiske hukommelsessystem
fors gsbeskrivelse
Forsøgsbeskrivelse
  • Labyrinten er opdelt i 3 zoner.
  • Fingerlabyrintforsøget går ud på at gennemføre en labyrint med
  • bind for øjnene hurtigst muligt med så få fejl så muligt.
  • Datamateriale:
  • fingerlabyrint C: 4 forsøgspersoner
  • fingerlabyrint D: 3 forsøgspersoner
  • Belyse forskellige former for indlæring (behaviorisme og kognitiv
  • psykologi)
korrelation mellem fejl og antal fors g for labyrint c
Korrelation mellem fejl og antal forsøg for labyrint C
  • Forsøg 1, højrehånds pegefinger, I -> U
korrelation mellem tid og antal fors g for labyrint c
Korrelation mellem tid og antal forsøg for labyrint C
  • Forsøg 1, højrehånds pegefinger, I -> U
korrelation mellem tid og fejl samt antal fors g for labyrint c
Korrelation mellem tid og fejl samt antal forsøg for labyrint C
  • Antal fejl i forhold til tid
  • Antal gennemløb i forhold til tid
  • Fejl/tid i Zoner:

zone 1 flest fejl – falder hurtigt.

zone 2 mange fejl – falder ved 5. gennemløb.

zone 3 færrest fejl – lettest?

Altså der er en tendens til at zone 1 og 3 indlæres bedst, zone 2, den midterste forekommer sværest.

korrelation mellem fejl og antal fors g for labyrint d
Korrelation mellem fejl og antal forsøg for labyrint D
  • Forsøg 1, højrehånds pegefinger, I -> U
korrelation mellem tid og antal fors g for labyrint d
Korrelation mellem tid og antal forsøg for labyrint D
  • Forsøg 1, højrehånds pegefinger, I -> U
korrelation mellem labyrint c og d
Korrelation mellem labyrint C og D
  • Labyrint D har flere fejl og længere tidsforbrug, tyder på den er sværere at indlære end labyrint C. Dog spinkelt datamateriale (3 og 4 forsøgspersoner)
  • Både for labyrint C og D ses det at zone 1 og 3 indlæres hurtigere end zone 2
  • Reliabilitet: stor, da det er laboratorieforsøg. Bias: ikke markant, men der er en del mulige fejlkilder (de beskrives senere)
  • Validitet: måler vi indlæring eller måler vi en presset person i uvant situation (bind for øjnene, måske drejes labyrinten) og på tid.

FP vil gerne gøre det rigtigt og hurtigt, FL kan påvirke udfald ved tilkendegivelser.

korrelation mellem tid og fejl samt antal fors g for fors gsperson 6 labyrint c
Korrelation mellem tid og fejl samt antal forsøg for forsøgsperson 6, labyrint C
  • Antal fejl falder markant fra 1. til 2. gennemløb (typisk træk)
  • Zone 1 og 3 fejl falder, men for zone 2 stiger fejl igen i 3. og 4. gennemløb. Tyder på zone 2 er sværere at indlære. Dog så markant stigning i fejl, kunne være en forstyrrelse udefra (bias)
  • Tid i zone 2 stiger markant ved de flere fejl
korrelation mellem fejl og antal fors g for labyrint d30
Korrelation mellem fejl og antal forsøg for labyrint D

Forsøg 2: Indgang => Udgang. Venstre pegefinger

Forsøg 3: Udgang => Indgang. Højre pegefinger

korrelation mellem tid og antal fors g for labyrint d31
Korrelation mellem tid og antal forsøg for labyrint D

Forsøg 2: Indgang => Udgang. Venstre pegefinger

Forsøg 3: Udgang => Indgang. Højre pegefinger

korrelation mellem tid og fejl samt antal fors g for labyrint d
Korrelation mellem tid og fejl samt antal forsøg for labyrint D
  • Forløbet Indgang => udgang med venstre pegefinger er hurtigere og med færre fejl gennemsnitligt end forløbet Udgang => Indgang med højre pegefinger.
  • Forløbet Indgang => udgang med venstre pegefinger er næsten fejlfrit ved første gennemløb.
  • Forløbet Udgang => Indgang kræver nogen ny indlæring.
  • Hvis der er få fejl er gennemløbstiden hurtigt.
korrelation mellem fejl og antal fors g for labyrint c fors gsperson 633
Korrelation mellem fejl og antal forsøg for labyrint C forsøgsperson 6

Forsøg 2: Indgang => Udgang. Venstre pegefinger

Forsøg 3: Udgang => Indgang. Højre pegefinger

korrelation mellem tid og antal fors g for labyrint c person 6
Korrelation mellem tid og antal forsøg for labyrint C person 6

Forsøg 2: Indgang => Udgang. Venstre pegefinger

Forsøg 3: Udgang => Indgang. Højre pegefinger

slide35
Korrelation mellem tid og fejl samt antal forsøg for labyrint C person 6 i forhold til gennemsnittet
  • Det gennemsnitlige antal fejl for forsøg 2 ved første gennemløb var 7,5 i gennemsnit og 4 for forsøgsperson 6.
  • Den gennemsnitlige tid for forsøg 2 ved første gennemløb var 28 sek. og 26 sek. for forsøgsperson 6.
  • Forsøg 2 var fejlfrit efter 7 forsøg i gennemsnit og 7 for forsøgsperson 6.
  • Udsving for enkeltpersoner bliver elimineret i gennemsnittet.
det kognitive kort
Det kognitive kort
  • Forsøgspersonerne har indlært labyrinten som et kognitivt kort
den oplevede vej i fht introspektiv oplevelse
Den oplevede vej i fht. introspektiv oplevelse

Beskrivelser af strategi og tegning fra besvarelser

Huske labyrintens forløb

- Huskede start og glemte mål – og omvendt

Forsøgte at komme op

- Fornemmelser

Tegningen: havde antal punkter og formen i hovedet

Forsøgte at danne billeder

Tegning: Ud fra det dannede billede, tid og antal forsøg

Genskabelse

  • Tælle, Længdemål; tælle 1 – 2 – 3 med tid ( ligesom i tordenvejr)
  • Bestemme form, billede i hovedet
  • I starten meget frustrerende;
  • i mellemfasen lige ved at give op, når det gik så langsomt
fejlkilder
Fejlkilder
  • Før
    • Udstreg højre/venstre hånd
    • FL ikke forberedt
    • Man har prøvet det før
  • Under
    • Indtastning i minutter/sekunder samt decimaler
    • Man snyder (kan se en smule)
    • Respons( der siges ja/nej undervejs)
    • Labyrinten glider i fht. udgangsposition
    • Larm udefra forstyrre forsøgspersonen som må starte forfra
  • Efter
    • Dataark indtastning søjler forskellig fejl/sek i fht. sek/fejl.
    • Databehandling fejl i indtastning for totaltid i fht. deltider.
behaviorisme
Behaviorisme

Pavlov(1849-1936) ”Pavlovs hunde”

Klassisk (respondent) betingning, signalindlæring

Ubetinget stimuli (naturlig stimulus - mad)

Betinget stimuli (tillært - lyd / lys signal)

Thorndike(1874-1949) ” Kat i boks”

Effektloven og lov om gentagelse = associering

Bygger på gentagelser af trails and errors (forsøg / fejl)

Handlinger, der fører til positive resultater, tenderer mod gentagelse.

Negative handlinger fører til ophør af reaktionen.

Skinner(1904-1990) ” Rotter og duer”

Instrumentel (operant) betingning

Positiv forstærkning

Negativ forstærkning

kognitiv l ring
Kognitiv læring

Tolman(1886-1959) Rotter i labyrint

Kognitive kort, mentalt kort –

En helhedsopfattelse sammensat af opfattelse, erfaring, hukommelse , tænkning og indlæring

Stimuli – ny viden – respons

Respons erstattes med kognition

Köhler(1887-1967) Abeforsøg

Sanseindtryk organiseres til meningsfulde enheder.

Indsigt i løsning af opgaver

introspektiv oplevelse sammenholdt med l ringssyn
Introspektiv oplevelse sammenholdt med læringssyn
  • Der er tale om en både behavioristisk og kognitivistisk tilgang.
  • Deltagerne får positiv respons når de er nået igennem labyrinten,
  • Ingen af forsøgspersonerne giver op – og de fleste forsøgspersoner taler om at danne et indre kort.
  • Huske labyrintens forløb
  • Huskede start og glemte mål – og omvendt
  • Forsøgte at komme op
  • Fornemmelser
  • Tegningen: havde antal punkter og formen i hovedet
  • Forsøgte at danne billeder
  • Tegning: Ud fra det dannede billede, tid og antal forsøg
  • Genskabelse
  • Tælle, Længdemål; tælle 1 – 2 – 3 med tid
  • Bestemme form, billede i hovedet
  • I starten meget frustrerende, i mellemfasen lige ved at give op, når det
  • gik så langsomt