3 videnskilder n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
3 videnskilder PowerPoint Presentation
Download Presentation
3 videnskilder

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 21

3 videnskilder - PowerPoint PPT Presentation


  • 93 Views
  • Uploaded on

3 videnskilder. erfaring : sanselig kontakt med omverden eller kropsinterne processer.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about '3 videnskilder' - oren-knox


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
3 videnskilder
3 videnskilder
  • erfaring: sanselig kontakt med omverden eller kropsinterne processer
  • tænkning: ”fra og med Kant bliver ordet 'forstand' til en betegnelse for den analyserende, diskursive tænkning …. Hos Kant er forstand evnen til at give begrebslige bestemmelser og fælde domme, hvorved sanseindtrykkene bliver forbundet (syntetiserede)” (Lübcke 1996, 137). ”… i tænkningen gentager eller strukturerer sig … en (objektivt) givet virkelighed (afbildningsteori). … tækning er … fra og med Kant bundet til den metodiske skridtfølge: begrebsdannelse, prædikation, slutning” (Mittelstrass, 1995, I, 449)
  • handling

videnskabsteori 1.3

erfaring projektarbejde
erfaring - projektarbejde

problemstilling

meningsdannelse/opdagelses-

sammenhæng (abduktion)

mening

viden

sandhed

dataindsamling: fakta,

det der er sandt om den undersøgte situation

begrundelse

Analyse af data, hypotesedannelse(induktion);afledning (deduktion)og afprøvning af konsekvenser syntese: meningsbegrundelse

videnskabsteori 1.3

konklusion

vt retninger
Vt-retninger

Erfaring  empirisme  positivisme, logisk empirisme

Tænkning  rationalisme  kritisk rationalisme

Handling  pragmatisme  sproghandlings-teori, konstruktivisme

videnskabsteori 1.3

erfaring

Fx ’Sokrates døde i år 399 f.v.t.

erfaring

Aristoteles 384-322 f. Kr.

Aristoteles knytter e. sammen med vort fortrolige kendskab til det særegne, dvs. modsat det almindelige, typiske

Dagligdagsopfattelse: fortrolighed med et emne eller en bestemt art handlinger, uden at denne fortrolighed behøver at være forbundet med en teoretisk viden

Fx ’alle mennesker dør på et tidspunkt.

videnskabsteori 1.3

erfaring naturvidenskab
Erfaring - naturvidenskab

Bacon, Galilei:

e. = metodisk kontrollerede observationer og eksperimenter

Empirister (Locke, Berkeley, Hume):

e. løsrives fra sin tidligere forbindelse med menneskelige arbejds- og handlingssammenhænge; der fører til opfattelsen

e. = sansedata

videnskabsteori 1.3

sansedata

’= df.’ skal læses som ’er defineret som’ eller ’betyder det samme som’

Det empiriske bevidsthedsindhold skelnes fra bevidsthedens, dvs. tænkningens, form.

sansedata

s. = df. det sansemæssigt givne, teoriløse sanseoplevelser

s. = df. bevidsthedens stof eller indhold

Locke: bevidsthed er en tabula rasa (tom tavle) der venter på at der bliver skrevet på.

Empirister: al bevidsthedsindhold kommer fra sansedata (sanseindtryk)

Tænkningens former er: fatte sanselige informationer under begreber; tilskrive sansningens genstand egenskaber/relationer i form af påstande; relatere påstandes informationer til hinanden i form af slutninger. Med disse tænkningsformer beskæftiger sig bl.a. logik.

videnskabsteori 1.3

sansning perception
Sansning, perception

Sansning er ikke det samme som perception! (jf. bevidsthedsmodel fra vt1.2-slides)

Perception er sansning (sansedata) forarbejdet til meningsfuld oplevelse

Husk: forskel mellem bare at se et eller andet og at se noget bestemt (jf. dalmatinereksempel fra 1. Møde)

videnskabsteori 1.3

genstand pr dikat kendsgerning

Det er fx en kendsgerning at drengen i den viste situation har lyst hår og at cursoren bevæger sig på computerskærmen.

Genstand, prædikat, kendsgerning

Empiriske data er sansbare informationer omkring en eller anden type genstande med bestemte egenskaber og relationer i bestemte (rumlig og tidslig fastlagte) situationer.

Har en genstand en bestemt egenskab eller relation i en bestemt situation, så er det en kendsgerning.

videnskabsteori 1.3

velse indsamling og bearbejdelse af data
Øvelse: indsamling og bearbejdelse af data

Med udgangspunkt i øvelsesteksten: valg og markér de tekstpassager der nærmere skal undersøges (analyseres) i forbindelse med problemstillingen. Gem dataene og distribuer dem til alle gruppemedlemmer.

Overvej (og skriv en liste om) hvilke(n) metode(r) der skal anvendes til analyse af de valgte data (=tekstpassager).

Overvej (og skriv en liste om) hvilke(n) teori(er) der formodes at kan forklare de forventede analysepåfund.

Overvej (og skriv en liste om) hvilke(n) metode- og teorilitteratur der skal søges.

Check arbejds- og tidsplan (fra værksted 1.2) mhp. de bearbejdede data. Fordel arbejdet mellem gruppemedlemmerne.

videnskabsteori 1.3

f nomenologisk velse forskel mellem f nomen og fordom
*Fænomenologisk øvelseforskel mellem fænomen og fordom

Fænomenologi skelner mellem fænomen som det vi faktisk oplever (sanser, tænker) og mening eller interpretation dvs. hvordan vi forstår vores oplevelse. Viden har fænomenologisk set sit grundlag i fænomenet, ikke i dets interpretation. Vi kan ikke tage fejl i vores oplevelser, men vi kan på mange forskellige måder tage fejl i vore meningstilskrivelser til disse.

Fælles øvelse: kik på det efterfølgende billede og prøve at finde ud af hvad billedet handler om (= billedets overordnede mening). Undersøg derefter hvordan din mening om billedet hænger sammen med hvad du faktisk ser.

videnskabsteori 1.3

empirisme
*empirisme

Klassisk (19. årh.) empirisme og positivisme (Comte, Mill, Mach): vore teorier om verden skal kunne efterprøves gennem et direkte møde med rene sanseindtryk

Moderne (20. årh.) empirisme (Schlick, Carnap, Neurath, Jørgensen, Hempel): fører alle (videnskabelige) teorier tilbage til en række simple udsagn (basissætninger).

Ifølge moderne empirisme skal en undersøgelses data beskrives vha. basissætninger, dvs. vha. en teorifri beskrivelse af sansedata

eks.: 'Den 28.9.1930 klokken 22.00 ses en viser at stå ud for tallet tre'

videnskabsteori 1.3

teorisprog iagttagelsessprog
*Teorisprog, iagttagelsessprog

Teorisprog = formulering af (en empirisk videnskabs) love og hypoteser; skal begrundes

Består af: matematiske, logiske udtryk og (den pågældende empiriske videnskabs) teoretiske termer (fx atom, energi, jeg'et, inflation, fonem)

Iagttagelsessprog = beskrivelse af data, fungerer som grundlag for teorier

Består af: iagttagelsestermer = betegnelser for iagttagelige objekter (fx Månen, Danmarks p.t. kronprins) og begreber (fx blå, hård, varm)

videnskabsteori 1.3

tilordnings korrespondensregler
*tilordnings/korrespondensregler

Regler der forbinder teoretiske påstande (teorisprog) med erfaringspåstande (iagttagelsessprog).

= regler for oversættelse af påstande med teoretiske termer (fx energi) til påstande med termer for observerbare eller kvantitative (= målbare) størrelser (fx temperatur)

Carnap: teoretiske love forholder sig til empiriske love på samme måde som empiriske love forholder sig til singulære fakta.

videnskabsteori 1.3

empiriske love induktion
*Empiriske love,induktion

Empirisk lov = generalisering af observerbare fakta

eksempel

1. Trin: hver gang en (bestemt) jernstang opvarmes, så udvider den sig

2. Trin: alle jernstanger udvider sig, hver gang de opvarmes

3. Trin: alle metaller udvider sig ved opvarmning

4. Trin: alle faste legemer udvider sig ved opvarmning

videnskabsteori 1.3

teoretiske love
*Teoretiske love

Teoretisk lov = påstand der forklarer empiriske love – fx faste legemers varmeudvidelse gennem molekylebevægelser (atomteori)

Teoretiske love gør det også muligt at aflede nye empiriske love.

Teoretiske love er ikke generaliseringer af empiriske love.

Teoretiske love er hypoteser.

videnskabsteori 1.3

teoretiske loves begrundelse verifikation
*Teoretiske loves begrundelse,verifikation

Teoretiske love begrundes indirekte.

1. Trin: udlede empiriske love fra de teoretiske

2. Trin: efterprøve empiriske love gennem observation af singulære fakta

Eksempel!!!

videnskabsteori 1.3

verifikation jf vt1 1 slides
*Verifikation(jf. vt1.1-slides)

1. Efterprøvning; systematisk undersøgelse af en sætnings (teoris, hypoteses) sandhed.

2. Bevis; påvisning af sandhed.

direkte v. er v. af en observationssætning med henvisning til den pågældende iagttagelige omstændighed.

indirekte v. er v. af en sætning via direkte v. af en el. flere observationssætninger, hvoraf sætningen følger.

videnskabsteori 1.3

verifikationseksempel
verifikationseksempel

Her =

Verifikationseksempel for påstand her er en hund(direkte)

og her findes hunde(indirekte); x (HUND(x)  HER(x))

videnskabsteori 1.3

falsifikationseksempel
falsifikationseksempel

Her =

Falsifikationseksempel for påstanden her er en kateller her findes katte

videnskabsteori 1.3

velse til analysev rksted
*øvelse (til analyseværksted)
  • Undersøg i gruppe øvelsesteksten mhp. termernes og påstandenes empiriske eller teoretiske karakter.
  • Findes der teoretiske termer? Hvis ja, hvilke?
  • Findes der empiriske termer? Hvis ja, hvilke?
  • Findes der observationstermer? Hvis ja, hvilke?
  • Indeholder teksten observationspåstande, empiriske love, teoretiske love? Hvis ja, hvilke?

videnskabsteori 1.3