1 / 23

Fiskeindeks til vandløb

Fiskeindeks til vandløb. Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Anders Koed, Jan Nielsen og Stig P edersen. Økologisk status i vandløb. DVFI. Udvikling i løbet af 2014. DVPI. DFFV. Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV).

ocean
Download Presentation

Fiskeindeks til vandløb

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Fiskeindeks til vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Anders Koed, Jan Nielsen og Stig Pedersen

  2. Økologisk status ivandløb DVFI Udviklingiløbetaf 2014 DVPI DFFV

  3. Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV) • I Danmark startede processen henimod et fiskeindeks til vandløb i 2011. • Da processen blev startet relativt sent var den europæiske interkaliberingsproces afsluttet på dette tidspunkt. • Interkaliberingen er en øvelse hvor alle de nationale indeks fra de forskellige medlemslande holdes op mod et ”Common Index” samt miljøvariable og derved enten godkendes eller afskrives.

  4. DFFV • Den afsluttedeinterkaliberingsprocesbetød at muligheden for at DK kunnebydeind med et nytindeks for begrænset. • Detblevderforbesluttet at undersøgeomalleredeeksisterende og interkaliberedeindeksfraandrelandekunneanvendesi DK.

  5. DFFV • Et fælles Europæisk Fiskeindeks (EFI+) og et Litauisk Fiskeindeks (LZI) blev valgt til afprøvning under danske forhold.

  6. DFFV • Afprøvningen viste, at LZI var bedst og responderede som forventet ift. nogle væsentlige påvirkninger (data renset for udsætninger anvendt). • Ikke muligt med eksisterende datagrundlag at beregne ift. spærringer, men vurderes også at afspejle denne påvirkning.

  7. DFFV • Ogsåsammenhængmellem LZI-værdi og tæthedenaførreder.

  8. DFFV • En justeringaf LZI ift. naturgivneforskelleiartsforekomstmellemØst-Vest blevundersøgt. Ikkegrundlag for en Øst-Vest justering, bla. baseretpåudsætninger, begrænsetforekomst og lavfangsteffektivitet.

  9. Det litauiske fiskeindeks (LZI) består af følgende trin: • Fangsten inddeles i 4 grupper: • Tolerante og intolerante arter (over for habitat og ilt) • Rheophile arter. • Lithophile arter. • Omnivore arter. • Derefter udregnes følgende indikatorer: • antal intolerante arter • % af individer af lithophile arter • % af antal lithophile arter (af totalt antal arter) • % af individer af tolerante arter • % af antal tolerante arter (ud af total antal arter) • antal rheophile arter • % af individer af omnivore arter • Vandløbene inddeles i type efter størrelse • Indenfor hver vandløbstype sammenlignes de udregnede indikatorværdier med værdier fra tilsvarende referencevandløb. • Forskellen mellem referenceværdien og den aktuelle udregnes for alle 7 indikatorer og forskellene kombineres til 1 indeksværdi. DFFV • Dermed grundlag for at “godkende” LZI til brug i DK

  10. DFFV • Men…… • Da LZI er baseret på den relative forekomst af forskellige arter kan der ikke udregnes en værdi hvis kun 1 art. Og ved kun 2 arter tilstede er værdien meget usikker. • Vandløb med kun 1-2 arter er naturligt meget almindelige i DK (mange af vores små vandløb) hvorfor brug af LZI udelukker beregning af indeksværdi for disse. • Derfor besluttet at ny-udvikle et indeks specielt til disse artsfattige vandløb.

  11. Udvikling af nyt indeks • Skalanvendesivandløb med fåarter (ca. 75 % afdanskevandløb) og baserespåmestalmindelige art idisse – ørreden. • Udvikletvha. data fra DTU-Aqua’s database indsamlet under udarbejdelseafudsætningsplaner (ialt 2072 observationereranvendt). • Data for ørredyngelerupåvirketafudsætninger og disseanvendes – altså et ”single-metric” indeks.

  12. Udviklingafnytindeks • Der blevarbejdet med 3 påvirkningsvariable – de fysiskeforhold, spærringer og vandkvalitet – de væsentligste for ørredyngelivandløb. • Førstetrinvarderfor at undersøgesammenhængemellemyngeltæthed, fysisktilstand, spærringer og vandkvalitet.

  13. Udviklingafnytindeks • Fysisktilstand

  14. Udviklingafnytindeks • Spærringer

  15. Udviklingafnytindeks • Spærringer - GudenåenvedVoervadsbro

  16. Udviklingafnytindeks • Vandkvalitet • Dermed en indikator der direkteafspejlerhabitatforringelser, spærringer og vandkvalitet – opfylderdermed de grundlæggende EU kravtil et brugbartindeks

  17. Udviklingafnytindeks • Fastsættelseafgrænseværdi • 160 yngel/100 m2 • og grænser

  18. Udviklingafnytindeks • Og endelig en års-korrektionsfaktor da “single-metric” indeksermegetfølsommeoverfornaturlig variation idet der måles (yngeltæthed). • Den naturlige variation iyngeltæthederfratidsserierudregnettil at være op til 30%. • Dermedarbejdesderfor med de angivnegrænsermellemtilstandsklasserne +/- 30%.

  19. DFFV • Der findesdermed et fiskeindeks der beståraf 2 ben: • 1) Hvisvandløbeterrelativtartsrigt (3 ellerflerearter) anvendes et alleredeinterkaliberetindeksudvikletiLitauen- DFFVa • 2) Hvisvandløbeterartsfattigt (2 ellerfærrearter) anvendes et nyudvikletdanskindeks der baserespåtæthederaførredyngel- DFFVø • Typologienangiverhvilket del-indeks der skalanvendes.

  20. DFFV

  21. DFFV • Opsummering: • Vi har et fiskeindekstilvandløb der dækkerlangt de flestedanskevandløb. • Indeksetkananvendestilbedømmelseaf den økologiskekvalitetsammen med invertebrater og planter. • Der mangler dog en afklaringpå en evt. godkendelse/interkaliberingafDFFVø.

  22. Tak for opmærksomheden!

More Related