VvsPuls

1. VvsPuls Benny Wielandt, TEC Gladsaxe Niels Poulsen, VVSU

2. VvsPuls: http://asp.vvsu.dk/vvspuls

3. VvsPuls: Læring og IKT 1

4. VvsPuls: Læring og IKT 2

5. Misopfattelser om e-læring • Idéen om at den lærende via e-læring får lettere ved at unddrage sig sine forpligtelser. • Opfattelsen af at e-læring ikke er rigtig læring fordi den ikke rummer en lærers fysiske tilstedeværelse. • Myten om at e-læring kun er for de unge. • Mistanken om at de der tilbyder e-læring gør det for at spare penge.

6. Elektroniske praksisfællesskaber Elektroniske praksisfællesskaber har fire særlige udfordringer: • Den tekniske udfordring er at sikre at IKT ikke blot skal gøre information tilgængelig for os men skal hjælpe deltagerne i fællesskabet til at tænke sammen. • Den sociale udfordring er at udvikle fællesskaber der deler viden, men fortsat bevarer tilstrækkelig tankemangfoldighed til at opmuntre til nytænkning og ikke blot til kopiering. • Den organisatoriske udfordring er at vores institutioner skal sikre et miljø som oprigtigt værdsætter denne vidensdeling. • Den personlige udfordring er man skal være åben for andres ideer, være villig til at dele sin viden, og bevare sit begær for viden.

7. Livslang læring Aktuel udvikling indenfor livslang læring er, udover en øget brug af IKT, især præget af følgende : • Individualisering, herunder læring i eget tempo. • Ansvar for egen læring, vægt på pligt til og muligheder for at opsøge og behandle informationer. • Læringen skal kunne foregå i forskellige miljøer på forskellige tidspunkter. • Den fremmes af fysiske og organisatoriske rammer, der giver mulighed for at arbejde selvstændigt det ene øjeblik, samarbejde med andre det næste, hente sin inspiration et sted og sin vejledning et andet sted.

8. E-læringens parametre 1 Portræt af den gode e-læringselev: • Selvmotiveret og selvdisciplineret. • I stand til og villig til at samarbejde med andre lærende og med undervisere. • I stand til at blive en kritisk tænkende person, og med evne til at reflektere. • Accepterer at læring kan finde sted når som helst og hvor som helst. Den effektive elevstøtte: • Teknisk understøtning og forberedende læring. • Er centreret om den lærende med rådgivning, biblioteksstøtte, protokoller, registrering, opgavedepot,…..

9. E-læringens parametre 2 Den effektive online-underviser: • Åben og ærlig. • Fleksibel. • Skaber ejerskab hos den lærende. • Tilgængelig/tilstede. Det veldesignede kursusprogram: • Matcher undervisningsplanen/uddannelsesplanen. • Let tilgængeligt. • Skaber sammenhæng. • Imødekommer forskellige læringsstile og –kulturer. • Er fokuseret på den lærende.

10. E-læringens parametre 3 • I et e-læringsrum skal eleven kunne finde undervisningsplanen som var planen et landkort. • Læreren skal forklare geografien. Hvor er opgaverne? Hvor er forbindelsesvejene? Hvad er tidsrammen? • Muligheden for nærlæring er det største potentiale forbundet med IKT. • Det er ikke kun færdighedsorienterede kvalifikationer der bliver målet for arbejdskraftens værdi. Det er også de personlige kompetencer – hvor personerne skal anvende deres færdigheder i nye ukendte praktiske sammenhænge.

11. E-læring skaber nye kompetencer • IKT fjerner barrierer skabt af tid og sted. Vi kan nu modtage og levere viden hvor og når som helst. Nu skal vi beherske det at selektere og benytte denne information. • I e-læring har den lærende selv ansvar for at navigere sig gennem aktiviteterne, og skal vælge hvilke elementer der skal gennemføre og i hvilken rækkefølge. Den lærende der føler kontrol over sin læring tager et større ansvar, og læringen er mere effektiv. • Den lærende der benytter nettet til at diskutere, undersøge og problemløse udvikler sin kritiske tænkning, problemløsningsevne og kreativitet. • E-læring præsenterer den lærende for en verden af faktiske data. Hermed bliver læringen aktuel og konkret.

12. VvsPuls: Den idéelle slutbruger 1 • Kan benytte en bred vifte af IKT-medier og -ressourcer til dirigerede og individuelle læringsaktiviteter og i forbindelse med arbejdsliv og privatliv. • Kan kommunikere ansvarligt og positivt via IKT (e-post, chat, konferencer) og kan benytte passende terminologi. • Kan udarbejde passende opgaveløsninger via IKT med og uden støtte fra lærere og elevpartnere. • Kan foretage begrundede valg blandt forskellige IKT-systemer, -ressourcer og –ydelser. • Kan rutinemæssigt og effektivt benytte online informationskilder.

13. VvsPuls: Den idéelle slutbruger 2 • Kan vurdere nøjagtighed, relevans, anvendelses-muligheder, fuldstændighed og partiskhed af elektroniske informationskilder. • Kan diskutere fordele og ulemper i brugen af IKT i hverdagen. • Har kendskab til aktuelle ændringer i informationsteknologier og den effekt som dette kan få i arbejdet og i samfundet som helhed. • Kan identificere muligheder og begrænsninger i nuværende og opstående IKT-teknologier, og kan vurdere disses potentialer til at løse personlige behov, arbejdsstedets behov og eget behov for livslang læring.

14. Læringsteorier bag VvsPuls • Konstruktivisme og konstruktionisme (Piaget/Papert) • Social praksisteori (Lave & Wenger) • Situeret læring (Lave & Wenger) • Læring gennem deltagelse i og på tværs af praksisfællesskaber (Wenger)

15. Konstruktivisme og konstruktionisme • Seymour Papert definerer konstruktionisme således: ”Vi forstår ”konstruktionisme” som indeholdende men også bredere end begrebet ”konstruktivisme”. • ”Konstruktivisme” er teorien om at viden bygges af den lærende og ikke leveret af læreren. • ”Konstruktionisme” er den bredere idé om at dette sker med større held , når den lærende engageres i konstruktion af noget eksternt eller i det mindste deleligt, et softwareprogram, et sandslot, en maskine, en bog. • Dette giver en cyklus hvor vi først internaliserer noget som er udenfor, hvorpå vi eksternaliserer noget der er indenfor” (Seymour Papert 1990). Constructionist Learning, p. 3)

16. Social praksisteori Laves og Wengers hovedpunkter i situeret læring og social praksis: • Læring bør ses som et fænomen, der foregår igennem deltagelse i enhver praksis. • Og læring kan derfor betegnes som situeret fordi/når den bliver knyttet til denne deltagelse i praksis. • Viden er ikke kun abstrakt, men er konkret knyttet til menneskelige handlinger i praksis. • Viden – det ”man ved” – ses som handlemuligheder og ikke kun ”besiddelse af viden”. • Individer udvikler/udvider deres handlemuligheder gennem deltagelse i social praksis.

17. Jean Lave & Etienne Wenger:Situeret Læring (1991) • Transfer - den erhvervede viden er anvendelig i anden kontekst i ”den virkelige verden”. • Læring opstår gennem situeret/forankret deltagelse i praksis. • Læring er kontekstuel og ikke en særskilt aktivitet. • Læring er en aktiv og personlig proces. • Læring giver adgang – giver mulighed for deltagelse. • Situeret læring giver kvalitet i forståelse, via kvantitet i valg af/blandt aktiviteter. • Læring er transformation af fakta, at undersøge og opdage sammenhænge. • Læring veksler mellem instruktion og konstruktion.

18. Etienne Wenger (1998):Praksisfællesskaber (Communities of Practice) Centrale dimensioner for praksisfællesskabet: Man deltager i og på tværs af praksisfællesskaber : • i et fælles projekt og formål, • i et gensidig engagement og forpligtelse, • i en fælles referenceramme og repertoire. Forudsætninger: Noget fælles at deltage i og om • Noget er tingsliggjort, fremstillet ud fra eksisterende praksis: Ritualer, traditioner, historie, metoder, bygninger og mennesker.