Fremlæggelsen

3. Fremlæggelsen • Problemstilling • Parkforvaltningen i den kommunale struktur • Parkpolitik son begreb • Øvrige grønne dokumenter • Anvendt parkpolitik • Friluftsrådet • Diskussion • Konklusion • Perspektivering • Svagheder

4. Problemstillinger • Den grønne ressource er ikke politisk prioriteret • Hvem har ansvaret for at sikre den grønne ressource på det strategiske niveau • Friluftsrådet har de politiske hensigtserklæringer og forslag til løsninger, men mangler kontakten til Kommunerne omkring den grønne ressource

5. Problemformulering Hvordan kan Friluftsrådet bruge begrebet parkpolitik som et redskab til at opfylde deres politiske mål for byens grønne områder?

6. Parkforvaltningen i den kommunale struktur • Parkforvaltningens opgaver: midler og mål • Lav priotering = få ressourcer • Parkpolitik som redskab

7. Parkpolitik som begreb 1931 – parkpolitik i sogn og købstad C. Th. Sørensen

8. Parkpolitik som begreb 1984 - Parkpolitik Andersson et.al.

9. Parkpolitik som begreb 2000 – Grønne stæder Elgstrøm & Svendsen

10. Parkpolitik som begreb 2004 - Servicekonceptet HelPark Randrup et. Al. • Værdigrundlag • Visioner • Målsætninger

11. Parkpolitik som begreb

12. Øvrige grønne dokumenter

13. Anvendt parkpolitik Til kommunens parkforvaltning I forbindelse med den afsluttende projektrapport i faget Parkforvaltning på KVL har vi nogle spørgsmål om plejen og udviklingen af de grønne områder i større kommuner. Spørgsmål: • Har kommunen en selvstændigt formuleret parkpolitik eller grøn strategiplan, og er den politisk vedtaget? 1a. Hvis nej, hvad er så forvaltningens grundlag for udviklingen af de grønne områder (hensigtserklæringer i kommuneplanen, uformulerede tanker i forvaltningen, grønt tema i kommuneplanstrategien, etc.)? • Hvad er kommunens værdigrundlag for arbejdet med de grønne områder, og hvad er de væsentligste parkpolitiske opgaver? • Hvad er kommunens vision for udviklingen af de grønne områder i relation til f.eks. borgerne, miljøstyring, natur- og kulturbeskyttelse, etc.? • Hvad er kommunens konkrete målsætninger for plejen og udviklingen af de grønne områder pt.? I må selvfølgelig gerne henvise til planer eller andre dokumenter i besvarelsen, om muligt gerne vedlagt. Og så er uddybende kommentarer til de enkelte spørgsmål naturligvis meget velkomne. Da vi har en meget kort projektperiode, vil vi gerne bede om en hurtig tilbagemelding, helst inden den 28. april. På forhånd tak, Jens Pouplier Thomas Hørby Andersen Peter Kaas Nielsen

14. Anvendt parkpolitik

15. Anvendt parkpolitik Parkpolitik ifølge HelPark • Værdigrundlag • Visioner • Målsætninger Strategi

16. Anvendt parkpolitik

17. Friluftsrådet Indsatsområder, Kampagner og projekter

18. Friluftsrådet Friluftsrådets påvirkningsmuligheder

19. Friluftsrådet Friluftsrådets initiativer og forslag til forbedring af byens grønne områder Sikre og udvide adgangsmulighederne til byens grønne områder • En integreret trafik- og arealplanlægning, herunder etablering af sammenhængende stier imellem byens grønne områder og til de bynære områder, samt etablering af menneskepassager ved vej- og trafikanlæg. • Kommunal hjælp til planer, der giver udvidet adgangs- og færdselsret i større områder, med stianlæg gennem bebyggelsernes baggårde og lignende. • Åbne de kommunalt ejede friarealer i skoler og institutioner, samt idrætsanlæg for brug udenfor normal åbningstid, og indrette dem så de tager højde for en mere alsidig og varieret brug. • Sikre offentligheden udvidet adgangs- og opholdsret på de offentligt ejede landbrugsarealer og skove tæt ved byen, og sikre disse rettigheder ved klausulering i forbindelse med salg eller bortforpagtning, samt informere om mulighederne for at benytte arealerne til friluftsliv side om side med den egentlige forst- og landbrugsmæssige drift.

20. Friluftsrådet Friluftsrådets initiativer og forslag til forbedring af byens grønne områder Fastholde, udvide og forbedre byens grønne områder • Hindre inddragelse af byernes grønne områder ved at indføje en særlig paragraf om fredning af byens grønne områder i Naturbeskyttelsesloven. • Indføre bestemmelser i lovgivningen som sikrer tilfredsstillende udendørs arealer ved nye boligområder, f.eks. minimumprocent udlæg af grønne områder ved nybyggeri. • Forhindre at det bynære land bliver fyldt op med diverse anlæg ved at fastholde en restriktiv administration af zonelovgivningen, samt sikre en flersidig anvendelse af både natur- og produktionslandskabet i forvaltningen og planlægningen af det bynære landskab. • Udarbejde statslige vejledninger og anbefalinger for omfanget af grønne områder i byerne, herunder ideelle afstandskriterier fra bolig og arbejdsplads til rekreative arealer i byen med særlig fokus på de svage grupper, samt skabe grønne forbindelser / korridorer i byområderne gennem lokal- og kommuneplanlægningen. • Sikre bedre udendørs faciliteter, grønne legepladser og grønne skolegårde, samt iværksætte og støtte grønne, pædagogiske initiativer, bynære naturskoler og bynær naturvejledning, samt forskning i børns vilkår. • Fortsat støtte tiltag med det formål at sikre, forbedre og udvikle de rekreative muligheder i byen, herunder forskning i børnenes vilkår, sundhedsfremmende tiltag og borgerinddragelse i forvaltningen i relation til forskningsfeltet ”byens grønne områder”. • Sikre udviklingen af naturen i byen gennem en mere bevidst parkforvaltning og etablering af en bynaturforvaltningspulje på Finansloven. • Udarbejde et idé- og inspirationsmateriale om borgernes engagement i byens grønne områder, eller at Miljøministeriet udarbejder en vejledning, samt støtte forskning i borgerinddragelse. • Udarbejde parkpolitiske strategiplaner i alle danske byer med særlige afsnit om friluftslivet vilkår, gerne indenfor rammerne af en statslig politik. • Gennemføre et praktisk udredningsarbejde om mulighederne for at sikre og udvikle byens grønne områder, ved etablering af et samarbejdsforum bestående af relevante organisationer og myndigheder i Miljøministeriets regi.

21. Friluftsrådet Friluftsrådets muligheder • få staten til at formulere en overordnet parkpolitik • Påvirke kommunerne igennem et samarbejdsforum • Lovgivnings sikre den grønne ressource

22. Diskussion • Parkpolitik • Kommuner • Friluftrådet

23. Konklusion • Banen er kridtet op • Dårlig sammenhæng imellem visioner og målsætninger • Gode vejledninger har effekt • Formulering af værdigrundlag, visioner og målsætninger

24. Eksempel på en parkpolitik for X-købing Værdigrundlag: • Holdning: X-købings grønne friarealer har stor værdi for befolkningens sundhed, almene trivsel og muligheder for rekreation, og grønne elementer er med til at øge kvaliteten af x-købings veje, gader og byrum. Et grønt image øger X-købings attraktion for byens borgere, nuværende som kommende. • Status: En overordnet beskrivelse af de eksisterende grønne områder i X-købing, med vægt på deres sammenhæng, indhold og kvaliteter.

25. Eksempel på en parkpolitik for X-købing Vision -X-købing vil: • fastholde, udvide og forbedre byens grønne områder. Målsætninger - X-købing vil: • Sikre eksisterende grønne områders fortsatte eksistens i forbindelse med byfortætning og trafikanlæg. • Fastholde de grønne områders fremtræden i overensstemmelse med den æstetiske og kulturhistoriske sammenhæng som de indgår i. • Sikre nye grønne områder i forbindelse med udlæg af nye boligområder • Skabe nye grønne områder ved omlægning af tidligere industriarealer og lignende restarealer. • Sikre en høj biodiversitet i de grønne områder. • Indrette eksisterende og nye grønne områder så de tilgodeser mange aktiviteter i overensstemmelse med brugernes behov.

26. Perspektivering • Konsekvenser af en vedtaget parkpolitik • Kommune sammenlægninger = flere ressourcer og nye opgaver

27. Metodiske usikkerheder • Generalisering af kommunerne • Tesen om strategisk sammenhæng • Tolkning af kildemateriale