Fokusgruppeinterviews

1. Fokusgruppeinterviews Ved Adjunkt i Sociologi AAU, Anders Petersen Introduktion Fokusgruppeinterviews – lidt historik Fokusgruppeinterviews i sociologien – styrker og svagheder, design og afrapportering Tricks of the trade Moderatorrollen Etiske overvejelser Fokusgruppeinterviews som emancipation Afslutning

2. Fokusgruppeinterviews Ad 1: Introduktion - forskningsinteresser • Sociale Patologier – særligt stress og depression • Anerkendelsesteori – Charles Taylor og Axel Honneth • Samtidsdiagnoser – modernitetsteori • Kritisk teori – lidt allround • Afstandardisering – teoretisk og empirisk • Fokusgruppeinterviews – pædagoger og kritik

3. Fokusgruppeinterviews Ad 2: Fokusgruppeinterviews – lidt historik. • Ikke nogen ny metode inden for samfunds- og socialvidenskaberne – nogle af de første beskrivelser af metoden findes i E.S. Bogardus The Group Interview fra 1926. • Det klassiske værk er The Focused Interview fra 1956 af Robert Merton, Majorie Fiske og Patricia Kendall. • Merton et al. opererede imidlertid med en snæver forståelse af fokusgruppeinterviews: De skulle bruges til at ”måle” folks reaktioner på stimulus-materiale såsom film, radio og skrevne manuskripter. • Derudover anvendte forfatterne ikke metoden i noget synderligt empirisk omfang.

4. Fokusgruppeinterviews • Derfor – således lyder Morgans (Focus Groups in Qualitative Research 1997) tese – forsvandt metoden også i næsten 3 årtier fra samfunds- og socialvidenskaberne. • Metoden dukker dog op rundt omkring – ex Hochschilds (1983) fokusgruppeinterviews med stewardesser i The Managed Heart. • Men i det studie bliver metoden nærmest kun brugt som en slags bekvemmelighed. • Derimod overtages metoden i en periode af marketing- og reklameindustrien.

5. Fokusgruppeinterviews • Ser vi på en definition denne industri benytter sig, kan vi bagefter sammenligne med den, der oftest benyttes i sociologien. • ”An advertiser, advertising agency, or a political entity (aspirant, incumbent, party, administration etc.) feels that he/she/it needs help in selling a product, a service, or him/her/or itself [...] A focus group, in essence, is a small, temporary community, formed for the purpose of the collaborative enterprise of discovery. The assembly is based on some interest shared by the panel members, and the effort is reinforced because panelists are paid for the work” (Tempelton 1994: 3-4).

6. Fokusgruppeinterviews • Karakteristika ved brugen af fokusgruppeinterviews: Et produkt/person/ide/service skal sælges og folk for penge for at deltage i interviewene! • Kender det fra industrien, der benytter metoden som testværktøj – har selv været med i fokusgruppeinterviews om lanceringen af en ny dufteserie (der ikke var særlig god). • Kender det også fra New Labour – Tony og Tony benyttede metoden flittigt til at måle folks reaktioner på den Tredje Vej.

7. Fokusgruppeinterviews Ad 3. Fokusgruppeinterviews i sociologien • En meget anvendt – bred - definition: ”This chaper defines focus groups as a research technique that collects data through group interaction on a topic determined by the researcher” (Morgan 1996: 130). • Fokusgrupper benyttes til dataindsamling • Interaktionen i gruppediskussionen er kilden til data. • Dvs., at respondenterne opfordres til at tale med hinanden, stille hinanden spørgsmål, udveksle anekdoter og kommentere på hinandens erfaringer og meninger, være kritiske overfor hinanden angående det tema samtalen drejer sig om.

8. Fokusgruppeinterviews • Pointen med fokusgruppeinterviews er, at denne gruppeproces/gruppedynamik giver forskeren mulighed for at udforske/afdække/identificere gruppenormer, meninger, standpunkter, ideer, praksisser osv., der emergerer om et givent emne eller tema. • I forlængelse heraf giver fokusgruppeinterviews indsigt i forskellige former for kommunikation: • Hvordan benyttes jokes, anekdoter, drillerier, og forskellige argumentationsformer, narrativer ex. på en arbejdsplads i hverdagen, og hvad fortæller det om hvad folk erfarer, opfatter og oplever, og hvordan de håndterer disse erfaringer, opfattelser og oplevelser. • Fokusgruppeinterview er en god metode til at studere og identificere dominerende gruppenormer, værdier, arbejdspladskulturer osv., da den udelukkende eftersøger gruppens fortolkninger og ikke en enkeltpersons. Hvordan skabes/konstrueres disse og hvordan opretholdes disse imod nye normer, værdier osv.

9. Fokusgruppeinterviews • Fokusgruppeinterviews giver indsigt i, hvordan viden artikuleres, etableres og stadfæstes i en bestemt gruppe. Ex – hvilke former for information censureres eller artikuleres i en given gruppesammenhæng. Hvilken form for viden er tilladt at dele med andre! • Forskeren spiller en aktiv rolle i at skabe den gruppediskussion, der genererer data. • Fokusgruppeinterviews – i særlig grad med denne brede definition i ryggen – har vist sig at være en frugtbar metode ift. en bred vifte af sociologiens områder: Medicinsk sociologi, kriminologi, politisk sociologi, arbejdssociologi etc. Er der nogen grænser? • Særlige områder: Linke sociologisk forskning med familieplanlægning og HIV/AIDS – altså en del af et socialpolitisk indsatsområde. • For at ”give stemme” til marginalisrede grupper og ”empower” dem! • Fokusgruppeinterviews som emancipationsproces (mere senere).

10. Fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterviews i forhold til og i kombination med andre metoder. • Fokusgruppeinterviews vs. deltagerobservation. • Fordel: Mulighed for at observere megen interaktion omkring et givet emne i en begrænset tidsperiode. • Ulempe: Fokusgruppesettingen er ”unaturlig” i modsætning til deltagerobservationssettingen. • Fordel: Fokusgruppeinterviews er en ”hurtig” dataindsamlingsmetode. • Ulempe: Den er begrænset ift. hvilken interaktion, der kan observeres og styret ift. denne interaktion af moderatoren. • Kan naturligvis benyttes i kombination med – enten før eller efter!

11. Fokusgruppeinterviews • Fokusgruppeinterviews vs. interviews. • Fokusgruppeinterviews giver brede – interviews dybde. • Fordel: Igen - interaktionen omkring et givent emne. • Ulempe: Ikke så meget kontrol over interviewsituationen – og mindre tid til den enkelte respondent. • PS: Det kan dog også være en fordel! Hurtige data-flow mellem deltagerne – ”løs” interaktion • Fordel: Akkumulerede ytringer, normer, praksisser osv. kommer frem. • Ulempe: I interviews kan man ”presse” den enkelte respondent mere end i fokusgruppeinterviews. • Kan naturligvis benyttes i kombination med – enten før eller efter.

12. Fokusgruppeinterviews • Fokusgruppeinterviews og surveys. • Kvalitativ vs. kvantitativ dataindsamling: Fordele og ulemper giver sig selv. • Kombination – Morgan præsenterer fire måder. A: Fokusgruppeinterviews (sekundær) anvendes til at give spørgeskamaet (primær) indhold. B: Resultaterne (thin-data) fra spørgeskemaundersøgelser (sekundær) anvendes til sampling eller til at udvælge emner til fokusgruppeinterviews (primær). C: Fokusgruppeinterviews ancendes til analysere data fremkommet fra spørgeskemaundersøgelser. D: Fokusgruppeinterviews som den primære metode – surveys som opfølgning.

13. Fokusgruppeinterviews Sammenligning: • Viser sig ofte at være rimelig konvergens i resultaterne mellem fokusgruppeinterviews og surveys, når de anvendes sammen. • MEN: • Fokusgruppeinterviews er langt bedre til at afdække sensitive emner • Surveyes klart bedre til ja/nej kategorier • Surveys bredere – fokusgrupper dybere!

14. Fokusgruppeinterviews • Styrker og svagheder • Styrke: God indsigt i kilderne til menneskelig kompleks adfærd, handlinger og motivationer • Styrke: Synergieffekt i gruppen – fokusgruppeinterviews mere end blot summen af individuelle ytringer. • Styrke: Gruppeinteraktionen giver værdifulde data om graden af konsensus og diversitet blandt respondenterne: Unikt for fokusgruppeinterviews! • Forskeren/moderatoren kan spørge ind (få uddybet) til respondenternes opfattelse af graden af konsensus og diversitet blandt respondenterne.

15. Fokusgruppeinterviews • Svaghed: Moderators rolle – styre/stoppe/modarbejde den ønskede interaktion. • Ps: Det gælder også ift. individuelle interviews: Interview effekten. • Svaghed: Gruppeinteraktionen – hvem kontrollerer hvem? • Hvad kan diskuteres? • Ps: Måske et intuitionsspørgsmål – ex sensitive emner!

16. Fokusgruppeinterviews • Fokusgruppedesign – projektdesign og gruppedesign. • Projektdesign: A: Standardisering: Høj eller lav grad eller måske en kombination (tragt)? Afhænger af det specifikke projekt! • Fordele og ulemper? B: Sampling – hvilket segment? • Homogen eller heterogen gruppesammensætning? • Homogen: Tillader direkte sammenligning med andre grupper og facillieterer diskussionen. • MEN kræver mange grupper. Fare for udstrakt ”konsensus” og indexed talk (Agar og MacDonald 1995) • Heterogen: Større dynamik men måske mindre flow - eller? C: Antal grupper? 4-6 – efter det kommer ikke meget nyt frem – men det varierer!

17. Fokusgruppeinterviews • Gruppedesign. • Moderators tilstedeværelse: Graden af struktur – og hvor ”meget” er vedkommende til stede? • Morgan tale om Self-managed fokusgrupper som en mulighed! • Gruppestørrelse: Hvad skal undersøges – hvad er lettest at styre – hvad er maksimum og hvad er minimum antal?

18. Fokusgruppeinterviews • Afrapportering – visse standarder (Morgan 1996: 147)? • Læseren bør kunne læse om de standarder og procedurer projektet har brugt. • Hvor mange fokusgrupper, der er blevet benyttet. • Gruppesammensætning – baggrundsdata på respondenterne. • Hvilke spørgsmål blev stillet? • Moderators rolle – strukturen. • Etiske overvejelser bør fremgå!

19. Fokusgruppeinterviews AD 4. Tricks of the trade. • Hvordan får man folk i tale – gang i diskussionen? • Indledende foredrag/oplæg om den relevante tematik. • Fremvise statistik, tabeller og lignende om den givne tematik. • Vendespil – forskellige udsagn om den givne problematik – ex ældres forhold til kriminalitet! • Tegneøvelser – Rasmus Antofts studie. • Osv.

20. Fokusgruppeinterviews AD 5. Moderatorrollen. • Praktisk: Få diktafon, mikrofon, kamera, computer til at fungere. • Praktisk gris: Sørge for gode vilkår for respondenterne: Kaffe, kage, gode omgivelser osv. • Sociale kompetencer: Skabe en positiv stemning og ”fornemme” respondenterne. • Sociale kompetencer: Facilitere diskussionen og holde den gående – afhjælpe diskussionsstop: Ex. omformulere pointer fra et oplæg, benytte sig aktivt af pauser, begynde at tale om noget lidt andet end den give tematik osv. • Faglige kompetencer: Være ordentligt forberedt på tematikken, forudse spørgsmål, indsat i forskellige teorier osv. • Vær ærlig!

21. Fokusgruppeinterviews AD 6. Etiske overvejelser. • Sikre respondenternes anonymitet – nemt på skrift, men sværere blandt respondenterne! • Selve fokusgruppesituationen som sårbar – føler alle de kan tale frit? • De, som ikke ytrer sig, kommer ikke med i afrapporteringen – hvilke problemer giver det? • De kan tages til indtægt for noget, som de ikke har ytret sig om. • Fokusgrupper kan skabe visse forventninger, som ikke med garanti kan indfries.

22. Fokusgruppeinterviews AD 7. Fokusgruppeinterviews og emancipation • Fokusgruppeinterviews som tryg ramme, hvor respondenterne uden repressalier kan ytre sig frit – hvad skal man være opmærksom på? • Er det et forventet afkom eller et analyseret? • At der skabes forudsætningerne for et emancipatorisk rum – hvad indebærer det? • Tillid til moderator og afrapporteringen. • Tillid til de andre respondenter • Ingen højtsvævende løfter fra forsker/moderator om forbedringer af en given situation.