Metodefag

1. Metodefag Operationalisering og en kort introduktion til organisationsteori

2. Operationalisering Beskrivelse af hvordan begreber identificeres og klassificeres ”danne bro mellem undersøgelsens teoretiske og empiriske niveau” ”for at gøre det muligt at observere og måle begreber og egenskaber i virkeligheden”

3. Virkeligheden

4. Hvor mange trekanter?

5. Opfattelse af virkeligheden Arbnor & Bjerke – aktørtillgangsvinklen Hermaneutisk tillgang – formålet er at forstå omverden. Virkeligheden er en social konstruktion, der består af et antal virkelighedsbilleder Aktørens billeder påvirker de andre aktører Og påvirker derved aktøren igen Aktørens forståelse bliver mere komplet Forudsætning er et fælles sprog

6. Abstraktionsstigen

7. Et eksempel:

8. Faldgrupper De abstrakte teoretiske begreber Indeholder flere dimensioner Der er svære at operationalisere Og med målevanskeligheder Og stadig være overensstemmende og dækkende Fx: Fremmedgørelse Magtbalance

9. Sammenhænge

10. Abstraktionsstigen i praksis

11. Validitet og reliabilitet Reliabilitet/pålidelighed Giver gentagne målinger samme resultat? Afdækker tilfældige målefejl Validitet/gyldighed/ækvivalens Måler man rent faktisk det man ønsker at måle Afdækker systematiske målefejl Eksempel Test Nationen i TV2

12. Validitet Oversættelsesvaliditet Dækker operationaliseringen det begreb, der ønskes målt? Kriterie-relaterede validitet Opfører operationaliseringen sig som forventet?

13. Validitetstyper

14. Reliabilitetstyper

15. Validitet og reliabilitet i forhold til begreb

16. Casestudier Konstruktionsvaliditet Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet

17. Datakilder i casestudiet Dokumenter Arkivmateriale Kvalitative interviews Observation Kvantitative surveys

18. Design protokollen Undersøgelsens formål, problemstilling og hovedteser. Teoretiske grundbegreber og referenceramme: Definitioner, antagelser om relationer og tesegrundlag. Empirisk undersøgelsesfelt og enheder: Afgrænsning, udvælgelse og indsamlingsprocedure. Komplementær operationalisering af teser og begreber i relation til de anvendte datakilder: Definitioner, dimensioner, indikatorer og spørgsmål. Grovdisposition med analysestrategi til brug ved analysearbejdet: Enkel casestudier og krydscase analyse

19. Kernen i design protokollen Præcis indholdsbeskrivelse af teoretiske konstruktioner og nominel definition af begreber Fastlæggelse af datakilder tilknyttet undersøgelsesenhederne (kvalitative interviews, observation, kvantitative data) Gengivelse af instrumenter som skal anvendes ved tilvejebringelse af datamaterialet. (interviewspørgerammer, observationsguides, spørgeskema) Udvælgelse og indsamlingsprocedure, herunder triangulering (datakilder, respondenter, spørgerammer) Datafangstseminaret, som er et check-up på proces og indhold, der sikrer velforberedt dataindsamling Analysestrategi som fastlægger databehovet til de analytiske trin.

20. Kvantitative analyser Det operationelle aspekt (fra teoretiske begreber til indikatorer) Validitet og reliabilitet Det spørgetekniske aspekt (spørgsmålenes konkrete udformning) Instrumentkonstruktion og indsamlingsform Det måletekniske aspekt (svarmulighedernes værdisætning) Variabeltyper og regneoperationer Det dataanalytiske aspekt (analysestrategien) Datakomprimering og analyseteknikker

21. Spørgsmålskonstruktion Indholdsdimensionen Faktuelle spørgsmål Kognitive spørgsmål Holdningsspørgsmål Evalueringsspørgsmål Tidsdimensionen Retrospektive spørgsmål Aktuelle spørgsmål Prospektive spørgsmål Svardimensionen Lukket svarformat Halvåbent svarformat Åbent svarformat

22. Måleteknisk aspekt

23. Spørgsmål bør være Entydige Éndimensionelle Ikke ledende Korte Præcise Forståelige

24. Svarkategorier skal være Udtømmende Gensidigt udelukkende Relevante Tilstrækkeligt findelte

25. Enheder, variable og værdier Variable Indikatorer for den valgte dimension i begreber og teoretiske konstruktioner Værdier De tilstande (egenskaber) en variabel kan antage Enheder De udspurgte, de registrerede, dem der undersøges (cases, personer, virksomheder, osv)

26. Organisation Med fokus på grupper Som beskrevet i: Jørgen Frode Bakka & Eigil Fivelsdal: Organisationsteori – Særligt kapitel 3 og 4

27. Organisation og omverden Input Organisation Struktur Kultur Processer Ressourcer Output

28. To organisationsformer

29. Joan Woodward Stykproduktion Små arbejdsgrupper med selvstændigt ansvar Masseproduktion Stærkt formaliseret produktionsform Rutinepræget og reguleret Kontinuert procesproduktion

30. Lawrence & Lorsch Differentiering Forskelle i interlektuelle og følelsesmæssige orienteringer mellem ledende funktioner i forskellige afdelinger Integration Kvaliteten af samarbejdsforholdene mellem forskellige afdelinger, som må trække i samme retning på grund af kravene fra omverden.

31. Lawrence & Lorsch 2 Differentiering er uundgåelig Kræver et udviklet koordinerings- og konflikthåndteringsberedskab Forskning – produktion - salg

32. Mintzberg

33. Mintzbergs fem organisationstyper Den enkle struktur Maskinbureaukratiet Fagbureaukratiet Adhockratiet Den divisionaliserede form

34. Netværk Netværk Mobiltelefonbog (sms-fælleskab) Facebook LinkedIn Handlingsfællesskaber

35. Grupper Organisation Kultur Struktur Processer Ressourcer Gruppe Enheder bestående af to eller flere personer, som med et bestemt formål for øje søger kontakt med hinanden og som anser denne kontakt for at være meningsfuld

36. Grupper 2 Formelle grupper Ad-hoc grupper Uformelle grupper Primærgrupper Reference- og medlemsgrupper Ind- og udgrupper

37. Gruppens sociale system Sociale normer Moralnormer Gruppenormer Tekniske normer Hvorfor tilpasser individet sig?

38. Gruppens sociale struktur Rollesender Rolleindehaver Statussymboler Prestige

39. Selvstyrende grupper Organisationsmønster hvor et antal medarbejdere indgår i en gruppe, som har ret til at træffe beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse

40. Psykologiske jobkrav Behov for et indhold i arbejdet, der kræver mere end ren udholdenhed og betyder et minimum af variation Behov for at lære noget og at udvikle sig Behov for at træffe beslutninger vedr. eget arbejde Behov for anseelse (anerkendelse), støtte og respekt fra omgivelserne Behov for at se mening og sammenhæng i arbejdet Behov for at se en ønskværdig fremtid

41. Gruppens effektivitet Gruppens produkt (i forhold til mål) Gruppens struktur Gruppens processer

42. Gruppens størrelse Ressourcer (jo flere des bedre) Koordinering (jo færre des bedre) Sub-grupper og kommunikation med flere parametre

43. Gruppers effektivitet 2 Gruppens mål Gruppens sammensætning Dækker alle kompetencebehov Homogenitet - heterogenitet Gruppens processer

44. Gruppesammenhold og gruppetænkning Sammenhold og samhørighed Styrke Fleksibilitet? Barierre for præstation og udvikling Gruppetænkning Gruppesyndromet

45. Effektivt team Team etablering Eufori Tvivl/fortvivlelse Anerkendelse og kendskab Samarbejde Synergi