Download
1 / 14
E N D
Vildt Lovgivning for vildt
Jagt og vildt Jagt er en yndet fritidsbeskæftigelse, og samtidig kan jagt være et redskab til at holde bestanden af nogle vildtarter på et livskraftigt niveau. Omkring 175.000 danskere går på jagt hvert år, og de skal følge de regler, som jagt- og vildtforvaltningsloven sætter for al jagt i Danmark.
Lovens formål er: at sikre gode livsbetingelser for vildtet (pattedyr og fugle). Det sker blandt andet ved fastsættelse af jagttider oprettelse af natur- og vildtreservater regulering af jagten, så den sker efter økologiske og etiske principper
Jagttegn Jægere skal have et gyldigt jagttegn, og de skal have det med sig når de går på jagt. Jagttegnet giver tilladelse til at drive jagt efter de gældende regler, og det skal fornyes hvert år. For at få jagttegn skal man være fyldt 16 år, og enten være opføri Skov- og Naturstyrelsens jægerregister el beståjagtprøven.
I Danmark findes omkring 50 arter af pattedyr og ca. 300 fuglearter. Hovedparten må ikke jages, men for 10 dyrearter og 33 fuglearter er der fastsat jagttid i nogle måneder hvert år. De andre arter er dermed automatisk fredede. Jagttiderne fastsættes, så dyrene får fred i yngletiden, hvor de har æg og unger. Viser jagtstatistikken en nedgang i en bestand, kan jagttiden indskrænkes eller helt bortfalde, indtil der igen er dannet en levedygtig bestand. Jagttider
Sæsonen For de fleste vildtarters vedkommende går jagtsæsonen fra september til og med januar, med undtagelsen af det man kalder for sommerjagten på råbukke, der går fra medio maj til medio juli.
Pattedyr og fugle, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, er fredede hele året. Pattedyr og fugle, for hvilke der er fastsat jagttid, er fredede udenfor jagttiden. Fredning af en vildtart omfatter, hvor andet ikke er angivet, tillige artens yngel samt reder og æg. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1 1/2 time før solopgang til 1 1/2 time efter solnedgang.
Behandling af vildt Alt vildt som handles i Danmark skal kontrolleres af en dyrlæge og der findes kun få godkendte virksomheder i Danmark der må behandle vildtet.
Dyrlægekontrol af vildtkød Selve kødkontrollen foregår ved, at dyrlægen iagttager hvad han kan makroskopisk, altså ved at se på og undersøge hvert enkelt dyr. Opstår der mistanke om et eller andet uregelmæssigt kan dyrlægen så foranledige, at der udtages prøver til nærmere undersøgelse. Alt dyrevildt kontrolleres individuelt. For fuglevildtets vedkommende udtages stikprøver af hvert parti fasaner, ænder mm. Mindst 5 % af fuglevildtet i hvert parti fugle skal dyrlægekontrolleres.
Sygdomme – ikke hos vildt Jægerne får kun afregning for det vildt eller den del af vildtkroppen, som godkendes af dyrlægen. Og det er langt det meste, da sygdomme, sår og skader er et næsten ukendt begreb på et vildtslagteri. Sygdomme ser man stort set aldrig i det vildt, der når frem til vildtslagteriet. Årsagen er formodentlig, at vildt, som måtte fejle et eller andet, simpelthen dør af sig selv ude i naturen. Så vildtkød er – også – på denne måde meget sundt kød.
Fjervildt • Fasan 600-800 g Han-fasan 1000 – 1500 g • Vildand, gråand, krikand, taffeland, m.m 600-900 g • Grågås 1400-2200 g • Canadagås 2800-3500 g • Sneppe 200-350 g • Agerhøne 300-400 g • Skovdue 250-300 g • Blishøne 300 g • Bekkasin 200 g • Hjerpe 400-500 g Norden • Ryper 300-400 g Norden • Vagtel 300 g • Perlehøne Afrika, opdræt i Danmark • Struds, Emu Afrika, opdræt i Danmark
Hårvildt • Dansk og nordisk hårvildt • Dådyr Han 60-100 kg Hind 30-45 kg • Rådyr 10-20 kg • Kronhjort Han 100-170 kg Hind 55-80 kg • Sikahjort Han 50 kg Hind 30-35 • Rensdyr, Norden • Muflon, et lille vildt får Han 30 kg Hind 25 kg • Vildsvin 60-100 kg • Hare 3-5 kg • Vildkanin 1-2 kg
Eksotisk hårvildt • Struds • Kænguru • Springbuk • Bisonokse • Boer-ged • Krokodille
Tilberedningsmetoder Hvilke tilberedningsmetoder er velegnet til vildt? Hvilke kartofler er velegnet til at servere sammen med vildt? Hvilke garniture og sauce er velegnet til vildt?
