1 / 11

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi ( MR-IT). Forløb. Demokrati Livstil eller styreform?

martha-sanford
Download Presentation

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter

  2. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Forløb • Demokrati • Livstil eller styreform? • IT og demokrati • Er der en sammenhæng? • Demokratiske udfordringer lokalt • e-Demokrati eller Digital Forvaltning • Diskussion Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

  3. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Demokrati – Livstil eller styreform

  4. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Fra Government til Governance • Fra de formelle politiske kanaler (valg, partier foreninger) til de uformelle og situationsbestemte (enkeltsager) • Fra inputsiden til outputsiden – Fra politiske beslutninger til praktiske handlinger • Fra kollektive handlinger tilindividualiseret politisk deltagelse • Fra sager med kollektivt sigte til sager der angår den enkelte Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

  5. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Fragmenteret forvaltning • Grænserne imellem den offentlige og den private sektor er blevet mere flydende • Der delegeres beslutningskompetence og decentraliseres helt ud i den offentlige sektors yderste led • De offentligeforvaltninger organiserer sig i højere grad ud fra netværksprincipper end ud fra hierarkiske principper Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

  6. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) IT og Demokrati • IT-anvendelse er strukturerende for interaktion • Demokrati er struktureret interaktion • Man gennemfører kollektive beslutninger • Den latente spænding der er imellem individ og kollektiv mindskes (Eva Sørensen) • TMIPPs (teknologisk medierede innovationer i politisk praksis) • Forskellige demokratimodeller Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

  7. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) TMIPPs • Forsøger at undgå teknologideterminisme • Beskriver de komplekse relationer imellem computerteknologi og politiske processer. • Politiske anvendelser af IT bliver en del af restruktureringen og redefineringen af relationerne internt i det politiske system. • Man kan bruge en ”teoretisk trekant” til at anskueliggøre sammenhængene imellem teknologi og demokrati.. • Eksempler på TMIPPS: • Online-debatter • Informationssøgning • Politisk organisering via nettet (elektroniske samarbejdsværktøjer) • Masse-mail-udsendelser og politiske hjemmesider.

  8. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Forskellige demokratimodeller • Klassiske forståelser • Liberal • Konservativ • Socialdemokratisk • IT-relaterede forståelser • Teledemokrati • Direkte demokrati med elektroniske afstemninger • Cyberdemokrati • Direkte demokrati med deliberation • Elektronisk demokratisering • Revitalisering af eksisterende repræsentative politiske system, gennem øget brug af IT

  9. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Andre e-Demokratimodeller • Servicedemokrati (consumer democracy) • Kunderne ekspliciterer deres præferencer og vælger rationelt og frit • Demo-elite eller den neokorporativistiske model, • Eksperter og udefrakommende interessenter spiller en vigtig rolle for samfundets effektivitet • Den Neorepublikanske model • Fælles sociale værdier og dyder former de aktive samfundsborgeres udvikling af det demokratiske samfund • Den Cyberdemokratiske model • Autonome selvrefererende elektroniske netværk spiller en central rolle i pluraliseringen af det postmoderne samfund Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

  10. Koncept Myndighedsorienteret Borgerorienteret Nationalt orienteret Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Hovedsynspunkter FForrang til styringshensyn. PPrimært ønske i forbindelse med IKT-anvendelse er at opnå effektiviserings-/ressourcege­vinster. SStærk interesse for borgernes autonomi i info-samfundet. ÅÅbenhed, retssikkerhed og frivillighed. DDen danske offentlige sektors serviceniveau og konkurrenceevne er det vigtigste. LLegitimitet og social ansvarlighed. Syn på borgernes rolle P-data (klient/bruger). Engagerede og aktive borgere. (bruger/borger). Eksempler på institutioner KMD. Teknologirådet. Videnskabs-ministeriet, KL. Forvaltningstradition Klassisk (Weberiansk). Responsiv/pluralistisk ekspertkonsensus Elektronisk demokratisering

  11. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Udfordringer lokalt • E-demokrati, digital forvaltning eller det vi plejer • Regler og rutiner • Økonomi • Politisk vilje/viden Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

More Related