1 / 15

Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen

Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen. Ursula Dybmose, KL og Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner formandskabet for PASS. Hvorfor revision af uddannelsen?. Opgave- og strukturreformen har samlet Sundhedsvæsnet i ét væsen til gavn for borgeren og patienten.

mandek
Download Presentation

Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen Ursula Dybmose, KL og Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner formandskabet for PASS

  2. Hvorfor revision af uddannelsen? • Opgave- og strukturreformen har samlet Sundhedsvæsnet i ét væsen til gavn for borgeren og patienten. • Visionerne og strukturerne er på plads for den specialiserede del af Sundhedsvæsnet. • Taget hul på at forme visionen om den ikke specialiserede del af Sundhedsvæsnet. • Udviklingen går stærkt – kræver løbende tilpasning og ændringer af forløb og tilbud.

  3. Demografi • Hver 4. dansker vil i 2013 være +65 år • Frem til 2050 vil andelen af +75 årige stige markant • Alderssammensætningen indebærer øget pleje og behandlingsaktivitet i hele sundhedsvæsnet • Samtidig falder andelen af erhvervsaktive • Det offentlige kan forventes at stå overfor betydelige rekrutterings udfordringer

  4. Demografi 2 • Antal personer hhv. +65 og 80+ år. • 1990 – 2050 • Aldersgruppers udvikling. 2011-2050 Kilde : Danmarks Statistik / Kilde eSundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

  5. Flere kronikere • Andele af borgere m. kroniske lidelser er stigende – kræver vedvarende opfølgning og støtte i mestring af at leve med sygdommen. • Andelen af borgere med livsstils relaterede sygdomme stiger • Andelen af ældre borgere med demens stiger – herunder også andelen af yngre borgere

  6. Flere kronikere • Forekomst af de 5 mest udbredte kroniske • sygdomme i befolkningen i 2011

  7. Øget pres på økonomien • Udgifter til indlæggelser af ældre medicinske patienter, 2007-2010 • Sygehusenes udgifter til fem udvalgte kroniske sygdomsgrupper i mio. kr.

  8. Økonomi 2 • Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper. • Væksten i genoptræningsplaner (unikke patienter) fordelt på aldersgrupper, 2007-2011

  9. Kvalitet • Fokus fra antal behandlinger til resultater af og kvalitet i behandling • Forebyggelse af fejl og reducere spild • Fokus på områder hvor kvaliteten kan øges uden ekstra omkostninger • Fokus på evidens og prioritering af forskning i udvikling af det nære sundhedsvæsen • Fokus på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og borgernær teknologi

  10. Tværgående og tværfaglig indsats • Patient/ borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger i kommunerne • Indsats på tværs af faggrupper • Fokus på de rette viden til de rette samarbejdspartnere • Fokus på koordinering og sammenhængende indsats overfor borgeren og patienten • Øget fokus på kompetence og ansvarsområder

  11. Sundhed på tværs • Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn (5-6 år) i indskolingsundersøgelserne (2007-8 /2010-11) • Andel (pct.) der ryger dagligt, er svært overvægtige og har dårligt mentalt helbred i 4 uddannelsesgrupper (ingen erhvervsuddannelse, kort uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse).

  12. Inddragelse af patient / borger og pårørende • Øget fokus på information og inddragelse af patient/borger i mødet med sundhedsvæsnet • Patient / borgeren har øget viden om diagnoser og behandlingsformer • Øget fokus på at patient/borgeren inddrages og varetager forskellige aspekter i behandlingsforløb • Øget fokus på inddragelse af pårørende som en ressource i behandlingsforløbet

  13. Rehabiliterende indsats • Fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem • Fokus på at fastholde og udbygge funktionsniveau – mestrings evne • Fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne • I dag mødes alle borgere og patienter med en rehabiliterende tilgang – også kronikere og uhelbredelige syge

  14. Centralisering og specialisering • Hospitalsbehandlinger specialiseres for at øge kvaliteten • Gennemsnitlige liggedage i regionalt sygehusvæsen falder • Tendensen gælder ligeledes for det psykiatriske område • Øget kompleksitet i patienternes sygdomsbillede – både under indlæggelsen og ved efterbehandling i eget hjem • De ikke specialiserede pleje og behandlingsopgaver løses hjemme hos patient / borger og eller i dennes nær miljø • Flere og flere komplekse overgaver varetages i borgerens eget hjem

  15. Øgede krav til faglige kompetencer • Udviklingen øger krav til de færdiguddannedes faglige niveau • Fokus på at tydeliggøre den praktiske faglighed i uddannelsen – både i skole og praktikdelen • Konkretisering af praktikmål – og at tydeliggøre forventninger til overgange mellem teori og praktik i uddanelsen • Øget krav og dokumentation ift. patientsikkerhed og sammenhængende indsats • Øget krav til at forstå systemet så borgeren og patientens forløb understøttes i ét sammenhængende i forløb

More Related