etiske overvejelser the paralytic jean baptiste greuze 1763 eller resultatet af god opdragelse l.
Download
Skip this Video
Download Presentation
Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!)

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 29

Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!) - PowerPoint PPT Presentation


  • 182 Views
  • Uploaded on

Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!). Dydsetik.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!)' - manasa


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
etiske overvejelser the paralytic jean baptiste greuze 1763 eller resultatet af god opdragelse
Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763(Eller: resultatet af god opdragelse!)
dydsetik

Dydsetik

I etisk forstand er dyd lig med viljen og evnen til at gøre det moralsk rigtige, det gode. Hos Aristoteles er dyd 'den gyldne middelvej' mellem yderligheder, fx er tapperhed en dyd, fordi det er den gyldne middelvej mellem overdrivelserne fejhed og dumdristighed. En dyd er en karakteregenskab (areté), som indlæres gennem øvelse i praksis, og den vurderes ud fra en social synsvinkel.

dydsetik3
Dydsetik
  • Den moderne dydsopfattelse, dvs. fra oplysningstiden og frem til i dag, afviger sædvanligvis fra den aristoteliske på (mindst) 2 væsentlige punkter:
  • 1) Der er kun én dyd (Dyden, stavet med stort begyndelsesbogstav og i bestemt form ental),
  • 2) den er begrundet individuelt i det enkelte menneskes evne til selv at afgøre, hvad der er moralsk rigtigt ud fra ét enkelt værdisæt (fx lykke, nydelse, nytte, pligt osv.).

Den moderne etik har været kritiseret fra forskellig side. Fx har den katolske moralfilosof A. MacIntyre i værket Efter Dyden, fordi den er udtryk for moralsk forfald og opløsning. Han har derfor argumenteret for en tilbagevenden til en dydsetik efter aristotelisk forbillede.

etiske overvejelser dyder
Etiske overvejelser Dyder
  • Kærlighed
  • Håb
  • Troskab/tillid
  • Mådehold
  • Retfærd(ighed)
  • Mod
  • Klogskab
etiske overvejelser laster
Etiske overvejelser Laster
  • Lyst
  • Grådighed
  • Gerrighed
  • Dovenskab
  • Vrede, forbitrelse
  • Misundelse
  • Stolthed
konsekvensetik nytteetik utilitarisme
Konsekvensetik(Nytteetik, utilitarisme)
  • Filosoffer: Bentham, J.S. Mill
  • Mål: Størst mulig lykke. (For flest mulig mennesker)
  • Moral vurderes på handlingens konsekvenser - sindelaget er ligegyldigt
  • Det gode afgøres ved en upartisk afvejning af fordele og ulemper
  • Ingen principper og pligter er på forhånd givet
  • Flertallets lykke kan tilsidesætte den enkeltes lykke
  • Kun det som tjener til menneskers lykke har værdi
  • Ingen handling kan være forkert i sig selv - det er altid et spørgsmål om fordele og ulemper
  • Retfærdigheden (lykke for flest mulig) er vigtigst i moral
slide7

Den nyttige tilgang: nytteetik (Bentham)

  • Teori:
  • Mennesker handler for at opnå lyst og undgå smerte
  • Størst mulig lykke (for det størst mulige antal)
  • Handlinger vurderes efter konsekvenserne
  • Konsekvenser
  • Værdier medvirker til at profilere det enkelte menneske eller beslutningstagerne udadtil og lægge afstand til andre
  • Værdier er et styringsredskab
  • Værdier skal favne interessenternes værdier og dermed skabe grundlag for tilfredshed
  • Værdigrundlaget er et middel
slide8

Værdier i historisk perspektiv

  • græsk filosofi: evige værdier og samfundsværdier (stræben efter det gode)
  • kristen moralfilosofi: værdier er givet af Gud (stræben den evige salighed)
  • nyttefilosofi: nyttemaksimering for den enkelte (stræben efter lykke/nytte)
  • oplysningstiden: oplysning og fornuft. Mennesket er målet, ikke midlet

(stræben efter universel fornuft, liberalisme)

  • det moderne: mennesker handler kommunikativt/i relation til andre.

(stræben efter værdier)

slide9

Den etiske tilgang: diskursetik (Habermas)

Kommunikativ handlen

  • Den herredømmefri samtale
  • Erkendelse opnås gennem dialog
  • Dialog skaber handlingsstrukturer for den enkelte
  • Systemverdenen koloniserer livsverdenen
  • Konsekvenser
  • Værdier lever kun hvis den enkelte har ejerskab
  • Den enkeltes aktive, utvunge medvirken
  • Værdigrundlag kan erstatte regler og styring
  • Værdier skabes i dialog
  • Magt bygger på relationer, ikke på formelt hierarki
  • Værdigrundlag er en ramme for dialogen
handlingers etiske egenskab
Handlingers "etiske egenskab"

Rigtige

"Tilladte", dvs. ikke-forbudte

"Fritagede", dvs. ikke-påbudte

Forkerte

hvorfor etiske overvejelser
Hvorfor etiske overvejelser

”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.”

autenticitet

Autenticitet

Troværdighed mod egne såvel som professionens værdier og standarder

autenticitetens etik modernitet
Autenticitetens etikModernitet
  • Primære kendetegn: selvets frisættelse fra faste betydnings-horisonter
  • Ingen fast bestemmelse af selvet, som skal udkaste, artikulere og finde sig selv ved egen kraft og i egen ret.
  • At være moderne er en opdagelsesrejse mod at finde sig selv som et autentisk selv. Sin egen eksistens bestemmelse
autenticitetens etik s gen mod sande indre og ydre betingelser
Autenticitetens etikSøgen mod sande indre og ydre betingelser
  • Indre: tro mod selvets egen virkelighed.
  • Ydre:”Autoriteternes” autoritet er under konstant afprøvning og kritik (vurdering) – dvs. fx videnskabelig, oplysningsfilosofisk eller i form af historisk tænkning.
autenticitetens etik individ plan
Autenticitetens etik: (individ plan)
  • Fordele: retter sig mod ikke-konforme og selvbestemte livsforløb, forholder sig kritisk og konstruktivt til givne samfundsinstitutioner.
  • Farer: overdreven inderliggørelse og selvevaluering, afkobling eller instrumentalisering af kollektive hindringer.
slide16

Politiske visioner

Lovgivning

Økonomi

Socialpolitik

Personale

Værdier

Samfunds-

økonomi

Holdninger

Arbejdsprincipper

Metoder

MV

Medicinen

Organisation

?

Kultur

Etik

Lokalsamfund

Familie

Klient

Netværk

Arbejdsmarked

Uddannelse

Beskæftigelse

Boligmiljø

Bopæl

Helbred

MV

Økonomi

unders gelse og bed mmelse
Undersøgelse og bedømmelse:
  • Det sundhedsfaglige forhold og omstændigheder.
  • Kontekstuelle forhold.
  • Patientens handleevner og patientens egne perspektiver og værdier,
  • Institutionelle forhold og rammer.
  • Magtforhold.
slide18

En afgrænsning ('diagnose') af det eller de etiske problem/dilemma, der er på spil set fra de forskellige aktørers forskellige standpunkter:

  • Belysning af hvilke værdier der er på spil.
  • Aktørernes enighed eller uenighed om, hvad der er relevante etiske aspekter i sagen.
  • Overvejelse om mulige alternative problemformuleringer.
  • Er der en — evt. blot underforstået — institutionel praksis i forhold til den aktuelle problematik?
  • Er der 'gældende' etiske standarder eller guidelines.
  • Sammenligning og diskussion af konkrete eksempler i forhold til beslægtede eksempler behandlet i litteraturen.
  • Belysning af hvilke løsningsmuligheder, situationen byder.
forhandling og beslutning og m l med behandling
Forhandling og beslutning og mål med behandling:
  • Overvejelse og forhandling om foreløbigt formulerede behandlingsplaner.
  • Forsøg på mediering i tilfælde af konflikt mellem forskellige involverede professionelle eller konflikt med patienter (eller 'surrogat beslutningstagere').
  • Forhandling om behandlingsbeslutning/plan.
  • Beslutning og handling.
evalueringsfaser evaluering i processen
Evalueringsfaser. Evaluering–i-processen:
  • Omfatter bl.a. vurdering af om beslutninger i forlængelse af faserne 1-3. (Undersøgelse-diagnose-beslutning)
  • Er der sket en anerkendelse af patientens eller surrogat-beslutningstagers perspektiver og værdier?
  • Er der andre relevante interesser (professionelle, institutionelle eller andre) som ikke tilfredsstillende er blevet tilgodeset?
  • Levede behandlingen af patienten op til standarder for god praksis?
  • Var beslutningsprocessen tilfredsstillende?
retrospektiv evaluering
Retrospektiv evaluering:
  • Var der løsningsmuligheder der blev overset?
  • Ville etiske problemer, som opstod og blev søgt håndteret i processen, kunne forebygges eller mindskes ved ændret institutionel 'policy' eller ved ændringer af institutionelle rammer og vilkår eller i uddannelsen?
frihed
FRIHED
  • Friheden til selv at vælge, hvordan vi vil leve vort liv, vores livsstil, og vaner.
  • Friheden til selv at vælge, hvornår vi vil opsøge læge.
  • Friheden til selv at afgøre hvornår vi vil konfronteres med sygdomstrusler og risici
frihed25

Frihed

Vi er dømte til frihed

JP. Sartre (Væren og Intet)

Mod til at vælge

F. Savater (Mod til at vælge)

analogiargumenter
Analogiargumenter

Med analogier forsøger man at overføre den etiske egenskab: hvis en handling A fx er moralsk rigtig må en analog handling B alt andet lige også være det.

Ex: Vi anser det for moralsk prisværdigt at forbedre vore børn – deres intelligens, trivsel m.v. – gennem vore valg af livsstil under svangerskabet, beslutninger vedr. skolegang og meget andet og derfor burde vi også anse det for moralsk prisværdigt at forbedre dem vha. genteknologi.

Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.

glidebaneargumenter
Glidebaneargumenter

To typer:

  • en logisk: at acceptere A forpligter os logisk til også at acceptere B.
  • en empirisk: accept af A vil i virkelighedens verden føre til et "værdiskred" i retning af accept af B

Begge har fx været ført frem i forbindelse med diskussionen af aktiv dødshjælp

Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.

kontrastargumenter 1
Kontrastargumenter (1)
  • Man opstiller to cases, som er identiske, undtagen hvad angår én 'faktor'
  • Gør dem til genstand for en ("intuitiv") etisk bedømmelse
  • Såfremt den etiske bedømmelse er forskellig, så udgør den 'kontrasterende' faktor en etisk relevant forskel
  • Såfremt den (intuitive) etiske bedømmelse af dem er ens, så udgør den 'kontrasterende' faktor ikke en etisk relevant forskel

Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.

den griske onkel efter j rachels
Den griske onkel (efter J. Rachels)

Børge er i den fortrydelige situation at hans nevø Albert står foran ham i arvefølgen til familieformuen. En dag tager Albert sig et karbad.

To scenarier:

  • Børge sniger sig ind på badeværelset og presser Alberts hoved ned under vandet indtil han drukner,
  • Børge sniger sig ind på badeværelset med den hensigt at drukne Albert. Netop som han træder ind glider Albert, slår baghovedet mod karkanten og synker ned under overfladen. Børge sætter sig ved siden af karret og sikrer sig, at Albert ikke kommer til bevidsthed igen.

Kilde: Morten Dige, mag.art.phil., ph.d.