Kulturmøde – ”halvmånen og korset”

1. Kulturmøde – ”halvmånen og korset” Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing

2. Disposition20 min. varighed • Et forbillede? – ”al-Andalus” – et eksempel på kulturmøde i praksis på godt og ondt • Overordnede mål og begrundelse for temaet • Bud på undervisningsstrategi – én blandt flere Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

3. Al-Andalus – kort historik(Det mauriske rige, Kalifatet på den Iberiske halvø 711-1492 e.v.t.) • Før 711e.v.t. Vestgotisk Rige • AL-Andalus betegner den islamiske periode af den Iberiske halvøs historie 711-1492 e.v.t. • I dag ses denne historiske påvirkning især i Andalusien – provins i Spanien Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

4. Islamisk historie fra tabu til turistmålBrug og misbrug af histiorien! • Under Franco og især efter 1948 passede en islamisk fortid ikke ind i en fascistisk national-kristen selvforståelse • Den spanske kultur og historie accepterede ikke en arv fra al-Andalus før flere år efter Francos død – stadig historisk polemik i Spanien Azulejos – malede kakler Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

5. Det Islamiske imperium • Muhammed 570-632e.v.t • Undlagt sig Mekka og Medina – Den Arabiske Halvø • 4 næste kaliffer: østlige Nordafrika og Orienten • Umayade dynastiet: hele Nordafrika, Iberiske Halvø og lidt i østen Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

6. Al-Andalus • Gradvis erobring 711e.v.t Umayade-dynastiet med brug af berbiske tropper • Erobring stoppet ved Poitier 732 e.v.t. (myten om Holger Danske knyttes hertil) • Selvstændigt kalifat i Cordoba 929 e.v.t. – (Medina-al-Zahari anlægges) • Borgerkrig i al-Andalus 976-1091e.v.t. • Almovide-dynasti fra Nordafrika 1091-1145 e.v.t. (berberstamme) • Almohade-dynasti fra Nordafrika 1145-1269 e.v.t. (berberstamme) • Kongerige al-Andalus 1266-1492 e.v.t. (Alhambra) • 1492 e.v.t.: reconquista tilendebragt (Ferdinand og Isabella) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

7. Hvorledes var samfundet i al-Andalus? • Erobringer - finansierede imperiet udvidelser • Lokal forvaltning bibeholdt • Skat/tribut - fortsat, nu bare til Kaliffen • Troende + konverterede muslimer skatte/tribut-frie • Begrænset mission – religiøse gruppe blandt ”bogens folk” bevarede autonomi mod skattepligt • Urbanisering forstærket – overtagelse af mellemøstlig handelstraditioner • Teknologisk løft ved import af f.eks. vand og navigations teknologier • Intellektuel/filosofisk – videnskabelig styrkelse ved udveksling af antikke skrifter – oversættelse og videreeksport til det kristnes Europa • Kunstudtryk udveksledes Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

8. Reconquista – generobring o.722-1492 • Var det et korstog/hellig krig? • Hvem kæmpede og mod hvem? • Hvad drejede kampen/konflikten sig om? • Hvilke konsekvenser fik disse kampe for den Iberiske halvø – for eftertiden? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

9. Alhambra som model! • Var al- Andalus et tolerant møde mellem de tre store religiøse grupper? • Hvorledes var vilkårene for ”bogens folk” – dhimma i praksis? • Var der reelt tale om et kulturmøde i form af : • en kulturkonflikt • kulturudveksling Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

10. Forholdet mellem forskellige kulturer/trossamfund fra o. 1000-tallet til i dag • Hvilke betydning har Middelalderens Korstog haft for de 2 religioners/kulturers syn på hinanden? • Hvorfor er der primært blevet fokuseret på korstogenes konfrontationer og ikke f.eks. på Alhambra og Cordobas mere positive kulturelle miljøer i 1200- til 1400-tallet? – ”Nøglehullet” til den antikke kultur, som vi i dag sætter så højt! • Hvorfor fylder 1800-tallets europæiske fascination af de mellemøstlige kulturer - orientalismen – ikke mere i forståelsen af de kulturer/religioner? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

11. Viden om udviklingslinjer i Danmarks- og Verdenshistorien (de to kulturer/religioners møder/relationer gennem tiden tid – ekspansion/korstog/al-Andalus/Osmanniske rige, Orientalisme, Mellemøsten) Kendskab til centrale begreber knyttet til kulturmøder (kulturbegreber, omverdensforståelse, identitet, etnicitet, fjendebillede, integration) Viden om samfundsstrukturer i henholdsvis den kristne og islamiske kultur - Europa og Verden (religionens og kulturens indflydelse på samfundets opbygning og funktion) Analysere samspil: materielle forhold og mentalitet (religiøse, ideologiske, filosofiske retninger) Indsigt i styring af samfund og religionens betydning herfor (religiøse normer, værdier og organisationers indflydelse på samfundsstyringen) Arbejde med forskelligartede materialer (kilderuddrag af religiøse tekster, symboler, film, billeder, fremstillinger) Overordnede mål og begrundelse Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

12. Bud på undervisningsstrategi Vinkel • Kulturmøde – kulturudveksling/kultursammenstød • sameksistens eller konfrontation • kulturudveksling eller kultursammenstød Tidsramme: • 10-15 lektioner Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

13. Forløbets struktur Brainstorming, begrebsafklaring, teoriafklaring: ”Alhambra” – er det eksempel til efterfølgelse? Middelalderens korstog – et kulturmøde Orientalismen i 1800-tallet Fjendebilleder og kultursammenstød i dag Opsamling/perspektivering Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

14. Opsamling/perspektivering • Kvalificerer denne tilgang til det historisk stof – kulturmøder - ”halvmånen og korset” - elevernes måde bruge historien på i forhold til aktuelle problemstillinger? • Får eleven en mere nuanceret forståelse af deres egen kultur og andre kulturer – her især den islamiske kultur gennem tiderne? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

15. Tak for lån af jeres opmærksomhed Søren