1 / 19

Grænseværdier for fusariumtoksiner Morten Ejrnæs og Tim Niss Corell Plantedirektoratet

Grænseværdier for fusariumtoksiner Morten Ejrnæs og Tim Niss Corell Plantedirektoratet. PLANTEDIREKTORATET. 1. Indledning 2. EU lovgivning  -  DK lovgivning 3. Grænseværdier for andre mykotoksiner 4. SCAN og EFSA 5. Nationale grænseværdier 6. PD’s undersøgelser i problembesætninger

lorand
Download Presentation

Grænseværdier for fusariumtoksiner Morten Ejrnæs og Tim Niss Corell Plantedirektoratet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Grænseværdier for fusariumtoksiner Morten Ejrnæs og Tim Niss Corell Plantedirektoratet PLANTEDIREKTORATET

  2. 1. Indledning 2. EU lovgivning  -  DK lovgivning 3. Grænseværdier for andre mykotoksiner 4. SCAN og EFSA 5. Nationale grænseværdier 6. PD’s undersøgelser i problembesætninger 7. EU forslag til grænseværdier 8. Regulering 9. Konklusion PLANTEDIREKTORATET

  3. EU Fusariumtoksiner vil som et uønsket stof i foderstoffer høre under direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer. Bilag 1 i direktivet indeholder grænseværdier for de uønskede stoffer. Fusariumtoksiner vil som et forurenende stof i levnedmidler høre under forordning 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler. DK Dansk lovgivning: Bekendtgørelse om foderstoffer nr. 998 af 12. oktober 2004. Bilag 6 indeholder grænseværdierne PLANTEDIREKTORATET

  4. Grænseværdier for aflatoksin B1 og Meldrøje (Ergot) i foderstoffer. Ingen EU grænseværdier i foder for andre mykotoksiner endnu. PLANTEDIREKTORATET

  5. EU 1992: SCAN (The Scientific Committee for Animal Nutrition) udtrykker et behov for vurdering af andre mykotoksiner end aflatoksiner og peger især på ochratoksin A i foder til slagtesvin og slagtekyllinger. Report of the Scientific Committee for Animal Nutrition on fixing of maximum permitted level of mycotoxins in feedingstuffs, November 1992. 2003: SCAN udgav sin endelige og sidste rapport om uønskede stoffer i foderstoffer og anbefalede, at ochratoxin A og fusariumtoksinerne zearalenon og deoxynivalenol (DON) på sigt skulle optages i bilag 1 til direktiv om uønskede stoffer. Fusariumtoksinerne T-2 toksin, fumonisiner og moniliformin bør følges nærmere. Opinion of the Scientific Committee on Animal Nutrition on undesirable substances in feed, 25 April 2003. PLANTEDIREKTORATET

  6. EU • 2004: EFSA (European Food Safety Authority) rapporter om ochratoxin A • og fusariumtoksinerne zearalenon og DON. • Opinion of the Scientific Panel on Contaminants in the Food Chain on a request from the Commission related to Deoxynivalenol (DON) as undesirable substance in animal feed, 2 June 2004. • Opinion of the Scientific Panel on Contaminants in the Food Chain on a request from the Commission related to Zearalenone as undesirable substance in animal feed, 28 July 2004. • Opinion of the Scientific Panel on Contaminants in the Food Chain on a request from the Commission related to ochratoxin A (OTA) as undesirable substance in animal feed, 22 September 2004. PLANTEDIREKTORATET

  7. Risikovurdering og anbefalingDON: • Flere data om forekomsten af DON i fodermidler og strøelse er nødvendige for bedømmelse af påvirkningen af dyrene. • Validerede analysemetoder til foderstoffer er nødvendige. • Svin er den mest følsomme art, no-effect level skal bestemmes. Drøvtyggere mere resistente. Effekt på mavetarmkanalen og effekt på immunsystemet – både hun- og handyr. PLANTEDIREKTORATET

  8. Zearalenon: • Flere data om forekomsten af zearalenon i fodermidler og strøelse er • nødvendige for bedømmelse af påvirkningen af dyrene. • Validerede analysemetoder til foderstoffer er nødvendige. • Svin og får er de mest følsomme arter, no-effect level skal bestemmes. Kvæg og fjerkræ mere resistente. Østrogen effekt – hundyr mest følsomme. For begge fusariumtoksiner: Ingen anbefaling af grænseværdier endnu. PLANTEDIREKTORATET

  9. Nationale grænseværdier (GV) µg/kg PLANTEDIREKTORATET

  10. Plantedirektoratets undersøgelser 2004 problembesætninger PLANTEDIREKTORATET

  11. Plantedirektoratets undersøgelser 2004 (fortsat) problembesætninger PLANTEDIREKTORATET

  12. Plantedirektoratets undersøgelser 2004 (fortsat) problembesætninger PLANTEDIREKTORATET

  13. Plantedirektoratets undersøgelser 2004 (fortsat) problembesætninger PLANTEDIREKTORATET

  14. Plantedirektoratets undersøgelser 2004 (fortsat) problembesætninger PLANTEDIREKTORATET

  15. EUseneste forslag til grænseværdier (GV) µg/kg foderstof med 12% vandindhold SANCO/0064/2004-rev.2 og SANCO/0065/2004-rev.2 PLANTEDIREKTORATET

  16. FødevarerEU forslag µg/kg SANCO/0006/2004-rev.6-updated PLANTEDIREKTORATET

  17. Muligheder for regulering Grænseværdier Indgrebsværdier Guidance for operators PLANTEDIREKTORATET

  18. Kontrolproceduren i PlantedirektoratetMålrettede prøver 2005 1. Tilsynsprøver, virksomheder 80 prøver af foderstoffer undersøges for fusariumtoksiner (fumonisiner) - majs og foderblandinger hvori der indgår majs (især importerede) 2. Kontrol på primærbedrifter 100 prøver af fodermidler undersøges for fusariumtoksiner (DON, T-2, zearalenon) - korn, grovfoder: ensilage (majs, græs), halm, hø PLANTEDIREKTORATET

  19. Konklusion Koordineret kontrolprogram: analyse af fusariumtoksiner i fodermidler (især majsensilage) synes ikke at tyde på, at fusariumtoksiner i foder generelt er et stort problem i DK. Ikke behov for fastsættelse af midlertidige danske grænseværdier. DK støtter EU grænseværdier for fusariumtoksiner og andre mykotoksiner. PD går ind for et tæt samarbejde med FVST, DFVF og erhvervet. God fodringsmæssig praksis er vigtig for elimination af problemer med mykotoksiner i foderstoffer. PD følger situationen gennem kontrolprogrammer og årvågenhed omkring problembesætninger. PLANTEDIREKTORATET

More Related