E N D
Helpdesk I Middelalderen
At man naar det sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han men dog først og fremmest forstaa det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen må først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og derved forstaa, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesyge, men den taalmodige, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke at forstaae, hvad den Anden forstaaer… S Kirkegaard ”Synspunktet for min forfattervirksomhed 1859
Vejledning Definition iflg. Tron Inglar ”At hjælpe en anden i vedkommendes læring og udvikling, dvs. tilegnelse af kundskaber, færdigheder og holdninger” Tron Inglar: Lærer og vejleder – Om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker, Klim, 1999, s. 17
Vejledningens kerne • hvad er det jegkan? • hvad er det jegskal? • hvad er det jegvil? • skal < vil < kan ?
Divergerende vejledningsparadigmer autoritet ligeværd fokus på produkt fokus på proces bringe eksperten ind hjælpe personer til at lære give de rigtige svar skabe nye metoder finde fejl og mangler komme videre vejleder ressource brugerens ressourcer hurtige løsninger gradvise forbedringer
Vejledningsformer og teorier 1. Formidlingspræget 2. Procesorienteret 3. Gestaltorienterede 4. Kritisk analyserende
Lidtomkommunikation • det jeg siger er ikke altid det du hører • Kommunikation: information, meddelelsesform, forståelse • al kommunikation har et indholds- og et relationsaspekt det sidste klassificerer det første • kommunikation konceptualiseres af kulturen • ikke anerkendte følelser kommer til udtryk i vort kropssprog – fx via hænder, øjenkontakt, stemmeleje • hvordan er mine grundlæggende antagelser • hvad er mit gennemgående læringssyn
Vejledning er samarbejde • vejlederen har en særlig vejledningsfaglig kompetence • vejlederens udfordring er at være nyttig (opleves som…) • vejlederen har ansvaret for vejledningsprocessen • lærernes behov danner udgangspunktet • lærerne har ansvaret for den faglige læring • kulturen har ansvaret for metoden og formen
Vejlederproblemer - problemvejledere • Vejledere, der taler mere end de lytter • Vejledere, der er uklare på opgaven • Vejledere, der elsker at give gode råd – giver status • Vejledere, der angiver for mange muligheder • Vejledere, der tror vejledningen er målet
Vejledning med, i og om medier • vejledning er lokalt udviklet, forankret og besluttet • ingen universelle normer, traditioner og løsninger • svag organisation = kaotisk vejledningstærk organisation = ordnet vejledning • vejledere er ofte autodidakte = selvdefineret rolle
Vejlederens personnetværk • central rolle – mange kontakter • fremtræden, strategi, argumentation • spændingsfelter, konkurrence, konflikter • profileringsbehov og –niveau betinget af lokal kultur og personlig status
Hvordan hjælpes brugerne • Den urutinerede tøvende,“jeg er sådan et fjols” – udskydelse / undskyldelse - succes/tidmegen forberedelse – bruger vejledninger - stiller ingen/få krav til produktioner • Den rutinerede en delerfaringer – pædagogiske udviklere – bør vejlederen bruge en del tid påarbejder differentieret – stiller krav til egne og elevers produktioner • Den innovative konsoliderede kompetencer – mange pædagogiske erfaringer – kompleks anvendelse af undervisningsmaterialertaler pædagogik ikke kun metode – begrebs- og betydningsorienteret undervisning • Modstandernejeg vil selv - alternativ undervisning – usikkerhed – kritiske ift undervisningsmaterialer dårlig teknologi – manglende flair – historisk fravalg
Lidt om læring • bygmester tusindkunstner • katalyserende vejleder alvidende vejleder • Dunn og Dunn modellen læringsstile • Howard Gardner multiple intelligenser • intet prestigetab ved ukendskab til områder • ingen læring uden refleksion
Spredningsstrategi • iværksættere (de rutinerede / innovative) • faggrupper med forskellige kompetencer • demonstrationer og fælles introduktioner • korte skriftlige orienteringer • mundtlig orientering ved fællesmøder • elektroniske konferencer
Vejlederrollens kompleksitet Folkeskoleloven Kommunale mål- og rammebestemmelser Skolens mål Kultur- og dannelsestradition Lærernes pædagogiske integritet Læringsorientering Elevernes forforståelse Sociale erfaringer og skoleopfattelse Udviklingspotentiale Samarbejde med andre skoler og institutioner Samarbejde med bestyrelse og forældrekreds Didaktiske overvejelser Skolens arkitektur og indretning Ressourceramme Valgfag Emnearbejde Tværfaglige projekter Obligatoriske fag
Den lærende organisation • Systemtænkning • Personlig beherskelse • Mentale modeller • Fælles visioner • Teamlæring