kilder m ling og sikring af nye bygninger l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Radon PowerPoint Presentation
Download Presentation
Radon

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 35

Radon - PowerPoint PPT Presentation


  • 269 Views
  • Uploaded on

Kilder, måling og sikring af nye bygninger. Radon. Erik Brandt , SBi. Radon er en radioaktiv luftart som dannes ved henfald af radium – den kan ikke ses eller lugtes. Radium findes overalt i i jorden og bygningsmaterialer fremstillet heraf

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

Radon


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
radon hvad er det

Radon er en radioaktiv luftart som dannes ved henfald af radium – den kan ikke ses eller lugtes.

Radium findes overalt i i jorden og bygningsmaterialer fremstillet heraf

Radon henfalder til en række andre grundstoffer som også er radioaktive – de kaldes radondøtre

Radon hvad er det?
hvorfor er radon interessant

Dokumenteret sammenhæng mellem Radon og lungekræft allerede i 1950’erne

Anslået ca. 300 dødsfald årligt

Det er radondøtrene, som kan skade luftveje og lungevæv ved at udsende stråling i forbindelse med deres henfald (primært α-stråling)

Radon i boliger (Byggestyrelsen 1987)

BR krav første gang i 1995

Radonindhold måles i Becquerel/m3 – dvs. antallet af radioaktive henfald pr. sek. pr. m3 luft

Hvorfor er radon interessant ?
br s krav og anbefalinger

Krav til radonindholdet i nybyggeri:

    • ..så det sikres, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3
  • Anbefalinger til indholdet i eksisterende byggeri:
    • Enkle og billige foranstaltninger, hvis indholdet ligger mellem 100 og 200 Bq/m3
    • Mere effektive foranstaltninger hvis indholdet overstiger 200 Bq/m3
  • Der er ingen nedre grænseværdi for radonindholdet, dvs. ingen værdi hvorunder radonindholdet anses for uskadeligt – stræb efter lavest mulige værdi
BR’skrav og anbefalinger
slide7

Sundhedsstyrelsen: 9 % af lungekræften kan henføres til radon (4000 tilfælde pr. år)

Selv små reduktioner kan give store sundhedsmæssige forde-le, fx 56 færre dødsfald hvis alle huse ligger ≤200 Bq/m3

hvor kommer radon fra

Jorden – geologiske sammensætning:

    • Moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver mest radon
    • Flyvesand, saltvandssand og ferskvandstørv giver mindst
    • Generelt størst ved klippegrund og fedt ler med sprækker
  • Transport gennem jorden sker ved diffusion eller luftstrømning
  • Diffusion 50 mm i vand, 2 m i tørt sand (svenske målinger)
  • Indholdet varierer med tiden, fx vind og nedbør
Hvor kommer radon fra ?
byggematerialer

Indeholder radioaktive materialer som henfalder til radon (Ulbak, 1980)

Byggemateriale Aktivitetskoncentration af radium-226 [Bq/kg]

Kalksandsten 6-11

Teglsten 36-43

Beton 13-24

Porebeton 9-25

Porebeton med alunskifer 670 (Middelværdi)

Naturgips < 13

Det vurderes, at stråling fra byggematerialer vil medføre et radonindhold på 10-20 Bq/m3

Danmark har bestemmelser til begrænsning af anvendelsen af radioaktive byggematerialer

Byggematerialer skal godkendes af Sundhedsstyrelsen (dog ikke materialer baseret på kendte danske råstoffer som sand og grus)

Byggematerialer
drikkevand

Radonbidraget fra drikkevand er mindre end for byggematerialer

I praksis vurderes det ikke at have betydning for radonindholdet

Radonindholdet i danske boliger som følge af drikkevand må vurderes at ligge under 10 Bq/m3

Kun enkelte steder i Danmark, hvor der hentes vand fra egen boring kan det være nødvendigt at tage hensyn til radon

Drikkevand
konvektion og diffusion

Konvektion: luftstrømning pga. temperatur (varm luft er lettere end kold) eller lufttryksforskelle

Små revner, dårligt udførte samlinger eller fuger

Diffusion: transport gennem materialerne

Diffusionsmodstanden er afgørende for hvor meget der kommer igennem

Det kan på baggrund af svenske undersøgelser antages, at bidraget fra diffusion gennem en 150 mm tyk betonplade giver et bidrag på ca. 2 Bq/m3 i Danmark

Konvektion og diffusion
radonindhold i indeluften

Radonindholdet i luften afhænger af:

    • Undertrykket i forhold til trykket i jorden
    • Gennemtrængeligheden af jordlagene
    • Radonindholdet i jordluften
    • Bygningens tæthed overfor konvektion/diffusion
    • Luftskiftet i bygningen
  • Luftskiftet er størst i rum i umiddelbar kontakt med jord, dvs. størst i rum over terrændæk eller kældre.
Radonindhold i indeluften
variationer i radonindholdet

Variationer over døgnet og over året

Variation i ventilation

Temperaturforskelle mellem inde og ude

Bygningens indretning og brug (lukkede rum)

Vindpåvirkning

Brug af emhætte

Pejs og brændeovn

Bygningens placering

Anvendelse af grundvand som husholdningsvand

Variationer i radonindholdet
m ling af radonindhold

Integrerende målinger – middelværdi over en periode

Momentane målinger

Kontinuert registrerende målinger

Almindeligst anvendt er måling med dosimeter

Dosimeteret anbringes så målingen giver et repræsentativt billede af brugernes eksponering, fx soveværelse eller stue

Placeres så de ikke udsættes for sollys eller kraftige luftstrømme – 1,5 m fra luftindtag, yderdøre, radiatorer mv. og mindst 0,25 m fra væg eller gulv

Måling sker bedst i fyringssæsonen pga. temperaturforskelle og udluftning

Måling af radonindhold
lokalisering af radonindtr ngning

Lækager medfører høj radioaktivitet

Måling på ”mistænkelige” steder, fx ved døre samlinger væg/gulv

Måling evt. i forbindelse med øget undertryk

Lokalisering af radonindtrængning
hvordan sikrer man mod radon

Ingen nedre grænseværdi - ”så lavt radonindhold som muligt”

Undersøgelser på nyere huse viser: 7 % over 100 Bq/m3 og 1 % over 200 Bq/m3

I de 10 % med højst radonindhold var luftskiftet ca. 0,38 gang pr. time

1. Tætning af konstruktioner mod jord

2. Reduktion af trykforskel mellem yder- og inderside af konstruktioner mod jord

3. Ventilation af bygningen med udeluft

Hvordan sikrer man mod radon ?
radonsikring

Tætning – radonstoppende plan under bygningen

Suglag – lag af nøddesten, singels eller coatede letklinker hvorfra der kan etableres udsugning til det fri

Radonsikring
materialer og konstruktioner

Lufttætning mod jord kan etableres med flere typer materialer – alle skal være robuste og tætte i hele bygningens levetid (eller lette at udskifte)

Beton, urevnet murværk og letklinkerbeton (densitet over 1600 kg/m3 og med en tykkelse på mindst 100 mm anses for tætte

Urevnet puds

Flydende membraner, fx hydraulisk afbindende eller baseret på asfalt eller bitumen.

Polyethylen (PE-folie) med tykkelse på 0,2 mm (evt. beskyttelse med fiberdug)

Tætheden mod diffusion afhænger af tykkelsen

Betonpladen i terrændæk: 100 mm i beton 20 MPa armeret med 5 mm kamstål pr. 150 mm

Materialer og konstruktioner
slide24

Også samlinger og gennemføringer skal være tætte – og det er det svære!!

Suglag skal være gennemtrængelige for luft, fx udført af nøddesten, singels eller coatede letklinker udlagt i mindst 100 mm lagtykkelse

Luftstrømningen må ikke hindres af selvstændige fundamenter for indervægge

Letklinkerbetonblokke anses ikke for at være lufttætte, men de kan reducere luftstrømning – det anbefales at mindst hver anden studsfuge udføres åben

Evt. kan luftstrømningen i suglaget forbedres ved udlægning af drænslanger i suglaget

terr nd k

Betonpladens størrelse bør begrænses med dilatationsfuger til felter på 25-30 m2

Lufttætning af samlinger mellem felter kan ske med strimling over fuger eller udlægning af asfaltpap på isoleringen inden udstøbning

Fugtspærren, fx PE-folie, kan udgøre tæthedsplanet eller være en ekstra sikring

Membranen skal samles med overlapssamlinger og klæbes (butylfugebånd) eller tapes

Fugt-/radonspærre kan også udføres med flydende membran

Terrændæk
k lderv gge og k ldergulv

Kældergulve svarer til terrændæk

Kældervægge kan sikres med membran udvendig og/eller med puds indvendig

Der skal især udvises omhu ved samlingen mellem kældervæg og kældergulv

Kældervægge og kældergulv