Radon

1. Kilder, måling og sikring af nye bygninger Radon Erik Brandt, SBi

2. Radon er en radioaktiv luftart som dannes ved henfald af radium – den kan ikke ses eller lugtes. Radium findes overalt i i jorden og bygningsmaterialer fremstillet heraf Radon henfalder til en række andre grundstoffer som også er radioaktive – de kaldes radondøtre Radon hvad er det?

3. Dokumenteret sammenhæng mellem Radon og lungekræft allerede i 1950’erne Anslået ca. 300 dødsfald årligt Det er radondøtrene, som kan skade luftveje og lungevæv ved at udsende stråling i forbindelse med deres henfald (primært α-stråling) Radon i boliger (Byggestyrelsen 1987) BR krav første gang i 1995 Radonindhold måles i Becquerel/m3 – dvs. antallet af radioaktive henfald pr. sek. pr. m3 luft Hvorfor er radon interessant ?

4. Krav til radonindholdet i nybyggeri: • ..så det sikres, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3 • Anbefalinger til indholdet i eksisterende byggeri: • Enkle og billige foranstaltninger, hvis indholdet ligger mellem 100 og 200 Bq/m3 • Mere effektive foranstaltninger hvis indholdet overstiger 200 Bq/m3 • Der er ingen nedre grænseværdi for radonindholdet, dvs. ingen værdi hvorunder radonindholdet anses for uskadeligt – stræb efter lavest mulige værdi BR’skrav og anbefalinger

5. mSv = mSievert = ækvivalent strålingsdosis

7. Sundhedsstyrelsen: 9 % af lungekræften kan henføres til radon (4000 tilfælde pr. år) Selv små reduktioner kan give store sundhedsmæssige forde-le, fx 56 færre dødsfald hvis alle huse ligger ≤200 Bq/m3

8. Jorden – geologiske sammensætning: • Moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver mest radon • Flyvesand, saltvandssand og ferskvandstørv giver mindst • Generelt størst ved klippegrund og fedt ler med sprækker • Transport gennem jorden sker ved diffusion eller luftstrømning • Diffusion 50 mm i vand, 2 m i tørt sand (svenske målinger) • Indholdet varierer med tiden, fx vind og nedbør Hvor kommer radon fra ?

9. Indeholder radioaktive materialer som henfalder til radon (Ulbak, 1980) Byggemateriale Aktivitetskoncentration af radium-226 [Bq/kg] Kalksandsten 6-11 Teglsten 36-43 Beton 13-24 Porebeton 9-25 Porebeton med alunskifer 670 (Middelværdi) Naturgips < 13 Det vurderes, at stråling fra byggematerialer vil medføre et radonindhold på 10-20 Bq/m3 Danmark har bestemmelser til begrænsning af anvendelsen af radioaktive byggematerialer Byggematerialer skal godkendes af Sundhedsstyrelsen (dog ikke materialer baseret på kendte danske råstoffer som sand og grus) Byggematerialer

10. Radonbidraget fra drikkevand er mindre end for byggematerialer I praksis vurderes det ikke at have betydning for radonindholdet Radonindholdet i danske boliger som følge af drikkevand må vurderes at ligge under 10 Bq/m3 Kun enkelte steder i Danmark, hvor der hentes vand fra egen boring kan det være nødvendigt at tage hensyn til radon Drikkevand

11. Hovedparten kommer ind ved luftstrømning – kun en mindre del ved diffusion Indtrængning af radon

12. Konvektion: luftstrømning pga. temperatur (varm luft er lettere end kold) eller lufttryksforskelle Små revner, dårligt udførte samlinger eller fuger Diffusion: transport gennem materialerne Diffusionsmodstanden er afgørende for hvor meget der kommer igennem Det kan på baggrund af svenske undersøgelser antages, at bidraget fra diffusion gennem en 150 mm tyk betonplade giver et bidrag på ca. 2 Bq/m3 i Danmark Konvektion og diffusion

13. Radonindholdet i luften afhænger af: • Undertrykket i forhold til trykket i jorden • Gennemtrængeligheden af jordlagene • Radonindholdet i jordluften • Bygningens tæthed overfor konvektion/diffusion • Luftskiftet i bygningen • Luftskiftet er størst i rum i umiddelbar kontakt med jord, dvs. størst i rum over terrændæk eller kældre. Radonindhold i indeluften

15. Variationer over døgnet og over året Variation i ventilation Temperaturforskelle mellem inde og ude Bygningens indretning og brug (lukkede rum) Vindpåvirkning Brug af emhætte Pejs og brændeovn Bygningens placering Anvendelse af grundvand som husholdningsvand Variationer i radonindholdet

16. Integrerende målinger – middelværdi over en periode Momentane målinger Kontinuert registrerende målinger Almindeligst anvendt er måling med dosimeter Dosimeteret anbringes så målingen giver et repræsentativt billede af brugernes eksponering, fx soveværelse eller stue Placeres så de ikke udsættes for sollys eller kraftige luftstrømme – 1,5 m fra luftindtag, yderdøre, radiatorer mv. og mindst 0,25 m fra væg eller gulv Måling sker bedst i fyringssæsonen pga. temperaturforskelle og udluftning Måling af radonindhold

18. Lækager medfører høj radioaktivitet Måling på ”mistænkelige” steder, fx ved døre samlinger væg/gulv Måling evt. i forbindelse med øget undertryk Lokalisering af radonindtrængning

20. Ingen nedre grænseværdi - ”så lavt radonindhold som muligt” Undersøgelser på nyere huse viser: 7 % over 100 Bq/m3 og 1 % over 200 Bq/m3 I de 10 % med højst radonindhold var luftskiftet ca. 0,38 gang pr. time 1. Tætning af konstruktioner mod jord 2. Reduktion af trykforskel mellem yder- og inderside af konstruktioner mod jord 3. Ventilation af bygningen med udeluft Hvordan sikrer man mod radon ?

21. Ingen overblik over faktorernes indflydelse Tætheden er den vigtigste faktor Radonindtrængning

22. Tætning – radonstoppende plan under bygningen Suglag – lag af nøddesten, singels eller coatede letklinker hvorfra der kan etableres udsugning til det fri Radonsikring

23. Lufttætning mod jord kan etableres med flere typer materialer – alle skal være robuste og tætte i hele bygningens levetid (eller lette at udskifte) Beton, urevnet murværk og letklinkerbeton (densitet over 1600 kg/m3 og med en tykkelse på mindst 100 mm anses for tætte Urevnet puds Flydende membraner, fx hydraulisk afbindende eller baseret på asfalt eller bitumen. Polyethylen (PE-folie) med tykkelse på 0,2 mm (evt. beskyttelse med fiberdug) Tætheden mod diffusion afhænger af tykkelsen Betonpladen i terrændæk: 100 mm i beton 20 MPa armeret med 5 mm kamstål pr. 150 mm Materialer og konstruktioner

24. Også samlinger og gennemføringer skal være tætte – og det er det svære!! Suglag skal være gennemtrængelige for luft, fx udført af nøddesten, singels eller coatede letklinker udlagt i mindst 100 mm lagtykkelse Luftstrømningen må ikke hindres af selvstændige fundamenter for indervægge Letklinkerbetonblokke anses ikke for at være lufttætte, men de kan reducere luftstrømning – det anbefales at mindst hver anden studsfuge udføres åben Evt. kan luftstrømningen i suglaget forbedres ved udlægning af drænslanger i suglaget

25. Betonpladens størrelse bør begrænses med dilatationsfuger til felter på 25-30 m2 Lufttætning af samlinger mellem felter kan ske med strimling over fuger eller udlægning af asfaltpap på isoleringen inden udstøbning Fugtspærren, fx PE-folie, kan udgøre tæthedsplanet eller være en ekstra sikring Membranen skal samles med overlapssamlinger og klæbes (butylfugebånd) eller tapes Fugt-/radonspærre kan også udføres med flydende membran Terrændæk

26. Kældergulve svarer til terrændæk Kældervægge kan sikres med membran udvendig og/eller med puds indvendig Der skal især udvises omhu ved samlingen mellem kældervæg og kældergulv Kældervægge og kældergulv