2 kursusgang n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
2. Kursusgang PowerPoint Presentation
Download Presentation
2. Kursusgang

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 39

2. Kursusgang - PowerPoint PPT Presentation


  • 119 Views
  • Uploaded on

2. Kursusgang. Kommunikation med målgruppen. Oversigt. Informationsprocessen Forhold ved modtager Begrebet relevans Modtagerens forforståelser. Målgruppesegmentering. Målgruppesegmentering er 1. skridt i en målgruppeanalyse Målgruppesegmentering indeholder: Præcisering af målgruppen

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about '2. Kursusgang' - kirby


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
2 kursusgang

2. Kursusgang

Kommunikation med målgruppen

oversigt
Oversigt
  • Informationsprocessen
  • Forhold ved modtager
  • Begrebet relevans
  • Modtagerens forforståelser
m lgruppesegmentering
Målgruppesegmentering

Målgruppesegmentering er 1. skridt i en

målgruppeanalyse

Målgruppesegmentering indeholder:

  • Præcisering af målgruppen
  • Afgrænsning
  • Evt. inddeling i delmålgrupper
meningsfuld segmentering
Meningsfuld segmentering

En målgruppe kan være bred eller snæver:

  • Gravide kvinder i 3. måned
  • Unge mænd med dårlig trafikadfærd
  • Unge ingeniører, der har problemer med at håndtere balancen imellem et stresset arbejdsliv og opretholdelsen af et privatliv, og som spiller computerspil

Målgruppesegmenteringen skal være meningsfuld – ikke for snæver og ikke for bred.

hvem er m lgruppen
Hvem er målgruppen?

Målgruppen kan være kendt eller ubekendt

  • Gravide 1. gangsfødende ved Gentofte hospital
  • Brugerne af Skype

Målgruppen kan være homogen

(forholdsvis) eller sammensat

  • Børnehaveklassebørn
  • Hospitalsansatte
hvor mange m lgrupper er der
Hvor mange målgrupper er der?
  • En målgruppe behøver ikke være én, men kan bestå af flere delmålgrupper.
  • Man kan målrette sin kommunikation til de forskellige delmålgrupper:

Fødevareministeriets hjemmeside

Det er igen vigtigt at lave meningsfulde

kategorier.

forskellige slags delm lgrupper
Forskellige slags delmålgrupper

Ens målgruppe er ikke nødvendigvis de samme, som modtagerne af ens produkt.

Man kan skelne imellem

  • Målgruppe
  •  Modtagergruppe
    • Modtagergruppen er den gruppe afsender ønsker skal modtage budskabet (gate keepers).
4 kombinationer af m lgruppe og modtagergruppe
4 kombinationer af målgruppe og modtagergruppe
  • Målgruppe og modtagergruppe er ens

Den almindeligste antagelse at de er ens, f.eks.

information til alle studerende før studiestart

  • Modtagergruppen er del af målgruppen

Afdelingsledere, der bliver informeret om organisationsændringer

3) Modtagergruppen er adskilt fra målgruppen

Ernæringscd-rom til småbørnsforældre. Her gatekeepers være, ex. skolelærere, mellemledere.

  • Målgruppen er del af modtagergruppen

Hvis målgruppen er potentielle ludomaner af online poker.

hvad kan man segmentere m lgruppen udfra
Alder

Køn

Livssituation

Beskæftigelse

Viden

Klasse

Holdning

Adfærd f.eks. trafik eller rygning

Behov

Interesser

Ressourcer

IT-kompetencer

Hvad kan man segmentere målgruppen udfra?

Der er mange muligheder:

HUSK: Hvad er centralt og hvad er mindre vigtigt!

sepstrups kampagneteoretiske model
Sepstrups kampagneteoretiske model

Sepstrups model indeholder 3 hoveddele:

  • En grundforståelse af modtageren
  • En grundforståelse af kommunikationsprocessen
  • Væsentlige forhold der påvirker kommunikationsprocessen

I praksis suppleres med en grundforståelse af kommunikationsproduktet

(Sepstrup 2006, s. 127)

grundantagelse
Grundantagelse

Grundantagelse om målgruppens brug af information:

”Det enkelte menneskes mål, behov, forudsætninger og begrænsninger er udgangspunktet for anvendelse af medierne og deres indhold og hænger sammen med personens livssituation forstået som erfaringer, psykologiske, sociale og demografiske karakteristika og af kulturen og de samfundsmæssige ressourcer.

(Sepstrup 2006:129)

”Modellen opfatter grundlæggende mennesket som problemløsende, hvormed ikke er sagt, at det løser sine problemer – endsige løser dem bedst muligt.”

(Sepstrup 1999-2002:44)

kommunikationsprocessen
Kommunikationsprocessen

Sepstrups model over informationsprocessen

(overblik)

Modtager-

selektion

Ved alle

Niveauer

Hvert skridt

hårdere at

opnå

dimensioner i modtagerens adf rd
Dimensioner i modtagerens adfærd

De tre dimensioner:

  • Inden for og uden for normalt medieforbrug
  • Aktiv eller passiv opmærksomhed
  • Nytteværdi og underholdningsværdi

Forudsætter: Forståelse for produktet hos modtageren bygger på at modtageren er målrettet, behovsstyret og problemløsende

(Sepstrup (2006): ”Tilrettelæggelse af information, s.137-141)

forhold ved modtageren 1
Forhold ved modtageren,1
  • Livssituation

Er en fællesbetegnelse for en række træk som: erfaring, viden, interesser, værdier, uddannelse, erhverv, alder, køn. To relevante grupper her er:

    • Psykologiske karakteristika

Er en samlebetegnelse for personlighedstræk som indadvendt, udadvendt, innovativ mm. En særlig rolle spiller målgruppens viden, holdning og adfærd.

    • Sociale relationer

De sociale relationer omhandler; hvilke, hvor mange og hvor hyppige kontakter en person har med andre mennesker. De har stor indflydelse på vores værdier og holdninger. Ex. hvorledes forholder organisationskulturen sig til indførelse af ny teknologi.

forhold ved modtageren 2
Forhold ved modtageren,2
  • Relevansopfattelse

Relevans kan defineres subjektivt eller objektivt. Men det er mest virkningsfuldt, hvis der er tale om subjektiv relevans –altså relevans set fra målgruppens perspektiv.

  • Informationsbehov

Forskellen imellem, hvad man en person subjektivt mener at vide og gerne vil vide. Informationsbehovet er ikke nødvendigvis sagligt.

forhold ved modtageren 3
Forhold ved modtageren, 3
  • Informationsomkostning

En persons besvær ved at få fat i og bruge et bestemt kommunikationsprodukt. Målt i penge, tid, udsættelse og psykiske ressourcer,f.eks. hvor kompliceret er intranettet at anvende? f.eks. ITU’s kursushjemmeside....:-(

  • Informationsværdi

Forventninger til udbyttet, brugbarheden, brugeroplevelsen ect.

selvsegmentering
Selvsegmentering
  • Man henvender sig til dem med +relevans og +informationsbehov.
  • Man deler informationen op i mindre dele målrettet bestemte målgrupper
  • Målgruppen finder selv den information, der vedkommer den. Se f.eks. Foedevareministeriet

Dette forudsætter, at afsender har en vis indsigt i målgruppen og forskelle her indenfor.

kritik af sepstrup
Kritik af Sepstrup

Sepstrups udgangspunkt er kommunikation

information og ikke interaktion.

Sepstrups begreb informationsbehov ville i et

interaktionsperspektiv blive til

interaktionsbehov, konkretiseret ved, ex:

  • Informationsbehov
  • Funktionalitetsbehov
  • Fællesskabsbehov
  • Underholdningsbehov/spilbehov
begrebet relevans
Begrebet relevans

”For at tilegne os informationer og omsætte dem til viden skal vi opleve dem som relevante for vores liv, dvs. at vi har behov for dem og kan bruge dem til noget.”

(Becker Jensen, 2003: Den sproglige dåseåbner, s. 121)

2 centrale begreber når man forsøger at forstå

sin målgruppe er forforståelse og relevans.

relevansopfattelsens betydning
Relevansopfattelsens betydning

”Sandsynligheden for, at en person bliver eksponeret, indledende og fortsat opmærksom, påvirkes alene af den subjektive oplevelse af emnets relevans. Relevansopfattelsen er afgørende for om der etableres en informationsproces, og for hvordan den forløber.”

(Sepstrup (2002): ”Tilrettelæggelse af information”, s. 60)

Dette gælder, hvad enten der er tale om en

bannerreklame, et computerspil eller et

chatroom.

definition af relevansbegrebet
Definition af relevansbegrebet

Sepstrups definition af relevans

”At noget er relevant betyder her som i almindeligt sprogbrug, at det er væsentligt, vedkommende og har betydning generelt eller i en bestemt sammenhæng.”

(Sepstrup, 2006: ”Tilrettelæggelse af information”, s. 144)

forforst else
Forforståelse

"I og med at man har afgrænset en bestemt målgruppe for sit budskab har man sagt, at budskabet kommer denne gruppe ved; den bør interessere sig for det.

Men måske gør den det ikke, eller måske gør den det på andre måder, af andre grunde, end man forestiller sig."

(Cheesmann og Mortensen, 1987: ”Om målgrupper”, s. 11)

Undersøg derfor målgruppens forforståelse

inden I begynder at kommunikere til dem.

velse
Øvelse

Forskel på gymnastik og aerobic?

Brætspil og computerspil?

  • Sum 2 og 2 hvilke forforståelser der kan ligge bag den forskel.

- 5 minutter

forh ndsinteresse
Forhåndsinteresse
  • Forhåndsinteresse for budskabet/ henvendelsen
    • ”I forvejen enig – eller dette er relevant for mig”
    • ”Måske enig – eller muligvis relevant”
    • ”Uenig – irrelevant”

(Poulsen 1996: Informationskampagner, s.24)

forh ndsviden
Forhåndsviden
  • Forhåndsviden

" Det kan være en alvorlig fejl at forudsætte at modtageren ved noget, som hun ikke ved; men det kan være lige så katastrofalt at forudsætte for stor uvidenhed."

(Cheesmann og Mortensen, 1987: ”Om målgrupper”, s. 12)

forh ndsholdninger
Forhåndsholdninger
  • Forhåndsholdninger
    • Holdninger til afsender
    • Holdninger til budskabet/produktet/mediet
    • Æstetiske holdninger
  • Målgruppens selvopfattelse

Betragter de sig selv som en del af målgruppen? F.eks. hardcore rygere

hvilke forforst elser har i selv om m lgruppen
Hvilke forforståelser har I selv om målgruppen
  • Man har ofte nogle forforståelser om hvem

målgruppen er og hvorfor de kunne tænkes at

være målgruppe.

 Det er vigtigt at få klarlagt disse

forforståelser, så man ikke blindt lader sig

styre af dem.

  • Brug jeres forforståelser konstruktivt
eksempler p forforst elser
Eksempler på forforståelser
  • Hvem er målgruppen for Iphones?
  • Hvornår begynder børn at spille computerspil?
  • Bruger børn mest sms eller chat?
  • Hvormange sms'er kan unge sende på en dag?
  • Hvem har tid og lyst til at deltage i en blogdebat?
definition af relevansbegrebet 2
Definition af relevansbegrebet, 2

Dahls definition af relevans udfra Schutz

”..begrebet relevans, der hos Schutz dækker over hele det problemkompleks, at ting kan blive tematiske eller ophøre med at være tematiske, og at det er bestemte aspekter ved disse ting, der bliver eller ophører med at være tematiske.”

(Dahl, 1993: ”Har du overvejet at ændre hele dit liv?”, s. 26)

Relevansopfattelsen er altså dynamisk.Poulsen

beskriver at man både kan betragte relevans

som et begreb (én relevans) og en proces (at

temaer bliver relevante).

(Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.136)

schutz terminologi 1
Schutz terminologi, 1
  • Livsverden
    • I følge Schutz står vi alle placeret i vores egen livsverden med centrum i vores opfattelse af 'Her og Nu'.
    • Livsverdenen har en åben struktur - vi er ikke fastlåste. Og den kan derfor ændre sig bla. ved refleksion.
  • Horisont
    • Livsverdenen er afgrænset af en horisont - hvor indenfor, man er styret af et pragmatisk motiv:

"Man ved det, der er relevant og bekymrer sig ikke om resten."

(Dahl, 1993: ”Har du overvejet at ændre hele dit liv?”, s. 26)

schutz terminologi 2
Schutz terminologi, 2
  • Temaer
    • Indenfor denne horisont befinder vi os i forskellige situationer, karakteriseret ved forskellige temaer og planer for at realisere disse.
schutz s 3 typer af relevans 1
Schutz’s 3 typer af relevans, 1
  • Tematisk relevans

Når man i mødet med noget fuldstændigt nyt og ukendt (ex. australske stammedanse) bliver nysgerrig og forsøger at forstå, hvad disse handler om. Og om de er relevante for en.

  • Fortolkningsrelevans

Med udgangspunkt i velkendt viden forsøger man at definere, hvorledes et nyerfaret objekt passer ind, ex. mail fra en ny kilde eller virus?

schutz s 3 typer af relevans 2
Schutz’s 3 typer af relevans, 2
  • Motivationsrelevans

Mest almindelige form for relevans. Ting bliver relevante, fordi de passer ind i vores mål eller planer. Eks. at tjekke rejseplanen, fordi vi skal nå et tog.

Der eksisterer en dynamik internt imellem disse

relevansformer. Fra tematisk- til

motivationsrelevans, men også den anden vej.

relevanssystem 1
Relevanssystem, 1
  • Disse relevansformer er nært forbundne og optræder grupperet i kategorier i forhold til forskellige temaer i et relevanssystem (Schutz, 1970: 43).
  • Vores relevanssystem danner udgangspunkt for, hvorledes vores bevidsthed selekterer og fortolker påvirkningerne i vores livsverden.
relevanssystem 2
Relevanssystem, 2
  • For vi er ikke lige interesseret i alle dele af den virkelighed, der omgiver os. Vores bevidsthed inddeler og strukturerer verden i områder af større eller mindre relevans, udfra en opfattelse af, hvad der er interessant eller væsentligt (Schutz, 1970).
kontakt
Kontakt
  • For at nå målgruppen med en uopfordret henvendelse (hvad mange former for kommunikation kan betragtes som) er det nødvendigt at skabe kontakt.
  • Vel og mærke en kontakt, der opleves som relevant af modtageren.

”Derfor skal nye emner rejses som relevante temaer indenfor en horisont, hvis de overhovedet skal gøres til genstand for diskussion.”

(Dahl, 1993: ”Har du overvejet at ændre hele dit liv?”, s. 26)

flere forskellige former for relevans
Flere forskellige former for relevans

Jørgen Poulsen undersøger i ”Måskelæser-projektet”

årsagerne til, at folk læser avis. Poulsen finder

forskellige motiver, der er styrende for relevansen:

(Poulsen 1998: ”Måskelæserne”, s. 42)

Viden

Tematisk

Fortolkning

Motivation

Identitet

Oplevelse

velse1
Øvelse

Hvilke målgrupper for en portal for indre Nørrebro?

Portalen skal repræsentere ’cremen’ af Nørrebro, dvs. de spændende caféer, butikker, spillesteder, gallerier og begivenheder.

Afsender er en sammenslutning af disse steder

Formålet med at bruge sitet kan være at finde: tøjbutikker, caféer med flaskevarmer, deltage i cykeldemoer mm.

  • Hvilke målgrupper kunne I forestille jer, at der ville være?
  • Lav en målgruppesegmentering
  • Definer hvor relevansen i portalen ligger for målgrupperne