1 / 14

Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a.

Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a. Vandværkets forventninger til samarbejdet omkring gebyrkortlægningen. Ved: Jesper G. Brødsgaard & Svend B. Hansen. GAVs korte historie. Grenaa har haft vandforsyning siden 1907. Vandforsyningen var kommunal frem til 2005.

kiaria
Download Presentation

Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a. Vandværkets forventninger til samarbejdet omkring gebyrkortlægningen. Ved: Jesper G. Brødsgaard & Svend B. Hansen

  2. GAVs korte historie. • Grenaa har haft vandforsyning siden 1907. • Vandforsyningen var kommunal frem til 2005. • Grenaa Kommune stiftede selskabet ved at overdrage samtlige aktiver og passiver til forbrugerne i august 2005. • Eksisterende medarbejderstab medfølger fra kommunen til det nye selskab. • Den nyvalgte bestyrelse på 5 medlemmer med driftsledelse driver selskabet pr. januar 2006.

  3. Jyllands forsyning længst mod øst Forsyner Fornæs Fyr Samlet forsyning:Forbrugere: ca. 15.900 stk.Målere: ca. 6.500 stk.Indvinding: ca.1.575.000 m³/år Forsyningsområde Indvinding

  4. Kapacitet Havdal Kapacitet Råvand: 600 m3/t Reservoir: 1.700 m3 Udpumpning: 700 m3/t Dolmer Enge Kapacitet Råvand: 325 m3/t Reservoir: 0 m3 Udpumpning: 325 m3/t Vejlby Kapacitet Råvand: 270 m3/t Reservoir: 1.700 m3 Udpumpning: 700 m3/t Mølleskolen Kapacitet Råvand: 24 m3/t Reservoir: 300 m3 Udpumpning: 20 m3/t Samlet mulig kapacitet:Råvand: 1.269 m³/tReservoir: 3.790 m³Udpumpning: 1.835 m³/t

  5. Indvinding og gebyr til kort- og planlægning • 1998 og 1999 vedtager folketinget ændringer af lov om vandforsyning.Amterne skal foretage en forøget indsats for grundvandsbeskyttelsen. • 1999 fastsætter Århus Amtsråd et gebyr på 14 øre pr. m³ pålagt indvindingstilladelsen med opkrævning fra 2000.På baggrund af de forventede udgifter til den forøgede indsats for grundvandsbeskyttelse. • 2004 hæves gebyret til 46 øre pr. m³ pålagt indvindingstilladelsen.Med baggrund i et ønske om at fremskynde grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen for drikkevandsbeskyttelse mest muligt. • 2007 deles beløbet.- 20,5 øre til Miljøcenteret (kortlægning) og - 25,5 øre til Norddjurs Kommune (planarbejdet).

  6. Indvinding og gebyr til kort- og planlægning

  7. Prioritering for kort- og planlægning • 2001 Region- og Grundvandsplan.Siden Regionplan 2005.OSD udpeges efter sammenstilling af data og fire hovedkriterier. • GAV indvinder sammenlagt ca. 2/3 af forsyningsbehovet i et OSD.Altså ca. 1.050.000 m³ vand om året. • To områder i forskellig prioriteringsgrupper. Ét område i er grupperet i prioritet 1 (færdig indsatsplan i 2005), og Ét område i er grupperet i prioritet 2 (færdig indsatsplan i 2009). • Vandforsyningen havde ingen medindflydelse på prioriteringen.En ønskværdig situation havde været at en samtidig kort- og planlægning i de OSD vandforsyningens indvinder fra.

  8. Hvad får vi for gebyret, og har vi indflydelse? • Indsatsplanen tager bl.a. afsæt i ”Redegørelse for vandressourcen i Djurs Nord-området”.- Ikke inddraget, men orienteret via referater fra møder i Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning.- Ingen umiddelbar mulighed for indflydelse. • Følgegruppe for Kastbjerg-Bønnerup indsatsområde.- Mulighed for udveksling af viden om lokalkendskab. - Løbende orientering om planlægningsforløbet.- Mulighed for direkte kommentering af første udkast før høringsperiode.

  9. Indsats overfor nitrat? • Kortlægningen tager afsæt i eksisterende indvinding.Amtet: ”Indsatsen vurderes billigere end at udføre tilsvarende i andre områder, hvor man skulle hente sit vand”. • Den naturlige grundvandsbeskyttelse kan generelt betegnes som ringe. • Krav om reduktion af Nitratudvaskningen.I alt 964 ha.Kravet er 13 kg N/ha.

  10. Strategisk indvinding? • Samtidig kort- og indsatsplanlægning.- Havde skabt overblik over selskabets råvare.- Mulig koordinering og samtidig indsats. • Ændring i indvindingsstrategi.- Vil en ændring i indvinding fra de individuelle værker gøre det lettere at imødekomme indsatsplanens krav?- Kan vandværket ved Dolmer Enge tages ud af drift?- Vil en øget decentralisering af boringerne gøre en forskel? • Stadig ikke for sent.Vi har en forhåbning om, at Miljøcenteret og kommunen vil være med til at undersøge, om ovenstående kan skabe grundlag for lettere at kunne imødekomme fremtidig indsatsplan men også for Kastbjerg-Bønnerup.

  11. Indsats tæt på boringerne • Hvor meget vil indsatsområdet ændres ved reduceret indvinding? Indvindingen øges på de andre værker. • Økonomi for forbrugeren.Bedst mulig plan til laveste pris for forbrugeren.

  12. Vandværkets forventninger til samarbejde omkring gebyrkortlægning? • Generel inddragelse.- Udvidet kendskab til grundvandets forekomst og bevægelse i indvindingsoplandet.- Øger mulighed for strategisk indvinding. • Svar på spørgsmål omk. Vejlby kildeplads.- Udførte undersøgelser efterlader spørgsmål. • Undersøgelse af synergi ved ændret indvinding. • Adgang til data i alt fremtid.- Alternativ kildeplads.- Bl.a. gennem EU’s Vandrammedirektiv vil der i fremtiden blive stillet andre krav til vandværkerne.

  13. Koordinering mellem Miljøcentret, kommunerne og vandforsyningerne. • Hvad kommer først – kortlægning – indsatsplanlægning, vandforsyningernes forpligtigelser? • Lov om en mere effektiv vandsektor! • Vi skal kende rollefordelingen mellem Miljøcentret – kommunerne og vandforsyningerne.

  14. Model for et frugtbart samarbejde • Koordinationsforum på kommuneplan. Mellem: Miljøcenter Århus, kommunen og de valgte vandråd.

More Related