SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD

1. SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD • 1. Menneskelig praksis er udtryk for begrebsbesiddelse • 2. Kan vi rent videnskabeligt fastslå hvad der er sygdom? • 3. Der er modstridende begreber om hvad der er sygdom og sundhed - derfor opstår der filosofiske og praktiske problemer • 4. Hvad skal vi stille op når vi har forskellige sygdomsbegreber der synes helt uforenelige - et subjektiv og et objektivt? • 5. Problemet er ikke kun af filosofisk interesse - men tillige rent praktisk fordi vi skal leve med begge opfattelser i vort samfund og sundhedssystem • 6. Misforhold mellem vore "klager" og det der accepteres som "objektiv" sygdom - eller misforhold mellem ressourceallokering og det rent faktiske behov - medfører at den fredelige sameksistens mellem det subjektive og objektive sygdomsbegreb forsvinder • 7. Kan sygdomsbehandling sidestilles med varer på et frit marked? - selve markedsbegrebet kræver et sygdomsbegreb (situationsorienteret praksis) - hvorfor det ikke kan overlades til den enkelte at afgøre hvad der er sygdom eller ej. • 8. Markeds modellen forudsætter en veloplyst forbruger - at man er i stand til at træffe valg på et veloplyst grundlag - det forudsætter den frie forbruger • 9. Modstillingerne mellem det objektive og subjektive sygdomsbegreb er falske og ubrugelige modstillinger. Sygdom kan ikke bare afgøres biologisk - men det betyder ikke at der er tale om at man kan definere sygdom ud fra ens personlige smag. • 10. Nøglebegreber vedrørende såvel sygdom - sundhed - livskvali­tet - helhedstænkning bliver således: • HANDLEEVNE UDVIKLINGSMULIGHEDER • Hermed nødvendiggøres en inddragelse af den enkeltes perspektiv (mål og værdier) - men disse mål og værdier er ikke nogle der kommer af sig selv til den enkelte men udvikles i et samspil med omgivelserne. De professionelle må udvikle evner til at vurdere dette samspil og til at støtte den enkelte i udviklingen (& artikuleringen) af disse mål og værdier

2. SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD Situationsorienteret praksis: Den del af den sundhedsfaglige praksis der skal nå frem til begrundede svar på spørgsmålet: Behøver P behandling (P: den konkrete patient i den konkrete situation)

3. SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD Den sygdomsorienterede praksis: Den del af den sundhedsfaglige praksis der skal nå frem til begrundede svar på spørgsmålet: Hvordan skal P behandles (P: den konkrete patient i den konkrete situation)

4. SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD Den samfundsorienterede praksis: Den del af den sundhedsfaglige praksis der skal nå frem til begrundede svar på spørgsmålet: Hvis problemsituationen(-erne) ikke omhandler individer, men grupper af individer eller samfund, kan der så findes sygdomsårsager i ydre forhold eller konstitutioner?

5. Begreber om sygdom og sundhed • Hvilke kriterier kan vi have for at bestemme noget som sygdom? • Essentistisk vs. bredt sygdomsbegreb • Sygdomsmodeller: Biomedicinsk/ Apparat-fejl model vs. Bio-psyko-social model. • Disease-Illness • Aktuelle diskussioner: • ”medikalisering” af samfundet, • livstilssygdomme, livstilsmedicin, • De ”nye sygdomme”, etc.

6. Essentialistisk sygdomsbegreb (ontologisk sygdomsopfattelse) Sygdom er en selvstændig ting Fremmedlegeme der invaderer kroppen Bredt sygdomsbegreb Samfunds- og situationsoriente ret. Symptomer der vanskeliggør livsudfoldelse= sygdom Sygdomsbegreber

7. Essentialistisk sygdomsbegreb • Der er en principiel og entydig grænse mellem det sygelige og det sunde – tilstande der kræver behandling og de der ikke gør • Lægen kan udpege denne grænse • Sygdomme er afgrænsede legemligt lokaliserbare enheder

8. Essentialistisk sygdomsbegreb • Forskellige former for essentialisme: • Klassisk sygdomsopfattelse – den antikke/hippokratiske medicin: urenheder i blodet • Moderne biomedicin: disease entiteter/objektivt målbare tilstande

9. Bredt sygdomsbegreb. • Samfundsmæssig og menneskelige hensyn spiller en rolle. • Mennesker som ikke kan varetage deres normale samfundsmæssige rolle= sygdom • Vanskeliggørelse af livsopgave= sygdom • To versioner: nedgang i handlekapacitet eller i livskvalitet

10. Universalisme Sygdommens natur Vi kan (og skal) opnå universel, almengyldig viden om sygdomme Sygdomsbegreberne udelukker eller underordnes hinanden Perspektivisme Teorier om sygdom og sundhed må inddrage forskellige perspektiver (videnskabelige praksisstandpunkter F.eks. 1. person og 3. person perspektiver Sygdomsbegreberne: to forskellige perspektiver på sygdom, der supplerer hinanden Universalisme og perspektivisme

11. To forståelser af sygdom • Sygdom som objekt for intervention – Disease-entitet • Sygdom som menneskelig erfaring- Illness

12. Sygdom som objekt for intervention • Objektive, målbare tilstande • Mål – middel: Lægers mål: at fjerne/mindske de symptomer som følger af sygdom. • Identifikation af årsag – intervention, middel. • Objektperspektivet har (af forståelige historiske årsager/søgning efter handlemuligheder) fået forrang i medicinen.

13. Sygdom som erfaring • Lægen møder ikke et afgrænset ”sygdommens væsen” (UJJ, s. 42), men et forløb der berører pt’en i dennes helhed. • Sygdom: noget patienten vandrer igennem (Virchow), noget der gennemleves (UJJ, s. 43) • Sygdom er et forløb i et menneskes liv. • Centralt: aktivitet og historie • Fra lægens side kræver dette: • Større fokus på patientens sygehistorie • udvikle måder at inddrage og indfange patientens erfaringer og perspektiv (1. person)

14. HUSK! I mange tilfælde – specielt i den hospitalsbaserede praksis – er det meningsløst at spørge til begrebet om sygdom – ganske enkelt fordi det pågældende menneskes så åbenlyst er sygt, at det vil være uden praxsisrelevans at begynde at diskutere, om vedkommende nu er syg eller hvilken model, der nu bedst karakteriserer netop dette menneskes eksistens med sygdommen.