1 / 30

Sommermøde – august 2013 Lars Jørgensen, VIAUC, socialrådgiveruddannelsen Holstebro

‘ constructive alignment ’/’ konstruktiv afstemning‘ af undervisning, eksamen og læringsmål. Og om hvorfor eksamen altid betyder alt og intet…. Sommermøde – august 2013 Lars Jørgensen, VIAUC, socialrådgiveruddannelsen Holstebro.

kalei
Download Presentation

Sommermøde – august 2013 Lars Jørgensen, VIAUC, socialrådgiveruddannelsen Holstebro

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. ‘constructivealignment’/’konstruktiv afstemning‘ af undervisning, eksamenog læringsmål. Og om hvorfor eksamen altid betyder alt og intet… Sommermøde – august 2013 Lars Jørgensen, VIAUC, socialrådgiveruddannelsen Holstebro

  2. ”Især i de sidste måneder inden eksamen har formodninger om eksamens indhold virket styrende både på projektarbejdets art og på dets omfang. Dette er sket næsten uanset, hvor meget lærerne har prøvet på at afdramatisere eksamenssituationen ved at påstå, at ingen, der har arbejdet ordentligt med stoffet i løbet af året, kan dumpe. • Med græmmelse har vi overværet, hvordan arbejdet intensiveres lige inden eksamen, og med sorg er vi blevet stillet over for masser af studenter, der har rystet og bævet, været nervenedbrudte og søvnløse inden denne eksamen, der for de allerfleste blot skulle være en gunstig lejlighed til at drøfte et arbejdsresultat og en arbejdsproces uden pres fra mulige sanktioner.” (Keldorff & Salomonsen 1981:8) Universitetets projektarbejde

  3. ”De mest autoritært indstillede kommer til at virke helt fortabte i vores studiestruktur. De bliver gang på gang afvist af deres lærere, når de fisker efter detaljeret styring. • Vejlederne trækker sig tilbage fra styringen. De afstår fra at udøve autoritet.” • (Salomonsen & Keldorff 1981:16) Autoritet og ansvar…

  4. Men bare rolig… De ‘traditionelle’ universiteter er/var præcist lige så ringe![NB. Tilføjet slide – LJ]

  5. ”I grel modsætning til forestillingen om universitetet som hjemsted for fornuft og klarhed fandt Bourdieu kort sagt uigennemsigtighed, systematiske sproglige misforståelser og en mislykket pædagogisk kommunikation, der især ramte de kulturelt underprivilegerede studenter.” (A. Prieur, 2006:85) • Kan I genkende jeres universitet i denne beskrivelse? Universitets traditionelle pædagogik beskrevet af verdens mest velunderbyggede uddannelsessociolog (-i): Irrationel og mystificerende pædagogik![NB. tilføjet slide – LJ.]

  6. Begge grupper er blevet svigtede…… og hvis man ikke er bevidst om det, så har man som bekendt en tendens til at fortsætte med at svigte dem, som man senere får ansvar for… Hvad har omsorgssvigtede børn og folk med en kandidatgrad fra universitetet (ofte) til fælles? [tilføjet – LJ]

  7. Med andre ord: Ligesom omsorgssvigtede børn, er vi universitetsuddannede kandidater (generelt) ikke socialiseret til en etisk, meningsfuld og ansvarlig/fornuftig udannelsestænkning. Og hvis vi ikke er bevidste om problemerne i vores uddannelsesbaggrund, så har vi tendens til at udsætte vores studerende for en misrøgt tilsvarende den, vi har været udsat for…

  8. ConstructiveAligment3. klip - fra begyndelsen til 0.22 – og fra 2.34-slut https://www.youtube.com/watch?v=ggThtInFtnM Hvordan kan/bør man gøre?

  9. Hvad er ‘constructivealignment’? • Når constructivealignment er så vanskeligt, hvorfor så interessant? Fordi det er en etisk, logisk og fornuftsmæssig nødvendighed! • Det handler om, at eksamen altid betyder alt og intet • Det handler om at få kontrol med uddannelsen og optimere de studerendes læring. Ved at sikre, at de bruger deres tid til at lære de rigtige ting. • Det handler om nogle benhårde sociale/uddannelsesmæssige logikker • Det handler om fornuft, fairness og ærlighed • Og så handler det om en række dybt interessante gevinster for alle  Indhold

  10. undervisning – læringsaktiviteter – eksamen afstemmes i forholdtil LÆRINGSMÅL ‘constructivealignment’ handler om at…

  11. Der er to grundlæggende præmisser i constructivealignment: • De studerende konstruerer mening ud af det, de gør for at lære. • Læreren afstemmer planlagte læringsaktiviteter i relation til læringsmål • Præmissen for et konsistent system er, at undervisningsplanerneerdesignet, sålæringsaktivitiviteterog evalueringsopgavererafstemt med de opstilledelæringsmål. • Disse slides er taget fra følgende: • http://exchange.ac.uk/learning-and-teaching-theory-guide/constructive-alignment.html • DOC]What is Constructive Alignment? - Higher Education Academywww.heacademy.ac.uk/.../Constructive-Alignment.do...‎ Nogle grundlæggende præmisser

  12. Konsistens: Læringsmål i fokus - i relation til både undervisning og eksamen

  13. Fra undervisning til læring… ConstructiveAlignment indebærer også en mental revolution på undervisersidenHvor man går fra at fokusere på kvalitet i ens undervisning til et fokus på de studerendes læringsaktiviteter og udbytte

  14. Konstruktiv afstemning handler om at få eleverne til at tage ansvar for egen læring ved at skabe tillid ml. studerende og underviser. • Hvis eleverne selv konstruerer deres egen læring, og dette finder sted inde i de studerendes hjerner, hvor lærere ikke kan nå, så kan den virkelige læring [i høj grad]kun styres af de studerende. • Det eneste lærerne kan gøre, er at skabe et miljø, som er opmuntrende og støttende for, at de studerende engagerer sig i hensigtsmæssige og nødvendige mentale aktiviteter. [vigtigste! – LJ] • Vikan gøre dette ved at give brikker og specifikationer omkring, hvad de studerende skal blive i stand til at gøre som et resultat af at ændre deres kognitive strukturer, og lave øvelser eller foreslå aktiviteter, som de studerende kan bruge til at opnå disse ændringer eller læringsmål. Gennem CA opnås tillid og et kollektivt ansvar for de studerendes læring

  15. 1. Læringsmålmed indhold og forståelsesniveau: Vi specifisererdetønskedelæringsmålikkealene på indhold men også på detforståelsesniveau, vi ønsker, at de studerendeskalnå. • 2. Læringsmiljø med relevanteøvelsesaktiviteter: Såskaber vi et læringsmiljø, sommaksimerersandsynligheden for at studerendevilengagere sig I aktiviteterberegnedetil at nådissemål. • 3. Eksamensopgavertilniveaumålingaflæringsmål: Endeligvælger vi bedømmelsesopgaver, der kan vise, hvorgodt den studerendeharopnåetdissemål. Gradenafmålopfyldelsesvarertilkarakteren. Hvordan skabes et ‘afstemt’ system i praksis?

  16. Konstruktiv afstemning er faktisk ganske vanskelig at ”nå” i praksis… og må hele tiden revideres…

  17. Når det er vanskeligt, hvorfor så interessant… ?Fordi CA er en etisk , logisk og fornuftsmæssig nødvendighed!

  18. De studerende fokuserer altid på at gennemskue, hvad de bliver bedømt på. Og de indretter sig på forskellig vis... Derfor betyder eksamen altid alt. Uanset hvad vi tænker og siger. • Men der er ingen som helst garanti for, at de studerendes forsøg på at gennemskue eksamens- og bedømmelseskrav medfører, at de studerende opnår nogen dybere læring/målopfyldelse. Selv nok så mange eksaminerer er ingen garanti for at nå læringsmål/dyb læring. Eksamen betyder i sig selv intet (for læring). • Tværtimod så har forskning vist, at de studerende ofte lærer/gennemskuer, at de kan bestå (overfladiske) eksamener med en overfladisk indsats (Snyder: The Hidden Curriculum). Hvorfor eksamen altid betyder alt og intet...(1)

  19. Samtidig er den kritiske sandhed, at (vi) undervisere indretter eksamenerne efter, hvad vi mener er realistisk at bedømme de studerende på. Ikke efter hvad vi ønsker, at de skal kunne. • (Ellers ville hele hold dumpe). Oplægsholder ved DUN konference sagde, at man ofte bedømmer lavt på taksonomier ifm. eksamen. Har vi opdaget det? De studerende har! • Eksamen betyder altså nærmest intet i forhold til at højne læringsniveauet. Det er de studerendes læring, der afgør eksamen. Ikke omvendt! Det mest afgørende for eksamen handler om, hvad og på hvilket niveau de studerende har lært. – hvilket bringer os tilbage til et fokus på de stud. Læring – ikke kontrol/eksamen... Hvorfor eksamen altid betyder alt og intet... (2)

  20. ”Assessment is the most powerful lever teachers have to influence the way students respond to courses and behave as learners.” • (citat fra G. Gibbs uhyre interessante kapitel i bogen Assessmentmatters, 1999, p. 42) Men… eksamen er reelt det mest effektive strategiske læringsmæssige magtmiddel

  21. Vel reelt ikke ret meget… • Hvor megen af de studerendes tid er udenfor undervisning? • Graham Gibbs forklarer, at studerende på etuniv. i Oxford i 90’erne havde ¾ af deres tid udenfor undervisning. Og i perioder 9/10 tid udenfor. • Hvordan ser det ud for vores studerende? • Hvordan kan vi sikre, at de alle – seriøst - bruger tiden udenfor og deres kræfter på at arbejde på at lære de rigtige ting? … Constructivealignment! Hvad ved vi om, hvor meget og hvordan de studerende arbejder på at lære udenfor undervisningen?

  22. De studerendeslæringsaktiviterretteseftereksamen!: Vi ved, at de studerendeuvægerligtorienterer sig efter, hvad de forventes at blivebedømt på. Og at de strukturererdereslæringsaktiviteter i et forsøg på at optimeredereseksamenspræstation. Derformå… • Læringsmålmåtydeligtafspejles I bedømmelseskriterierne: Vi måsørge for, at eksamenganskeklart tester de læringsmål, som vi ønsker, de skalnå. Sådan at de studerendeved at værestrategiskeoptimeringsstuderende rent faktisknår de intenderedelæringsmål. Så… • Vi måudvikleklareidéerom, hvad vi ønsker, at de studerendeskalvære i stand tilefter en undervisning/et modul. • Og vi måsørge for at kommunikeredisseintenderedelæringsmål, så de studerende i detmindstekan dele ansvaret for at nådem. • Hvadsker der, hvis vi ikkegørdette? Nogle benhårde logikker…

  23. Hvis vi ikke tager ansvar for at skabe CA i uddannelsen, så har de studerende enten kun vage eller forkerte ideer om, hvad der er vigtigt at arbejde på at lære. Hvis de da ikke er direkte angste og usikre, fordi de ikke aner, hvad vi (uddannelsesmæssigt/fagligt) værdsætter, forventer og bedømmer på. • Citat fra studerende… Ja, hvordan skal de studerende så kunne vide, hvad de skal fokusere på, træne i og hvordan?

  24. Hvis vi underviser i nogle ting, for derefter at bedømme dem ud fra helt andre ting/bedømmelseskriterier, så vil de studerende føle sig snydt og fokusere på overfladelæring. • CA er reelt blot et spørgsmål om ærlighed og fairness, idet der skabes den tillid, der er nødvendig for, • at de studerende kan stole på, at de kan arbejde på/styre deres egen læring. Det handler om fairness. For uden CA bedrager vi let de studerende og motiverer til overfladisk læring.

  25. Jo mere constructivealignment og jo mere de studerende arbejder med at sætte sig ind i stoffet (og give hinanden feedback i undervisningen) • Jo mere arbejde og ansvar flyttes fra underviseren til de studerende. • Jo mindre stressende bliver det at være underviser • Jo bedre undervisning kan man præstere. Da de studerendes forudsætninger og forståelse højnes imellem undervisningsgangene. • Jo større krav kan vi stille i forbindelse med eksaminationerne. Da de studerendes forudsætninger/forståelse/kompetencer højnes. • Jo mere meningsfyldt opleves studiet for de studerende og jo mindre usikre og angste vil de være ift. eksamen. Fordi de har kendt kravene og har arbejdet på at dygtiggøre sig ift. dem i hele processen. • Jo dygtigere socialrådgivere vil vi producere til gavn for borgerne… Fra undervisning til læring: Paradoksale gevinster…

  26. ... Eller med Jane Tomkins ord

  27. 2 studerende. 1. klip fra begyndelsen og til knap 3 min. frem. • Biggs’ 3 niveauer for undervisningstænkning. 1. klip – 5.05 ff. • https://www.youtube.com/watch?v=6Ngc9ihb35g Visuelt  tager lige lidt mere tid.. 7-8 minutterFra kort film af C. Brabrand mfl. (Århus universitet)http://www.daimi.au.dk/~brabrand/short-film/

  28. Spørgsmålet er: skal vi bryde vores fælles sociale arv?

  29. DUT14 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 14. Emne: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser - hvordan? http://dun-net.dk/tidsskrifter/dut14/fx artiklerne: • Tema: Case-baseret undervisning – et overset værktøj for klassiske humanistiske fag Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Annika Hvithamar • Tema: Jurastuderendes læring via deres aktive arbejde med stoffet • Pernille Rattleff • Tema: Nye læringsmål kræver nye eksamensformer • Signe Skov • Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer • Anmeldelse af Camilla Østerberg Rump Anden inspiration

More Related