historiebrug et fagligt nybrud n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Historiebrug – et fagligt nybrud? PowerPoint Presentation
Download Presentation
Historiebrug – et fagligt nybrud?

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 48

Historiebrug – et fagligt nybrud? - PowerPoint PPT Presentation


  • 104 Views
  • Uploaded on

Historiebrug – et fagligt nybrud?. Bernard Eric Jensen 23.04.2012. Indledning. Faghistorikere taler om ’bindestregshistorie’ • De klassiske former er: politik-, social-, økonomi- og kulturhistorie • Nyere former er: arbejder-, kvinde-, barndoms-, øko- og energihistorie

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Historiebrug – et fagligt nybrud?' - juro


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
historiebrug et fagligt nybrud

Historiebrug – et fagligt nybrud?

Bernard Eric Jensen

23.04.2012

www.bernardericjensen.dk

indledning
Indledning

Faghistorikere taler om ’bindestregshistorie’

• De klassiske former er: politik-, social-, økonomi- og kulturhistorie

• Nyere former er: arbejder-, kvinde-, barndoms-, øko- og energihistorie

• Historiebrug er ofte en slags bindestregshistorie

jubilæums-, mærkedags- og mindesmærkehistorie

Men dagens centrale spørgsmål er:

Er historiebrug andet og mere end en ny slags

bindestregshistorie?

derfor titlen: historiebrug – et fagligt nybrud?

www.bernardericjensen.dk

indledning1
Indledning

Et begrundet svar på det spørgsmål fordrer, at fire delspørgsmål besvares:

  • Hvorfor drøfte det spørgsmål netop nu?
  • Hvordan var det tidligere?
  • Hvis der er et nybrud, hvori består da det nye?
  • Hvad udgør nybruddets styrende antagelser?

www.bernardericjensen.dk

tidstegn f rste delsp rgsm l
Tidstegn- første delspørgsmål
  • Der er tegn på en stigende interesse for historiebrug – også blandt historikere af fag
  • Observationer fra mit faglige hverdagsliv:
    • Samtale med min Aarhuskollega Nina Koefoed dec. 2011
    • Min forgæves tilmelding til årsmødet i Selskabet for Samtidshistorisk Forskning i feb. 2012, hvor temaet var: ”Samtidshistorie – historiebrug og historieforskning i samtidens debat’

www.bernardericjensen.dk

tidstegn
Tidstegn
  • Andre tegn?
  • Institutionelle tegn:
    • Temanumre i faghistoriske tidsskrifter:
      • Historiebruk= [Svensk] Historisk Tidskrift2002:2 med svenske, norske og danske bidrag
      • Erindring og historiebrug= temp – tidsskrift for historie 2011:2

www.bernardericjensen.dk

tidstegn1
Tidstegn

Nye nordiske bøger om historiebrug – bl.a.:

  • DK: Bernard Eric Jensen (red.), At bruge historie – i en

post/senmoderne tid, 2000

  • S: Peter Aronsson, Historiebruk – att använda det

förflutna, 2004

  • N: Ola Svein Stugu, Historie i bruk, 2008
  • DK: Niels Kayser Nielsen, Historiens forvandlinger –

historiebrug fra monumenter til oplevelsesøkonomi,

2010

  • F: Jorma Kalela, Making History. The Historian and

Uses of the Past, 2012

www.bernardericjensen.dk

tidstegn2
Tidstegn

Nye bøger om historiebrug fra ‘det store udland’:

  • UK: Jeremy Black, Using History, 2005
  • UK: John Tosh, Why History Matters, 2008
  • UK: Margaret Macmillan, The Uses and Abuses of History,

2009

  • US: Robert G. Moeller, War Stories. The Search of a

Usable Past in the Federal Republic of Germany, 2001

  • US: Gordon S. Wood, The Purpose of the Past. Reflections

on the Uses of the Past, 2008

www.bernardericjensen.dk

tidstegn3
Tidstegn

Andre fagfolk beskæftiger sig også med historiebrug, men bruger ofte en noget anden terminologi:

  • US: MaritaSturken, Tourists of History. Memory, Kitsch,

and Consumerism from Oklahoma City to Ground

Zero, 2007

  • UK: Jerome de Groot, Consuming History. Historians and

Heritage in Contemporary Culture, 2009

  • N: Karin Tilmansm.fl. (red.), Performing the Past.

Memory, History, and Identity in Modern Europe, 2010

www.bernardericjensen.dk

tidstegn4
Tidstegn

www.bernardericjensen.dk

tidstegn5
Tidstegn
  • Interessen for historiebrug er ikke ny. Men interessen herfor har det sidste årti været mere intensiv og profileret end i hele 1900-tallet

Det er min første tese

  • Derfor er det relevant at drøfte spørgsmålet: udgør historiebrug et fagligt nybrud?

- Mange af mine fagfæller vil dog næppe være enige, når jeg hævder, at interessen for historiebrug har placeret en ’tikkende bombe’ under en traditionel historiefaglighed

Det er min anden tese!

www.bernardericjensen.dk

tidstegn6
Tidstegn

Jeg må hellere tydeliggøre meningen med den brugte metafor

– ’en tikkende bombe’

  • Det betyder, at den endnu ikke er detoneret
  • Det følger også heraf, at den godt vil kunne blive afmonteret og dermed aldrig sprænges
  • Men når den kaldes en bombe, er det, fordi den – efter min opfattelse – har tilstrækkelig sprængkraft i sig til at kunne omkalfatre det nuværende historiefag

www.bernardericjensen.dk

perspektivering anden delsp rgsm l
Perspektivering- anden delspørgsmål

Hvordan var det tidligere?

  • At tale om ’nybrud’ gør, at et spørgsmål melder sig: et nybrud i forhold til hvad?
  • Der er brug for et sammenligningspunkt
  • Jeg vil her anskue tingenes nuværende tilstand gennem en årtusindoptik

www.bernardericjensen.dk

perspektivering
Perspektivering

Set gennem en årtusindoptik udgør interessen for historiebrug normen snarere end undtagelsen

  • Reinhart Koselleck: Historia Magistra Vitae. Über die Auflösung des Toposfra 1967

Her slås følgende fast:

” So galt die Historie für rund zwei Jahrtausende, als eine Schule, ohne Schaden klug zu werden.”

- En skole er en herlig og brugbar metafor

mennesker kan også udnytte andres erfaringer

www.bernardericjensen.dk

perspektivering1
Perspektivering

Men det ændrede sig i 1800-tallet

Sammenligne:

  • Leopold von Ranke: Geschichten der romanischen und germanischen Völker, 1824
  • Friedrich Nietzsche, Vom Nutzen und Nachteil der Historie für das Leben, 1874
  • Kristian Erslev: den yngre versus den ældre

Kun i 1800- og 1900-tallet har interessen for historiebrug været minimal blandt faghistorikere

www.bernardericjensen.dk

en indkredsning af nybruddet tredje delsp rgsm l
En indkredsning af nybruddet- tredje delspørgsmål

Nu til selve hovedspørgsmålet:

Hvis der har været en nybrud, hvori består da det nye?

  • En første pejling af nybruddet gennem en modstilling af:
    • Kristian Erslev: Historisk Teknik, 1911/1926

&

    • Raphael Samuel: Theatres of Memory. Past and Present in Contemporary Culture, 1994

www.bernardericjensen.dk

en indkredsning af nybruddet erslev versus samuel1
En indkredsning af nybruddet- Erslev versus Samuel

Første sammenligning: hvordan tænker de om faghistorikeres stilling?

  • Erslev: ”Fortidens Historie [existerer] egentlig kun ved Historikerne. Træer og Blomstre vilde vi se, selv om der ikke var Botanikere; Tordenvejret raser, hvad enten der er Fysikere eller ikke. Men uden Historikere, der kunde genfortælle Fortidens Tildragelser (…) vilde Fortiden ikke være til for os.”

faghistorikere indtager en særstilling

www.bernardericjensen.dk

en indkredsnings af nybruddet erslev versus samuel1
En indkredsnings af nybruddet- Erslev versus Samuel

Indtager faghistorikere en særstilling?

  • Samuels svar: ”History, in the hands of the professional historian, is apt to present itself as an esoteric form of knowledge. It fetishizes archive-based research. (…) If history was thought of as an activity rather than a profession, then the number of its practitioners would be legion. (…) Any account of history as a social form of knowledge would need to admit, and rejoice in, the motley character of its following.”

faghistorikere er kun en gruppe blandt mange forskellige slags historiebrugere

www.bernardericjensen.dk

indkredsnings af nybruddet erslev versus samuel
Indkredsnings af nybruddet- Erslev versus Samuel

Anden sammenligning: hvordan forstår Erslev/Samuel forholdet mellem historie og fortid?

  • Erslev: ”Hvad der er Historie for os, var levende Nutid for vore Fædre, og hvad der sker i Dag, er i Morgen Historie.”

historie = fortid (de er synonymer)

  • Samuel:”The past is not dead. It is not even past [yet].” (Bogens motto: en citat fra William Faulkner)

- Samuels nøglebegreb er: ’Memory Work’

- Historie beskæftiger sig med: ”Past and Present in

Contemporary Culture” (bogens undertitel)

www.bernardericjensen.dk

nybruddet et opbrud fra
Nybruddet- et opbrud fra:

Kristian Erslevs traditionelle tilgang:

  • Historie(n) = fortid(en)
  • Historikere = fortidsspecialister
  • En adskillelse af fortid og nutid
  • Historie = observatørhistorie

det fortidige anskues i et bagudrettet

observatørperspektiv

  • Den styrende tankemodel: historie ses ’sub specie aeternitatis’

a view from nowhere

www.bernardericjensen.dk

nybruddet et nyt omdrejningspunkt
Nybruddet- et nyt omdrejningspunkt

Hvis der ikke længere sættes lighedstegn mellem historie(n) og fortid(en), bliver det muligt at stille et nyt og interessant spørgsmål:

  • Hvornår/hvordan bliver noget fortidigt til historie?
  • Et relevant svar: Historie = når nogen bruger noget fortidigt til noget i en nutid

- ”The past is not dead. It is not even past [yet].”

Denne forestilling udgør den ’tikkende bombe’, der kan omkalfatre historiefaget

www.bernardericjensen.dk

nybruddet det nye omdrejningspunkt
Nybruddet- det nye omdrejningspunkt

www.bernardericjensen.dk

nybruddet et afs t i menigmands historieforst else
Nybruddet- et afsæt i menigmands historieforståelse

Roy Rosenzweig:

”In [our] interviews, the most powerful meanings of the past come out of the dialogue between the past and the present, out of the ways the past can be used to answer pressing current-day questions about relationships , identity, immortality, and agency. (…) Thus, our interviewees [insisted] on something that professional historians can too easily forget: (…) the past is not only present – it is part of the present.”

www.bernardericjensen.dk

nybruddet historie vedr rer fortiders n rv r
Nybruddet- historie vedrører fortiders nærvær

Raphael Samuel repræsenterer den nye historiebrugstilgang:

  • Historie = en form for erindringsarbejde
  • Historie = når noget fortidigt af nogen gøres nærværende og virksomt i en nutid
  • Historie vil derfor altid være nogens (enkeltpersons eller gruppes) brug af en/flere fortid(er)
  • Historie = fortidsfortolkninger i et fremadrettet aktørperspektiv aktørhistorie
  • Historie i pluralis – dvs. aldrig historien, altid flere historier, flere fortider

www.bernardericjensen.dk

nybruddet b de till b og proces
Nybruddet- både tilløb og proces
  • Historiebrugstilgangen er ikke ’opfundet’ for nylig – flere tilløb går mindst 50 år tilbage:
    • virkningshistorie
    • receptionshistorie
    • forskning i de såkaldte ’erindringssteder’
  • En historiebrugstilgang er bestemt ikke blevet bredt accepteret blandt faghistorikere
  • Men min tese er, at den tilgang har potentialet i sig til at kunne omprofilere det traditionelle historiefag

www.bernardericjensen.dk

nybruddet en igangv rende proces
Nybruddet - en igangværende proces
  • Det er ikke vanskeligt at påvise, at en historiebrugstilgang har ’vinden i ryggen’ i disse år

– også blandt faghistorikere

  • Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at forskning i historie/fortidsbrug i dag udgør et komplekst fler- og tværfagligt forskningsfelt
  • Faghistorikere udgør således kun én gruppe erindringsforskere blandt flere

www.bernardericjensen.dk

nybruddets baggrund
Nybruddets baggrund

Jeg vil sige lidt om de tre felter, hvor jeg har lært mest nyt om menneskers historiebrug og erindringsarbejde gennem de sidste par årtier:

  • Nutidig erindringsforskning
  • 9/11
  • Holocaust

www.bernardericjensen.dk

nybruddets baggrund erindringsforskning
Nybruddets baggrund- erindringsforskning

Tre hovedpunkter i erindringsforskning:

  • Grundprincippet: ’use it orloose it’
  • Erindring er en fortløbende aktivitet

det udgør et erindringsarbejde (’memorywork’)

  • Vi mennesker har flere slags erindring – bl.a.:
      • en perceptuel og en procedural
      • en emotionel og en episodisk
      • en semantisk og en autobiografisk

www.bernardericjensen.dk

nybruddets dimensioner historiebrug et mangfoldigt aktivitetsfelt
Nybruddets dimensioner - historiebrug = et mangfoldigt aktivitetsfelt

www.bernardericjensen.dk

9 11 et mangfoldigt erindringssted
9/11 - et mangfoldigt erindringssted

www.bernardericjensen.dk

9 11 et mangfoldigt erindringssted1
9/11- et mangfoldigt erindringssted

www.bernardericjensen.dk

9 11 et mangfoldigt erindringssted2
9/11- et mangfoldigt erindringssted

www.bernardericjensen.dk

9 11 et mangfoldigt erindringssted3
9/11- et mangfoldigt erindringssted

www.bernardericjensen.dk

9 11 et mangfoldigt erindringssted4
9/11- et mangfoldigt erindringssted

www.bernardericjensen.dk

9 11 et mangfoldigt erindringssted5
9/11- et mangfoldigt erindringssted

www.bernardericjensen.dk

9 11 et mangfoldigt erindringssted6
9/11- et mangfoldigt erindringssted

www.bernardericjensen.dk

afrunding fjerde delsp rgsm l
Afrunding - fjerde delspørgsmål

Vi er nu kommet til det sidste delspørgsmål:

Hvad udgør nybruddets styrende antagelser?

– dvs. de tilgrundliggende teoremer

1. antagelse:

Vi mennesker er ivrige historiebrugere og vi bruger vore fortidsfortolkninger i mange forskellige sammenhænge og til flere formål

- Historiebrug og erindringsarbejde indgår altså som en grundlæggende dimension i al menneske- og samfundsliv

www.bernardericjensen.dk

afrunding 2 styrende antagelse
Afrunding2. styrende antagelse

Vi mennesker er ikke kun ivrige historiebrugere

  • Vi forholder os også til vore fortider på en kritisk-normativ måde – dvs. fortiderne bearbejdes

I Tense Past. Cultural Essays in Trauma and Memory (1996) siges det på denne måde:

Remembering is also a moral practice (2. antagelse)

- Historiebrug handler om at oparbejde praktisk livsvisdom (dvs. fronesis en forestilling om det gode liv og evne til at vælge de rette midler til dets virkeliggørelse)

www.bernardericjensen.dk

afrunding 3 styrende antagelse
Afrunding3. styrende antagelse

Vi mennesker er ikke kun ivrige fortidsbrugere, vi er også historie – dvs. det fortidige er nærværende og virksomt i os, i vort levede liv, i vore livshistorier

3. antagelse:

  • Vi er derfor også ’fortidsbærere’ (carriers of pasts)

- Derfor giver det god mening at tale om Vergangenheitsbewältigung – dvs. at foretage en aktiv og målrettet fortidsbearbejdning

- Det er menneskersinternaliserede kulturarv, der bedst kan forklare menneske- og samfundslivets historicitet

www.bernardericjensen.dk