Hvordan finder vi de udsatte børn i tide? Opsporingsmodellen og erfaringerne med denne

1. Hvordan finder vi de udsatte børn i tide?Opsporingsmodellen og erfaringerne med denne Gå hjem møde 19 august Jill Mehlbye KORA Jill Mehlbye, KORA

2. Udvikling af en opsporingsmodel – og erfaringerne med denne • Modellen er udarbejdet på initiativ af Socialstyrelsen • I samarbejde med Haderslev, Viborg, Norddjurs, Vordingborg og Assens Kommuner • UdviklingsForum og EVA • Rambøll ekstern evaluator Jill Mehlbye, KORA

3. TIDLIG OPSPORING MED HENBLIK PÅ TIDLIG INDSATS Hvordan styrker og kvalificerer vi den tidlige opsporing og den tidlige indsats? Vi kommer ofte alt for sent ind. 2/3 af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, får ikke en ungdomsuddannelse Jill Mehlbye, KORA

4. DET KAN VÆRE SVÆRT AT SE MANGLENDE TRIVSEL ……..FØR DET ER FOR SENT……. • Ingen facitliste… 100 forskellige tegn på at noget er galt • Adfærdsproblemer i 8-årsalderen kan allerede identificeres i 18-mdr.s alderen • Børn fra de ressourcestærke familier viser andre typer af problemer fx tvangspræget, stille adfærd fremfor forstyrrende urolig adfærd, som hyppigere ses hos de ressourcestærke familier Jill Mehlbye, KORA

5. HVORFOR HANDLER VI IKKE ALTID? • De professionelles berøringsangst? • Forskellige tærskler for handlen? • Vi kan selv ”syndromet”? • Faglig usikkerhed? • Faglig sikkerhed fører til flere handlinger Jill Mehlbye, KORA

6. OPSPORINGSMODELLEN • Udvikling af en opsporingsmodel • Med en række enkle, konkrete redskaber • Vægt på faglighed • Vægt på samarbejde på tværs (tværfaglighed) • Baseret på et sæt fælles værdier og teorier Jill Mehlbye, ORA

7. FÆLLES VÆRDIER – FÆLLES TEORIER • FORÆLDRE SKAL VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE • ALLE FAGLIGHEDER ER VIGTIGE • RESSOURCETÆNKNING • POSITIV PSYKOLOGI • BARNETS SES I SIN KONTEKST • UDVIKLINGSØKOLOGISK MODEL • RESILIENS Jill Mehlbye, KORA

8. Jill Mehlbye, AKF

9. FAGLIG VIDEN FAGLIG SUPERVISION ØGET FAGLIG DIALOG STYRKELSE AF FAGLIGHED SMÅBØRNS-TEAM HURTIGERE REAKTION_ HURTIGERE INDSATS ALLE BØRN SES TRIVSELS VURDERING ALLE BØRN SES OGSÅ I OVERGANGE • FORMIDLING AF SYSTEMATISK VIDEN • EVALUERINGS-MØDER • FORVENTNINGS-AFSTEMNING TIDLIG OPMÆRKSOMHED VIDEN OM FORVENTNINGER TIL ET SKOLEBARN VIDEN OM HINANDENS ARBEJDSFORMER VÆRDIGRUNDLAG – BARNET SES I SIN SOCIALE KONTEKST OG I ET UDVIKLINGSØKOLOGISK PERSPEKTIV

10. SKÆRPET UNDERRET-NINGSPLIGT HURTIGERE REAKTIONER PÅ UNDERRETNINGER VIDEN OM DER HANDLES PÅ UNDERRETNINGER TOVHOLDER FORÆLDRE ER MED I ALLE RELEVANTE MØDER ALLE INKL. FORÆLDRE ER FULDT INFORMERE-DE EFFEKTIVE MØDER DIALOGMODEL FÆLLES OG MERE SIKRE BESLUTNINGER UDNYTTELSE AF TVÆRFAGLIGE RESSOURCER RESILIENS - POSITIV PSYKOLOGI - RESSOURCEPERSPEKTIV

11. 1. TRIVSELSVURDERINGER Fokus på det enkelte barn på en systematisk måde Hvad skal vi se efter? Hvad skal vi være opmærksomme på? Skal vi gøre noget (mere radikalt)? Jill Mehlbye, KORA

12. SKEMA MED TJEK SPØRGSMÅL Det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det ”anede” – det man fornemmer Der kan sættes flere ord på efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over, hvad der er ”i spil” hos barnet. Denne undren sker med afsæt i iagttagelser og igennem dialoger mellem de forskellige fagpersoner og barnets forældre Jill Mehlbye, KORA

13. Trivselsskemaet anvendes 2 gange årligt af sundhedsplejen, dagplejen, børnehaver, skoler/SFO Er tilpasset den enkelte faggruppe Skemaet forpligter Individuel og fælles undren giver faglige refleksioner og efterfølgende handling Skaber rum for refleksion – og ikke bare retorik Jill Mehlbye, KORA

14. TRIVSELSSKEMAUDVIKLING AF FÆLLES FAGLIGHED Grøn: Barnet kan etablere en god stabil kontakt Gul: Barnet er ustabil i sin kontaktform Rød: Barnet afvise al kontakt/ er ukritisk i sin kontakt Jill Mehlbye, KORA

15. OVERBLIK OVER BØRNEGRUPPEN OG DENS INDBYRDES SAMSPIL Grøn zone obs: Barnet leger ofte med andre børn Gul zone obs: Barnet er tilbageholdende og har svært ved at indgå i leg og kommunikation med andre børn Rød zone obs: Barnet er næsten altid i konflikt med de andre børn Jill Mehlbye, KORA

16. RESULTAT: DEN FAGLIGE DIALOG STYRKES Opmærksomhed på væsentlige kompetencer og udvikling hos børnene Skærpelse af den faglige dialog og sparring Sikring af systematik Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt Jill Mehlbye, KORA

17. ERFARINGER MED TRIVSELSSKEMAER Der er børn vi ikke har set – som vi pludselig ser Især børn i den ”gule” position/zone ses (tidligere) Vi handler tidligere (i normalmiljøet) Jill Mehlbye, KORA

18. 2. EKSTERN KONSULENTBISTAND Løbende faglig sparring Nogle der kigger ”over skulderen” og stiller de ”uventede spørgsmål” Nye øjne på børnene ”Mavefornemmelser” kan drøftes Jill Mehlbye, KORA

19. DEN FAGLIGE KONSULTATION I PRAKSIS • Småbørnskonsulenter, ressourcepædagoger, AKT konsulenter/rekvireres efter behov • Trivselscafe – til rådighed for forældre og professionelle (psykolog og socialrådgiver)– ingen skriftlighed • Fagligt sparringsforum/ fokusgrupper/distriktets rådgivningsteam – formaliseret struktur • PPR i konsultative funktioner fremfor udredende Jill Mehlbye, KORA

20. 3.OVERGANGSSKEMAER • Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer på tværs af institutioner • Fælles opmærksomhed på de børn, som har behov for særlig støtte og opmærksomhed • Gensidig forventningsafstemning mht. børns udvikling og behov Jill Mehlbye, KORA

21. Erfaringer med overgangsskemaer • Mere viden om børn med særlige behov • Godt med systematik • Godt med ensartede informationer om børnene • Godt med evalueringsmødet =dialogskema • Styrker samarbejdet og det fælles syn • Styrker kendskabet til hinanden • Man får mere at vide om, hvad den anden institution har brug for at vide om børnene • Bedre visitation til ”næste led” (dagplejen) Jill Mehlbye, KORA

22. 4. SMÅBØRNSTEAM • Sparring til de fagprofessionelle • Vidensteam af fagpersoner • Jordemoder, psykolog, socialrådgiver, småbørnskonsulenter, familiebehandler, dagplejepædagog, vuggestuepædagog Jill Mehlbye, KORA

23. Udviklet forskelligt i kommunerne • Specialiseret småbørnsteam • Fagligt sparringsforum/tværfaglige team anvendes som småbørnsteam Jill Mehlbye, KORA

24. Erfaringer med småbørnsteam • Kurser i små børns signaler • Det tværfaglige samarbejde er blevet styrket • Øget fokus på de små børn • Tidligere fokus på de små børn • Tidligere samarbejde med forældrene • Ekstra faglig sparring til dagplejerne Jill Mehlbye, KORA

25. 4. DIALOGMODELLEN • Først tages beslutninger, så argumenteres der for dem • For mange møder uden at der ”kommer noget ud af dem” Jill Mehlbye, KORA

26. Jill Mehlbye, KORA

27. RESULTATER • UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR) • UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE • BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE • VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER” Jill Mehlbye, KORA

28. Tak for opmærksomheden Jill Mehlbye, KORA