hermeneutik l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Hermeneutik PowerPoint Presentation
Download Presentation
Hermeneutik

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 38

Hermeneutik - PowerPoint PPT Presentation


  • 215 Views
  • Uploaded on

Hermeneutik . Studiet af, hvad forståelse er, og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse. (Føllesdal, Walløe, Elster 1999, 88). Hermeneutikkens primære betydning ifølge Ric œur : regler til tolkning af kulturens skrevne dokumenter (R 2002, 51).

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Hermeneutik' - ishi


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
hermeneutik
Hermeneutik

Studiet af, hvad forståelse er, og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse. (Føllesdal, Walløe, Elster 1999, 88)

Hermeneutikkens primære betydning ifølge Ricœur : regler til tolkning af kulturens skrevne dokumenter (R 2002, 51)

Ricœur: humanistiske videnskaber er hermeneutiske, hvis deres objekter ligner tekster og deres metodologi ligner tekstfortolkning (o.c., 49-50).

Bemærk: hermeneutik er ikke en forståelsesteori, men en kommunikations-epistemologi. Den undersøger, hvordan meningsdannelse og –forståelse bliver til gennem forskellige former for menneskelig (interpersonel eller teknisk-medieret) kommunikation, handling og interaktion .

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

humanioras videnskabsteoretiske problem

*Tekster er åbnemhp.deres fortolkning. De kan betyde forskellige ting for forskellige fortolkere. Husk: meningsbærende størrelser har altid både en subjektiv (situativ, kontekstuel) og objektiv (konventionel, standard) side.

Humanioras videnskabsteoretiske problem

Humanistiske videnskaber undersøger meningskonstruktioner og deres kommunikation. Mening konstrueres eller dannes subjektivt (jf. fænomenologi). Meningsdannelse omkring diskurser/tekster eller handlinger er principielt flertydig*. (jf. Ricœur 2002, 69)

Hvis forståelse af mening er subjektiv, så er der fare for uvidenskabelighed mhp. videnskabelighedskrav som begrebers entydighed og teoriers intersubjektive efterprøvbarhed.

Hvis vi ikke har ”objektive” kriterier for meningsværdier (betydninger, ”sandhed”) og meningsbegrundelser (meningslogik) – hvordan skal vi så vide, hvad der er godt eller ”sandt” inden for det meningsfuldes univers?

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

forst else
Forståelse
  • indsigt i meningen med noget. Fx:
  • Forståelse af et tegns mening, f.eks. f. af meningen med et ord el. en skreven tekst (modsat den blotte sansning af en lyd el. af klatter på papir).
  • Forståelse af formålet med en handlingog derved meningen bag den(modsat sansningen af en blot fysisk bevægelse).
  • Forståelse af meningen med en social institution(modsat den blotte iagttagelse af fysiske bygninger og mennesker i bevægelse).

Da forståelse er indsigt i meningen med noget, vil en teori om forståelse nødvendigvis være knyttet snævert sammen med en teori om mening. (jf. Lübcke 1996, 137)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

forst else forts
Forståelse forts.

… forståelse … har at gøre med udtryk. En person har noget at udtrykke. Det udtrykker han/hun i en handling,f.eks. ved at sige eller skrive noget, at synge, eller at give sig til at løbe osv.

Produktet, hvis der er et sådant af handlingen, f.eks. det sagte eller skrevne, er også et udtryk for det, personen ville udtrykke.

Det, der således kommer til udtryk, kalder vi mening, og alt, der udtrykker mening, hvad enten det er handlinger eller produkter af handlinger, kalder vi meningsfuldt. (jf. Føllesdal & Walløe & Elster, 1999, 87)

Forståelse: erkendelse af et andet subjekts hensigt eller betydning ”på grundlag af alle slags tegn, som det psykiske liv udtrykker sig ved” (R 51).

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

forst else forts f llesdal wall e elster 1999 87
Forståelse forts.(Føllesdal, Walløe, Elster 1999, 87)

Vi forstår

personer (og visse dyr)

handlinger (og andre mere eller mindre bevidste aktiviteter, der udføres af disse personer og dyr)

produkter af disse handlinger, som sproglige udtryk (i skrift og tale), kunstværker, videnskab, brugsting, institutioner, …

At forstå en person (A) er at vide, hvad vedkommende kan bringe til udtryk, at kende hans eller hendes personlighed, meninger, holdninger, værdier og følelser. At forstå en handling (B) er at vide, hvad den udtrykker, dvs. at kende dens hensigt og de meninger, holdninger, værdier og følelser, der ligger bag den. Hvad angår handlinger, er der ikke nogen forskel mellem forståelse og forklaring. At forstå handlingsprodukter (C) er at vide, hvad de kan bruges til.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

forforst else forst elseshorisont
Forforståelse, forståelseshorisont

Forforståelse er indbegrebet af ’forståelsesmønstre’, dvs. alt det, vi tidligere har forstået og har forstand på. Vi kan så anvende vores tidligere forståelse på nye forståelsesemner og undersøge, om disse emner vha. af vores forståelsesmønstre bliver forståelige (giver mening) for os.

En persons forståelseshorisont omfatter og begrænser al den teoretiske, empiriske (sensomotoriske), sociale (praktisk-normative) og kulturelle (æstetisk-normative) viden – dvs. også alle praktikker, teknikker og procedurer – personen har lært gennem sin socio-kulturelle opvækst, opdragelse, uddannelse og både professionelle og private erfaring.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

udl gning
Udlægning
  • Den proces, som vi gennemgår på vejen til forståelsen af en mening.
  • Resultatet af en sådan forståelsesproces. (Lübcke 1996, 438)

Det er netop den proces, hvor vi afprøver vores forforståelse på nyt meningsfuldt materiale. Forståelse er altså både forudsætning og resultat af en udlægningsproces.

Udlægning/fortolkning: erkendelse af skriftlige eller på en lignende måde meningsfikserede tegn (dokumenter, monumenter). (R 51)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

velse 1 forst else
Øvelse 1: forståelse

Han-behaviorist til hun-behaviorist efter samleje: ”For dig har det været storartet, men hvordan har det været for mig?” (Searle 1993, 51)

Hans mester lune ønskede sex viede millioner med ham om forretningshuset udeblevet mandatar fru måneder nye lader lokale værtinde paragraf pengebøde liderlige genstande fortidige første borgerkvinde …

Og et signal danser. Denne funktion tænker og tænker. Den der spørger en kold læser, er en fejl. Lyde sitrer ved en analyse. Motorer taler ved siden af motivet. Metallet kalder på de dårlige motiver. Hvem pirrer de stive bølger – retningen. I dag stråler kompositionerne …

(G. Stickel, Autopoem, 1969)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

ricoeur 2002 tekst som model for en forklarende humanvidenskabelig hermeneutik
Ricoeur 2002: tekst som model for en forklarende (humanvidenskabelig) hermeneutik

Ricoeur opfatter den med den hermeneutiske tradition forbundne modsætning mellem forståelse og forklaring som en forhindring på vejen til en humanistisk videnskabsteori. Han vil udvikle hermeneutik som både forståelses- og forklaringsmetode.

Han prøver at vise, at overgang fra dialogisk tale til tekst er en form for meningsobjektivering, der kan opfattes som model for genstanden af en hermeneutisk – både forstående og forklarende – meningsvidenskab.

Det viser han gennem forskellen mellem tale- og skriftsprog og mellem situativ interaktion og handling som nedfældning af en praktisk tekst.

Skrift og handling som tekst er objektiveringer og derigennem nedfældninger eller fikseringer af mening.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

overgang fra subjektiv tilf ldig til objektiv historisk betydning
Overgang fra subjektiv/tilfældig til objektiv/historisk betydning

Den objektiverende overgang fra situativ diskurs (”sprogbegivenhed” eller mere generelt: kommunikationsbegivenhed) til tekst – hvor mening gennem skrift ikke kun er ytret men bestandiggjort – er samtidig en abstraktionsproces og en generaliseringsproces – en overgang fra subjektiv (taler/tilhører) og situativ (her/nu/omverden) til intersubjektiv/almenmenneskelig (autor/læser) og bestandig (”store værker” [kunst/teknologi/videnskab/politik/religion]) mening. Overgang fra momentan/dagligdags til historisk betydning.

Kognitionsteoretisk set er det en overgang fra sanselig/empirisk til konceptuel/begrebsmæssig og fra tilfældig til generel (lovmæssig, normativ) betydning. Ricœur taler mhp. den sidste om ”spiritualitet” (jf. o.c., 54)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

diskursens 4 dimensioner ricoeur 2002 50 51

*system af lyde/tegn – fonetik system af betydninger – leksikon system af strukturer - grammatik

Diskursens 4 dimensioner (Ricoeur 2002, 50-51)

Diskurs (modsat sprog som system*) = sprogbegivenhed – tale eller skrivning

  • Diskursdimensioner
  • diskursinstans: diskurs realiseres tidsmæssigt og i nutid (= situeret) gennem kommunikationshandlinger (jf. slide 13)
  • subjekt: modsat sprog som system har diskurs et subjekt (taler, skribent, autor[AUT])
  • verden: modsat sprog som tegnstruktur henviser diskurs til den verden af genstande (genstandsområde [OBJ = {obj-1, obj-2, …, obj-n} = mængde af objekter, der ”beboer” kommunikationssituationen/verden omkring AUT og ADR])
  • kommunikation: modsat sprog som kommunikationsforudsætning har diskurs en konkret adressat (tilhører, læser, kommunikationspartner [ADR])

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

kommunikationsstruktur
Kommunikationsstruktur

OBJ = {obj-1, obj-2, obj-3, …, obj-n}

obj-3

ADR

AUT

obj-2

kommunikationsinstans

obj-1

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

slide13
Kommunikationsinstans: talehandlingers niveauer og i hvilken udstrækning de kan ”objektiveres” i skrift/tekst
  • lokutionær*: udtale en meningsfuld sætning (handlingen at tale) – ”gider du at åbne døren?”
  • illokutionær**: realisere en bestemt handling (idet vi taler) – opfordring
  • perlokutionær***: realisere noget gennem en handling (ved at tale) –bevirke, at du åbner døren (R 52)

*udvendiggøres i sætningen; sætningen bliver et udsagn (identisk sætningsindhold, kan godt udtrykkes i skrift); ** udvendiggøres vha. grammatiske udsagnsmodi (indikativ, imperativ, konjunktiv) + kropsudtryk (dvs. kan kun delvis udtrykkes i skrift); ***kan ikke udvendiggøres med grammatiske midler (dvs. kan ikke udtrykkes i skrift ) – den perlokutionære handling virker gennem direkte indflydelse på følelser og stemninger.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

intentional udvendigg relse meningsobjektivering
Intentional udvendiggørelse –meningsobjektivering

Et bevidsthedssubjekts mening skal udvendiggøres (udtrykkes, ytres vha. lyde eller synlige tegn) for at kunne kommunikeres til andre bevidsthedssubjekter. Udvendiggørelse er en objektivering af mening. Der findes mere flygtige (mimik, gestikulation, tale) og mere bestandige (tekster, billeder, monumenter, bygninger; generel: handlingsprodukter) former for meningsobjektivering.

Udvendiggørelse af mening er en kommunikationsbegivenhed – fx i form af mimik, gestikulation, tale, tegning, nedskrivning, …

De mere bestandige meningsudtryk – fx tekster – er mindre situations- og subjektsafhængige og på den måde mere objektive.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

p vej til objektiv mening forskel talesprog dialog skriftsprog tekst mhp diskursen 4 dimensioner
På vej til objektiv mening: forskel talesprog (dialog) – skriftsprog (tekst) mhp. diskursen 4 dimensioner
  • Skrift:
  • Nedfældet diskurs  udsagn/ noema: lokution  illokution  perlokution
  • Forfatterens mening  hensigt  tekstens (objektive) mening
  • Universel reference  verden = fælles mening af forsk. omverdener
  • Diskurs  ukendte, usynlige læsere (publikum/mennesker/ menneskeheden, enhver)
  • Tale:
  • Nutidig, flygtig diskurs  lokution (mening) + illokution (hensigt) + perlokution (virkning)
  • Subjektets mening  hensigt = (subjektiv) mening
  • Tilfældig, ostensiv reference omverden, situation
  • Diskurs  synlig tilhører (du)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

skriftlig diskurs mangler talens para lingvistiske og ikke sproglige udtryksmidler
Skriftlig diskurs mangler talens para-lingvistiske og ikke-sproglige udtryksmidler

Ricoeur undersøger, hvordan og i hvilken udstrækning mening kan objektiveres*. Han vil opnå en objektiv begrundet humanistisk videnskabsteori (= hermeneutik).

Kommunikationsteori undersøger empirisk, hvordan (objektiverbar) mening subjektivt kan realiseres, dvs. dannes,ytres og forstås. Fænomenologi og hermeneutik er ikke-empiriske teorier om meningsdannelse hhv. forståelse.

*I forbindelse med objektiveret (skriftligt nedfældet) mening skal fortolkningen (dvs. læseren [ADR]) yde meningsarbejdet uden at have de kontekstuelle udtryksmidler (AUTs mimik, gestik, prosodi og OBJ) til hjælp. (jf. R 53)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

talemening tekstmening sprogmening
Talemening, tekstmening, sprogmening

Talemening = sprogmening (semantik) + handlingsmening (pragmatik) + situationsmening (kontekst, fysisk-socialt meningsomgivelse) [fx Sæt du dig bare på den her stol, så kommer jeg med et glas vand til dig]

Tekstmening = sprogmening (syntaks, leksikon) + tekstmening (kohærens: prædikat og argument tilhører samme semantiske felt [fx kvidrer/solsort, men ikke: kvidrer/ost]; kohæsion: betydningssammenhæng mhp. tid, sted, person, genstand i samme (tekstens) verden [fx anafor: for 5 uger siden døde kusine Ingrid. Hun blev 75 år gammel.]

Sprogmening = nedfældet, ”størknet”, standardiseret, systematiseret handlingsmening; sprog som udtryk for en livsform/kultur (jf. Wittgenstein 1993) [fx de danske talord - halvtreds(indstyve), firs(…), halvfems(…) – siger noget om, hvordan man tidligere i Danmark har regnet noget ud.]

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

praktisk social realisering af mening nedf ldning af handling
Praktisk/social realisering af mening: nedfældning af handling

Ligesom diskurser har handlinger en begivenheds- og en meningsaspekt. I overgang fra handling som begivenhed til handlingens resultat eller produkt sker der en objektivering af handlingens mening.

De samme 4 kendetegn som ved kommunikationshandlinger karakteriserer handlinger (h) i almindelighed – h-instans (realisering), h-subjekt (aktør), h-verden (praksisfelt, genstandsområde), h-adressat (interaktionspartner).

Objektiveringen af handlingers instansaspekt (= virkeliggørelse) har på analog måde som talehandlinger en lokutionær eller propositional, en illokutionær og perlokutionær dimension.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

slide19
1. Objektivering af handlingsinstansen: handlingens lokutionære, illokutionære og perlokutionære dimension

Ricœur 2002 ”oversætter” talehandlingsteoriens 3 niveauer (lokutionær, illokutionær, perlokutionær) til handlingsbegrebet.

På det lokutionære plan er handlingens ”propositionale” struktur er en relationsstruktur af forskellige elementer. En propositional struktur består grundlæggende af 2 elementer: et udsagns- eller prædikatselement og et genstandselement, også kaldet prædikatets argument. Tilsvarende består en handlingsstruktur af et udførelseselement [AKT] og ét eller flere argumenter (handlingens aktør og eventuelt midler/instrumenter eller objekter (råstof) eller produkter). Handlingens lokutionære eller propositionale side handler altså om dens grammatik eller logiske struktur. Udover den strukturelle aspekt ligger der også en dynamisk aspekt i handlingens logik. Forskellen mellem tilstand, aktivitet (proces) og virkeliggørelse (begivenhed) svarer til det finitte verbums tempus inden for sætningsstrukturen. Handlinger har altså en indbygget tidslogik, der har med både handlingens tidslige ordensstruktur (det er ikke ligegyldigt, hvad der gøres først og efterfølgende, ”B-række”: før-efter) og dens forløbsstruktur (temporal aspekt, virkeliggørelse, forandring ”A-række”: fortid, nutid, fremtid) at gøre.

Ligesom med talehandlingernes lokutionære niveau forholder det sig også med det illokutionære og perlokutionære – også disse har (generel) handlingsmæssige pendanter. Enhver handling har udover sin propositionale, hensigtsudførende funktion en illokutionær og en perlokutionær funktion. Ved at gøre bestemte ting (fx at rense grønsager, putte dem i en gryde med vand, tilføje krydderier, koge dem på et komfur, ”lokution”) realiserer man en bestemt handling (fx at lave mad, ”illokution”) og bevirker hhv. producerer man noget (fx mad, ”perlokution”).

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

handlingens meningsstruktur handlings logik
Handlingens meningsstruktur = handlings-logik

Handlinger er meningsstørrelser ligesom kommunikationshandlinger og har tilsvarende til disses udsagnsstruktur en udførelsesstruktur, der bevirker, at det at gøre noget (lokution) bliver til en handling (illokution, perlokution).

Udsagnsstruktur:

Grundled (SL) – udsagnsled (UL) – [genstandsled (OL)]optional

X (SL) – er/har/gør (UL) – [Y (OL)] (fx Regeringen (SL) strammer (UL) integrationsbestemmelserne (OL))

Handlingsstruktur:

Aktør (SA) – aktivitet (AKT) – [middel (MA) og/eller genstand (OA) og/eller produkt (PA)] (Marianne Jelved (SA) påstår (AKT), [at statsministeren er farlig](OA)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

2 objektivering af handlingens subjektive dimension autonomisering
2. Objektivering af handlingens subjektive dimension: autonomisering

Kommunikationshandlingens 2. kendetegn, dens subjektivitet, findes også ved handlinger. Handlingen intenderes og realiseres af et bestemt handlingssubjekt, aktøren.

Gennem handlingens ”nedskrivning”, dvs. dens realisering/udførelse, sker der en objektivering på lignende måde som med kommunikations-handlinger. Den realiserede handlings mening er ikke længere indskrænket til aktørens hensigt (den samme handling kan udføres af forskellige aktører med lignende resultater, fx ’at cykle en tur’, ’at skrive en e-mail’, ’at besøge en ven’).

Handlingen løsriver sig fra sin aktør og udvikler sine egne konsekvenser; disse udgør handlingens sociale dimension(jf. Ricœur 59)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

handlingers nedskrivning handlingsspor
Handlingers ”nedskrivning”,handlingsspor

”En handling afsætter ’spor’, den sætter sit ’mærke’, når den bidrager til fremkomsten af sådanne konfigurationer, som bliver dokumenter for den menneskelige handling.” (o.c., 59)

Dokument = genstandsliggjorte handlingsspor (artefakta: værktøj, køretøj, påklædning, kunstværker, bøger m.fl.)

Historieforstået som beskrivelse af (journal over) menneskelige handlinger. (o.c., 60)

”Takket være denne aflejring i social tid bliver de menneskelige handlinger ’institutioner’ i den betydning, at deres meninger ikke længere falder sammen med deres agenters hensigter.” (l.c.)

Institution (stat, familie, undervisning, religion, m.fl.) = menneskelige handlinger, der er blevet til en varig indretning (handlingsramme) med en varig social betydning.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

3 objektivering af handlingens referencefelt verden
3. Objektivering af handlingens referencefelt (verden)

Hvis en handling ikke kun løser et aktuelt problem under de helt specifikke sociale, personlige og kontekstuelle omstændigheder af dens realisering, men kan løse lignende problemer under andre omstændigheder, så får den en varig eller sågar al-tidig relevans (jf. Ricœur 2002, 61)

Handlingen kan på den måde blive eksemplarisk og opnå status af en opskrift eller regel for løsningen af en bestemt problemtype.

Handlingers objektive mening kaldes også værdier – det kan være praktiske (brugsting), æstetiske (oplevelse, kunst), epistemiske (viden) eller etiske (højere mening, social adfærd, politik) værdier. Værdier bliver overleveret fra generation til generation og udgør et samfunds kultur.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

4 objektivering af handlingens adressat interaktionspartner
4. Objektivering af handlingens adressat (interaktionspartner)

Ligesom eksemplariske eller eminente (Gadamer) tekster/kunstværker opnår et ikke steds-, tids- eller kulturbundet publikum, opnår eksemplariske handlinger betydning/værdi for globale, ikke steds-, tids- eller kulturbundne interaktionspartnere.

Eksemplariske handlinger hhv. deres resultater/produkter/værker kan igen og igen blive efterlignet og få status som åbne værker(Ricœur 2002, 61-62).

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

hermeneutisk metodologi forst else og forklaring
Hermeneutisk metodologi: forståelse og forklaring

Forståelse opfattedes inden for ældre hermeneutik (fx Dilthey) som elementær menneskelig evne, der ikke kan reduceres til (føres tilbage til) noget andet (62). Forståelse beror på, at man ikke kan tage fejl i det, man er bevidst om. Vi har direkte tilgang til det, der foregår i vores egen bevidsthed.

Opdager vi på grund af bestemte tegn, at en anden også har bevidsthed, så kan vi prøve at sætte os i den andens sted og på den måde (per analogi: indføling, indlevelse) gætte, hvad der foregår i ham/hende.

Forståelse er en subjektiv erkendelsesmetode, fordi den prøver at leve eller føle sig ind i andre subjekters bevidsthed. Den undersøger ikke objekter, men hvordan bestemte subjekter oplever bestemte objekter.

Forståelse er ikke en begrundelsesmetode. Begrundelse er indirekte: man prøver at erkende/forstå noget på grund af noget andet. En sådan indirekte erkendelsesmetode kalder man forklaring.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

metodologisk mods tning forklaring forst else
Metodologisk modsætning: Forklaring, forståelse

Skel indført af Dilthey. Ifølge Dilthey benytter naturvidenska-berne sig af forklaringer, idet de på baggrund af en række spredte iagttagelser konstruerer en teori om en altomfattende, årsagsbestemt natursammen-hæng. Husk: forklaringer besvarer hv-spørgsmål (hvad, hvem, hvorfor, hvordan, hvornår, …)!

Humanvidenskaberne behøver ikke gå denne omvej, men har i kraft af, at vi forstår vort eget bevidsthedsliv og vore egne kulturfrembringelser ’indefra’, en direkte tilgang til bevidsthedslivets og kulturens sammenhænge.(Lübcke 1996, 132-133)

Husk: ifølge fænomenologi beror erkendelse på umiddelbar/intuitiv indsigt eller evidens!

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

humanvidenskabernes metodologiske paradoks
Humanvidenskabernes metodologiske paradoks

Paradokset hænger sammen med Diltheys påstand, at humanvidenskaber prøver at forstå tegn og udtryk på menneskelig bevidsthed, mens naturvidenskaber prøver at forklare empirisk observerbare objekter og hændelser.

Forklaring beror på, at man gennem gentagne iagttagelser finder regelmæssige eller lovmæssige sammenhænge mellem forskellige typer af fænomener. Man inducerer (slutter) fra disse gentagne iagttagelser af sammenhængen til en generel sammenhæng eller naturlov. En sådan lov giver os mulighed at forudsige, at der under lignende omstændigheder vil ske lignende virkninger.

Problemet med forståelse som videnskabelig metode er, at forståelse – forstået som ubegrundet indlevelse eller indsigt i et andet subjekts oplevelser – ikke har kriterier for at kunne skelne mellem forståelse og misforståelse.

Videnskab forbindes dog netop med, at man ikke bare mener noget, men også har en grund for at mene det (kan begrunde det eller vise at det er sandt).

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

det afg rende sp rgsm l forst elsens grundlag
Det afgørende spørgsmål:forståelsens grundlag

På hvilket grundlag forstår vi meningstilkendegivelser eller meningsudtryk og kan afgøre, om vi forstår dem rigtigt eller misforstår dem?

  • Humanvidenskabernes metodologiske paradoks består altså i:
  • hvis vi vil begrunde/forklare vores forståelse, så har vi brug for et objektivt grundlag – dvs. et grundlag, som ikke er afhængigt af det enkelte oplevende subjekt.
  • hvis vi kun empirisk observerer bevidsthedens objektive tegn (meningsudtryk, mimik osv.), så kan vi i bedste fald forklare regelmæssige sammenhænge mellem bestemte tegn og bestemte bevidsthedsbegivenheder, men ikke forstå disse.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

l sningsforslag for humanvidenskabernes metodiske paradoks l sningens dialektik
Løsningsforslag for humanvidenskabernes metodiske paradoks: læsningens dialektik

”Min hypotese er den, at den slags objektivering, der rummes i diskursens status som tekst, giver et bedre svar på det problem, Dilthey har fremlagt.” (Ricœur, 63)

”Dette svar hviler på den dialektiske karakter af forholdet mellem det at forklare og det at forstå, sådan som den virkeliggøres i læsning.” (l.c.)

Dialektisk er et forhold mellem to ting, der på den ene side er forskellige, men på den anden sider hænger – på en eller anden måde – sammen eller er dele af en højere enhed.

Ricœur påstår altså, at læsning af tekster som objektiverede bevidsthedsytringer forener eller ophæver forståelse og forklaring i en højere enhed.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

tekstens objektivitet og humanvidenskabelig forklaring
Tekstens objektivitet oghumanvidenskabelig forklaring

Fra tekstens objektivitet ”stammer mulighed for at forklare, som på ingen måde kommer fra et andet felt, men slægter den tekstmæssige objektivitet på” (Ricœur, 63). Dvs. en teksts mening er andet og mere end forfatterens hensigt eller læserens forståelse.

  • Tekstens objektivitet består i
  • nedskrivning af meningen (løsrivning fra diskursinstans)
  • meningens adskillelse fra forfatterens mentale hensigt (løsrivning fra subjekt)
  • udfoldelse af ikke-ostensive referencer (løsrivning fra omverden)
  • dens adressaters universelle spredning. (løsrivning fra umiddelbar adressat) (l.c.)

Objektiveringsprocessen finder sted i tegnenes sfære”og medfører forklaringsprocedurer” (l.c.). Dvs. det drejer sig om en meningsobjektivitet og ikke en fysisk-empirisk objektivitet.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

fra forst else til forklaring
Fra forståelse til forklaring

”Adskillelsen af mening og hensigt* skaber en fuldstændig original situation, som avler forklaringens og forståelsens dialektik.” (Ricœur 64)

*Forskel mellem objektiv mening og situativ/subjektiv interpretation (R’s ’hensigt’).Den samme objektive mening kan konstrueres på mange måder (l.c.).

’Objektiv’ er mening – forståelse af tegn –, der ikke bare gælder for mig, men for alle brugere af et tegnsystem.

Hvert sprog, der bruges af et fællesskab af sprogbrugere, råder over et objektivt forståelsesgrundlag i form af mere eller mindre fastlagte betydninger af sprogets ord – fx i form af et leksikon. Dertil kommer mere eller mindre fastlagte regler for, hvordan vi meningsfuldt kan forbinde ord i sammensatte udtryk og sætninger – fx i form af en grammatik. Sprogets leksikon og grammatik repræsenterer fællesskabets verdensopfattelse.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

objektiv forklaringsgrundlag for subjektiv fortolkning
Objektiv forklaringsgrundlag forsubjektiv fortolkning

Et sprogs objektive meningsgrundlag (leksikon + syntaks) skal man lære gennem socialiseringen i et sprogfællesskab.

Har man lært det, så kan man tage udgangspunkt i forståelsen af et ords eller udtryks leksikalske mening for at interpretere (gætte) den mhp. den helt specifikke (dialogiske eller tekstuelle) anvendelsessammenhæng.

En bestemt dialog eller tekst anvender et sprogs objektive forståelsesgrundlag i forbindelse med en bestemt aktuel kontekst (dialogsituation) eller i forbindelse med bestemte tekstgenrer (rapport, fortælling, afhandling) og forfatterhensigter.

Tekstlæsning eller interpretation af bevidsthedstegn i det hele taget er gætteri af tekstens eller tegnets specifikke mening på grundlag af ordenes eller tegnenes objektive (leksikalske, konventionelle) mening. Man kan altså forklare interpretationen på grundlag af denne objektive mening.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

g tteri validering og cirkularitet

*Ricoeur forbinder gætteri med begrebet forståelse og validering med begrebet forklaring (jf. R 68)

Gætteri, valideringog cirkularitet

Tekstlæsning eller kulturforståelse drejer sig ikke om forfatterens eller aktørens mening/hensigt under skrivningsprocessen eller handlingen, men om tekstens eller handlingens mening på grundlag af et sprog-, samfunds- og kulturfællesskabs (sprog)konventioner, normer og vaner.

Der findes ikke regler for rigtig gætteri, men regler for validering af gætterier.* Dvs. forståelse er et (foreløbigt) meningsudkast.

En grundlæggende valideringsregel er, at helhed og del må hænge sammen i en interpretation. Man kan kalde det en teksts (og interpretations) indre logik. Denne er grundlag for forståelsens cirkularitet: delene må give mening for helheden og helheden for delene.

En meningshelhed er mere end kun summen af delenes meninger.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

humanistisk validerings logik

*Kants ”Kritik der Urteilskraft” lægger fundamentet for en holistisk valideringslogik(R 64)

Humanistisk validerings logik

Ifølge Ricoeur er tekst-fortolkningslogikken en holistisk,kvalitativ sandsynlighedslogik* hhv. valideringslogik (R 66).

Fortolkning er valideret gætteri. Den begrundes i en samling indicier(jf. R 66) og kan ”sammenlignes med lovfortolkningens juridiske procedurer” (R 65).

Grund for denne særegne logik er tekstens (og andre meningsbæreres) holistiskekarakter.

”Gætteri og validering står i cirkelforbindelse med hinanden.” (R 66).

Valideringslogikkens (fortolkningslogikkens) falsifikationskriterium: en god fortolkning må være mere sandsynlig end rivaliserende fortolkninger.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

tekst som begr nset felt af meningskonstruktioner
Tekst som begrænset felt afmeningskonstruktioner

Fortolkning er ikke vilkårlig. Det er ifølge Ricœur ”ikke sandt, at alle tolkninger er ligeværdige og hænger sammen med en slags tommelfingerregel. Teksten er et begrænset felt af mulige konstruktioner.” (65)

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

fra forklaring til forst else
Fra forklaring til forståelse

Med udgangspunkt i semiologien (almen tegnlære) ”bliver det muligt at behandle tekster i overensstemmelse med de elementære regler, som lingvistikken med held har anvendt på de elementære tegnsystemer, der danner grundlag for sprogets anvendelse” (Ricœur, 70).

Der findes altså et generelt forklaringsgrundlag for meningsdannelse – Ricoeur henviser her til fænomenologien og strukturalismen –, der danner en abstrakt (referenceløs) forståelsesbasis (dybdesemantik: tekstens dybere mening).

At forstå (= finde en mening i) en tekst er at interpretere dens dybdebetydning (fænomenologi: intentionalt indhold, ”intension”, begrebssammenhæng, ontologi) mhp. en mulig verden. Det er en bevægelse fra mening (intension, meningsindhold) – realiseret i tekstens struktursammenhæng – mod reference (ekstension, meningsgenstand jf. Ricœur, 71).

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

velse forst else fortolkning
Øvelse: forståelse-fortolkning

Undersøg efterfølgende øvelsestekst mhp. tekstforståelsen (leksikalsk, syntaktisk, tekstuel) og prøv at fortolke tekstens mening. Hvad er tekstens overflade- og hvad er dens dybere mening?

Husk: forståelse = gæt/foreløbig meningsudkast. Fortolkning = forklaring/validering/begrundelse af disse udkast i forhold til tekstens sammenhæng eller helhed.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik

velsestekst jorge luis borges 2003 borges og jeg k benhavn gyldendal 119
Øvelsestekst(Jorge Luis Borges 2003, Borges og jeg, København: Gyldendal, 119)

Om videnskabelig Strenghed

. . . I dette Imperium nåede Kartografiens Kunst en sådan Fuldkommenhed, at et Kort over en enkelt Provins dækkede en hel By og Kortet over Imperiet en hel Provins. Med Tiden fandt man disse grove Kort utilfredsstillende, og Kollegierne for Kartografi udarbejdede et Kort over Imperiet, som havde samme Størrelse som Imperiet selv, og som var i nøje Overensstemmelse med det Punkt for Punkt. Mindre hengivne til Studiet af Kartografi fandt de følgende Generationer dette omfangsrige Kort ubrugeligt, og ikke uden Respektløshed overlod de det til Solens og Regntidens Ubarmhjertigheder. I ørknerne mod Vest ligger der stadig ødelagte Fragmenter af Kortet, beboet af Dyr og af Tiggere; i hele Landet findes der intet andet Spor af de Geografiske Discipliner.

videnskabsteori-06-2.sem.-hermeneutik