1 / 39

Favrskov – tovholder 2 27. Februar 2014 Lena Lund Pedersen Udviklingskonsulent

Favrskov – tovholder 2 27. Februar 2014 Lena Lund Pedersen Udviklingskonsulent lenalundpedersen@gmail.com 21256076. Dagens program. Præsentation af program og hinanden Arbejde i grupper - Tovholdererfaringer/-udfordringer Vi hører historier fra grupperne Pause

holt
Download Presentation

Favrskov – tovholder 2 27. Februar 2014 Lena Lund Pedersen Udviklingskonsulent

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Favrskov – tovholder 2 27. Februar 2014 Lena Lund Pedersen Udviklingskonsulent lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  2. Dagens program • Præsentation af program og hinanden • Arbejde i grupper - Tovholdererfaringer/-udfordringer • Vi hører historier fra grupperne • Pause • Rammesætning af det gode møde: Kontrakt, time out, afslutning. Game-masterfærdigheder - træning i triogrupper • 11.30 - 12.15 Frokost • Oplæg om kommunikationsteoretiske og gruppedynamiske pointer • Kaffepause • Oplæg om spørgsmålstyper Træning triogrupper • Drøftelse af dagens læring

  3. Tovholderens 3 - 4 største udfordringer: Gruppeopgave. • Hvert gruppemedlem bruger 5 minutter på, at beskrive egne 2-3 største udfordringer • Gruppen fortæller historier om udfordringer til hinanden • Gruppen skitserer på et flip- over papir de 3 – 4 største udfordringer i rollen som tovholder

  4. Hav godt kendskab til modellen i teori og i praksis Vær en god mødefacilitator Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

  5. Overordnet om mødeledelseBedre møder gennem facilitering af Ib Ravn (Learning Lab Denmark) • ”Der er en lettelse for de andre, at facilitator passer processen, så de kan koncentrere sig om indholdet.” • ”Facilitator lytter ikke for at afgøre om hun er enig. Hun koncentrerer sig om at vurdere relevans, kvalitet og længde af hvert eneste indlæg: fremmer det mødets formål, er det relevant, eller kører samtalen af sporet?”

  6. Kommunikationsniveauer for mødeledere Time out samtale om samtalen, genforhandling af kontrakt Kontrakt aftale emne, mål og arbejdsform. Afslutning Opsumer udbyttet af samtalen Proces-niveau Handlings-niveau Samtale og spørgsmål Gamemaster: mestrer proces- og handlingsniveau og omsætter det i handling

  7. Den gode tovholder må have gamemasterfærdigheder – dvs. evnerne til på den ene side at deltage i mødet på linje med de andre deltagere, og på den anden side styre og koordinere mødet imod fælles definerede mål. mødelederens fornemste opgave er at styre processen uden at dominere indholdet.

  8. At ”køre” en LP – hvor lang tid kan det tage? • Første møde handler om at finde og formulere udfordringen og sætte målet for LP-arbejdet. • Andet møde handler om videndeling og analyse af den indhentede information og identifikation af de aktuelle opretholdende faktorer • Tredje møde handler om evaluering af gennemførelsen af de aftalte strategier og tiltag. Lena Lund Pedersen, lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  9. Praktisk mødeledelse • Minikontrakter • Time-out • Om at få alle gjort aktive • Om at få deltagerne tilbage på sporet

  10. Mini kontrakter • Rammesætning af: - hvad skal vi snakke om den næste tid • hvordan skal vi tale om det? • hvor lang tid skal vi tale om det

  11. Minikontrakt ”Ok – Vi har nu besluttet, at vi skal undersøge, hvorfor Kasper slår . Nu skal vi være nysgerrige på, hvad som kan være med til at opretholde, at han slår. Jeg vil foreslå, at jeg i de næste ti minutter interviewer kontaktpædagog/klasselæreren om dette, og bagefter vil jeg gerne høre resten, hvilke opretholdende faktorer I får øje på – er det okay?

  12. Timeout (på sagsniveau) • Jeg bliver lige opmærksom på, at … • … vi som gruppe kommer med mange forslag til løsninger, men måske glemmer at høre dig som kontaktpædagog/klasselærer, hvad Du brænder for, der skal ske? • … at vi er i gang med at give utrolig mange eksempler på Kaspers uhensigtsmæssige adfærd. Vi skal vist tilbage til at tale om, hvad som opretholder adfærden. • ”Hov – taler vi egentlig om det der er vigtigst for dig lige nu?

  13. Time-out på tovholderniveau • ”Jeg er gået lidt kold i at stille spørgsmål – hvad kunne det næste gode spørgsmål være til Torben?” • ”Jeg har lige brug for at checke – kommer jeg til at lyde for anklagende i mine spørgsmål til dig?”

  14. Om at få alle gjort aktive Runder Supervision med reflekterende team Omvendt brainstorm: ”Hvordan kan vi sikre, at drengene i førskolegruppen er ”vilde” og støjende?

  15. Om at få deltagerne tilbage på sporet • Brug LP blomsten synligt • Lav minikontakter • Parkeringsplads • Anerkendende sprogbrug eller afvis

  16. Øvelse 1 Gå i grupper á 3 personer. Vælg interviewer, fokusperson og observatør Emne: en udfordring i forbindelse med professionaliseringen af tovholderrollen og din rolle i at sikre det arbejde. Gennemfør et interview på 25 minutter ialt • Brug de første fem minutter på at lave en kontrakt. • Brug time-out. • Husk afslutning. • Evaluer dernæst processen i 5 minutter. Hør først observatøren • Hvad fungerede særligt godt i samtalen? • Kontrakt, timeout, afslutning: Hvad gjorde intervieweren for at etablere det og hvilken betydning havde det for samtalen?

  17. Kommunikationsteoretiske pointer • som er nyttige når man vil samarbejde Sproget som medskaber af det gode samarbejde Sproget som medskaber af kultur

  18. Sproget er som en lygte: Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

  19. Spørgsmålet Spørgsmålet er et af tovholderens vigtigste redskaber! Med spørgsmål kan man interviewe, undersøge, udforske, påvirke, glæde, manipulere, styre, politisere, provokere, opdrage ect. Spørgsmålet indeholder stor magt - det styrer andres opmærksomhed og definerer rummet for svar! Der er mange kategorier af spørgsmål: åbne, omformulerende, ledende, målrettede, lukkede, refleksive, cirkulære etc.

  20. Karl Tomm om spørgsmål Fordele ved spørgsmål? • Når vi stiller spørgsmål øger vi sandsynligheden for at samtalen bliver centreret om fokuspersonen og den pædagogiske udfordring • Når vi stiller spørgsmål hjælper vi fokuspersonen til at engagere sig i samtalen • Fokuspersonen stimuleres til selv at gennemtænke problemerne fra Family Process 27:1-15, 1988

  21. Spørgsmål og magt ”Enhver formulering af et spørgsmål definerer et domæne af ”legitime” svar” Karl Tomm ”Wouldyoulike to beable to controlpeoples’ minds? Then ask themquestions!” Peter Lang

  22. SpørgsmålstyperInspireret af Karl Tomm simple antagelser -én virkelighed Detektiven Data Undersøgende Position Kaptajnen Fokusere Undersøgende position Fortidsorienterede simple spg. - Afklarende - Definerende - Undersøgende hensigt Fremtidsorienterede simple spg. - Ledende - Konfronterende - Instruerende fortid fremtid (Orientere) Fortidsorienterede komplekse spg. - ? om adfærd - ? om forskellige perspektiver på tingene - Udforskende hensigt • Fremtidsorienterede komplekse spg. • Hypotesespørgsmål • Mulighedsspg. • Scenariespørgsmål • Mirakelspørgsmål (Påvirke) Antropologen Relationer Udforskende position Fremtidsforskeren Muligheder Udforskende position komplekse antagelser -mange virkeligheder Lena Lund Pedersen, lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  23. Eksempler på ”detektivspørgsmål”- fortidsorienterede simple spørgsmål • Hvordan vil du beskrive din udfordring/hvad du er optaget af (kort) ? • Hvem er involveret? • Hvor længe har det stået på? • Hvilken betydning har det for dig? Og andre? • Beskriv den seneste situation, hvor du har oplevet denne udfordring. • Hvad gjorde du i situationen? • Hvornår opstår denne udfordring typisk? • Hvornår er den der ikke? • Hvad er de bedste erfaringer, du har med at håndtere udfordringen? • Hvem plejer du at tale med om disse udfordringer? NB! Det anbefales at udvælge nogle af spørgsmålene og alene stille de spm., som passer bedst til den aktuelle udfordring. Lena Lund Pedersen, lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  24. 2) Eksempler på ”antropologspørgsmål”- fortidsorienterede komplekse spørgsmål • Hvad ville andre (i din organisation) fortælle om din udfordring? • Hvad ville de fortælle om din måde at håndtere udfordringen? • Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplever? • I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det har været vanskeligst at håndtere udfordringen? • I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det har faldet dig nemmere? • Hvad ville jeg ikke kunne undgå at værdsætte ved din måde at håndtere denne udfordring? • Hvad er den mest positive effekt, som du oplever, når det lykkes for dig at håndtere denne udfordring? For dig? For andre ? • Hvis jeg spurgte din kollega, hvad ville hun sige om situationen? Lena Lund Pedersen, lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  25. 3) Eksempler på ”fremtidsforskerspørgsmål”- fremtidsorienterede komplekse spørgsmål • Hvis der skete et mirakel i nat, og dit problem havde løst sig mens du sov, hvad ville være ændret? Hvem ville ellers bemærke ændringen? Hvad ville du gøre anderledes? Hvilken effekt ville det have på de andre? • Lad os forestille os, at du er i stand til at håndtere denne type af udfordringer på en måde, som du finder helt ideel: hvad kendetegner så situationen • Beskriv idealsituationen så konkret som muligt. Hvad gør du i situationen - hvad gør andre? • Hvordan tror du andre ville beskrive idealsituationen? • Hvad vil være det mest vigtige for dig at lykkes med? • Hvilken positiv forskel ville det gøre for dig (og andre) at du kunne håndtere udfordringen på denne måde? • Hvordan vil du fejre succesen, når du har nået idealsituationen? Lena Lund Pedersen, lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  26. 4) Eksempler på ”kaptajnspørgsmål”- fremtidsorienterede simple spørgsmål • Hvilke af de muligheder, som du har skitseret tror du mest på? • Hvornår skal du have gjort noget ved denne udfordring? • Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt? • Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? • Hvem skal hjælpe dig til at holde dig fast på første skridt og efterfølgende skridt? • Hvem bliver i øvrigt involveret? • Hvilke mål vil du opstille for de næste 3 måneder? • Hvad har du opnået, næste gang vi taler sammen? • Et meget ledende spm: ”Hvordan vil det være, hvis du i højere grad får andre med på banen, når du skal håndtere denne type udfordringer?” Lena Lund Pedersen, lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  27. 6 grunddiscipliner i samtaler lenalundpedersen@gmail.com

  28. Meta - kommunikation • De tre værktøjer, guide, vægte og præge, kan bruges til at styrke kommunikationen.. • Guide vejleder og hjælper modtagere til at forstå, hvad du kommuniker om. Et eksempel er: ’I folderen er beskrevet nogle retningslinjer i forhold til fravær.’ Eller blot: ’Er du med? Forstår du hvad jeg mener?’ • Vægte sikrer, at dine modtagere ved, hvad du synes, er vigtigst eller mest interessant. En vægtning er en understregning og betoning af en pointe. Et eksempel er: ’Det jeg siger nu er vigtigt’. Men det kan også være en præcisering: ’Når jeg siger vinter, mener jeg december og januar.’ • Præge sørger for, at den samlede kommunikation kommer til at handle om det, du ønsker. Et eksempel på anvendelse af grebet er: ’Det du siger nu om de unge, får mig til at tænke på alt det gode vi har iværksat for vore ungekultur her på stedet. lenalundpedersen@gmail.com

  29. At lytte • Evnen til at lytte er den vigtigste kommunikative disciplin • Begrundelser herfor er: • Øget selvfølelse • Gensidig relations dannelse • Nærvær • Udgangspunkt i ‘den der lyttes til’ • Trygheden øges • Læring styrkes • Mindre risiko for misforståelser og konflikter lenalundpedersen@gmail.com

  30. Lyttetrappen Eget referencesystem i fokus – egne værdier som udgangspunkt for lytning (spørgende i fokus) Den andens perspektiv i fokus Ikke lyttende Kilde: Borgmannog Ørbech, 2010 lenalundpedersen@gmail.com

  31. Empatisk og aktiv lytning Lytteren har et bestemt ansvar. Han er ikke passiv. Han prøver aktivt at opfange facts og følelsen i dét han hører (Rogers,1987) Lytning bygger på: • Respekt for den anden • Ligeværdighed • En tro på ‘den andens’ evne til selv-direktion • At opbygge en dyb og positiv relation lenalundpedersen@gmail.com

  32. Empatisk og aktiv lytning ”Aktiv og empatisk lytning handler om at træde ind i den anden og se tingene fra hans synspunkt.” Ved at: Lytte efter budskab og mening Reagere på følelser Være opmærksomhed på nonverbal kommunikation Vise respekt for personen Spørge ind til personen med henblik på at opfange hans perspektiv, ikke dit eget. Rogers, C. (1987): Active listening, D.C. Heath & Company. lenalundpedersen@gmail.com

  33. At stille spørgsmål og lytte empatisk Færdigheder • At stille spørgsmål • Afklaring af mål med samtalen (kontrakten/dagsorden) • At afdække – lineære ? (detektiv) • At udforske – cirkulære ? (antropolog) • At finde nye muligheder – refleksive ? (fremtidsforsker) • At aftale og målsætte – strategiske ? (kaptajn) • At lytte • Gentage, afklare, opløse og konkludere lenalundpedersen@gmail.com

  34. Øvelse Gå i samme grupper á 3 personer. Vælg interviewer, fokusperson og observatør Emne: en udfordring i forbindelse med professionaliseringen af tovholderrollen og din rolle i at sikre det arbejde. Gennemfør et interview på 25 minutter ialt • Brug de første fem minutter på at lave en kontrakt. • Observatøren reflekterer over hvilke spørgsmålstyper og konkrete spørgsmål der særlig skabte udvikling i samtalen • Husk afslutning. • Evaluer dernæst processen i 5 minutter. Hør først observatøren • Hvad fungerede særligt godt i samtalen? • Kontrakt, timeout, afslutning: Hvad gjorde intervieweren for at etablere det og hvilken betydning havde det for samtalen? • - Hvilke spørgsmål skabte forandring energi i samtalen? Lena Lund Pedersen, lenalundpedersen@gmail.com 21256076

  35. Systemisk domæneteori (Maturana) Praksisdomæner kan bruges til at beskrive mønstre, som indgår i gruppers kommunikation. Vurderingens domæne: Æstetikkens rum • Holdninger/ønsker i fokus Refleksionens domæne: Dialogisk rum • Refleksioner i fokus Handlingens domæne: Arbejdets rum • Mål / handling i fokus Værdiorienteret Forståelsesorienteret Løsningsorienteret Hermansen, Løw og Petersen, 2010 lenalundpedersen@gmail.com

  36. Vurderingens domæne • Kulturelle og politiske forhold • Etiske holdninger • Rigtigt/forkert • Godt/ondt • Værdier • Univers • Private emner • Jeg synes / jeg mener… ”Jeg synes Karla er så grov i sit sprog” lenalundpedersen@gmail.com

  37. Refleksionens domæne • Mangfoldighed • Udveksling af tanker og forståelser • Refleksionens domæne • Diskussioner • Refleksioner • Multivers • Kritisk analytisk • Hvordan kan vi forstå… ”Hvilken intention har Karla mon?” lenalundpedersen@gmail.com

  38. Handlingens domæne • Regel- og traditionsstyret • Rigtig/forkert • Diskussion/kompromis • Normer • Mål • Krav • Aftaler • Handlinger ”Hvilke tiltag kan vi sætte i gang for at støtte Karla så hun får nogle positive relationer ?” lenalundpedersen@gmail.com

  39. Kobling til kommunikationen i jeres LP-gruppe • Hvilke domæner er dominerende i samtalerne på jeres LP-møder? • Hvordan kan opmærksomhed på domænerne bruges på jeres møder? lenalundpedersen@gmail.com

More Related