Forvaltningsgrundlaget

1. Forvaltningsgrundlaget Statussituationen Indsatsområder Ambitionerne hos myndighederne – hos sportsfiskerne Tangeværket

2. RETSGRUNDLAGET FOR MILJØMÅLENE FORGUDENÅEN OG RANDERS FJORDRegionplan/landsplandirektivHabitatdirektiv/NBLVandrammedirektiv/miljømålslovMiljøbeskyttelseslovenPlanloven/VVMHusdyrbrugloven

3. RANDERS FJORDREGIONPLAN/LANDSPLANDIREKTIV Skærpet målsætning – Natura 2000må ikke påvirkes af menneskelig aktivitet Generel målsætningsvagt påvirket af menneskelig aktivitet Lempet målsætningVæsentligt påvirket af menneskelig aktivitet MÅLSÆTNINGEN FOR RANDERS FJORD ER IKKE NÅET!

4. RANDERS FJORD – NATURA 2000 • Gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlag for området (DMU Rapport) • Sikre områdets integritet • 32 forskellige arter og naturtyper samt 17 fuglearter • Naturbeskyttelseslovens § 19 • Muslingedommen

5. RANDERS FJORD OGVANDRAMMEDIREKTIV Kvalitetsklasser for overfladevandets tilstand: HØJ GOD MODE-RAT RINGE DÅRLIG ”Høj økologisk tilstand” betyder: ”ingen eller kun ubetydelige menneskeskabte ændringer ifht. uberørte forhold”. ”God økologisk tilstand” betyder: ”kun svage menneskeskabte ændringer ifht. uberørte forhold”. God økologisk tilstand er et bindende fællesskabsmål og skal være opfyldt senest i 2015

6. Kvalitetsparametre for fjord og Gudenåen med tilløb • Fiske- og anden faunas diversitet, alderssammensætning, bestandsstørrelse mv. (ikke kystvande) • Plantesamfund • Fysiske forhold • Vandkvalitet • Prioriterede stoffer Alle parametre skal være opfyldt før miljømålet er nået! Undtagelser

7. GODT ØKOLOGISK POTENTIALE(Moderat tilstand) • Nedprioritering kan – på en række skrappe betingelser – og som en klar undtagelsesbestemmelse accepteres for stærkt modificerede vandområder, giver ikke frit valg på alle hylder! • Betingelser: Investeringen uforholdsmæssig stor i forhold til miljøgevinsten – samfundsmæssigt bydende nødvendigt – anvendelsen kan ikke erstattes af tilsvarende mere miljøvenlig anvendelse. • Konsekvens: Indsats i forhold til de fysiske forhold kan udelades i målsætningen Godt Økologisk Potentiale – øvrige kvalitetselementer skal opfyldes. • Et klart politisk/økonomisk ”smuthul”!

8. IMPLEMENTERINGSPROCESSEN ER IGANG • Vedtaget i 2000 • Basisanalyser 2004 • Idefasen – afsluttet 2007 • Vandplanerne 2009 (miljøcentrene) • Handleplaner 2010 (kommunerne) • Operationelt 2012 (kommunerne) • Målopfyldelse 2015 • Udsættelse 2 x 6 år Forbud mod forringelse af overfladevand i kraft 2003! Eksempel: Udledning fra landbrug, dambrug, spredt bebyggelse, renseanlæg, overløb, befæstede arealer, rørlægning mv.

9. Sådan ser ”virkeligheden” ud fra basisanalysernes konklusioner • 50 % af vandløbsstrækninger vurderes ikke at ville opfylde de foreløbige mål pga. fysiske forhold og/eller spildevandstilførsel, primært fra regnbetingede udløb. Langt de fleste årsager er de fysiske forhold. • Mindst 90 % af søer vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. N, P –udledninger fra primært landbrug samt fra sediment • Randers Fjord vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. N, P –udledninger fra primært landbrug/dambrug, spredt bebyggelse og pga. miljøfremmede stoffer i sedimentet • Efter VRD’s kriterier vil 1 ud af 5 undersøgte grundvandsforekomster ikke opfylde Grundvandsdirektivets krav til pesticidindhold.

10. Indsatsområder (I) • Kommunale renseanlæg i oplandet • Basisforanstaltninger: Forbedret rensning ved driftsoptimering og kapacitetsforbedring • Supplerende foranstaltninger: Hygiejnisering og fjernelse af miljøfremmede stoffer ved UV- og ozonbehandling • Spredt bebyggelse • Basisforanstaltninger: Spildevandsrensning på X antal ejendomme • Regnbetingede spildevandsudløb • Basisforanstaltninger: X antal nye bassiner • Supplerende foranstaltninger: udvidelse af X antal eksisterende bassiner

11. Indsatsområder (II) • 1. Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer – henholdsvis lavbund/ådale og højbund (f.eks. Efterafgrøder, nedsat norm) • 2. Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund (f.eks vådområder, vedvarende græsningsarealer) • 3. Forbedring af vandløbenes fysiske forhold (f.eks udvidede bræmmer langs vandløb, gensnoninger af vandløb, fjernelse af spærringer) • 4. Særlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler (f.eks. vedvarende • græsningsarealer, pesticidfri dyrkning ved boringer) • 5. Reduktion af påvirkninger fra punktkilder (spildevand og forurenede grunde) • 6. Særlige virkemidler, natur (f.eks. større arealer, naturpleje)

12. Indsatsområde (III) Målsat fysisk index Økonomi ok? Vandløbsvedligeholdelse -miljøoptimeret Vandløbsrestaurering Ophør/regulering af dræning Sørestaurering/biomanipulation Genskabelse af vådområder/ekstensivering af ådale Mindsket vandindvinding Erosionsbegrænsende foranstaltninger Vandskiftereguleringer Regnvandsbassiner

14. Ambitionerne hos staten • Regeringens miljømål - DMUs miljømål • Vandløb: Faunaklasse 4-5 - Mindst fauna 5 • Søer 3-15 meter: 12-15 my/l - Max. 6 my/l (klorofyl) • Søer til 3 meter: 22-28 my/l - Max. 13 my/l • Kystvande: Afvigelse 25-30 % - Max. 15-20 % • NB: Der er tale om foreløbige miljømål • Endelige miljømål afventer EU’s udspil • ”Karakterbog”

15. Ambitionerne hos kommunerne • Hvem skal nu betale?????

16. Ambitionerne hos Sportsfiskerne (I) • Håndhævelse af ”ikke forringelseskravet” • Indgreb over for forureningskilden frem for at bruge naturen som renseanlæg (permanent sødannelser) • 0-udledning af P og N til søer og følsomme fjorde • Helhedsorienteret tilgang til vandløbssystemer • Fri passage fra kilde til hav • Genskabe vandløbenes naturligt mæandrerende forløb • Optimal vandkvalitet • Sikre at vandløbene huser en varieret fiskebestand både hvad angår sammensætning, aldersstruktur og artsdiversitet • Tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser • Sikre de naturlige hydromorfologiske forhold

17. Ambitionerne hos Sportsfiskerne (II) • Udlægning af 10-150 meter brede bræmmer langs vandløbene, ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i ådalene, • Udbygning af de kommunale rensningsanlæg og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med tilstrækkeligt volumen til sedimentering af regnbetingede udløb fra overfaldsbygværker og befæstede arealer med neddroslet udløb til vandløb for at undgå erosion samt forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. • Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og hormonforstyrrende stoffer • Udlægning af gydegrus og sten mv. • Genåbning af rørlagte vandløb • Ophør af vandløbsvedligeholdelse – gradvist for de stærkt kanaliserede vandløb • Ophør med indvinding af overfladevand til markvanding • Indgreb over for materialevandring ved inaktivering af dræn og grøfter mv. • Reduktion på mindst 60 % af N og 35 % af P udledning til kystområderne

18. Tangeværket – den varme kartoffel • Opstemningen af Gudenåen ved Tangeværket i relation til habitatdirektiv og VRD • Definition af begrebet ”kontinuitet” – omløb, vandmængde mv. • Åbningsskrivelser/lov implementering/traktatbrud ” ”… det må i denne sammenhæng (traktatbrudssag) nærmest tangere en provokation, når regeringen ikke har gennemført de krævede lovændringer, men til gengæld har haft tid til at vedtage en lov om forlængelse af Gudenåcentralens koncession, uden at den i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 krævede vurdering af forlængelsen virkning på de berørte habitatområder. Også de projekter, Folketinget vedtager ved lov, er omfattet af kravet om vurdering i habitatdirektivets artikel 6 (3). Hvis dette forhold skal bringes ind i en evt. traktatbrudssag, vil Kommissionen skulle fremsende en supplerende åbningsskrivelse, hvilket faktisk er sket ved flere lejligheder, senest over for Irland” ” (citat: professor dr. Jur. Peter Pagh, Københavns Universitet)

19. HÅNDHÆVELSE TAK!