1 / 14

Politiske grundholdninger og ideologier

Politiske grundholdninger og ideologier. Hvad er en ideologi? Liberalismen Konservatisme Socialisme, Kommunisme, Marxisme Stat, marked og civilsamfund Del-ideologier Aktuelle konfliktlinjer i samfundet. Hvad er en ideologi?.

hasana
Download Presentation

Politiske grundholdninger og ideologier

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Politiskegrundholdninger og ideologier Hvad er en ideologi? Liberalismen Konservatisme Socialisme, Kommunisme, Marxisme Stat, marked og civilsamfund Del-ideologier Aktuelle konfliktlinjer i samfundet

  2. Hvad er en ideologi? • Idealer for, hvordan mennesker bør indrette samfundet for at opnå det bedste sted at leve • Antagelser om menneskets natur • Det politiske spektrum domineres af tre ideologier: liberalismen, socialismen og konservatismen

  3. Rødder i 1600- og 1700-tallet Brud med standssamfundet John Locke (1632-1704): Alle er født lige. Ideal om frihed, ejendomsret, markedsmekanisme Adam Smith (1723-1790): Markedsmekanismerne er den bedste og mest effektive sikring af velstand ”Liberalisme er frisind. Frisind betyder, at hvert enkelt menneske anerkender andre menneskers ret til frit at tænke, tro og tale og til frit at vælge livsform.” Liberalismen

  4. Liberalismens forhold til rettigheder • Negative frihedsrettigheder • Frihed fra statslig indblanding • Staten bør ikke træffer beslutninger, som krænker den enkeltes ejendom • Det bør stå enhver frit på samme vilkår at søge sin egen lykke

  5. Socialliberalisme • Udspringer af kritisk af den dogmatiske eller ’rene’ liberalisme • Det helt frie marked skaber kraftige op- og nedture • John Keynes (1883-1946): staten skal modvirke kapitalismens tendens til økonomisk ustabilitet ved hjælp af offentlig forbrug København januar 2008. Foto: Morten Bülow

  6. Nyliberalisme • Kritik af velfærdsstaten: Høje skatter og formynderisk stat • Velfærden bør overtages af private forsikringer • Er for udliciteringer og privatiseringer Udsnit af den nyliberale tænketank Cepos’ webside Januar 2008

  7. Historie Reaktion mod liberalismen, som gjorde op med de eksisterende samfundsstrukturer og hyldede det frie individ Edmund Burke (1729-97): imod, at uudannede skulle styre Mange konservative så demokratiet som en trussel mod samfundet Den ideologiske analyse Samfundet er en organisme – i harmoni – alle har sin funktion og bestemte plads Ideal: et harmonisk og stabilt samfund Konservatisme

  8. Opstod i med industrialiseringen og urbaniseringen i 1800-tallet Arbejderne skabte merværdi – fabriksejerne var afhængige af dem Krævede rettigheder Socialisme er drømmen om at udligne sociale uligheder ” Vi skal kræve en offentlig sektor, der ikke er underlagt markedsøkonomiske principper og profitbegær. […] Velfærd er et spørgsmål om kontrol over samfundets ressourcer”. Arbejderen, 21. september 2007 Socialisme, Kommunisme, Marxisme

  9. Marxismen Karl Marx (1818-1883) Udgangspunkt: analyse af kapitalismen • Kun arbejde skaber profit • Arbejderne blev udbyttet og fremmedgjort, af dem der ejer produktionsmidlerne • Arbejderne fastholdes i fattigdom fordi de bekæmper hinanden Løsning: Klassebevidsthed og klassekamp • Udjævne de økonomiske uligheder • Udjævne de reelle muligheder og give reel frihed gennem lighed

  10. Socialdemokratismen • Historisk set betegnelse for enheden mellem arbejderklassens faglige og politiske organisationer. • Kæmpede for bedre forhold for arbejdere • Økonomisk demokrati • Reformistisk ideologi – ikke revolutionære • Velfærdsstaten som det centrale projekt

  11. Stat, marked og civilsamfund • De klassiske ideologier forholder sig forskelligt til den ideelle vægtning mellem stat, marked og civilt samfund

  12. Del-ideologier Nationalisme • Vil favorisere sit eget folk/land • Tolkes meget forskelligt som fædrelandskærlighed / patriotisme eller som tegn på nationalchauvinistisme • Eksempel: Den danske forening Økologisme • Arbejder for en økologisk bæredygtig udvikling • Tænker miljøproblemerne globalt • Eksempel: Det Økologiske Råd

  13. Aktuelle konfliktlinjer i samfundet

  14. Andre konfliktlinjer i samfundet

More Related